Læsetid 3 min.

Den meningsfulde oplevelse

Indsamlinger til fordel for udviklingslandene er de seneste spektakulære udtryk for oplevelses-samfundets paradoksale sammensathed. Vi vil have oplevelser, men de skal være meningsfulde
Det er ikke tilfældigt at folk går op i eksempelvis landsindsamlinger. Billedet er fra kokken Claus Meyers folkekøkken i Øksnehallen i København sidste lørdag. Det var en del af den store årlige Danmarks Indsamling, som blev transmitteret live på DR1.

Det er ikke tilfældigt at folk går op i eksempelvis landsindsamlinger. Billedet er fra kokken Claus Meyers folkekøkken i Øksnehallen i København sidste lørdag. Det var en del af den store årlige Danmarks Indsamling, som blev transmitteret live på DR1.

Carsten Lauridsen

4. februar 2008

Vi lever i oplevelsessamfundet. Det siger man i hvert fald: Vores grundlæggende behov er nemlig tilfredsstillede. Vi har mad, tag over hovedet, uddannelse, et velfungerende velfærdssamfund, gode fremtidsperspektiver. Ja, vi har alt, hvad vi kan ønske os af ting og sager: elektroniske dimser, mobiltelefoner, fladskærme, bærbare, samtalekøkkener, biler og huse. Hvad vil vi mere? Der er derfor nu kun oplevelsen tilbage - eller til forskel. Når vi står i købssituationen vælger vi nu efter, hvor stor en oplevelsesværdi varen giver os. Kaffen, dugen, dimsen bliver vurderet efter oplevelsesværdi. Vi er blevet til de kræsne og hedonistiske konsumenter i oplevelsessamfundet.

Men vi gør mere end det: Vi er hyperoplevere. Når vi forbruger, hvad man kunne kalde traditionelle oplevelser, kigger vi også på deres oplevelsesværdi. Hvad er den konkrete forskel på en chartertur til Kos og en eventyrrejse til Sumatra? Er det nok? Bliver det for besværligt? Eller for forudsigeligt? Vi reflekterer over vores oplevelse. Lægger den omhyggeligt til rette. Nurser den. Vi er blevet oplevelsesjunkier, der hungrer efter næste oplevelse. Eller som en oplevelsesforsker har udtrykt det: det moderne menneske er en længselsartist. Vi spænder oplevelsesrum ud i evig længsel efter næste kick. Hvis vi doserer det helt rigtigt kan vi få en, som det hedder, optimaloplevelse, vi kan svæve i et førlyststyret 'flow', spændt ud mellem længsel og tøven. Og hvis vi er rigtig, rigtig udspekulerede kan vi lægge hele vores liv til rette, så vi glider fra flowoplevelse til flowoplevelse, som en geværkugle gennem røg i ultraslow.

Social sammenhæng

Billedet mangler dog noget. Det, man overser, er oplevelsens mening. Mening opstår i mødet mellem mennesker, i sociale systemer, og aflejres kun i symbolsk form i objekterne omkring dem. Det er den sociale sammenhæng bag, som gør oplevelsesprodukterne meningsfulde. Ellers er de meningsløse. Ønsker du virkelig en meningsløs oplevelse? Det svarer vel nærmest til at få fredagsslik hele ugen - eller ferie hele året. Det er meningsløst at bestige bjerget, hvis man ikke kan fortælle det til nogen. Og mest meningsfuldt hvis man går turen sammen med nogen. I fællesskabet ligger meningen - indlejret som et kostbart materiale.

Det er derfor ikke tilfældigt, at folk køber økologisk, giver u-landsgaver og går op i landsindsamlinger. Det er et udtryk for en dyb længsel efter mening. At give gaven skaber en oplevelse hos giveren. Hvad det skaber hos modtageren er dog mere usikkert. Oplevelsen afhænger derfor blandt andet af formidlerens troværdighed. Har man tillid til Folkekirkens Nødhjælp? Til DR som indsamlingsredskab? Hjælper det virkeligt med den dér ged? Under oplevelserne ligger en implicit vurdering. Der ligger en refleksiv reference til et uudtalt ideal om det meningsfulde som indbefatter kategorier som retfærdighed, troværdighed, ansvarlighed, oprigtighed - kort sagt: værdier. At få fat i disse grundlæggende strukturer er den udfordring oplevelsesproducenter og oplevelsesforbrugere nu står overfor.

Fælles forehavende

Man kan allerede pege på mange tydelige eksempler på meningsfulde oplevelser. De mest tydelige er dog ikke u-landsgaverne. Det er fælles oplevelser som f.eks Roskilde Festival, Grøn Koncert og landsindsamlingerne. I disse tilfælde er værdigrundlaget lagt til rette, så det er tydeligt for enhver. Arbejdet er gjort. Derfor kan der skabes varige og meningsfulde oplevelser for frivillige og deltagere. Man hygger sig med den anden, i fællesskab, indenfor rammer der opfattes som retfærdige. Oplevelsen er et fælles forehavende, noget man er sammen om. Hvis oplevelsen skal give mening må man altså være nogenlunde sikker på de grundlæggende fælles værdier. Eller i hvert fald sikker på, at de er der. Den meningsfulde oplevelse vil det fælles gode. Den er værdifuld.

Den meningsfulde oplevelse knytter en ny forbindelse mellem marked og fællesskab. Det er ikke et spørgsmål om enten eller, men netop både og. Den refleksive medborger forstår dette og vælger den meningsfulde oplevelse ud fra en velovervejet strategi. Oplevelsessamfundets oplever er derfor ikke en hedonistisk længselsartist. Han eller hun er bevidst deltager, en kritisk oplevelsesaktør som er ansvarlig for sine valg. Det er derfor ikke mere ligegyldigt, hvilke oplevelser man opsøger eller lægger til rette. Hvordan de er konstitueret bliver afgørende. Synes du det giver mening det du oplever? Hvilke værdier ligger bag? Mangler der noget? Ja, hvad er egentlig meningen? Det er det spørgsmål, vi nu skal til at besvare.

Kenneth Hansen er cand. mag og ph.d. Han underviser på Masteruddannelsen i Oplevelsesledelse på RUC, og er ekstern lektor på Virksomheds-studier samme sted

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer