Kronik

Da Narreskibet lagde til i Hvidovre

Ligegyldighed er det ord, der bedst karakteriserer vores syn på de udsatte, de udstødte og utilpassede. I landet der svælger i ferier og friværdi, kan det konstateres, at socialpolitik er afløst af beskæftigelsespolitik. Og omsorgen for de mennesker, der økonomisk, socialt og kulturelt er hægtet af festen
Trods alt huser Hvidovre Danmarks eneste moské, der er bygget som moské, Nusrat Djahan Moskeen.

Trods alt huser Hvidovre Danmarks eneste moské, der er bygget som moské, Nusrat Djahan Moskeen.

Jens Dige

8. februar 2008

I sociale institutioner tales der i dag meget om begreber som rummelighed og inklusion. Ideologisk og lovgivningsmæssigt foreskrives integration, normalisering, aktivering og livsudfoldelse, udviklingsmuligheder m.m.

Realiteterne er, at vi i Danmark kun accepterer normaliteten og helst lever vores trygge tilværelse så langt væk fra de anderledes som overhovedet muligt.

"Ligegyldighed er det ord, der bedst karakteriserer vores blik på de udsatte, de udstødte og utilpassede. I landet der svælger i ferier og friværdi, kan det konstateres, at socialpolitik er afløst af beskæftigelsespolitik. Og omsorgen for de mennesker, der økonomisk, socialt og kulturelt er hægtet af festen, er begrænset til et godt gys på tv eller en omgang gadefodbold for hjemløse". (1).

Blandt andre har Michel Foucault i Galskabens Historie i den klassiske periode beskrevet, hvordan man omkring det 14. århundrede i Tyskland og Holland ved hjælp af narreskibet skilte sig af med de uønskede, de gale, de urene. Det var datidens sociale institution i byerne langs de tyske og nederlandske vandveje.

Man tvangsanbragte de i samfundet uønskede på Narreskibet, som derved eliminerede de uønskede, og sejlede dem bort fra de normales samfund.

"En ny genstand er dukket op i Renæssancens imaginære landskab. Snart vil den indtage en privilegeret plads: Det er narreskibet, en ejendommelig båd, der på må og få flyder langs Rhinlandets rolige floder og de flamske kanaler".(2)

I takt med industrialiseringens gennembrud påbegyndtes rundt i Europa 'den store internering'.

I ofte naturskønne omgivelser, men langt fra de såkaldt normale, blev opført et stort antal totalinstitutioner, der skulle rumme de afvigende, de sære, de uværdige, de sindssyge, de åndssvage.

En internering, der i begyndelsen blot var fordømmende, men senere blev mere og mere differentieret og i stigende grad lægeligt begrundet.

I forlængelse af Foucaults diagnose har Thomas Mathiesen og Nils Christie analyseret nutidens fremmeste Narreskib: Det moderne fængsel. Fængslet tjener ikke som prævention eller resocialisering, men tjener mere komplicerede funktioner, som renovation, afmægtiggørelse, afledende- samt symbolfunktion. I stedet for at tænke i alternativer er man p.t. i Danmark ved at udvide fængselskapaciteten. Forslaget om privatisering af fængslerne har været nævnt i Danmark.

Justitsministerens ekko

Hver gang justitsministeren udtaler sig om kriminalpolitik - jeg er usikker på, om ministeren kender dette begreb? - kører grammofonen i samme rille: Flere skal idømmes længere straffe!

Senest har justitsministeren foreslået, at der skal oprettes flere sikrede pladser til unge (sociale fængsler) i den såkaldte ungdomssanktion. Dette på trods af, at alle evalueringer foretaget af denne sanktionsform har fastslået, at den ikke virker. Men det kommer den nok til, hvis man i stedet for pædagoger ansætter fængselsbetjente i de sikrede afdelinger, tror altså justitsministeren.

Jeg troede, vi var kommet væk fra det der med de hærdebrede..

Som så meget andet skal vi såmænd nok også importere en privatisering af fængselsstraffen fra USA. Der er simpelthen et for stort et marked. "..at flere end fire ud af 10 afroamerikanske mænd i alderen 18-35 år med bopæl i Washington D.C. på en gennemsnitsdag i 1991 befandt sig i et føderalt eller lokalt fængsel, var prøveløsladt, var idømt en betinget dom eller eftersøgt med en arrestordre". (3).

Som et minimum ville 70 procent af de sorte unge mænd med bopæl i USA's hovedstad blive arresteret og fængslet mindst én gang, inden de fyldte 35. For deres tilværelse som helhed svingede risikoen mellem 80 og 90 procent.

Normalitetens terror

Vi danske elsker normaliteten. Livskvalitet er pr. automatik lig med integration på arbejdsmarkedet.

Her er ingen nåde. De skæve skal tilpasses og integreres - eller om bord på Narreskibet. Eller Narreskibets mere moderne varianter. Den nuværende socialminister har både før og nu fastholdt, at øde øer er den bedste socialpolitiske løsning for visse af de for øjeblikket utilpassede.

Hun er i øvrigt leder af et ministerium, hvor de pæne børn skal udvikles og lære sig kompetencer. Det, der engang var almen socialpolitik, er i dag defineret som manglende tilknytning til arbejdsmarkedet og er derfor overført til det hedengangne Arbejdsministerium, hvor Hjort Frederiksen huserer og idømmer match point til de formastelige. Velfærdsministeriet - velfærd? For hvem?

Man kan imødese en udvikling, som svarer til den, Pierre Bourdieu har beskrevet om USA. En godgørende stat, som deler sig i en social stat, som sørger for et vist minimum for middelklassen, og en mere repressiv stat, som bekæmper resultatet af stadig mere uholdbare vilkår for de mest udstødte.

A og B-mennesker

I officiel dansk socialpolitik spares der ikke på værdibegreberne: normalisering, integration, nærhed, mindsteindgreb, brugerindflydelse, beskyttelse, hensyn m.m.

Således beskriver lovgivningen dansk socialpolitik over for de ikke normale. Plusord hele vejen rundt.

Integration - i hvad? I det senmoderne samfund, hvor kravet til uddannelse og læring er vokset til kravet om livslang læring, og hvor kravet til omstillingsparathed i dag betyder, at du skal kunne omstille dig fra en arbejdsfunktion til en anden i løbet af kort tid.

Nærhed - hvor? De fleste botilbud (det hedder institutionerne på nysprog) ligger stadig langt fra os andre. Når ny institutioner skal placeres, skaber dette som regel ramaskrig i lokalområdet, og institutionerne placeres derfor gerne i udkanten af det lokale industriområde, i hvert fald langt fra os andre normale.

Brugerindflydelse? - Prøv at sige ordet nogle gange. Afgør så, om du selv gerne ville leve et liv med 'brugerindflydelse'. I øvrigt et mærkeligt begreb at konstruere i lovgivningen. Så vidt jeg kan læse grundloven, foreskriver grundloven selvbestemmelse for borgerne. Men altså ikke for de andre!

Prøv engang at tage en tur ud ad Holbækmotorvejen. Midt igennem Hvidovre er der pludselig åbne marker på begge sider af vejen. Skov i det fjerne. Og så lige en stor samling af huse, sågar et klokketårn. Det er Hvidovre Hospitals psykiatriske afdeling. Placeret ude i naturen. Langt, langt væk fra byen og de somatiske afdelinger. Som nabo til den psykiatriske afdeling, ligger en stor institution for åndssvage. Som i øvrigt ikke hedder 'åndssvage' mere. Der er i dag tale om mennesker med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsniveau. 'Institution' hedder det for resten heller ikke længere. I dag tales der alene om botilbud! På den anden side af motorvejen har Kriminalforsorgen to store institutioner for kriminelle.

Angsten for asymmetri

Da jeg så for nylig var på besøg i området, så jeg det seneste skud på stammen af Narreskibspassagerer: Hvor mon gravpladsen for døde muslimer i København er blevet placeret? Mellem de åndssvage og motorvejen såmænd!

Der er i Danmark ingen som helst vilje til egentlig at leve sammen med de anderledes. Jagtvej 69 jævnes med jorden. Gaderummet skal på recept fra den gængse psykiatri. Christiania omdannes til en hybrid mellem en andelsboligforening og en moderne kolonihave. De hjemløse kan spille fodbold og ellers dappe af hurtigst muligt.

På de botilbud, der er oprettet for de hjemløse, bryder mange af de hjemløse sig ikke om at være. Der er for mange regler, som stort set går ud på, at de hjemløse skal opføre sig normalt. Den underforståede sammenhæng er følgende: Bliv normal, eller lær dig i det mindste at opføre dig som en rigtig klient, så kan du (måske) få hjælp. Den ideelle klient, er en ægte brødebetynget klient, der ønsker forbedring'.

De fravalgte er fravalgt personlighedsmæssigt, institutionsmæssigt og samfundsmæssigt. Vi andre beskytter os, så godt vi kan. Og det ny Velfærdsministerium hjælper til!

Over Narreskibet og totalinstitutionerne til nutidens botilbud, som stadig er afsondret fra samfundet, er konklusionen klar: Vi vil dem ikke! Vi vil have lov at leve vores normale liv med vores normale forestillinger om, hvad der er godt og rigtigt. Og vi vil ikke forstyrres i vores normalitet af de anderledes. Da vi generelt er blevet noget mere humane, er det ok, at de anderledes får eneværelser, i hvert fald når udbygningsplanerne har været 17 år undervejs.

Det er ok, at de penge, de ikke normale hele tiden har haft ejendomsret til, nu faktisk udbetales, og det er ok med en ferietur en gang om året.

Eksklusionen er muligvis blevet mere subtil, som årene er gået, siden Narreskibet sejlede de uønskede bort. Måske er Narreskibet i dag sejlet bort?

Vi jager måske ikke de uønskede væk, men eksklusionen består. Vi bruger i dag andre kontrolformer over for de udstødte. Men udstødte - det er de!

Jeg tror, man kan sige, at Narreskibet er lagt til igen. Denne gang bl.a. i Hvidovre.

Jeppe Handberg er underviser i faget Individ, institution og samfund på Skovtofte Socialpædagogiske SeminariumB. Lenau Henriksen i LO Ugebrev, nr. 29, 3.9.2007 (1)

M. Foucault: Galskabens historie i den klassiske periode (2)

N. Christie, Kriminalitetskontrol som industri (3)

E. Goffman, Anstalt og menneske

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu