Læsetid 4 min.

Da nok aldrig blev nok

Pressens tæskehold fik ret i sine selvopfyldende profetier om Ny Alliance
13. februar 2008

Billedet af Samuelsen, Khader og Poulsen, da de mødte medierne efter Malou Aamunds utrolige bedrageri over for sine kampfæller, sagde mere end mange ord. Ansigterne var forstenede, og man skulle som betragter være endog meget hård for ikke at føle med de tre tilbageværende medlemmer af folketingsgruppen. Ikke bare på grund af det sidste slag under bæltestedet, men på grund af hele forløbet.

Andreas Relster var i en artikel her i bladet inde på mediernes rolle. Først gennem opbygningen af Khader og den succesrige lancering af det nye parti og bagefter i den pinefulde nedbrydningsproces. Jeg ville ønske, at en af de mange medieforskere, vi efterhånden er velsignet med, ville påtage sig at analysere samspillet mellem reportage, opinionsmålinger og spindoktoranalyser i hele dette forløb.

Ikke fordi jeg vil påstå, at det ene og alene er mediernes skyld, at det er gået, som det er gået. Eller at der har foreligget en sammensværgelse af nogen som helst art med henblik på at ødelægge NA. Tværtimod tror jeg, at mange inden for medierne ønskede dem og fornyelsen alt vel.

Det, jeg leder efter i en undersøgelse, er nogle karakteristiske træk i de moderne mediers måde at virke på. Hvordan de ikke bare afspejler virkeligheden, men forstørrer den, og hvordan de i den grad ønsker at fortælle historier efter vinder- og taberskabeloner.

Det betyder, at du hurtigt bliver en stor vinder - som vi så det i den første tid med NA - men også, at den mindste tilbagegang kan blive til et lavineskred.

Stort selvmål

Mekanismen er denne. En kandidat begår et fejltrin. Ja, lad os bare tage Lars Kolinds udtalelser om at gøre Fyn til et forsøgsområde for 40 procents skatten. Ud over at den rapporteres og konfronteres med relevante personer hele vejen rundt udsættes den for hovedrystende spindoktorers såkaldte analyser af konsekvenserne. Der dømmes stort selvmål. De næste meningsmålinger viser ikke særligt overraskende en vis tilbagegang. Det giver anledning til hele vejen rundt at genopfriske Kolinds udtalelse, mens spindoktorerne helt unisont fremviser bekymrede miner med hensyn til partiets fremtid. Og på samme måde med Khaders uheldige optræden på et valgmøde omkring konsekvenserne for en enkelt vælger af partiets skattepolitik.

Jamen, er det ikke kun godt, at medierne er kritiske og afslører politikere, og da navnlig helt nye partier, som vil ind og have del i magten? Jo, men jeg har hele tiden siddet med en fornemmelse af, at sammenlignet med de fejl, der undervejs blev begået af andre - med hensyn til tal og med hensyn til ikke at ville besvare vigtige spørgsmål med andet end flovser - så var mediernes ihærdighed over for den nye elev i klassen ved at udvikle sig til ren mobning. Man lugtede hurtigt blod og gik efter struben. Og det fortsætter tilsyneladende i det uendelige. Så sent som lørdag aften havde begge kanaler større nyhedsindslag, som igen-igen skulle belyse, hvor kriseramt partiet er, og igen måtte vi høre om Kolinds fadæse den dag på gågaden i Odense.

Omtanke, tak

Som sagt ser jeg nogle almene træk i den proces, hvor medierne banker løs på en taber. Mange personer er igennem det samme. Tænk bare på Jørgen Leth. Og alle de nedsættende ord, man klæbede til hans navn og virke. 'Liderlige Leth' og 'liderbuks'. I sagen om NA var det denne avis, som fandt på det ord, der skulle komme til at martre partiet. Det var, så vidt jeg husker, i en leder, at Information lancerede udtrykket 'storbytosser' som et modstykke til 'landsbytosser', det udtryk, der blev brugt om Fremskridtspartiet. Det blev straks en stor succes i andre aviser og på tv, og partiets ledere havde selvfølgelig ikke andet valg end at grine hjerteligt, når en eller anden studievært - med al den sikkerhed, som det giver aldrig selv at have noget i klemme - smed udtrykket lige i ansigtet på dem i en direkte udsendelse. Virkningen af at få en så nedsættende betegnelse massivt hæftet på sig har garanteret vist sig både i meningsmålingerne og i humøret hos de fodfolk, der skulle lave arbejdet op til valget. Det krævede vist en nærmest overudviklet humoristisk sans og selvironi at stå dette igennem, og resultatet blev da også derefter - helt i tråd med kommentatorernes selvopfyldende profetier.

Jeg tror ikke, at nogen journalist har handlet i en ond mening. Jeg savner bare lidt mere omtanke og selvstændig dømmekraft. Lidt mere sans for det, som ikke passer til de vante christiansborgske målestokke. Det gør mig urolig, når alle kloge-Ågerne siger det samme på den samme forkortede slag-ordsagtige måde og aldrig tør være uenige og nuancerede.

Jeg føler hele tiden, hvordan der bliver lavere og lavere til loftet, mens jeg betragter det uklædelige syn af pressens tæskehold, som marcherer i takt hen over endnu en taber og tilsyneladende aldrig kan få nok.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Naser Khaders flabede udfordring til Fogh og Danmarks egentlige, de facto leder Pia Kjærsgaard måtte straffes af regeringsaviserne og De Konservatives egen fjernsynskanal, TV 2: Først en erhvervsskandale med Poul Due Jensen, et hint om, at Lars Kolind ville løsrive Fyn fra Kongeriget, så den frygtelige sag om havelågen, Khader fik malet af en journalists nabo ... nu fører Bjerrehuus ... nej, Aamund er det vist ... kniven med det dræbende sidste stød. Ingen skal længere vove at udfordre Foghs monopol på Demokratiet og Dets Profet, Ytringsfriheden.

Brugerbillede for Anonym

Under valgkampen havde Ny Alliance 3 mærkesager, og kun 2 af disse var konkrate politiske tiltag:
1: En 40% flad skat/en skattereform.
2: De afviste asylansøgerne.

Når det ene af de to politiske tiltag sejler, er det klart at medierne begynder at se kritisk på lederen og partiet.

Mediernes behandling af NA minder i høj grad om den behandling alle andre ny tilkommende får i dansk politik, f. eks. se behandling af Helle Thorning-Schmidt.

Brugerbillede for Anonym

"Og på samme måde med Khaders uheldige optræden på et valgmøde omkring konsekvenserne for en enkelt vælger af partiets skattepolitik."

Er det meningen at man skal le ? :-]

Khader kunne ikke svare på et enkelt spørgsmål om et af sit partis hovedpunkter - deres skattepolitik. Khader var NA's hovedstifter og leder.

Det er forståeligt at rød stue begræder at man i dag er længere væk fra magten end nogensinde og næppe kommer ind i varmen foreløbig. Befolkningen er stort set ovenud tilfreds med den politik der føres af VKO.

Indlægget giver anledning til to spørgsmål.

Hvorfor beskæftiger JFP sig ikke med det omfattende spin som Ritzau bedriver med en stærk venstreorienteret profil. Senest er det afsløret at talskvinden for foreningen "Tinget" som støtter et autonomhus kun repræsenterer 10 personer og at hun er medlem af et venstreradikalt parti.

Ritzau bragte en del historier om hende, men har ikke så vidt jeg kan se bragt en eneste historie om den afsløring.

Er JFP stadig programvært på DR's P1 og hvordan passer det med at DR skal levere uafhængig og upolitisk mediedækning, når det er så evident at JFP er stærkt venstreorienteret. Senest så man ham mediterer over en undersøgelse der er sponsoreret af den Bushhadende Soros.

Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen
Bo Klindt Poulsen

Hurra! Jeg håbede sådan, der ville komme sådan et slags indlæg som det ovenstående. Christian Lindhardt-Larsen skuffer ikke! Vi har simpelthen fået et pragteksemplar af typen højrefløjser-konspirations-vanvids-blogindlæg i samme smukke stil, som når han og andre udgyder deres herligheder på Uriasposten.

Jeg er dybt taknemmelig; denne paranoia, når den udtrykkes i offentligheden med sin stærke overbevisning om egen ufejlbarlighed og ubetvivlelige sandhed, bringer mig på krampelatterens rand hver eneste gang.

Må jeg i øvrigt anbefale det til alle: en daglig læsning af sådanne indlæg (og ja, de findes altså i rigt mål på fx Uriasposten) er bedre for lattermusklen end samtlige sæsoner af Klovn og læsning af Finn Søeborg-romaner. Man ville ønske, de kunne få deres eget tv-show (og nej, jeg tænker ikke på TV2-nyhederne), for så morsomt materiale kan venstrefløjsskribenter bare ikke skabe af sig selv, selv når vi prøver hårdest.

Og må jeg anbefale en hjertelig og sund latter som det bedste svar på læserbrevene i Jyllands-Posten, blogindlæg på Uriasposten, Pia Kjærsgaards ugebreve, Ralf Pittelkows skriblerier og andre af disse vanvidskonspirationer, der udbreder deres eksistens i rigt mål i disse år.

Ta' og kys dem alle fra mig ;-)

Brugerbillede for Per Vadmand

Bo, jeg misunder dig din evne til at le ad tåberne. Det ville jeg måske også kunne, hvis det ikke var, fordi det er præcis den slags arrogante tåber, der i en uoverskuelig fremtid stadig vil regere Danmark og styre landet længere og længere væk fra det dejlige land, vi voksede op i og med rette kunne vokse op t - frisindets, solidaritetens og tolerancens Danmark.

Selv har jeg mest lyst til at græde.

Brugerbillede for Anonym

Suveræn kommentar Jørgen Flindt Pedersen, ja det var den mest træffende illustration af begrebet groggy, og ja der er til mindst en licentiat eller doktor afhandling for den eller de der skynder sig at holde fast i kilderne.

Medierne/pressen bør gå til seriøs selvevaluering:
- tidligere tiders kritiske redaktører er afskaffet til fordel for 24 timers netbaseret gentagelsesrapportering, alle citerer alles vilde historier og gætterier
- kun 3-4-5 såkaldte kommentatorer har afløst den politiske redaktør og får oligopol - fåmandsvælde - på analysen
- Berlingskes såkaldte Berlingske Research publicerer resultater på den mest udsøgte uvederhæftige måde - spørgsmål offentliggøres ikke, svarmuligheder har journalisterne ikke forstand på at konstruere, kun den journalistiske drejning offentliggøres
- Ingen journalister tager sådanne kritiske briller på
- God morgen TV2 inviterer på selve valgdagens morgen sociologen Henrik Dahl ind for at kommentere hvilke vælgerprofiler, der stemmer på Ny Alliance, HD er dels erklæret deltager på rød stue, dels leveres en særdeles ensidig - og uvederhæftig - karikatur af en NA vælger. Fuldstændig uden sammenhæng med de tre søjler i partiets program, der efterhånden er enighed om at den interne uenighed vedrører/vedrørte, og som afspejles i vælgerkorpset.

Forstærket bliver ræcet selvfølgelig af at alt for mange med hele, halve eller kvarte partiansvar er parat til at svare på alle journalisternes spørgsmål - fraværet af en fælles kommunikationspolitik er alt for tydeligt.

Meget kan man mene om Ny Alliance stifternes kompetence til at drive projektet, men pressen bliver på et tidspunkt nødt til at spørge sig selv om rimeligheden i at overfuse en organisation, som mange langt ind i pressens egne rækker ville det godt, men som ikke var forberedt på det massive pres - på den måde det er sket. Det er jo blevet uudholdeligt at høre flere såkaldte nyheder om NA.

Er det en forudsætning for at komme til orde i dagens Danmark at man skal kunne betale en 3-4 professionelle gatekeepers til at holde pressen stangen, såfremt man kommer til at fremstille det største dialogbaserede og tidssvarende politiske program der længe var set? Er det legitimt at starte en organisation fra bunden?

Og hvis man ikke kan stille op med en velsmurt kommunikationsmaskine så skal man nok blive mejet ned af presse-lemmingene - indtil man får det udtryk i øjnene, som JFP referer til !

Brugerbillede for Anonym

Det er dog utroligt som pressens ældre, bløde mænd ser forskelligt på Malou Aamund og andre der har gjort det samme som hun.
Hun forlod et parti i TOTAL opløsning, og ingen kan bedrejde hende at hun skifter til Venstre. (Kun dårlige tabere der stemte på alt andet en NA ved valget).
Straks bruges ord som "sidespring", "i seng med fjenden" og "utroskab".
Flindt petersen bruger ordet "bedrageri".
Oplever han og andre mænd at der for en gang skyld er en stærk kvinde der genopfrisker deres nederlag, skilsmisser og impotens ?

Brugerbillede for Bo Klindt Poulsen
Bo Klindt Poulsen

Hej Per. Jeg forstår til fulde din lyst til at græde! Jeg sætter altid stor pris på dine kommentarer, og at du ofte gider tage kampen op med rabiate og højre-arrogante indlæg (og også andre læsværdige som fx Lasse Schmidt, PeterH, Kristoffer Nilaus, m.fl), men jeg orker bare ikke mere. Og som konsekvens af det har jeg anlagt en tvangsoptimistisk linje, der gør, at jeg blot må grine ad indlæg som Christian Lindhardt-Larsens.

Jeg nægter simpelthen at tillade at de båtnakker skal kunne få mig ned med nakken! Jeg er helt enig med dig i, at det er fortvivlende, at dette højre-flertal skal sidde på magten mange år frem og forme fremtiden, men jeg har et forfængeligt håb om, at den bedste måde at undergrave dem på, er ved hjælp af humor og latter. Over for dette kan de intet stille op, og måske kan det få andre til at se det lattervækkende (og latterlige) i højrefløjserne.

Brugerbillede for Anonym

@Ina

De eneste der er berettigede til at have en mening om Malou Aamunds partiskift er de mennesker, der stemte pesonligt på hende. Jeg er overbevist om at ret mange af dem forstår hendes handling.

Hvad 56% af den samlede befolkning mener er revnende ligegyldigt.

Det kønsspecifikke islæt består i, at en handlekraftig intelligent dansk kvinde i dag ikke bliver siddende i en rodebutik, men foretager et situationelt persoligt valg og skifter til mere stabil organisation, når muligheden foreligger.

Og at nogle af mændene bliver tilbage på fortet, holder den hullede fane højt og nægter at revidere det projekt, de satte ud på.

Og således lytter begge parter til deres oplevede personlige frihed.

Brugerbillede for Bjarne F. Nielsen
Bjarne F. Nielsen

Tilgiv os

hed en tæskeartikel af Bent Winther, bragt 7. februar 2008.

Artiklen var et vidløst medsamt talentløst forsøg på puberte-
ret fnis og latterliggørelse af Nasser Khader og Anders Samu-
lesen efter Malou Aamund forlod Ny Alliance og resten er
snart gravøl og nekrolog. Min kølede kommentar til "Tilgiv os"
kan højest passende gentages:

----

Tilgiv mig, men det er ikke morsomt, Bent Winther.

At jeg igen skal præsenteres for morsommeligheder i egen
stue om Ny Alliance.

En væsentlig årsag til dannelse af Ny Alliance var ønsket om
at mindske Dansk Folkepartis indflydelse på områderne for

- integration

- indvandring

- asyl

Målet var godt og hæderværdigt, men midlerne og person-
kreds var katastrofal. Skattepolitikken var fraværende.

Dansk Folkeparti griner med. Det er ikke morsomt.

----

Men jeg kom i tanke om min kommentar herover, da jeg
læste - min gode Bent Winther - den aldeles anderledes og
eftertænksomme og velovervejede artikel "Da nok aldrig blev
nok" af Jørgen Flindt Pedersen, bragt her den 13. februar.

Information var så vist en del af pressens tæskehold, og der er
også bragt andre artikler af lignende beskaffenhed.

Vi kan alle pådrage os en standsforstærket eufori med tab af
dømmekraft. Information og Bent Winther er selvfølgelig tilgivet.

Og nej, jeg stemte ikke på Ny Alliance.

Med venlig hilsen