Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
13. februar 2008

Glædelig opbakning

Charlotte Rønhof, forskningspolitisk chef, DI

Det er herligt, at jeg her i Information den 11. februar kan læse DJØF's respons på mit forslag om prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet til støtte for unges studievalg. Jeg kan konstatere, at DI og DJØF er enige om, at de unge studievælgere skal kigge på arbejdsmarkedsprog-noser, når de vælger uddannelse. De skal vælge både med hjerte og hjerne.

Til gengæld er vi ikke enige om tolkningen af den fremskrivning fra AKF (Anvendt Kommunal Forskning), som DJØF henviser til. DJØF overser, at der er tale om en fremskrivning af de nuværende ubalancer og tendenser på arbejdsmarkedet og dermed ikke en reel prog-nose. Det har foranlediget DJØF til fejlagtigt at konkludere, at "- der ikke vil opstå mangel på naturvidenskabelige kandidater."

Tværtimod viser fremskrivningen, at de nuværende problemer med at rekruttere naturvidenskabeligt uddannet arbejdskraft vil blive forværret. Videnskabsministeriet, Undervisningsministeriet, IDA og DI har også tidligere vist, at der i 2020 vil være et behov for ekstra 14.000 ingeniører.

AKF har gjort et forsøg på at forudse behovet for arbejdskraft. Det er et godt men ikke tilstrækkeligt værktøj. Der er derfor brug for en officiel egentlig prognose for fremtidens behov for arbejdskraft. Og selvfølgelig helst et værktøj som alle kan læse og forstå - også de, der står og skal vælge uddannelse.

Træfældnings-mani

Carl Bloch, Tåstrup

Det bliver mere og mere populært at fælde eller skamfere træer - i haver, parker, ved veje, osv. Selv i skovene er træfældningen ofte umådeholden. Gang på gang bliver jeg chokeret over at se, at hvor jeg er vant til, at der står et stort og prægtigt træ, er der nu kun en træstub eller en bar stamme tilbage. Dette er et meget uheldigt modelune, af flere forskellige grunde: For det første er træer opmuntrende og livsbekræftende indslag i vor tids grå og kolde arkitektur. For det andet er træer levende væsener, som også har ret til at være her. Man fælder ikke træer bare for sjov skyld. For det tredje er træfældning en u-igendrivelig handling. Hvis moden skifter om et par år, så kan vi ikke få træerne tilbage. Man kan plante nye træer, men det varer 40-50 år, før de bliver store. Og for det fjerde modvirker træer vor tids måske største problem, drivhuseffekten. At fælde træer er noget af det værste, man kan gøre. Der skal plantes flere træer, ikke fældes træer!

Intet at komme efter

Per Vadmand, Ringsted

Forstemmende at det er lykkedes at finde et EU-land, der behandler asylansøgere endnu dårligere end Danmark.

Mere forstemmende at Danmark så (selvfølgelig) ikke har nogen problemer med at sende flygtninge tilbage til netop det land.

Og allermest forstemmende, hvor hurtigt Birthe Rønn Hornbech har lært regeringsmantraet: "Der er ikke noget at komme efter."

AC til eksamen

Lars Bytoft, fmd. for Ingeniørforeningen i Danmark

Vi skal i de faglige organisationer altid være indstillet på, at medlemmer bestandigt vurderer, om vi løser vore opgaver tilfredsstillende. Og naturligvis skærpes holdningerne hver gang en faglig organisation sætter sig til forhandlingsbordet for at aftale løn- og arbejdsvilkår for medlemmer. Med andre ord, så er hovedorganisationerne til eksamen for tiden med de igangværende forhandlinger om fornyelse af overenskomsterne for de offentligt ansatte.

AC's klare rolle i dette forår er at skaffe medlemmerne - i det konkrete tilfælde de offentligt ansatte medlemmer af IDA - væsentligt bedre vilkår.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er det nok op ad bakke for AC. Kravene er store. Således viser en medlemsundersøgelse, at blandt IDA's offentligt ansatte medlemmer er der kun én ud af seks, der i høj grad eller meget høj grad er tilfreds med overenskomsten på det offentlige område. Det er langt fra prangende.

Derfor må vi alle vurdere, om vi bruger ressourcerne på den rigtige måde. Vi skal hver dag - i organisationerne - kunne overbevise medlemmerne om, at vi er mere værd for dem end deres kontingentkroner. Har vi vanskeligheder med det, så skylder vi medlemmerne, at vi er parate til at gøre det anderledes.

De ressourcer, vi bruger gennem AC, skal tilsvarende løbende vurderes. Ingen bør være i tvivl om, at de igangværende overenskomstforhandlinger vil blive udsat for samme kritiske vurdering af vore medlemmer.

Vi skylder os selv og vore medlemmer at overveje forbedringer: Skal vi skærpe forhandlingsområdet yderligere? Skal vi helt droppe andre elementer i samarbejdet?

De overvejelser skylder vi os selv og hinanden. Dermed kan vi forhindre, at de kommende måneder karakteriseres som det forsømte forår.

N-pagtens principper

Gert Petersen, fhv. MF og partiformand

Diskussionen om Lissabon-traktaten bør ikke baseres på misforståelser eller vildledning. Både Trine Pertou Mach (4. februar) og Søren Keldorf (7. februar) misforstår traktaten, når de udlægger dens ord om at handle 'i overensstemmelse med principperne i FN-pagten' derhen, at så tiltager EU sig ret til at gå i krig uden FN-mandat. (Hvilket får den ene til at sige nej, den anden til at sige ja til traktaten!). Og når Henrik Guldborg Bøge (12. februar) påstår, at EU "ikke længere" vil kræve et FN-mandat til at gå i krig på, er det vildledende. For Lissabon-traktatens formulering om FN-pagten er nøjagtigt den samme som i alle de forudgående traktater, Eneste nydannelse er, at kravet om handlen 'i overensstemmelse med principperne i FN-pagten' fremhæves hyppigere end i de andre traktater.

Det betyder, som det hele tiden har gjort, at EU accepterer, at bortset fra forsvarskrig må krig ikke føres uden mandat fra FN. Det er det helt bærende princip blandt pagtens principper. Med pagten blev krig mellem stater forbudt - for første gang i historien. Kun med godkendelse fra FN's Sikkerhedsråd må der iværksættes krigeriske aktioner mod stater.

Da USA ikke kunne få den godkendelse i 2003, udløste det stor amerikansk bitterhed, og man talte om, at FN var forældet, ubrugeligt og på vej til samme sørgelige skæbne som Folkeforbundet.

Bl.a. derfor er der brug for en modvægt mod USA, og det bør være EU's rolle.

Eppur si muove

Pietro Cini, Bælum

En lille kommentar til Michael Unna, Kim Møller, Trykkefrihedsselskabet m.fl., som beskylder Jørgen Bæk Simonsen for at have solgt sin sjæl til Satan - øh islam.

Står vi ikke over for et deja-vu (farceagtigt, forstås!) fra dengang Inkvisitionen var på nakken af den formastelige Galilei?

Islam og jorden har noget til fælles: de bevæger sig altså. Til forskel fra gamle og nye inkvisitorer.

Vi er alle katolikker

Jean-Pierre Duclos, Frederikssund

Pavens aflyste forelæsning om forholdet mellem tro og fornuft har givet Hanne Roer anledning til at skrive en udmærket kommentar om antikatolicisme i Danmark. Til sidst undrer hun sig over, at "Italien, hvor Vatikanet faktisk har indflydelse på politikken, udmærker sig ved tro og kaos og ikke tro og fornuft i skøn forening".

Måske findes svaret hos den italienske teatermand og nobelprismodtager Dario Fo: "I Italien tror 10 pct. på Gud, 90 pct. gør det ikke, men vi er alle sammen katolikker."

Målet er nået

Hans Prag, Skælskør

Den biomedicinske forskning har nået sit endepunkt, der er ikke mere at komme efter. Fra nu af er alt nyt somatisering. Du er syg, fordi din kæreste har forladt dig, din bankrådgiver tog fejl, dit tangohold tabte, der er ihvertfald ingen organisk årsag, siger den moderne psykiatriske videnskab.

Holdningen er udtrykt i TERM-modellen, der udspredes fra Århus Universitet. Så hvis din læge begynder, sådan mere fortroligt, "hvordan går det derhjemme ...", så glem alt om at få undersøgt, hvad der egentlig er galt. Der er dømt TERM, og du skal være mere end almindelig heldig for herefter at blive ordentligt behandlet i sundhedsvæsenet.

Stavekontrol

Hans Chr. Jensen, St. Heddinge

Det er mere end betænkeligt, at Information ikke kan stave til fascisme. Facisme står der (1. feb. s. 16), og for dårlig ordens skyld gentages den alternative stavemåde fire gange. I samme dags avis er noget ved at differenciere sig. Dagen efter har idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz taget plads 'bag sit kateter'. Forhåbentlig ikke.

Det er en gåde, at man kan blive journalist, når man ikke kan stave. Inf. skulle tage at ansætte et par korrekturlæsere. Det er åbenlyst, at nogle af avisens journalister har problemer med stavningen, og der går næppe en dag uden én eller flere stave- og skrivefejl i avisen. Sådan behøver det ikke være.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

N-pagten af Gert P:
Gert Petersen skriver, at EU kan blive, og bør være modvægt til USA. Men Gert, hvis vi siger ja til Lissabon-traktaten, (vi blir nok ikke spurgt), og senere ja til at fjerne forbeholdene, er vi så ikke med til at løfte A. Fogh ind til en toppost i EU? Og med den mands indstilling til hæderlighed og sandhed, ja så er vi sgu da præcis med til at støtte de krigsgale ledere, incl USA. Jeg vil gerne bruge EU til at få større vægt i forhandlinger om f.eks. miljø og handel. Men det ser umuligt ud........

Bjarne F. Nielsen

Hans Chr. Jensen efterlyser stavekontrol og korrekturlæsere.
Man gør sig daglige og gådefulde iagttagelser, og der er mere
end betænkeligheder på grund af stave- og tastefejl i Information.

Ka'sk' fordi
vi er mennesker med fejl
der gør det med tast og med fims
og vi er seks milliarder - og en på Stevns