Læsetid: 3 min.

Måske er der behov for nytænkning om EU i SF

Folkene i SF bør ikke indgå et nyt nationalt kompromis med V-K, S og R
Debat
2. februar 2008

Der er tre gode grunde til, at I i SF ikke skal indgå et nyt nationalt kompromis med regeringen, socialdemokratiet og Det radikale Venstre i EU-politikken.

For det første fordi demokratiet forudsætter, at der er en opposition. Det er i udgangspunktet en dårlig ide at lave store nationale kompromisser, undtagen i krisesitustioner. Den kendte tyske sociolog Ulrich Beck, der er en langt varmere EU-tilhænger end SF nogen sinde har været, har understreget, at demoktratiet behøver opposition og modstand:

"Kan man tænke sig en demokratisk ånd, der bare forventer ja-sigere? Naturligvis ikke. Men sådan er situationen i Europa. Vi forventede os, at forslaget til EU-forfatning bare skulle mødes med ja-stemmer, en måde at tænke på, som hverken er demokratisk eller realistisk. Dette er en teknokratfantasi, og kun en elitisk kan forvente sig, at maskineriet bare ruller derudaf. At forvente sig ét hundrede procent af ja-stemmer er oprigtigt talt en overlevering fra nomenklaturernes stalinistiske tankegang."

Fordi Socialdemokratiet er karakterløst i EU-politikken og Det radikale Venstre håbløst forelsket i EU, burde SF påtage sig rollen som det største oppositionsparti. Den borgerlige regering, som SF ellers er i opposition til, vil nu have så mange partier som muligt med i et forlig. En forligspakke, der reelt fratager befolkningen muligheden for at stemme om Lissabon-traktaten, samtidig med, at man opsiger det gamle nationale kompromis fra 1993 om undtagelserne.

I de kommende år vil SF som forligspartner igen og igen blive presset til indrømmelser bag de lukkede døre i klubben af forenede ja-sigere, når forliget skal udmøntes i konkret politik.

For det andet: Har I egentlig evalueret, hvad SF fik ud af det, da I senest indgik et nationalt kompromis? Dengang da vælgernes nej i 1992 til Maastricht-traktaten blev omgjort ved omafstemingen i 1993 ved hjælp af SF og de fire undtagelser. Det nationale kompromis blev fremstillet som en ny dansk EU-politik for fremtiden. Fik vi det?

Hegnspælene

"Forud for 2.juni (1992) var der en udbredt frygt for, at Maastricht-traktaten var en glidebane, der ville indebære en løbende overførsel af suverænitet på netop de 4 områder. Denne frygt er nu væk. Jeg mener, at et ja den 18.maj vil give os et nyt og bedre grundlag for vores EF-politik," skrev Marianne Jelved forud for omafstemningen i 1993. "Der er i kraft af det nye grundlag sat hegnspæle for, hvor langt Danmark vil gå på fire konkrete områder: borgerskab, retsområdet, fælles forsvar og fælles mønt."

Akkurat som vi på nej-siden i 1993 regnede med, løb forligspartierne hurtigt fra det nationale kompromis, og SF måtte kæmpe mod sine forligspartnere ved euro-afstemningen i 2000. SF har heller ikke kunnet forhindre skiftende regeringers fiflen med forbeholdene. F. eks. har Danmark deltaget i EU's militærkomitee trods den militære undtagelse, samtidig med at regeringen har påstået, at vi ikke kan deltage i minerydning. Man har endog aktivt medvirket til, at fornuftige indsatser overgik fra FN- eller NATO-regi til EU-regi og derved fået den danske presse med på at latterliggøre de undtagelser, som man selv fik indført i 1993. Set i bakspejlet blev det bare SF, der kom til at ændre politik?

I 1993 spillede ønsket om et kommende regeringssamarbejde med socialdemokraterne givetvis en rolle for SF's omsving fra nej til ja. Uden at SF dog som tak for indsatsen kom med i regeringen. Men hvorfor denne gang hjælpe en borgerlig regering, som I ellers bekæmper? Anders Fogh Rasmussen behersker kunsten at opsluge enhver opposition. Se bare på Ny Alliance og på Birte Rønn Hornbech. Netop denne regering har mere end nogen anden brug for en opposition.

Værd at slås for

For det tredje er undtagelerne formentlig værd at slås for, selv om en fastholdelse af nej'et til Maastricht-traktaten for hele EU så langt var at foretrække. Undtagelserne har ikke bremset EU's stormagtsplaner. Set fra Brasilien, Sydafrika og Indien er der i dag to samarbejdende stormagter i det rige Nord, USA og EU, som naturligvis primært varetager deres egne økonomiske og strategiske interesser. SF's drøm om den røde og grønne EU-stormagt, der på vigtige områder danner modvægt til USA, afspejler ikke virkeligheden set fra u-landenes perspektiv.

Men undtagelserne er dog værd at fastholde, set i et større perspektiv. Dels giver de trods alt Danmark nogle manøvre-muligheder, dels kan princippet om undtagelser, som mange lande har i dag, bidrage til at et mere fleksibelt europæisk samarbejde, der opbløder grænsen mellem dem, der er med, og dem der er ude i kulden. Så måske, SF, er der behov for nytænkning.

Drude Dahlerup er tidl. frontfigur i JuniBevægelsen. I dag er hun professor i statskundskab ved Stockholms Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Drude Dallerup hører til blandt dem SF og den øvrige venstrefløj ikke skal andet end lytte til. Hun tog fejl dengang,og hun og Juni bevægelsen tager stadig fejl med deres grundlæggende nationalforherligende fort danmark opfattelser. Europa skal være først - Danmark - bør være i anden række -

Dahlerup har da ret i at SF ikke har fået noget ud af at indgå i et nationalt kompromis, udover de fire forbehold, som alle EU lande efter min mening bør respekterer og eventuelt selv overveje.
EU har med en række mellemstationer støt og roligt bevæget mod mere Union, og med det senste unionstraktat udkast bliver der stadigt mere Union, og stadigt mindre demokrati.
Derfor bør SF selvfølgeligt stå for en ærlig og demokratisk opposition overfor AFR og EUs drømme.

Drude Dahlerup har aldeles ikke ret i, at EU og USA arbejder sammen on noget som helst. EU er med på at lave klimaforhandlinger, USA er imod. USA render rundt og skriger 'frihandel' mens USA giver sine egne farmere og landmænd stats-støtte i milliard-klassen - i dollars. EU skærer rent faktisk landbrugs-støtten, herunder sukkerstøtten, ned og er opsat på at fjerne al landbrugs-støtte i EU. På miljø, økologi, forbruger-beskyttelse, mv. ja der slår EU altså USA med indtil flere længder.

Og ja, EU har ret til at kræve, at Indien, Brasilien og Kina gør noget ved den voksende forurening i netop de her lande...det koster nemlig ikke ekstra hvis miljøhensyn tænkes med ind i planlægningen.

Det der var frygten hos mange på venstefløjen mv. dengang - ja det var at
EU skulle udvikle sig tl en supernational stat med eget militær mv. Og at det var det den fælles retspolitik skulle bruges til. I dag står den fælles retspolitik rent faktisk i vejen for at Danmark kan tilslutte sig EU's fælles asyl-politik. Den danske VK-regering vil have et såkaldt 'opt-in' forbehold, hvor man, ligesom ved en buffet, kan vælge og vrage mellem de områder vi vil tislutte os, nårdet gavner staten Danmark, og hvornår vi ikke vil. Det holder jo ikke i længden...

Forsvarsforbeholdet er faktisk også et problem, da det reelt og konkret betyder, at Danmark ikke kan deltage i internationale miltære operationer i EU-regi. Og hvis Drude D. tror at Danmark alene kan beslutte, at en operation skal overgå fra FN til EU-regi, ja så må hun altså tro om igen.

Venstrefløjen i Danmark lider stadig af det jeg vil kalder 'den nationalistiske syge' hvilket forklarer hvorfor mange mennesker uden besvær kan gå fra at stemme SF til DF.

/Karsten

Hvis Villy (SF) er med til at fjerne eller dårliggøre,de 4 undtagelser, kommer det til at gøre meget ondt på SF.
Husk på ca.halvdelen af SF stemmer, kommer fra borgere med meningen: Ikke mere magt til EU.
Og selvfølgelig skal den danske befolkning, stemme om Lissabon-traktaten.
Lad os se, om der ikke kommer et rask folketingsvalgvalg . . . hvis Fogh tør.
Det er den største svinestreg i Danmarks historie, hvis vi almindelige borgere ikke kommer til at stemme om Lissabon-traktaten.
Det er ligesom vores folkevalgte, overhovedet ikke har læst de bøger fra folketingets EU-Oplysning: Gl udgave: Udkast til Lissabon-traktaten. (Ny sammenskrevne udgivelser kan bestilles samme sted, men vær hurtig Folketinget har kun bevilget 10.000 stk. til borgerne, hvorfor mon det!!!), det skulle man ikke tro når man hørte 1. behandlingen.
Eller som udenrigsministeren, Per Stig, udtalte i også til 1. behandlingen i folketinget om ratifiseringen af Lissabon-traktaten, for at prise det gode der kommer fra eu f. eks. omtaltehan fjernelse af farlige kemikalier m. m. i børnelegetøj.
Ekkoet havde dårligt lagt sig i folketinget, før der dagen efter (25.01.08) blev fremlagt foreslag fra eu-kommissionen om lige det modsatte, altså med godkendelse af alverdens dårligdomme mht. kemikalier m. m. i legetøj.
Han skulle skamme sig, dne udenrigsminister- - - Uha.
Hvor fa.... er vi henne, når vores udenrigsminister ikke aner, hvad der foregår eller kommer til at foregå i eu fremover.
Der kan nævnes mange eks. det var bare det der stod lysene klart, hvor er vi på vej hen?
Venter med spænding på den nye sammenskrevne Lissabon-traktat, som jeg bestilte lige efter, at UE-Udvalget i folketinget fik deres (den 25.01.08) sammenskrevne udgave til udvalgsarbejdet.
Alt kan forresten læses i Folketinget.dk, både hvad udenrigsministeren og andre sagde under 1. behandlingen og kommenden 2. og 3.. og der kommer også ref. fra EU-Udvalget.

Venlig hilsen
Gammel SF-stemmer, måske var det sidste gang!!!

EU's forslag til direktiv mv. om kemi mv. i legetøjer faktisk meget bedre end det nuværende direktiv. Og jeg vil faktisk gerne beholde CE-mærkningen, idet den trods alt sikrer forbrugerne et minimum af sikkerhed på legetøjsmarkedet som de de amerikanske forbrugere slet slet ikke har (så vidt jeg ved...)

Forbrugerorganisationer har sagt at det slet slet ikke er nok - deri er jeg sådan set enig. Jeg så gerne, at det bliver forbudt at bruge bly i legetøj, da man ved, at bly er ekstremt giftigt - selv i små mængder. Og det endnu mere for børn.

Må jeg ikke erindre alle om at på adskillige områder indenfor f.eks. arbejds-markedslovgivning sikrer EU-direktiverne, at de danske lønmodtagere faktisk er mere sikret via EU end gennem den nationale lovgivning i Danmark. EU's direktiver kræver nemlig, at medarbejderne skal høres når virksomhederne bliver sammenlagt mv, EU's direktiver kræver nemlig (også)
at gravide beskyttes bedre end lovgivningen i DK gør. Løst ansatte folk har også krav på en bedre beskyttelse end DK's lovgivning gør. Og EU's forbruger-beskyttelse er også meget bedre, nogen gange, end den er i en nationale lovgivning her i Danmark.

Desuden er det også sådan, at det nye direktiv skal vedtages af EU-parlamentet og af EU*s forbrugerministre.

/Karsten