Læsetid: 5 min.

Regnskovene kan reddes

Ødelæggelsen af Amazonas bliver i øjeblikket fremskyndet og promoveret af dig og mig, via både vores forbrugervalg og vores skattekroner
5. februar 2008

Mens vi den seneste uge har koncentreret os om vores egne små bekymringer, kom den største nyhedshistorie ubemærket i natten. Den brasilianske regering blev tvunget til at indrømme at rydningen af Amazonas' regnskove har nået nye miljødestruktive højder. Et område på størrelse med Belgien, og som det har taget tusindvis af år at udvikle, blev ryddet alene i det forgangne år. Omkring 20 procent af skoven er nu blevet fældet, med yderligere 40 procent inden for resten af min levetid. Dette sker til stadighed for alle regnskove på kloden.

Længe efter vi har glemt hvem der vandt primærvalget i Florida, eller nøjagtigt hvorfor Peter Hain trak sig fra regeringen, må mennesket leve med konsekvenserne af denne nyhed.

Regnskovene - med Amazonas som langt den største - er planetens aircondition. De optager millioner af ton drivhusgasser og oplagrer dem sikkert uden for atmosfæren. Men når vi hugger dem ned, udløses disse gasser. Snart når vi et punkt, hvor der er så meget kulstof i atmosfæren, at systemet bryder sammen og ophører med at optage noget som helst.

Vi kommer alle til at mærke varmen. Det er et grumt videnskabeligt faktum, at sidste gang kloden blev opvarmet med seks grader celcius så hurtigt - den øvre ende af FN's videnskabsmænds forudsigelser for dette århundrede - døde næsten alt på jorden. Selv om det ville være en trøst, er dette ikke en historie om Disse Inkompetente Udlændinge, som ikke er i stand til at passe på verdens skove. Ødelæggelsen af Amazonas bliver i øjeblikket fremskyndet og promoveret af dig og mig, via både vores forbrugervalg og vores skattekroner.

En knibtang

Det skrøbelige ekosystem i Amazonas er i dag fanget i en knibtang: det bliver på samme tid skåret ned og varmet op. Lad os starte med fældningen, der har været så voldsom denne vinter, at Gilberto Cãmera, chef for Brasiliens Nationale Institut for Rumfart, siger: "Vi har aldrig set noget lignende i Amazonas." Enorme landbrugsselskaber har øget deres skovning for at skabe plads for produktion af varer til Europa og USA. Den hastigst voksende industri i Amazonas i dag er sojaproduktion - halvdelen af denne sendes til Europa som foder til dyr vi malker og spiser. En Greenpeace-undersøgelse fastslår, at der findes soja fra Amazonas i hvert eneste led i den engelske fødekæde, og ikke en eneste leverandør der sorterer det fra. Så når du spiser en burger, er der gode chancer for ,at du spiser en del af Amazonas.

Man skover også for at stille en lang række af den rige verdens øvrige behov. Der er i øjeblikket ingen restriktioner i hverken England eller USA på salg af ulovligt tømmer fra Amazonas. Dillen med biobrændstof fører ironisk nok også til afbrænding af regnskoven for at gøre plads til dyrkning af sukkerrør.

Og skovning ødelægger ikke blot de træer, man fælder og skiber til andre lande, det gør også de tilbageværende træer mere sårbare over for skovbrande. Indtil for et par årtier siden mente forskere, at det var umuligt for sådanne fugtige tropeskove at brænde. Men det viser sig, at fældninger ødelægger det skjold af blade, der dækker skoven, og lader sollyset trænge igennem. Dette udtørrer bladene på jorden - og forvandler det nærmest til optændingsmateriale. I en omfattende undersøgelse af de store skovbrande på Boneo i 1983 påvises det, at "skove, hvor der var blevet fældet mange træer, var dem der brændte, de andre modstod ilden.".

Disse udtyndede skove bliver offer for unaturligt høje temperaturer, forårsaget af menneskeskabt, global opvarmning. (Igen dig og mig.) I 2005 blev Amazonas udsat for en af de værste tørkeperioder i områdets moderne historie, og 2007 var næsten lige så slem. Under naturlige omstændigheder udsættes Amazonas for tørkepåførte brande med 400 til 700 års intervaller, men i vore dage optræder de hvert femte til 15 år. Det er en ond cirkel: fældning øger den globale opvarmning, hvilket igen fører til flere skovbrande, hvilket betyder øget global opvarmning, hvilket fører til endnu flere skovbrande osv., osv.

Svært at forstå

Det kan nogle gange være svært at forstå omfanget af alt dette: skovning medfører mere kulstofudslip end samtlige tog, fly og biler på kloden.

Men du og jeg ødelægger ikke blot regnskovene med vores købekraft, vores regeringer hjælper os med at gøre det. Den engelske regering er en af Verdensbankens største bidragydere - handlinger taler for sig selv. Jeg oplevede begyndelsen til enden for verdens næststørste regnskov. De skovede stammer lå som skægstubbe på et nybarberet ansigt, og de lokale pygmæer vandrede hjemløse og håbløse rundt.

I Verdensbankens egen - lækkede - interne undersøgelse indrømmer man at have tilskyndet enorme multinationale tømmerfirmaer til at gå i gang - og påføre uoprettelige skader'. Robert Goodland, som havde en højtstående stilling i banken i 23 år fortæller, at dette ikke er unormalt. Han siger, at ødelæggelsen af Amazonas er blevet "hjulpet og fremmet af banken", fordi dens fokus er på at "hjælpe multinationale selskaber med at udvinde olie, gas og andre ressourcer fra udviklingslande".

Dette efterlader den engelske regering i en bizar situation. Med den ene hånd betaler den fornuftigvis regeringerne i Guyana og Congo for ikke at fælde deres regnskove, mens den med den anden overøser Verdensbanken med penge og forlanger den gør det modsatte.

Så hvordan holder du og jeg op med at være en del af problemet og i stedet blive en del af løsningen? Der findes nogle enkle, personlige valg: skær ned på eller giv afkald på kød, tjek alt det tømmer du køber, udlad at benytte biobrændsel. Der findes også lette valg for regeringerne: tilbagehold betalinger til Verdensbanken indtil den radikalt ændrer sin holdning til miljøet.

Men tiden er ved at rinde ud, så vi har brug for en meget mere ambitiøs tilgang. Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva, som kontrollerer 60 procent af Amazonas, har været beundringsværdigt åben over for resten af verden. Han har givet os to valg. Hvis I ønsker at forhindre os i at gøre ved vores regnskove, som I gjorde ved jeres, må I gøre det umagen værd for Brasilien: betal os for det, nu. (Nå ja, og begræns jeres eget udslip af kulstof nu I er i gang.) Ellers kan vi lige så godt få pengene for at plyndre skoven nu, før den globale opvarmning og illegal skovhugst alligevel dræber den i løbet af en generation.

Han har ret. For vores selvforsvars skyld må de udviklede lande oprette en fond - lige så ambitiøs som Marshallplanen - til bevarelse af de tilbageværende regnskove, og derigennem forhindre en drastisk destabilisering af vores klima. Regnskovene bliver ikke stående gennem moralistiske (og hykleriske) foredrag om selvbeherskelse. De bliver kun stående, hvis de fattige værtslande af den grund kan tjene flere penge til deres folk.

Vi har et valg. Til venstre den globale 'Penge til bevarelse-plan', der giver os et frodigt, grønt Amazonas og en chance for at bevare et tåleligt klima. Og til højre ligger det undværlige Amazonas klar til udryddelse - hugget ned og døende i en hastigt varmere verden.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg er meget uenig i artiklens forslag til, hvad man kan gøre ved det.

Det holder ikke en meter at overlade den slags miljøopretning til den enkelte forbruger, som skal stå med pungen og betale ekstra for at være miljørigtig.

Den slags samvittighedsvalg er sikkert nemme nok for de velstillede, men overfor den fattige bliver valget urimeligt hårdt, og derfor er det en dybt asocial måde at føre miljøpolitik på, og den virker dårligt.
Det ses tydeligt i supermarkedet, hvor der stadig er lang vej, før der kun er økologiske produkter på hylderne.
Det miljørigtige må ikke være forbeholdt de rige, det skal være for alle.

Så der skal altså helt andre boller på suppen, og jeg er i denne sammenhæng ikke bleg for at skrue bissen på.

Vi bør hurtigst muligt samråde med Kina og studere deres erfaringer, så vi kan få indført, at vi alle i Danmark skal søge staten om tilladelse, før vi har lov til at blive gravide.
Et svangerskab må ikke kunne gennemføres, uden at demokratiets tilladelse er givet før befrugtningen, og sker det alligevel skal barnet tvangsfjernes straks efter moderen har afgivet råmælken.

Med lov skal land bygges, og børn har krav på at være planlagte og ønskede af både forældre og samfund.

Dette system må vi så forsøge at eksportere til Brasilien og andre lande med regnskov, så de kan kontrollere deres population og reducere den i fornødent omfang.

Ud over CO2-kvoter (som selvfølgelig skal være rimelige for regnskov), så kan jeg kan ikke se, at vi skal betale dem i dyre domme, bare fordi de er så flinke ikke at ødelægge deres egen og hele verdens værdifulde Regnskov.
Derimod kan jeg se, at vi bør sanktionere dem tilbage til stenalderen, hvis de ikke vil passe på den.!

Jeg mener faktisk, at Regnskovenes bevarelse og genopretning er så vigtigt en sag, at den bør tages op FN's Sikkerhedsråd.

Men før vi gør det, så må vi nok hellere lige se at få banket USA og England på plads, og det synes jeg egentlig kun kan gå for langsomt.
De kan ganske enkelt ikke tillade sig at købe regnskovstræ..!!!

Det bør være sådan, at Greenpeace og andre holder øje med Regnskovene, og hvis der fældes så meget som et eneste træ, så skal de straks sende en SMS og et telegram til Udenrigsministeren, som så hasteindkalder FN's sikkerhedsråd.

Tiden har desværre vist, at mindre næppe kan gøre det.

Bjørn Holmskjold, står der ikke noget i Koranen om, at muslimer har en pligt til at mangfoldiggøre sig..?

Det gør der, så vidt jeg ved, i Bibelen, og det bekymrer mig med hensyn til at imødegå den modstand, som der vil være ved f.eks. at indføre etbarnspolitik i Danmark ligesom i Kina.

Bjørn Holmskjold skrev:
1) "Islamismen er nemlig ikke et af verdens presserende problemer, men er derimod løsningen på verdens presserende problemer."
2) "Nu skal jeg som freudiansk-darwinist ikke læser koranen"

Jeg har flere gange set dig reklamere for Islam, og så kan jeg ikke dy mig for at spørge dig om, hvordan du egentlig kan være så sikker på 1, når du ikke kender Koranen..?

Der er nok mange problemer med Kinas etbarnspolitik, derfor mener jeg også, at det skal studeres nærmere.
Jeg kan sagtens forestille mig, at det vil være bedre for populationen, hvis man i stedet ud fra en sundhedsmæssig selektion f.eks. lader hvert andet par få to børn.
Men det vil nok være noget sværere at få gennemført ved lov, især i et demokrati.

Bjarne F. Nielsen

Jocob, Joacb, Jacob, for pokker da.

Man troer ikke sine egne øjne. Du har vitterlig skrevet:

"Vi bør hurtigst muligt samråde med Kina og studere deres
erfaringer, så vi kan få indført, at vi alle i Danmark skal søge
staten om tilladelse, før vi har lov til at blive gravide. Et
svangerskab må ikke kunne gennemføres, uden at demo-
kratiets tilladelse er givet før befrugtningen, og sker det
alligevel skal barnet tvangsfjernes..."

Og det må du så have tænkt nærmere over, for tvangsfjernelse
skal trods alt først ske, når

"...moderen har afgivet råmælken."

Der er altså noget særligt ved læserskaren i Information.