Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
7. februar 2008

Unuanceret rygeforskning

John Fog, Vejen

For mange år siden blev der i Information refereret en undersøgelse fra USA, hvor flere tusinde sygeplejersker deltog. De blev delt op i tre grupper: 1. de der røg mere end 10 cigaretter om dagen. 2. de der røg mindre. 3. de, der slet ikke røg.

Efter cirka tre år (refereret efter hukommelsen) vurderede man forløbet.

Det mest skadelige var at høre til dem, der røg meget. Næstmest kom de, der slet ikke røg. Mindst skadelig var at høre til dem, der røg moderat.

Hvorfor har man ikke skrevet mere om det? Hvorfor har man i undersøgelser af røgs skadelige virkninger ikke skelnet mellem grader af rygning?

For smed at rette bager

Nils Bjervig, ansv. chefredaktør, BogMarkedet

Boghandlerforeningens direktør, Olaf Winsløw, protesterer med rette mod en artikel i Information (den 31. januar) af signaturen ee (Eva Eistrup), der har sakset fra en artikel i Børsen af Ulla Dubgaard (UB) fra den 29. januar).

I artiklen er både han og jeg citeret. Jeg giver ham ret i hans indvendinger mod de meget misvisende konklusioner i såvel Børsen som Information.

Men Olaf Winsløw begår i sin Påtale i Information mindst lige så grove fejl som dem, han påpeger hos såvel UB som ee.

Dem bliver jeg nødt til at påtale.

For det første er jeg ikke i Børsen citeret for, at supermarkederne skulle være nye aktører på bogmarkedet. At det bliver gentaget i ee's artikel, gør det ikke mere rigtigt. Hvis Olaf Winsløw læste artiklen med den omhu, man bør udvise, når man begiver sig ud i offentlig polemik mod chefredaktøren af det blad, hvis bestyrelse han selv er medlem af, ville han vide, at de nye aktører, jeg taler om, er de store nye internetboghandler, som Bilka og Gyldendal åbnede i november.

For det andet insinuerer Winsløw, at jeg som ansvarshavende for bogbranchens fagblad konsekvent skulle have ønsket mig og branchen tilbage til tiden før liberaliseringen af bogmarkedet i 2001 med genindførelse af faste bogpriser.

Intet kunne stride mere mod virkeligheden, hvilket læsning af, hvad jeg har skrevet og har givet udtryk for i snart otte år, kan bevidne. Winsløw må tale mod bedre vidende.

For det tredje tillægger Olaf Winsløw mig udsagnet, at boghandlerne skulle "klage over priskrigen på bøger". Det er ikke korrekt. Det er en rubrikformulering, som alene stammer fra ee. Jeg har ikke udtalt noget i den retning, hverken til Børsen eller i andre sammenhænge. At jeg ofte har skrevet om mulige konsekvenser for branchen af et totalt liberaliseret marked, ofte med henvisning til konstaterede erfaringer fra Storbritannien og Sverige, er en helt anden sag og en vigtig opgave for bogbranchens fagblad.

En olympisk fejltagelse

Niels Kølle, redaktør

Et berygtet eksempel på forførelse i stor skala er nazisternes olympiade i Berlin 1936.

Historien gentager sig. Det har Den Internationale Olympiske Komité (IOC) og de mange, der om nogle måneder valfarter til Beijing, sørget for.

Efter Anden Verdenskrig, spurgtes der undskyldende om deltagelsen i 1936-olympiaden: "Hvad vidste man egentlig dengang?" Den går ikke igen. Vi ved alle, at Kina er et diktatur grundlagt af en af historiens mest brutale tyranner Mao Zedong. At styret i dag kan præstere en voldsom økonomisk vækst og har gjort sig spiselig for Vestens forretningsfolk synes af forvirre dem, der forveksler markedsøkonomi med basale demokratiske frihedsrettigheder.

Kritik af det herskende kommunistiske parti straffes stadig. Vi hører om dissidenter, det lykkes at fange verdenspressens opmærksomhed på vegne af de mange, der upåagtet må lide for deres meninger og håb om et menneskeværdigt samfund. Massakren på Den Himmelske Freds Plads i juni 1989 afslørede for alverden styrets råhed, når det presses.

Det er også i dette olympiadens år Kinas Kommunistiske Parti, der sidder på magten.

Det er repræsentanter for dette overvældende magtmonster, der vil varme sig ved den olympiske flamme, sole sig i det, der for dem må ligne anerkendelse fra titusinder tilrejsende sportsfolk og tilskuere.

Den slags har IOC ikke øje for. Med sin verdensfjene forestilling om upolitiske lege ignorerer organisationen det kinesiske regimes menneskeforagt. Behøver vi stille op til det?

Hvad vil velinformerede danske sportsfolk og fans i Beijing august 2008?

SF på ret kurs

Søren Keldorff, Nyt Europa

Det var virkelig flot, at Villy Søvndal fik SF-hovedbestyrelsens opbakning til at indgå forhandlinger om en ophævelse af de EU-forbehold Danmark har på forsvar, samt på retlige og indre anliggender.

Så meget desto vigtigere er det at advare mod de udtalelser, Trine Pertou Mach, en af nejsigerne i SF, fremsatte efter weekendens hovedbestyrelsesmøde: "Jeg mener, at det må slås fast, at EU's deltagelse i militæraktioner kun kan ske under et FN-mandat. Det må være et venstreorienteret synspunkt, at den internationale retsorden skal efterleves." (Information den 4. februar).

Vi er selvsagt enige i udtalelsens sidste led, men ønsker at advare imod alt for snævre koblinger mellem 'international retsorden' og FN. Der er ikke noget galt med FN's principper, men det er der til gengæld med mange af de aktører, som sidder med magten i FN's Sikkerhedsråd. Herunder Kina og Rusland, som ikke just er demokratiske dydsmønstre. Derfor synes vi, at Lissabon-traktatens formulering om, at eventuelle militære EU-aktioner skal være i overensstemmelse med "principperne i De Forenede Nationers pagt" er udtryk for den rette balance. Trine Pertou Mach, derimod, maler sig op i et hjørne, hvor hun deponerer EU's selvbestemmelse i Washington, Moskva og Beijing.

Wannsee-misforståelser

Therkel Stræde, lektor i tysk samtidshistorie

På Wannsee-konferencen i 1941 vedtog nazi-regimet den såkaldte 'Endlösung' og lagde planer for den systematiske udryddelse af alle jøder i det tyskbesatte Europa, skriver Tony Paterson (Information den 6. februar). Det er helt forkert. Konferencen fandt sted den i 1942. Da havde den systematiske jødeudryddelse allerede været i gang i et halvt år. Om der gik en egentlig samlet beslutning forud, eller om regimet skridt for skridt bevægede sig fra massedrab på bestemte grupper til det totale folkedrab, er historikerne ikke enige om. Nogen peger på en Hitler-beslutning i marts eller tidligere, andre på juli, august, september eller november, men at det var i 1941, er der for længst enighed om. Heydrich indkaldte Wannsee-konferencen for at slå fast, at han som sikkerhedspolitiets chef havde den overordnede ledelse af udryddelseskampagnen, afklare visse randspørgsmål og sikre sig de relevante ministeriers medvirken. Følgelig var det departements- og kontorchefer, der deltog, ikke styrets topfolk. Overhovedet 'vedtog' det nazistiske regime ingenting. Det var et diktatur, og fungerede efter 'førerprincippet': Hitler befalede enerådigt, men loddede dog ofte først stemningen blandt de indbyrdes stridende parti- og statsorganer. Hvorfor overtager I Independents overfladiske, ofte fejlbehæftede stof, når jeres egne folk kan lave artiklerne bedre selv?

Hedegaard

Benny Lihme, København K

Lokket af den satiriske overskrift 'Jeg er da stadig marx-ist...' kastede jeg mig i weekend'en over Informations interview med tidligere redaktør Lars Hedegaard. Jeg havde forventet nye oplysninger og vinkler på venstrefløjs- og Blekingegadespørgsmålet, fordi Hedegaard i begyndelsen af det nye årtusind fik bevilget forskningspenge til at studere disse forhold. Ifølge mine oplysninger fik 'marxisten' projektpenge til to år fra Humanistisk Forskningsråd. Arbejdet skulle være videnskabeligt, hvorfor Hedegaard blev tilknyttet historie på RUC med henblik på en PhD.

Ikke én ny oplysning i interviewet! Én enkelt artikel af Lars Hedegaard er det angiveligt blevet til som resultat af to års forskning. Ifølge min kilde er det tørt blevet ført til protokols, at der ikke er blevet publiceret. Hvilket ingen tilsyneladende kan eller vil gøre noget ved.

RUC's nuværende rektor, historikeren Poul Holm, var formand for forskningsrådet dengang. Om han også stadig er marxist, ved jeg ikke. Men noget af det muntre om dengang-for-næsten-20-år-siden er den herlige medfølgende sladder om de af samfundets spidser, som var røde dengang. Om rektor Holm har jeg således hørt, at han har siddet i ledelsen af KFML, forløberen for KAP. En anden kilde/sladretante har fortalt, at Weekendavisens Arne Hardis var kommunist, dengang de gik på journalistskole sammen.

Flere kunne nævnes, for det er tankevækkende, hvor mange tidligere venstreorienterede, der sidder rundt omkring og forvalter eller skriver indlevet om Mor Danmark.

Er det ikke på tide, at det borgerlige Danmark indser dette og ryster op med en skyldig tak og anerkendelse for den kompetenceudvikling og dannelsen af lederpersonligheder, som venstrefløjens organisationer dengang har stået for? Og som borgerligheden i dag profiterer af.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu