Læserbrev

Regeringen fejler på klimaet

Et alt for uambitiøst energiudspil og regeringens stejle holdning i de igangværende energiforhandlinger tyder desværre på, at regeringen stadig ikke har erkendt sit hjemmebane-problem, skriver dagens læser. Billedet er fra Bolivia, hvor oversvømmelser forleden fik den bolivianske regering til at sætte flere penge af til at imødegå følgerne af den globale opvarmning.

Et alt for uambitiøst energiudspil og regeringens stejle holdning i de igangværende energiforhandlinger tyder desværre på, at regeringen stadig ikke har erkendt sit hjemmebane-problem, skriver dagens læser. Billedet er fra Bolivia, hvor oversvømmelser forleden fik den bolivianske regering til at sætte flere penge af til at imødegå følgerne af den globale opvarmning.

Juan Karita

Debat
20. februar 2008

Danmark skal i den kommende fem-årsperiode (2008-12) i gennemsnit reducere udslippet af CO2 og andre drivhusgasser med 21 pct. i forhold til 1990. Det er vores første bidrag til at undgå farlig menneskeskabt klimaforandring, som vi har forpligtet os til ifølge Kyoto-protokollen og byrdefordelingen af EU's reduktionsmål.

Det er nemlig industrilandene, der i første omgang er forpligtede til at reducere deres udledninger. Det er imidlertid ifølge aftalen tilladt at opfylde en del af reduktionsmålet ved at købe CO2-kvoter på det europæiske marked eller via kreditter fra drivhusgas-reducerende projekter i udlandet. Hvis man skal leve op til ånd og bogstav i Kyoto-protokollen, så må brugen af disse projekt-kreditter dog kun være et supplement til hjemlige reduktioner.

Klima- og energiminister Connie Hedegaards allokeringsplan for 2008-12 - der skal sikre opfyldelsen af dette reduktionsmål - udgør en pinlig illustration af regeringens svigt på den energipolitiske hjemmebane.

I allokeringsplanen forventes den samlede udledning af drivhusgasser i 2008-12 at blive 13 mio. ton højere end det niveau, som man skal ned på for at opfylde reduktionsmålet på 21 pct. i forhold til 1990. Denne såkaldte 'manko' på 13 mio. ton fordeles i planen, så staten skal reducere 7,8 og de kvotebelagte virksomheder 5,2 mio. tons. Regeringen har købt - eller afsat penge til køb af - projekt-kreditter i udlandet svarende til 60 pct. af de statslige reduktioner - 4,7 ud af 7,8 mio. tons CO2-ækvivalenter. Og allokeringsplanen tillader de kvoteomfattede virksomheder at købe projekt-kreditter svarende til 80 pct. af deres reduktioner - 4,2 ud af 5,2 mio. tons CO2-ækv. De resterende 20 pct. kan dækkes ved køb af CO2-kvoter på det europæiske kvotemarked.

Hvis de kvoteomfattede virksomheder udnytter disse muligheder for at købe kreditter/kvoter frem for at reducere deres egne hjemlige udslip, så bliver det samlede resultat, at to tredjedele af Danmarks Kyoto-mål for 2008-12 opfyldes ved køb af kreditter/kvoter - og kun en tredjedel ved reduktioner i Danmark.

Når man til dette lægger, at drivhusgas-udslippet i 2006 kun var 1,3 pct. under 1990-niveau, at bruttoenergiforbruget og kulforbruget stiger, og at vindkraftudbygningen er gået helt i stå, så ser man de konkrete hjemlige konsekvenser af seks års ørkenvandring med en regering, der - fejlagtigt - har troet at markedskræfterne alene kunne levere varen.

Og et alt for uambitiøst energiudspil fremlagt af regeringen for et år siden og dens stejle holdning i de igangværende energiforhandlinger med oppositionen tyder desværre på, at den stadig ikke har erkendt sit hjemmebane-problem.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg er meget spændt på, om det vil lykkes at reducere Danmarks CO2-udslip med de 21 % i forhold til niveauet 1990. Optimismen kan ligge et meget lille sted.

Hvis Danmark købte atomkraftværket i Barsebäck (som blev lukket som følge af en politisk rævekage af dimensioner), var målet dog cirka nået. Det skal oplyses, at værket fortsat vedligeholdes og dermed kan startes forholdsvis hurtigt - i hvert fald inden for de 4-5 år, vi har tilbage at opnå besparelsen i. Jeg frygter desværre, at der vil være et flertal af politikere, som er imod en sådan løsning, så ja - optimismen kan ligge et meget lille sted.