Kronik

Magt er da noget vi taler om

Magtanvendelse over for de psykisk syge, de handicappede eller de ældre går ikke væk af, at man udelukkende fyrer lederen eller medarbejderne - og ellers bare lader stå til. Og magtanvendelse stopper heller ikke ved at vi får mere kontrol, eller flere tilsyn
Debat
28. februar 2008
Man kan ikke undgå magtanvendelse over for de svageste borgere, men maner nødt til at tale om det, for ellers opstår en frygtkultur, hvor ingen lærer af de daglige dilemmaer. Model

Man kan ikke undgå magtanvendelse over for de svageste borgere, men maner nødt til at tale om det, for ellers opstår en frygtkultur, hvor ingen lærer af de daglige dilemmaer. Model

Cyranek Ireneusz

Cecilia er en fysisk velbevaret ældre kvinde, der har fået diagnosticeret Alzheimers sygdom. Cecilia er for nylig flyttet på plejehjem, da hendes ægtefælle ikke længere havde kræfter til at passe hende. Cecilia siger venligt, men bestemt, nej tak til hjælp til personlig hygiejne, og det er endnu ikke lykkedes personalet at overtale hende til at komme i bad på plejehjemmet. Badet er påkrævet, for Cecilia er inkontinent. Ægtefælle og børn oplever naturligvis, det er nedværdigende for deres hustru og mor, mens personalet på deres side er tøvende i forhold til, hvordan de skal takle situationen. Hvor længe kan de vente på, at Cecilia lader sig overtale til bad? Hvilke pædagogiske initiativer kan de anvende? Hvor kan de hente hjælp? Hvordan kan de tage hensyn til de pårørendes ønsker? Hvad skal de gøre, så Cecilia kan få personlig toilette hver dag?

Sådanne dilemmaer står personalet i hjemmepleje og på institutioner hver dag i. Som oftest løses de på den bedst mulige måde for beboeren og personalet. Men i nogle situationer og på nogle institutioner udvikler praksis sig uacceptabelt, og medierne bringer historier om overgreb og magtanvendelse.

Hårene rejser sig på os alle, og de mediemæssige afsløringer bliver hurtigt fulgt af indvendinger som: Hvorfor har I været tavse så længe? Og hvorfor har I med jeres faglighed og indsigt ikke for lang tid siden gjort opmærksom på de uønskede forhold?

Når disse menneskeskæbner havner i medierne, burde det altid afføde en diskussion af, hvordan vi som samfund kan blive bedre til at sikre dem imod at lide overlast eller være til fare for andre. Vi bliver nødt til at spørge: Kan vi gøre det bedre? Kan vi gøre mere?

Derfor er det helt nødvendigt, at vi får sat noget mere kød og blod på debatten om kvaliteten i de ydelser, vores velfærdsamfund giver. Den kvalitetsdiskussion skal have et mere konkret afsæt, end i de udspil vi har set i regeringens kvalitetsreform og ikke mindst set i de svar, der politisk gives, når sager om magt-anvendelse er på dagsordnen i medierne.

For at slå det helt fast: Der skal ikke herske tvivl om, at vi vender os stærkt mod de historier om overgreb mod psykisk syge, handicappede eller ældre beboere på landets institutioner. Borgerne - ikke mindst samfundets allersvageste - skal kunne regne med at blive mødt med professionel respekt og omsorg. I den ideelle verden burde magtanvendelse være forebygget, før det kommer i brug.

Men en ting er i hvert fald helt sikker: Magtanvendelse går ikke væk af, at man udelukkende fyrer lederen eller medarbejderne og ellers bare lader stå til. Og magtanvendelse stopper heller ikke ved, at vi får mere kontrol eller flere tilsyn.

Det eneste, vi får ud af det, er en frygtkultur, hvor ingen taler om og lærer af de daglige dilemmaer eller indberetter magtanvendelsen sådan som det etisk-moralsk og lovmæssigt burde ske.

Derfor har Dansk Sygeplejeråd og FOA sat sig sammen for at sætte fokus på magtanvendelse, bl.a. gennem en konference og en række andre aktiviteter. Vi ønsker, at medarbejdere og ledere får de nødvendige redskaber til at sætte fokus på magtanvendelse i deres egen praksis for ad den vej at kunne forebygge magtanvendelse, minimere den og lære af de situationer, hvor det har været nødvendigt at anvende magt. Vi har haft en overvældende søgning. Det viser for os at se, at der er et massivt ønske om og brug for at forebygge magtanvendelse ved plejefaglige og pædagogiske foranstaltninger - og ikke mindst ved supervision og uddannelse af de mennesker, der til daglig arbejder med omsorg.

Magt skal frem i lyset

Lovgivningen om magtanvendelse har til formål at beskytte de mennesker, der ikke længere kan tage vare på sig selv. Det er tydeligt understreget i lovgivningen, at magt kun må bruges, når alle andre muligheder er udtømte. På den anden side kan der forekomme situationer, hvor det ikke helt er muligt at undgå magt, hvis vi fra faglig side skal leve op til pligten til at hjælpe de, der har behov for det. Men antallet af magtanvendelser kan formindskes ved at arbejde forebyggende, aktivt og fremadrettet og med mindre indgribende foranstaltninger.

For uanset lovhjemmel er overvågning, tilbageholdelse eller fastholdelse med magt af mennesker et alvorligt indgreb i deres liv og personlighed. Det er derfor indgreb altid og hele tiden skal være til diskussion. Samtidig har magtanvendelse også negativ betydning. Det opleves som mangel på respekt, som skam og magtesløshed, eksempelvis at være nødt til at fastholde et andet menneske og vaske det mod dets vilje. Også derfor er det nødvendigt at arbejde så målrettet som overhovedet muligt for at undgå magt.

På arbejdspladsen kræver det, at personalet har den nødvendige faglighed og uddannelse. Vi skal forstå de årsager, der ligger bag, når et menneske pludselig vandrer væk, råber eller nægter at blive vasket. Adfærd, der for udenforstående eller for personer uden faglig uddannelse kan synes komplet uforståelig. Det kræver løbende ajourføring af uddannelsen. Det kræver åbenhed, udviklende læringsmiljøer, tid og ressourcer til kontinuerligt og dagligt at drøfte vanskelige situationer og lære af dem. Det kræver evaluering af magtanvendelser. Hvornår forekommer de - og hvorfor? Igen med henblik på at lære og udvikle praksis.

Der findes ingen facitliste for at undgå anvendelse af magt. Det afhænger af situationen og aktuelle behov. Den enkelte medarbejder skal derfor have frihed til at tilpasse sit arbejde med borgeren her og nu. Den enkelte medarbejder skal også have konkret viden om kommunikation og dialogformer tilpasset den enkelte borger og ikke mindst viden om, hvor der kan hentes hjælp og vejledning både i forebyggende øjemed, og hvis der har været anvendt magt.

Alt skal indberettes

På samfundsplan er det som nævnt sådan, at al magtanvendelse ifølge lovgivning skal indberettes. Spørgsmålet er, om indberetningerne i alle kommuner bruges politisk og fremadrettet for at undgå magtanvendelse, eller om der sker magtanvendelse, der ikke indberettes og derfor ikke synliggøres? Vi kunne få den mistanke, når vi ser på en undersøgelse fra Muusmann fra 2006: 36 procent af kommunerne angav, at de ikke har haft nogen ansøgninger om magtanvendelse eller indberetninger om magtanvendelse i 2005. Og kun en tredjedel af kommunerne udarbejder en årlig redegørelse om magtanvendelse til kommunalbestyrelsen. Det tyder med andre ord på, at der i de kommuner ikke er tilstrækkeligt fokus på magtanvendelse.

Det er uhensigtsmæssigt og uansvarligt - og frem for alt følger man ikke lovgivningen. Det er gennem åbenhed og samtalen, at vi kan holde fanen højt, når det gælder ansvaret - også det samfundsmæssige - for andre mennesker. Man kunne indvende, at ansvaret for at åbne døren, ligger hos personalet og ikke mindst lederne, fordi de i praksis møder behovet for at anvende magt. Som vi har beskrevet her, er det også naturligvis absolut nødvendigt, at personalet med den faglige indsigt siger til og fra. Men det er ikke kun så enkelt.

Der er store og stigende forventninger til, hvad de ansatte skal vide og kunne. Men mulighederne for efter- og videreuddannelser er minimale. Og mange føler, at politikerne glemmer at tid, tilstrækkeligt med personale, og ikke mindst tilstrækkeligt med uddannet personale er helt afgørende, hvis der skal skabes den fornødne kvalitet i plejen af vores allersvageste medborgere. Men det er naturligvis ikke gratis at uddanne og ansætte kvalificeret personale. Derfor må politikerne også påtage sig deres ansvar. Det nytter ikke at holde festtaler om, hvor vigtigt arbejdet med nogle af de allersvageste grupper af mennesker er, hvis ikke der er politisk vilje til at afsætte de nødvendige økonomiske midler og dermed sikre arbejdets prestige og anerkendelse.

Derfor har alle et ansvar for at sikre, at historierne i medierne om overgreb og magtanvendelse stopper. Det er ikke vores velfærdssamfund værdigt.

I dag er politikere, embedsmænd og fagprofessionelle samlet i Nyborg til en temadag om magtanvendelse på ældreområdet. Dagen sætter fokus på, hvordan man kan minimere og forbygge magtanvendelse overfor de allersvageste ældre borgere

Dorte Steenberg er næstfmd. i Dansk Sygeplejeråd og Karen Stæhr er formand i FOA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her