Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
25. februar 2008

Diskrimination

Henning Bech, professor, Dr. Scient. Soc., KU

Eva Smith fremfører (Inf. 21. februar), at politiet bør være i stand til at dokumentere, at bestemte befolkningsgrupper ikke visiteres oftere end andre. Ellers er det tegn på diskriminering. Juraprofessoren har fat i en meget lang ende her. Desværre trækker hun ikke til, men lader linen falde igen.

Vi ansvarlige akademikere må kræve, at ældre kvinder med dansk baggrund visiteres lige så ofte som unge fyre med indvandrerbaggrund. Tilsvarende gælder naturligvis for unge kvinder med indvandrerbaggrund, for ikke at tale om unge kvinder med dansk baggrund. Og hver gang politiet har visiteret 100 unge fyre med indvandrerbaggrund, skal de også ud og finde 100 fyre med dansk baggrund, som de kan visitere. Politiet skal ligeledes kunne dokumentere, at hver gang en familie med indvandrerbaggrund arresteres for æresmord, har man arresteret en familie med dansk baggrund for det samme. Vi kan naturligvis under ingen omstændigheder tillade diskrimination, og jeg selv forlanger hermed at blive visiteret.

Som fortjent?

Jonas Sprogøe, Holmegaard

"Det er urimeligt. Hvordan skal man forsvare over for befolkningen, at staten giver penge til folk, der har en meget høj indkomst i forvejen. Det er en forældet ordning, som nogle tror, de har vundet hævd på," siger Karin Nødgaard. Hun taler om kunstnernes livsvarige ydelse!

Man kan vel sige det samme om eftervederlaget, som tilfalder folketingsmedlemmer, der forlader Folketinget og får et andet job?

Amerikanske tilstande

Carl Bloch, Tåstrup

Ingen kunne lide Saddam Hussein. Den amerikanske regering besluttede sig til at skaffe ham af vejen, og bad CIA om at finde en undskyldning for at gå ind i Irak. Som bekendt fandt CIA på at irakerne havde masseødelæggelsesvåben. Et tilsvaren-de politisk bestillingsarbejde er ved at ske her hjemme: Ingen af de politiske partier kan lide den muslimske forening Hizb ut-Tahrir. Folketinget beder rigsadvokaten om at finde en undskyldning for at forbyde den, selv om han allerede én gang har sagt nej. Der hviler således et stort pres på rigsadvokaten. Det bliver spændende at se om han har større integritet end CIA, eller om vi får amerikanske tilstande.

Diktator Villy

Carsten Kofoed, København N

I den forløbne uge har SF's formand Villy Søvndal talt om den demokratiske og udemokratiske bane. Hizb ut-Tahrir hører til den udemokratiske, fordi partiet ikke omfavner det 'demokrati', som i Danmark har en international krigsforbryder som statsminister, og som har kostet over en million irakere og gud ved hvor mange afghanere livet, og som diskriminerer og undertrykker ikke bare flygtninge og indvandrere, men alle i den lavere ende af samfundsskalaen, arbejderne, som konstant presses og fyres.

Jeg er etnisk dansker og mener, at det nuværende danske 'demokrati' ikke bare er en illusion, men også direkte kriminelt. Det har tusindvis af danskeres skæbne på samvittigheden, folk, som kastes ud i social deroute. Det er tilsølet i blod fra hundredtusindvis af uskyldige mennesker, især muslimer. Det er styret af snævre pengeinteresser og bedragerisk spin og motiverer kun danskerne, når der er folketingsvalg.

Så hvor skal jeg sendes til, diktator Søvndal?

Ny Søvndal

Anders Mortensen, København

I Informations leder (21. februar) trækkes en skarp grænse mellem blåøjede multikulturalister hhv. fornuftige demokrater, der bifalder Villy Søvndals nye værdipolitiske tone. Man behøver dog ikke at være 'halalhippie' for at bekymre sig over, at SF-formanden retorisk set nu følger den uforsonlige linje, som i den grad har fået sat Danmark på verdenskortet. Ville den nye Søvndal også have anbefalet statsministeren at mødes med de muslimske ambassadører under Muhammedkrisen - eller ville han have begået samme fatale brøler som Fogh?

Villys bedrift

Hans Løkke

Bedriften ved Søvndals skarpe udmeldinger ligger i at indføre den skelnen mellem politik og religion, som ikke tidligere er udtrykt så klart. Han har vist, at det er muligt og nødvendigt at tage skarpt afstand fra de religiøst-politiske grupperinger, som vil afskaffe demokratiet og indføre religiøst diktatur, uden at denne afstandstagen er rettet mod muslimer eller 'nydanskere' i almindelighed.

Problemerne med publiceringen af tegningerne i 2006 var, at JP gennem mange år havde bragt læserbreve og artikler med mere eller mindre hadefuldt og racistisk indhold, som generelt var rettet mod 'de fremmede', og at den tilsigtede krænkelse og forhånelse ved at bringe tegningerne virkede bredt mod alle muslimer. Hvis man som formanden for islamisk trossamfund nu føler sig krænket over genoptrykningen af Muhammedtegningerne som følge af planerne om at myrde tegneren, kniber det med forståelsen af, hvordan demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed spiller sammen inden for rammerne af Grundloven.

NA-nekrolog

Morten Top, Århus C

I Information kunne man 20. februar læse, at ni ud af ti medlemmer af Ny Alliance i den kommende tid vil melde sig ud. Da jeg selv - et par dage før - havde taget beslutningen at hoppe fra borde og melde mig ud af partiet, fik dette mig egentlig blot til at ryste resigneret på hovedet: "Jeg er ikke den eneste," tænkte jeg. Men længere nede i notitsen kunne jeg så pludselig læse, at det simpelthen var en del af Ny Alliances plan; de vil - ifølge konstitueret landsformand Leif Mikkelsen - have ryddet op i partiet, således at kun de, der virkelig tror på projektet, er tilbage. Hvor meget er det tilladt at tage fejl?

For mit vedkommende var min indmeldelse i partiet udelukkende baseret på netop troen på et sådan projekt: et borgerligt midterparti med en anstændig udlændingepolitik. At jeg så meldte mig ud igen, er jo netop en konsekvens af, at det er ledelsen og udførelsen af dette projekt, der slog fejl. Jeg tror stadig på projektet, men med en ledelse, der internt er så splittet, kunne det ikke lade sig gøre i denne omgang.

Jeg synes, det er en hån, at Leif Mikkelsen tillader sig at vurdere, at de medlemmer, der springer fra, ikke tror på projektet. Det er ham, vi ikke tror på. Havde partiet fokuseret mere på mærkesager - taget et standpunkt i stedet for en anti-DF strategi - så ville det ikke have været nødvendigt med den smagløse kendisleflen, der blev partiets taktik (og undergang).

Hvis ideen om et parti med Ny Alliances intentioner skal blive en realitet, kommer det til at kræve en klart defineret politik, seriøse folketingskandidater og ikke mindst en leder, der har sat sig ind i tingene og ikke hele tiden henviser til 'hjemmesiden'. Der er brug for en helstøbt leder: Khaders joviale karisma, Seebergs jernhårde gennemslagskraft og Samuelsens omfattende viden på adskillige centrale politiske områder. Er det utopi at forestille sig?

Det tror jeg ikke, men med mindet om denne fiasko, går der lang tid, før et lignende projekt er muligt. Og NA? Det er hverken nyt eller en alliance længere.

Dyrt grønt

Hanne Schmidt, København S

DR1-programmet 'Penge' havde forleden et indslag om de dyre grøntsager og den dyre frugt. Jeg begriber ikke, hvor de har det fra. De sammenlignede gudhjælpemig en lille reven gulerod i en skål med en pose chips og påstod, at den var ligeså dyr.

I en husholdning på to personer, samt eventuelle gæster, bruger vi højst 500- 600 kr. pr. måned. Vi guffer selleri, pastinak, fennikel, rødbeder, diverse kålsorter, gulerødder, kartofler, persille, salat og løg og æbler i os i lange baner, hvoraf det meste er økologisk - og kød og fisk indgår i beskedne mængder på ca.150 gram dagligt, og alle rester indgår som frokostmad dagen efter.

Problemet er grundlæggende, at moderne danskere, inklusiv journalister, hverken har sans for økonomisk sund daglig madlavning eller ved noget om opbevaring. Alle fødevarer er i forhold til gennemsnitsindtægter langt billigere end for 30 år siden.

Bortset fra, at differentieret moms på dagligvarer er en god ting, burde DR producere nogle udsendelser, hvor borgerne kan lære at økonomisere med maden. Men folkeoplysende tv, der handler om bæredygtigt forbrug og sund mad, er nok også for dyrt for DR nu om dage, hvor folk gladelig betaler 120 kr. for en brunch og 1.000 kr. for en fem-retters menu i tide og utide - eller køber fastfood uden at skele til kilopriser.

Jehova-angreb

Mogens Lindstrøm, Nibe

På 24Nordjyskes tekstsider citeres filminstruktøren Niels Arden Oplev forleden, i hvad der betegnes som et skarpt angreb på Jehovas Vidner: "Der er voksne mennesker, som fortæller deres børn, at hvis ikke de tror på, at jorden går under, så dør de for evigt ... Det har vi da pligt til at bekæmpe."

Jamen, troen på en 'yderste dag' og på alle ikke-troendes fordømmelse til evig pine er da også central i Folkekirken.

Så hvorfor kun at gå i rette med Jehovas Vidner?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Slip slipset!

Solkongen, Ludvig den 14, huggede slipset fra sine kroatiske gæster og skabte symbolet på den underdanige undersåt, der er sin position snarere end sig selv.

Når politikerne optræder i Folketinget iført slips vedkender de sig sin rolle, og vi ved alle at de ikke længere er sig selv. Vi kunne måske ønske at de tog rollen mere alvorligt (og involverede sig selv) eller tog sig selv mere alvorligt (og viste empati), men sådan er det ikke.

Slipset viser at de gør hvad der forventes af dem i den position de er i. Fra at være fyrstens "hundesnor" har slipset udviklet sig til at blive et alment symbol på underkastelse og afgivelse af egen vilje.

Men er det et demokrati værdigt, at dets fremmeste repræsentanter skal vise sig i den ydmyge situation?

De kan selvfølgelig hævde, som en tilsløret muslimsk kvinde, at det er deres eget valg. Men hvem vil tro på det?