Læsetid: 2 min.

Råd om forskning

Ændringen af forsknings-rådgivningsloven rejser også spørgsmålet, om det ikke er på tide at afbureaukratisere det nuværende komplicerede forskningsadministrative system
Debat
5. februar 2008

Folketinget skal i foråret tage stilling til en ændring af den nuværende lov om forskningsrådgivning. Lovforslaget indebærer lukkethed omkring tildeling af forskningsbevillinger og nedlæggelse af det forskningspolitiske råd.

I et internationalt forskningssystem præget af benhård konkurrence og konstant bedømmelse er tillid en absolut forudsætning. Forskningsbedømmelse foregår ved såkaldt Peer-Review dvs. at aktive forskere med kendskab til forskningsområdet gennemgår, vurderer og indstiller vedrørende tildeling af midler. Forskere bedømmes altså af Peers (ligemænd), som ofte også er konkurrenter. Fuld tillid er derfor nødvendig. Men tillid har naturligvis ærlighed, åbenhed og gennemsigtighed som sine absolutte forudsætninger. Det er stærkt betænkeligt, at lovforslaget fjerner den åbne vurdering af forskning i offentligt regi. Forskningsbedømmelsen bliver anonym. De bedømte ønsker naturligvis åbenhed og adgang til viden om, hvem der har vurderet dem. Offentligheden har tilsvarende et klart behov for tillid til, at forskningsmidlerne tildeles alene efter kvalitetskriterier.

Argumentet for at tillade anonymitet i forskningsbedømmelse er, at bedømmerne ikke vil deltage, såfremt de ikke anonymt kan sige deres ærlige mening om ansøgningen. Hverken dansk eller international forskning kan klare sig i det lange løb uden fuld tillid til, at der på alle niveauer er fair-play og fuld tillid. Skrider tilliden til forskningsbedømmelsessystemet vil de mest kompetente folk efterhånden afvise at medvirke. Skrækeksemplet er EU's anonyme bedømmelsessystem, som i vide forskningskredse har mistet sin troværdighed.

Det er ikke dokumenteret, at anonymitet er en forudsætning for at deltage i bedømmelsesarbejde. Masser af international aktivitet på dette område foregår i åbenhed, som også er et værn mod eventuel inhabilitet hos bedømmerne og dermed en væsentlig retssikkerhedsgaranti. Ikke-anonyme reviews må desuden forventes at være af bedre kvalitet end de anonyme.

Bedre sammenhæng

Prioritering af dansk forskningspolitik skal forberedes i åbenhed og debat. Det kræver, at brede samfundsinteresser høres.

Det nuværende forskningspolitiske råd er et uvildigt rådgivningsorgan med bred sammensætning af samfundsmæssige og forskningspolitiske interesser, der vejleder Folketing og regering om overordnede forskningspolitiske prioriteringer. Lovforslaget foreslår, at det forskningspolitiske råd nedlægges og sammensmeltes med det såkaldte koordinationsudvalg, der er sammensat af folk fra forskningsverdenen, og som via udvalgets fondsfunktion har særinteresser, der vil være en barriere for omprioriteringer indenfor den samlede forskningsindsats. Det må tilrådes, at det nuværende forskningspolitiske råd styrkes og arbejder uafhængigt af Videnskabsministeriet.

Der er behov for en ændring af det nuværende komplicerede fonds- og rådssystem. En nærliggende forenkling vil være, at sammenlægge grundforskningsfonden med det frie forskningsråd og højteknologifonden med det strategiske forskningsråd. Det vil skabe forenkling, besparelser og bedre sammenhæng i bevillingssystemet.

Ændringen af forskningsrådgivningsloven rejser derfor også spørgsmålet, om det ikke er på tide at afbureaukratisere det nuværende komplicerede forskningsadministrative system - i lighed med hvad der bør ske inden for andre offentlige sektorer.

Jørn Nerup er professor dr. med, og Per Buch Andreasen er overlæge dr. med.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her