Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
21. februar 2008

Ikke samfundets skyld!

Eva Bertram, København Ø

Det er ikke samfundets skyld, at de rigeste i samfundet begunstiges med flere skattelettelser end de fattigste, og kløften mellem rig og fattig dermed vokser.

Det er ikke samfundets skyld, at dette samfund slet ikke har en fattigdomsgrænse.

Det er ikke samfundets skyld, at samfundet taler med stor bekymring om miljøet men ikke kan finde ud af at gøre noget for at beskytte det, men i stedet bygger flere motorveje ude i samfundet.

Det er ikke samfundets skyld, at der skæres ned på uddannelser, og at forskere kun må forske efter 'fra-forskning-til-faktura-princippet'.

Det er ikke samfundets skyld, at mennesker går i sort over at sidde interneret i årevis med uvished om egen skæbne.

Det er ikke samfundets skyld, at de mennesker, hvis arbejde det er at forvalte samfundet, vedtager love, der er i modstrid med de allermest grundlæggende principper i samfundet om, at magten skal deles mellem tre instanser.

Det er ikke samfundets skyld, at borgere i dette samfund har medvirket i en krig på grundlag af en lang række løgne fra de ansvarlige i samfundet.

Der er ikke noget, der er samfundets skyld. Alting kommer til os - nærmest intravenøst - fra størrelser som 'udviklingen', 'globaliseringen' og 'det frie marked'. Samfundet har endegyldigt forladt samfundet, og der er virkelig ikke noget at komme efter.

Findes ytringsfrihed?

William Fibæk Mikkelsen, Svendborg

Hvordan kan man tale om ytringsfrihed, når denne begrænses til et bestemt antal enheder på et stykke papir!

Hvordan kan man tale om ytringsfrihed, når denne bestemmes af, om der er plads eller ikke plads i avisens spalter!

Hvordan kan man tale om ytringsfrihed, når emnets relevans og dermed offentliggørelse, bestemmes af andre!

Hvordan kan man tale om ytringsfrihed, når uenighed kan straffes med sanktioner!

Hvordan kan man tale om ytringsfrihed, når en mening kan betyde forvisning!

Er ytringsfrihed blot et andet ord for fri og ubegrænset ret til at udvise disrespekt?

Er ytringsfrihed blot et spørgsmål om retten til at true andre til tavshed?

Er ytringsfrihed blot et spørgsmål om latterliggørelse af modstandere? Er ytringsfrihed blot et spørgsmål om ord?

I så fald, er ytringsfrihed blot et spørgsmål om magt!

Ligheden?

Sandemann Rasmussen, Viby J

Den hellige almindelige ytringsfrihed udfordres ved, at en række tegnere udnytter deres grundlovsbundne ret til at ytre sig ved at tegne nogle turbanklædte Muhammad-karikaturer og få dem trykt i diverse dagblade . Særligt postyr vakte en turban udstyret med en bombe.

Det førte til ambassade- og flagafbrændinger i Mellemøsten og Indonesien, og dette forargede danskerne i lige så høj grad som muslimerne forargedes over tegningerne .

Danskerne bruger deres grundslovsikrede ret til at tegne hvad de har lyst(men ikke plift!) til. Muslimerne ytrer sig (for at afbrænde nogle stykker farvet tøj er vel lige så meget en ytring som en tegning) på deres velkendte facon ved at afbrænde nationalsymboler.

Hvor blev ligheden af ?

Hvad skal landet hedde?

Jonathan Schwatz, Helsingør

Knud Vilbys indlæg (19. februar) om det makedonske spørgsmål er meget aktuelt, ikke mindst på grund af Kosovo(a)s uafhængihedserklaring fra Serbien. Grænsen mellem Kosova og Makedonien er af mange albanere i området fejlagtigt opfattet. En 'Storkosova'-tanke præger ekspansionspolitikken. Kosova kan vokse, Makedonien kan formindskes. Vilbys fremstilling af situation er klart påvirket af hans værter; græske eksperter i historie-skrivning, arkæologi og politik. Det indrømmer han også i sit indlæg. Gæster bør være taknemmelige. Vilby skulle prøve at være antropolog på feltarbejde, hvor man hører flere forskellige stemmer og meninger om sagen. Sådanne komplekse videnserfaring har jeg prøvet at skrive om i min bog, Pieces of Mosaic: an essay on the making of Makedonija.

Man efterlyser et kompromisnavn for den nuværerende, dog ikke anerkendte, Republik Makedonien. Her er mit beskedne forslag: 'Vardar Makedonsk Republik'. Vardar er en flod, der løber fra Tetovo-området i nordvest til den græske grænse i syd øst. Vardar er et navn fra landets natur, ikke fra statens politik. Den løber flot gennem Skopje, republikkens hovedstat. Når Vardar-floden når Grækenland, skifter dens navn til Axios. Derfor ingen fræk overlapning i navne! VMR er pudsigt nok bogstaver for den revolutionære bevægelseskamp mod den Ottomanske magt i starten af det 20. århundrede.

Er Bonde føderalist?

Dan Jørgensen, MEP (S), Bruxelles

EU-modstanderen Jens Peter Bonde argumenterer for, at det ikke gør EU mere demokratisk, at EU-parlamentet får mere magt med den nye Lissabon-traktat (Inf. 18. februar). Han tager fejl.

Selvfølgelig er det en kæmpe demokratisk landvinding, at det eneste direkte folkevalgte organ i EU nu får medbestemmelse på stort set alle områder, hvor EU lovgiver.

Bondes argumentation hviler på, at det "jo ikke er folkevalgte," men derimod EU-kommissionen, der fremsætter lovforslag i EU. Og det har han jo ret i, men det er jo netop derfor, at det er godt at EU-parlamentet nu får vetoret over for disse forslag.

Og hvad havde Bonde egentlig forestillet sig? At EU-parlamentet også skulle have initiativet. Gerne for mig. Men det ville nok være at gå for langt selv for de mest EU-venlige partier. Spørgsmålet er, om det er det, Bonde vil? Er han blevet føderalist?

Malkekoen Danida

Carsten Friskytte, Risskov

I den nordiske mytologi havde guderne i Asgård koen Audhumla, og af den flød fire mælkestrømme. Vi må i vor kedelige verden nøjes med en anden slags ko, Danida. Til gengæld giver den strømme af rene guldstykker, og det har Økologisk Landsforening (ØL) fundet ud af. Nu vil man med støtte fra Danida starte et uddannelsesprogram i økologiske dyrkningsmetoder for ugandiske landbrugere, 'Farmers Field School', til den nette sum af otte mio. kr. Drivkraften bag initiativet er ØL's virksomhedsudvalg, der organiserer bl.a. handelsfirmaer, som har specialiseret sig i økologi - f.eks. Urtekram A/S, Farra A/S og Solhjulet.

ØL's hovedbestyrelse har nedsat et såkaldt ulandsudvalg, hvor tre af virksomhedsudvalgets menige medlemmer sidder i ledelsen. Principielt kan jeg ikke indvende noget imod, at privatøkonomiske interesser beskæftiger sig med statslig udviklingshjælp - så længe udvikling i ulande og privatøkonomi holdes skarpt adskilt. Der er eksempler på, at de såkaldte joint ventures har givet udviklingen i tredjeverdenslandet et løft, men i den foreliggende sag er der tale om støtte til markedsudvikling.

De ugandiske småbønder vil blive meget afhængige af de pågældende handelsfirmaer, uanset at deres varer afregnes til såkaldte fair trade-priser. Såfremt firmaerne må lukke, står de ugandiske landbrugere meget svagt. Markedet for økologiske varer er snævert; ikke mindst fordi det britiske Soil Association ikke vil mærke flytransporterede varer som økologiske, med mindre en lang række sociale og arbejdsmarkedsrelaterede regler er overholdt.

Økologisk Landsforening er dermed i færd med at skabe en afhængighed, som minder betænkeligt meget om den afhængighed, som de selv kritiserer de multinationale agrokemiske koncerner for at skabe på området for udsæd og pesticider i landbruget i både den industrialiserede verden og Den Tredje Verden.

Lad os stemme

Erik Boel og Ellen Trane Nørby, landsfmd. og næstfmd. for Europabevægelsen

Forsvarsforbeholdet bør oplagt stå på stemmesedlen, når danskerne i en overskuelig fremtid skal stemme om EU-forbeholdene. I modsætning til euro'en har der ikke været stemt om forbeholdet i de 15 år, det har været i kraft. Med andre ord har befolkningen ikke haft lejlighed til at tage stilling til den generelle marginalisering af Danmark i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, som forbeholdet har ført til. Således har vi fra dansk side ikke deltaget i EU's fire militære operationer i Makedonien og Congo i 2003, i Bosnien i 2004 og i Tchad i år. I Bosnien og Makedonien måtte vi endog lide den tort, at vi måtte trække vore tropper hjem ene og alene fordi, aktionerne overgik fra NATO- til EU-regi.

Hertil kommer en aktuel faktor: Det er positivt, at den franske præsident Nicolas Sarkozy har lagt op til, at Frankrig fuldt ud genindtræder i NATO-samarbejdet. Men prisen bliver, at amerikanerne anerkender en autonom europæisk militær kapacitet. Det vil sætte udviklingen af det militære samarbejde i EU op i et højere gear med yderligere dansk marginalisering som konsekvens. Derfor bør befolkningen snarest have mulighed for at tage stilling til en afvikling af forsvarsforbeholdet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her