Kronik

Nyt klima - nyt landbrug

Klodens klima forskyder sig til noget nyt og anderledes. Ikke mindst landbruget og dermed livsgrundlaget - i højeste grad i de varmeste udviklingslande - er under forandring. Men der er nu næppe tale om ret meget, der vil være helt nyt, globalt set. Den enkelte lokalitet vil snarere skifte klima til noget, der allerede er kendt fra andre egne af kloden. Og det er et stort held for landbruget, for dermed er man på knapt så usikker grund, når man nødvendigvis skal stille om
Hvis landbruget i et land er konsolideret og virker som en drivkraft i den nationale økonomi, går det overodrnet godt. De asiatiske tigres- er et slående eksempel.

Hvis landbruget i et land er konsolideret og virker som en drivkraft i den nationale økonomi, går det overodrnet godt. De asiatiske tigres- er et slående eksempel.

Sif Meincke

18. februar 2008

Man kan sådan set overtage løsninger, der allerede fungerer andre steder med klima som det, der er under udvikling, hvor man nu har sit landbrug. Ikke at det bliver let eller ligetil, men der kendes allerede mange løsninger på kommende afgrødevalg, jordbearbejdning, skadedyrsbekæmpelse osv. For jordbrugere med viden, kapital, stærke institutioner og en hjælpsom landbrugspolitik i ryggen - f.eks. de danske landmænd - er prognosen næppe så dårlig med lidt højere temperaturer. For fattige u-landsbønder med få ressourcer stiller sagen sig anderledes - men også de kan få gavn af at 'låne' andre u-landes løsninger.

U-landenes landbrugssektor er, generelt set, ikke alt for produktiv. I mange af de tropiske og subtropiske områder er landbrug helt i særklasse det, man lever af. Hovedparten af befolkningen bor på landet; en meget stor del af befolkningen er beskæftiget i landbrugssektoren og i småvirksomheder, der har deres omsætning fra landbefolkningen; og eksporten domineres af landbrugsprodukter. Landbruget er fattigt, den store landbefolkning er fattig og dermed landet som helhed.

Styr på sult giver succes

Det er i disse lande, de mange fattige også lider af sultproblemer: Over en milliard mennesker har daglige indkomster under enhver form for fattigdomsgrænse og mere end 800 millioner af dem oplever dagligt eller jævnligt sult, under- eller fejlernæring og dermed sygdomme og stor børnedødelighed.

Det er en regel næsten uden undtagelse, at fattige lande først får gang i udviklingen, hvis landbruget er konsolideret og virker som en drivkraft i den nationale økonomi. De 'asiatiske tigres' eksempel er slående: Korea, Thailand, Kina, Indien - der skulle bund i fødevaresikkerheden, før hjulene for alvor begyndte at snurre. Det er så det ene krav til de fattige landes landbrugssektor: at få skabt et rimeligt livsgrundlag for befolkningen og nationen.

Det andet krav er, at det skal ske i et højt tempo, for store dele af Den Tredje Verden har fortsat hurtigt voksende befolkninger.

De samme lande er nær ved grænsen for, hvor meget nyt land, de kan inddrage for at udvide landbruget, så for at mætte de mange nye munde - og producere mad nok til de allerede sultne - må der satses på højere produktivitet i landbruget. Der er ikke rigtigt nogen genveje i ressourcesvage lande.

De dynamiske svar

I denne situation griber klimaforandringerne ganske ubehageligt ind. Det er en generel antagelse, at områder med sårbart klima for landbruget vil blive hårdest ramt af de nye betingelser, oversvømmelser, saltindtrængning i jorden i kystområder, lange tørkeperioder. I landene i det sydligste Afrika er dårlige høstår på grund af fejlslagen regn - for lidt, for sent, for ustabilt - ikke direkte reglen men i hvert fald jævnligt forekommende, tre-fire år ud af 10.

Det vil ikke blive bedre med klimaændringerne. Nedbøren forventes mange steder i verden - også i Asien - at blive meget upålidelig, til skade for både landbrug baseret på regn og overrislede marker, og temperaturstigninger vil medføre endnu kraftigere afdampning.

Så man kunne mene, at bare det at fastholde det nuværende niveau for de fattige landes fødevareproduktion kunne være rigeligt - men altså langtfra nok. Så der skal stilles om for alvor, hvis den dobbelte opgave med at sikre, hvad der er og skabe mere, skal løses.

I klimadebatten arbejder man med to begreber, når man taler om problemerne: At bekæmpe den globale opvarmning og at afbøde virkningerne. Man har i store træk ment, at det første var den rige verdens område, det andet en opgave, som især de fattige lande måtte gøre noget ved.

Landbrugsforskere har ganske mange løsninger på lager. I afbødningskategorien kan nævnes ris, der kan klare at overleve neddykket under vand ved oversvømmelser, salttolerante planter, tørketålsomme kornsorter.

Men u-lande kan også på forskellige måder bekæmpe opvarmningen ved at binde atmosfærens CO2 .

Forskerne kan endda præstere et både-og forslag: Træer på markerne.

Ordet er agerskovbrug

Hos os er ideal-landbruget præget af store, ensartede marker med snorlige rækker af afgrøder, tit i specialiserede brug. Småfolks landbrug i u-landene er som regel små markstykker, og over farmens jord er der lidt af hvert, ofte i blanding: majs, græskar, sødkartofler, kassava, jordnødder. Det meste til husholdningen, en smule til det lokale marked - og meget forskelligt. Der skal være sikkerhed for, at ikke alt går til, hvis der kommer sygdomme, insekter eller sløjt vejr.

Nogle steder er det almindeligt at have træer og buske i grupper og langs kanterne af jordstykkerne, sommetider ligefrem enkelttræer midt på markstykket. Ikke så rationelt at se på for en dansk landmand. Men på småbønders markstykker er dyrkningen håndarbejde, træerne står ikke i vejen. De giver tværtimod skygge, læ mod udtørring, blade og kviste til bedre formuldning. Simpelthen et bedre mikroklima på markerne og højere jordkvalitet. Med det rigtige valg af træer og buske er der også foder til husdyr, nødder og frugter - og ikke mindst grene til lerkomfuret. Agerskovbrug i Den Tredje Verden udforskes af specialister, en stor gruppe af dem er samlet på det danskstøttede forskningscenter, ICRAF med hovedkvarter i Nairobi.

Træerne bidrager til at afbøde virkningen af de dårligere klimabetingelser, vand og næring bliver mere stabile, når mulden får bedre kvalitet. Nogle typer træer og buske binder noget af luftens kvælstof i rødder og blade og beriger dermed jorden med et gødningsbidrag, der ofte mangler, hvor der ikke er råd til handelsgødning.

Og det er de samme træer, der udgør bidraget til at bekæmpe den globale opvarmning. De opsamler nemlig, især, CO2 i plantedelene og i høj grad i jorden. Mere og mere, jo større de bliver, og selv om de hver for sig ikke bidrager meget, så ved man, hvor afgørende en rolle de spiller i flok, når der er tale om tæt regnskov.

Agerskovbrug i fuld udfoldelse kan bidrage med ca. 1/3 af, hvad et tilsvarende areal regnskov kan klare at binde af CO2 . Og alternativet er ikke at tilplante med skov og lade det overgå til naturtilstand, for der skal jo dyrkes mad på områderne for at have nok nu og i en krævende fremtid.

Og lyder det småt i den enkelte landhusholdning, så skal man huske, at der skal ganges med millioner. Bønder i Latinamerika og en del steder i Asien kender meget til at blande træer med andre afgrøder, men den brug af jorden er ikke traditionel ret mange steder i Afrika. Her har man haft plads til at inddrage ny jord, hente brændetræ fra hele oplandet og samle, hvad naturen kunne byde på af frugter og bær. Med befolkningspresset er det ikke brugbart længere, og man lærer sig nu med stor interesse agerskovbrug med de fordele, det tydeligvis giver, når man i et tørkeår sammenligner de træbeplantede grønne landbrug med de afsvedne traditionelle.

Klimaforværringen

Forskningscentret for agerskovbrug, ICRAF, har beregnet, at ca. en milliard hektarer jorder er egnede kandidater til agerskovbrug. Det er immervæk et område mere end 3.000 gange det danske landbrugsareal. Og der er tale om områder, der i dag dyrkes som græsningsarealer eller traditionelt landbrug, svagt udrustet til at klare klimaforværringen og uden evne til at modvirke den.

Skaffes der midler til at udnytte det fulde potentiale - og det vil kræve tilpasningsforskning, plantemateriale, rådgivning og masser af organisering - er der smæk for skillingen.

Det er anslået, og det er konservative skøn, understreger forskerne, at agerskovbrug vil kunne bidrage med så meget som en tredjedel af den CO2-reduktion, der skal opnås i 2060 for at nærme sig balance igen i menneskets samspil med atmosfæren.

Og selv om alle danskere samvittighedsfuldt arbejder hen mod deres '1 ton mindre' bidrag, så batter det altså for alvor, hvis agerskovbrug i Den Tredje Verden kan støtte vores bestræbelser med 50.000.000.000 ton - 50 milliarder, såmænd. Det ligner et støtteværdigt formål at få gjort mere ved den sag med vores bistandsmidler.

Ebbe Schiøler er konsulent og forfatter af artikler og bøger om u-lande og landbrugsforskning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Hvis det moderne samfund var styret af rationalitet, bygget op om viden og gensidigt engagement i medmennesket og engagement i alt andet livs ve og vel, ville denne kroniks budskab virke forpligtende.

Men den milliard, der ernærer sig ved subsistensøkonomi, og de andre to milliarder der kun perifert er en del af pengeøkonomien, får stort set kun opmærksomhed fra godhedsindustrien.

Kronikkens argumentation for at hjælpe med udviklingen af agerskovbruget, er overordnet set både menneskeligt sympatisk og klimatisk fornuftigt. Hvis man for alvor kunne kombinere den sande interesse hos den moderne verden i det kombinerede hensyn til klimaudviklingen med de økonomisk ekskluderedes muligheder der ligger i denne landbrugsform burde det politiske system kunne skride til handling.