Kommentar

Når velgørenhed stilles til regnskab

At evaluere velgørenhed kan være vanskeligere end at tage investeringsbeslutninger
I USA giver individuelle donorer omkring 200 milliarder dollar til velgørenhed om året. Men ingen aner, hvor effektiv denne enorme sum er i forhold til at nå de mål, donorerne ønsker at støtte. Billedet er fra Liberia, hvor amerikanerne har støttet med bl.a. denne skole.

I USA giver individuelle donorer omkring 200 milliarder dollar til velgørenhed om året. Men ingen aner, hvor effektiv denne enorme sum er i forhold til at nå de mål, donorerne ønsker at støtte. Billedet er fra Liberia, hvor amerikanerne har støttet med bl.a. denne skole.

George Osodi

19. februar 2008

Lad os forestille os, at du er bekymret for børn i Afrika, der dør af sygdomme, der kan forebygges. Du vil gerne donere penge til en velgørenhed, der arbejder på at reducere dødstallet. Men det er der mange, der gør. Hvordan vælger man?

Det første, mange spørger om i forbindelse med velgørende institutioner, er: "Hvor mange af mine penge går til administration?" I USA kan man let få disse oplysninger gennem Charity Navigator, en hjemmeside der har fem millioner brugere. Men informationerne stammer fra oplysningsskemaer, som organisationerne selv udfylder og sender til skattemyndighederne. Ingen tjekker skemaerne, og procenterne af, hvad der går til henholdsvis administration og nødhjælpsprogrammer kan let pyntes ved hjælp af lidt kreativ bogføring.

Hvad værre er: det tal, selv om det er korrekt, viser intet om effekten af nødhjælpen. Presset for at holde de administrative udgifter nede, kan gøre en organisation mindre effektiv. Hvis f.eks. en organisation, der arbejder på at nedbringe fattigdommen i Afrika, skærer ned på antallet af medarbejdere med ekspertviden, ender den sandsynligvis med at støtte projekter, der fejler. Den ved måske ikke engang, hvilke af projekterne der slår fejl, fordi både evalueringen og det at lære af sine fejltagelser kræver medarbejdere - og øger de administrative omkostninger.

Hvilke beviser er der?

I 2006 stod Holden Karnofsky og Elie Hassenfeld over for spørgsmålet om, hvilken organisation der bedst var i stand til at udnytte deres bidrag. De var begge i midten af 20'erne, havde begge en god løn i et investeringsselskab - mere end de havde brug for - og overvejede at donere penge til at gøre verden et bedre sted at leve. Som investeringsrådgivere ville de aldrig anbefale at investere i et firma uden at få detaljerede informationer om, i hvor vid udtrækning firmaet opnåede sine mål. De ønskede på lignende måde at få ordentlige oplysninger om de organisationer de bidrog til.

Så Karnofsky og Hassenfeld mødtes med seks af deres venner, som også arbejdede i finansverdenen og delte området op imellem sig for at finde ud af, hvilke velgørende organisationer der var de mest effektive. De kontaktede flere af dem og modtog en masse imponerende markedsføringsmateriale, men intet der besvarede de grundlæggende spørgsmål: hvad gør organisationerne med deres penge, og hvilke beviser har vi for, at deres aktiviteter hjælper? De kontaktede mange af dem, men opdagede efterhånden noget meget underligt: disse informationer fandtes ikke.

Visse af dem oplyste, at informationer om effektiviteten i deres arbejde var fortrolige. Dette, tænkte Karnofsky og Hassenfeld, er ikke måden at drive velgørenhedsarbejde på. Hvorfor skulle informationer om, hvordan man kan hjælpe mennesker, være hemmelige? Det faktum, at organisationerne ikke var forberedt på sådanne spørgsmål, indikerede for dem, at andre donorer og organisationer handler mere eller mindre i blinde - uden de informationer der er nødvendige for at tage fornuftige beslutninger om, hvem man skal støtte.

En ny organisation

Karnofsky og Hassenfeld havde nu et nyt mål: at skaffe og offentliggøre informationerne. Med dette for øje grundlagde de en organisation kaldet GiveWell, så andre donorer ikke skulle løbe ind i de samme vanskeligheder, som de havde gjort.

Men det stod hurtig klart at opgaven krævede mere end opmærksomhed på deltid, og året efter, og efter at have rejst 300.000 dollar blandt deres kolleger, opgav Karnofsky og Hassenfeld deres job og begyndte at arbejde på fuld tid for GiveWell og dets associerede bevillingsafdeling, The Clear Fund. De inviterede velgørenhedsorganisationer til at søge om tilskud på 25.000 dollar inden for fem bredt orienterede områder, hvor man i ansøgningsforløbet krævede den slags informationer, de selv havde efterspurgt. På denne måde ville en væsentlig del af de penge, de havde samlet, gå til den mest effektive velgørenhed i hver kategori og samtidig fremme gennemsigtighed og grundig evaluering.

Den første rapport om, hvilke organisationer der er mest effektive i arbejdet med at redde eller ændre liv i Afrika, er nu tilgængelige på Give Wells hjemmeside, www.givewell.net. Population Services International, der promoverer og sælger bl.a. kondomer imod hivsmitte og moskitonet til beskyttelse mod malaria, ligger nummer ét, efterfulgt af Partners in Health, en organisation der skaffer lægehjælp til fattige landbefolkninger. Nummer tre er Interplast, der har et snævrere fokus, nemlig på korrektion af misdannelser som f.eks. ganespalte.

Mere gennemsigtig

At evaluere velgørenhed kan være vanskeligere end at tage investeringsbeslutninger. Investorer er interesserede i finansielle afkast, så der er ikke noget problem med at måle bestemte værdier - i sidste ende er det et spørgsmål om penge. Det er straks sværere at sammenligne reduktionen i lidelse forårsaget af korrektion af en misdannelse af ansigtet med det at redde et liv. Der findes ingen enkelt værdienhed.

Også på andre måder er det at evaluere velgørenhed tidskrævende, og det kan være dyrt. Måske af denne grund svarede mange organisationer, deriblandt nogle af de bedst kendte fattigdomsbekæmpende organisationer i Afrika ikke på GiveWells anmodning om oplysninger. De regnede uden tvivl med, at muligheden for at modtage 25.000 ikke var umagen værd. Men hvis donorer begynder at følge GiveWells anbefalinger, kunne en høj placering på deres liste meget vel være mere værd end værdien af tilskuddet.

Derfor er GiveWells potentiale revolutionært. I USA giver individuelle donorer omkring 200 milliarder dollar til velgørenhed om året. Ingen aner, hvor effektiv denne enorme sum er i forhold til at nå de mål, donorerne ønsker at støtte. Ved at give velgørenhed et incitament til at blive mere gennemsigtig og mere fokuseret på at blive synligt effektiv, kunne GiveWell få vores velgørenhedsstøtte til at gøre meget mere godt end nogen sinde tidligere.

© Project Syndicate, 2008

www.project-syndicate.org

Oversat af Ebbe Rossander

Peter Singer er professor i bioetik ved Princeton University og forfatter til en række bøger

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu