Læserbrev

Peter Øvigs misinformation

Debat
2. februar 2008

I Information den 25. januar gør Peter Øvig Knudsen i et interview op med sin skumle fortid i det voldsdyrkende Kommunistisk Arbejderparti (KAP). Det kommer der en gang grove beskyldninger ud af. Af pladshensyn må jeg nøjes med nogle af de politisk vigtigste.

Øvig siger: "Jeg var med i et parti, der, mens jeg var medlem, støttede Pol Pot. En partidelegation tog til Cambodia og kindkyssede med ham, mens myrderierne foregik."

Svar: Da vi forsvarede Kampuchea, anede vi ikke (heller ikke Øvig) at det stod så galt til, som det gjorde.

Øvig fortæller: I det øjeblik, "kommunisterne anfægter" det kapitalistiske system, vil systemets voldsregimente træde i karakter, "og derfor var vi nødt til at forsvare arbejderklassens sag med vold."

Svar: Her smugles 'kommunisterne' og et 'vi' ind, som om det var partiet og ikke, som der står i partiets program, arbejderklassen selv, det handler om. Desuden: At KAP's konstatering skulle indebære voldsdyrkelse, er lige så absurd som at påstå, at den danske modstandskamp var udtryk for voldsfascination.

Øvig siger: "Man var nødt til at forberede sig på illegalitet, derfor var vi parate og or-ganiseret til at gå under jorden. Vi var opbygget i celler, hvor man ikke kendte navnene på dem i de andre celler. Også partimedlemmernes privatliv var genstand for kontrol og afrapportering internt."

Svar: KAP bestod af afdelinger, kaldet grundorganisationer, sådan som alle partier er organiseret og har intet at gøre med en påstået forberedelse til illegalitet. At der i en kort periode brugtes dæknavne, var forsvar over for PET-overvågning, som kunne skade medlemmerne. At en sådan fandt sted, blev bekræftet, da det kom frem, at PET havde anbragt en agent i ledelsen af SAP, Socialistisk Arbejderparti. At privatlivet var genstand for kontrol og afrapportering, er ganske enkelt løgn!

Øvig siger: "Det var klart, at det ville være endt i udryddelseslejre."

Helt ærligt, Øvig. Hvad fanden bilder du dig ind? Tidligere har du erkendt, at påstanden om, at centralkomi-teen skulle have diskuteret henrettelser af klassefjenden, ikke havde det fjerneste hold i virkeligheden, og hvad gør du så nu? Taler om udryddelseslejre!

Øvig forvrænger på det groveste den politik, KAP stod for. Det er uhæderligt - og pinligt for en mand, der gerne vil fremstå som den store troværdige dokumentarist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sjovt nok virker Scocozzas afvisning langt mindre troværdig end både Wilhjelms og Ellegpårds. Lugter meget mere af tyskernes "Wir haben's nie Gewusst" efter krigen.

Det tør sgu svagt siges Vadmand.

Her har vi en mand som var formand for en bevægelse der gjorde helgenikoner ud af Stalin på et tidspunkt hvor enhver - hstorikere ikke mindst - var vel og grundigt orienteret om at alle Stalins politiske modstandere blev myrdet.

Ja der er ingen regimer på jorden som myrdede flere kommunister end netop Stalins.

Vi har her at gøre med en person man burde anbefale at enten gør afbigt for sine tåbeligheder eller også burde han holde kæft og blande sig uden om enhver sund offentlig debat. han kan ikke tages alvorligt og han burde ikke opfattes som venstreorienteret

KAP var og dets mange aflæggere i fortiden var bestemt et parti som der var gode grunde til at efteretningstjenesterne burde holde et vågent øje med, alene tilbedelsen af Stalin var tilstrækkeligt til at karakterisere partiet som et der accepterede vold mod anderledes tænkende som en naturlig ting. Der var ingen undskydldinger for den slags opfattelser of slet ikke efter 1956. Jeg mener aldrig der var, men det er en anden sag