Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
9. februar 2008

Undren og tavshed

Henning Tjørnehøj, Birkerød

Den 2. februar kunne man i DR P1's politiske uge-resumé høre David Rehling undre sig i anledning af den socialdemokratiske glæde over, at man trods alt bevarede sin fjerdedel af stemmerne ved det seneste valg. Men det er nu faktisk ganske flot præsteret af et parti uden egen presse og med det laveste valgbudget i mands minde - efter at store dele af Fagbevægelsen som bekendt har slået hånden af partiet økonomisk samtidig med, at de borgerlige aldrig før har haft et så bugnende valgbudget - når man i øvrigt tager i betragtning, at der stadig siver fhv. S-vælgere til højre, mens mange unge senest stemte SF. Rehling burde snarere undre sig over, at det på trods af disse omstændigheder lod sig gøre for S at holde på en fjerdedel af stemmerne, ligesom han burde undre sig over den larmende medie-tavshed om, at V siden valget i 2001 for fjerde gang i træk tabte stemmer den 13.1 november.

Endelig burde Rehling undre sig over tilstrømningen til SF ved det seneste valg, eftersom SF aldrig før har lignet S så meget, som nu under Villy Søvndals ledelse. Selv undrede jeg mig den 2. januar over Morten Things påstand om, at SF kan udgøre "et korrektiv" til S. Muligheden for en korrektion må jo forudsætte en vis forskel eller uenighed. Jeg bad ham derfor den 19. januar om at redegøre for, hvordan SF for tiden skulle kunne udgøre et sådant korrektiv, når partiet kun adskiller sig minimalt fra S. Da han endnu ikke har besvaret mit spørgsmål, gentager jeg det hermed.

Et nærigt land

Vibeke Storm Rasmussen (S)

Regionsrådsfmd, Region Hovedstaden

I et læserbrev den 15. januar beskriver Hanne Crossland, hvorledes hendes ven måtte leve sine sidste dage på en seksmandsstue - uden nogen form for privatliv.

Jeg er både rystet og ulykkelig over situationer, som hverdagen byder mange af patienterne på vores hospitaler. Når jeg læser beskrivelsen af de forhold Hanne Crosslands gode ven blev budt på et af vore hospitaler i sin sidste svære tid, bliver jeg både ked af det - og vred.

Jeg synes virkelig, at Danmark er blevet et nærigt land.

Selv er jeg ikke i tvivl. Patienterne skal tilbydes ordentlige forhold på vores hospitaler. Og tro mig. Vi ansvarlige politikere i Region Hovedstaden - og personalet på hospitalerne - gør hvad vi kan. Men vi slås med, at staten - at Danmark - siden 8o'erne har valgt kun at bruge to procent af bruttonationalproduktet på sundhedsudgifterne. Til sammenligning har de lande, vi normalt måler os med, brugt fire procent af deres bruttonationalprodukt i samme periode. Det kan vi ikke være bekendt. Specielt ikke over for vores ældre medborgere.

I Region Hovedstaden har vi besluttet at sætte fokus på de ældre. Vi vil lave en ældreplan. En plan der skal tilgodese den ældre patient i samspillet mellem forebyggelse, indlæggelse på hospitalerne og genoptræning. En plan, der skal vise os vejen til de nødvendige ændringer på hospitalerne. En plan, der skal vise os nye samarbejdsveje med kommunerne.

Vi har allerede holdt det første af en række møder ude i kommunerne, hvor de ældre får mulighed for at møde op og byde ind med deres ønsker, tanker - og krav. Det er kimen af disse møder, der vil danne grundlaget for Region Hovedstadens ældreplan.

I Region Hovedstaden vil vi have mere fokus på den ældre patient.

Fastelavn

Søren Blaabjerg, Hørning

Folketingsmedlemmer, der sådan skifter parti midt i en valgperiode minder mig om fastelavnsudklædte børn, der småfnisende render omkring og optræder snart i en,

snart i en anden udklædning. Sjovt? Jo, måske, men alt i alt ikke en betryggende praksis i forbindelse med det repræsentative demokratis spilleregler.

Det burde efter min mening være sådan, at 'bordet fanger', således at fortryder man, så overgår ens mandat automatisk til den nærmeste suppleant.

Man kunne måske også overveje, hvad vi overhovedet skal med politiske partier overhovedet, hvis udmeldinger man alligevel aldrig helt kan tage for gode varer. men det er en ganske anden snak.

Korsfæstet Khader

Uwe Max Jensen, Egå

I valgkampen poserede Ny Alliances stifter Naser Khader som Jesus i partiets valgmateriale. Og selv om valgkampen blev en ren lidelseshistorie for det nystiftede parti, lykkedes det trods alt at redde fem mandater i land. Efter indtoget i folketinget er nedturen imidlertid fortsat, og én ting står nu lysende klart:

Hvis Khader er Ny Alliances Jesus, skal man ikke have megen teologisk viden for at regne ud, hvem Malou Aamund er.

Sølle forestilling

Niels I. Meyer, Hørsholm

Det har været en sølle forestilling at overvære Ny Alliances nedtur. Med en inkompetent førerhund er det lykkedes de forskellige 'storbytosser' i løbet af utrolig kort tid at skubbe partiet helt hen på gravens rand.

Prisen for den mest ynkelige og utroværdige rolle går til Malou Aamund. Under valgkampen udtalte hun, at hun ikke kunne udholde tanken om endnu fire år med en VKO-regering. Da hun så fik muligheden for at leve op til sit valggrundlag, begik hun dobbelt forræderi. Hun kunne have leveret den afgørende stemme til en forbedring af asylbørnenes forhold. Men dels svigtede hun sine personlige vælgere, og hvad værre er: hun svigtede de mishandlede asylbørn.

Malou Aamund er en skamstøtte for moderne dansk politik. Hvis IBM vil tage hende tilbage, bør hun skyndsomt og i yderste stilhed forlade Folketinget og vende tilbage til det erhvervsliv, som tilsyneladende kan bruge folk af hendes type.

Anakronisme

Ib Jensen, Søborg

Man hører ind i mellem udtrykket 'borgerlig anstændighed'. Gad vide, hvad det betyder? Tag nu f.eks. rigmandsdatteren Malou Aamund, der ikke ville finde sig i VKO's behandling af de afviste asylfamilierne. Hun bliver valgt til Folketinget (et betroet erhverv) for Ny Alliance, hvorefter hun som en sand bekvemmelighedsflygtning melder sig ind i Venstre. Nu er hattedamen sammen med sit parti imod FN og for en stram asylpolitik - og helt vild med den regering, der har forårsaget drab på over 100.000 civile irakere! Velkommen til jobbet som som støtteperson til Dansk Folkeparti, Malou.

Moderfølelsen

Elisabeth Degn, Stenløse

Den 25. januar udtalte Søren Krarup under en debat om ligestilling vedr. forældreorlov i Folketinget, om det da ikke stod klart, at kvinder og mænd er væsensforskellige, og at kvindens primære plads er i hjemmet hos sit nyfødte barn, hvilket hun må prioritere frem for karrièren. Desuden påpegede han, at moderfølelsen overgår alt, og at det er kvindens nærmest hellige pligt ikke at svigte her.

Dette er efter min mening en nationalromantisk holdning og ikke ulig den tyske 'Blut und Boden'-holdning under krigen, og denne holdning virker ydermere primitiv i forhold til kvinders nturlige ønske om ligestilling.

Man kunne ønske, at Krarup leverede andre løsningsmodeller, der var lidt mere raffinerede og sofistikerede!

Noget andet er, at børn ofte forsømmes og ikke får dækket deres behov for kærlighed, hvilket kan føre megen elendighed med sig for både dem selv og for samfundet. Men dette faktum skal ikke løses efter nazistisk model!

X-Factor

Palle Jensen, Regstrup

Da DR1's program X-Factor skulle anmeldes i DR2-programmet Smagsdommerne, så jeg frem til, at der var nogle der ville give mig ret i, at det program er helt ad helvede til. Men sådan gik det ikke; de tre smagsdommere var rørende enige om det fantastiske i det program. Så derfor vil gerne have lov at stille følgende spørgsmål:

Er jeg den eneste der er træt af X-Factor? Efter min ringe mening er det et lorteprogram. Det er indbegrebet af pop-tv.

Et af de mange problemer med det program er den uoverensstemmelse, der er imellem programmets indhold og selve titlen, X- Factor. For dommerne leder ikke efter en x-faktor hos kandidaterne; de leder efter en popsanger, ikke efter en der kan udtrykke sig på en alternativ måde, som kunne passe ind i en anden genre, end den rendyrkede og overfladiske pop-genre. Dommerne leder derimod efter nogle, der kan synge et smooth popnummer. Og ærlig talt: Har vi ikke fået nok popsangere med programmer som Popstars og Stjerne For En Aften, og hvad de ellers hedder.

Vi har altså allerede set det koncept før, så hvorfor skal vi se det igen? Der kommer jo ikke noget banebrydende nyt ud af det.

Den danske musikscene (inden for beat-musikken) har ikke været mere inspirerende, spirende, flersidet og talentfuld i meget lang tid. Så hvorfor skal vi ikke stifte bekendtskab med nogle af dem, som rent faktisk selv kan lave musik, i stedet for?

X- Factor virker som mere mainstream tv på DR's programflade. Og det er der ærlig talt ikke brug for. Ligemeget hvad Smagsdommerne mener.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til Tørk Haxthausen, om Tortur
Hvorfor fortsætter tortur? Måske med en stigende tendens?
Jeg tror, at et af formålene er, at almindelige mennesker skal føle, at en dag kan det ramme en selv. Derfor er det bedre at gøre som alle de andre, og ikke engagere sig for meget i de store begivenheder i verden. Man får ikke sandheden at vide ved tortur, men man spreder frygt. Omtalen af det har således en "beroligende" eller bedøvende indflydelse på samfundet.
John Larsen, Fejø