Kommentar

Retorikken, magten og værdikampen

Noget kunne tyde på at regeringen har opgivet sin værdikamp. Man har nu kun magten og indflydelsen tilbage, der så retorisk forvandles til et argument
15. februar 2008

Søren Espersen (SE) fra Dansk Folkeparti karakteriserer venstrefløjen som folk 'uden indflydelse', når det kommer til asylcenter-debatten, og som 'sådanne typer der altid er imod amerikanske regeringer, uanset deres politiske observans', når det gælder debatten om overflyvninger af dansk territorium.

Men Venstremanden Søren Pind kan også være med. Han håner sine nordatlantiske kolleger på baggrund af deres herkomst! Grønlandske folketingsmænd er 'lige fløjet ind fra indlandsisen', udtaler han kækt.

I USA har man for mange år siden forbudt udtrykket 'nigger' om afroamerikanere af indlysende historiske årsager. Kunne man ikke få stadfæstet en etisk kodeks gældende for danske folketingsmedlemmer: at det er ulovligt at tale/skrive nedsættende om kollegers race og herkomst?

Dansk Folkeparti spiller i samme toneart og truer grønlandske folketingsmedlemmer med beskæringer i bloktilskuddet, såfremt de stemmer for lovforslag der kan bringe den siddende regering til fald. Det er lige så grundlovsstridigt som kulturminister Brian Mikkelsens trusler om privatisering af DR, medmindre navngivne journalister (in casu Ole Sippel) øver behørig selvcensur. Det var en flot 'halv Berlusconi med skrue', kulturministeren dengang udførte, men det kunstneriske indtryk var ikke imponerende.

Suspekte typer

Det er en skærpelse af den xenofobiske stemning, at man nu i Folketinget uskrømtet kan bede grønlandske folketingsmedlemmer om at tie og tåle i offentlige forsamlinger. Argumentet er, at grønlandske medlemmer af tinget ikke bør afgive stemme i folketinget omkring asylbørns forhold i Danmark, fordi der er konstateret misbrug af børn i Grønland. Det svarer til, at folketingsmedlemmer fra Farum ikke bør tage stilling imod ulovlig forvaltning på kommunalt niveau, eller som Lars Emil Johansen (Siumut) fremførte: at problemer med misbrug af børn i Tønder desavouerer folketingsmedlemmer fra Tønder. Søren Espersen ræsonnerer måske, at hans chef Fogh Rasmussen har givet ham retorisk carte blanche med beskrivelsen af demonstrerende forældre som 'socialistiske ballademagere'. De 'typer' i Folketinget som generelt fortjener Espersens foragt, er politikere 'uden indflydelse'. Hele oppositionen består følgelig i Espersens optik af suspekte typer.

Et andet af DF's forbilleder, George W. Bush, er herostratisk berømt for sin afstumpede retorik. I et tv-klip så man for nylig Bush møde Michael Moore, og i stedet for at forholde sig til dennes spørgsmål råbte han blot: "Get a decent work!" Michael Moore er også en 'type uden indflydelse': a looser.

På denne enkle måde undgår man at tage stilling til indholdet af den kritik, der rettes imod magten. De dominerende medier, der skulle stå vagt om demokratiske værdier, kunne forholde sig kritisk til dette fald i argumentationsniveau. Men de arbejder selv på det lavest mulige taksonomiske niveau. Man spørger: Hvad, hvornår, hvem og måske hvordan, men aldrig hvorfor. Og man reflekterer slet ikke over retorik. Man stiller, som Georg Metz tidligere har påpeget, ikke spørgsmål ved, om spin er skadeligt for demokratiet, men laver udsendelser om hvordan spin fungerer. 'Jersild og spin'i DR 2 var eksemplet.

Beskæmmende

Søren Espersen flytter fokus fra det saglige over i pragmatismen. Den tendens har længe karakteriseret regeringen, f.eks kulturministeren. Da han for eksempel som forhandler omkring privatiseringen af TV 2 skulle forsvare sin rolle i projektets kollaps, affejede han en af sine kritikere, Lasse Jensen i 'Mennesker og medier', med det 'argument', at kun han som forhandler havde detaljeret, ajourført indsigt i forhandlingernes forløb, og denne indsigt ønskede han ikke at dele med sine kritikere. Så hørte enhver videre diskussion op. Indflydelsen bliver til argument. Skredet nedad i argumentationsniveau sker med inspiration i Foghs parlamentariske mantra: Der er ikke noget at komme efter! Selve værdikampen reduceres til tematikken: at have eller ikke at have indflydelse/ magt. Noget kunne tyde på at regeringen har opgivet sin værdikamp. Man har nu kun magten og indflydelsen tilbage, der så retorisk forvandles til et argument. Ynkeligt og beskæmmende!

John Østergaard Andersen er lektor i dansk, tysk og spansk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

På hvilken måde handler denne regering anderledes end andre flertalsregeringer?

Et utal af sociademokratiske/radikale regeringer har handlet fuldkomment efter den radikale dirigentstok.

Uden hensyn til oppositionen,- vi (radikale) har magten!

Flemming Petersen

At folketingspolitikere har politisk immunitet og dermed ikke umiddelbart kan retsforfølges, burde betyde, at de skal varetage deres hverv en anelse ydmygt. Det tenderer regulært misbrug af sin position som kendt politiker, når Søren Espersen fra Dansk Folkeparti håner andre politikere, eller når Søren Pind fra Venstre kommer med racistisk klingende udtalelser.

Der tales i disse år en del om rollemodeller. Når fremtrædende folketingspolitikere udtaler sig, skal de være meget bevidste om, at deres fremtrædelsesform kopieres af mange almindelige mennesker. Jeg kan frygte, at såvel Søren Espersen som Søren Pind er uyggelig bevidste herom, da begge har mange års erfaring i det politiske håndværk.

Rent bortset fra, at jeg fandt det skammeligt at true de grønlandske medlemmer af tinget, så finder jeg det overdrevet at tale om xenofobi blot fordi S. Pind siger, at de er fløjet ind fra indlandsisen. Den danske omgangstone er og har heldigvis altid været temmelig bramfri (og humoristisk). Det vil jeg helst ikke se erstattet af politisk korrekt fims.

Michael Skaarup

Det er ligesom at politikere mister empatien, når de oplever deres svulmende ord, og hadske udtalelser, er en del af det politiske mudderkasteri, som de dyrker...

Fåk Søren Pind, den lille fedtede racistorm. Hvis jeg var en af de grønlandske folketingsmedlemmer, vil jeg havde anklaget ham for racisme....
Søren Espersen, er blot ond, narcissistisk og intelligent. Det er en farlig kombination..
Hverken Pinden, eller Espensen, vil have en chance IRL. Herude ville udtalelser som deres, koster et par flade, og måske en brækket snabel.

fred

Dorte Sørensen

En anden teknik regeringen flittigt bruger for at flytte fokus fra udenrigske som indenrigske kritikrapporter og undersøgelser, er regeringens fejlfindings teknik.

Aage Øhle din påstand lyder interessant ..Vil du ikke godt komme med nogle konkrette eksempler på - "Uden hensyn til oppositionen,- vi (radikale) har magten!"
Mig bekendt har der kun været en flertals regering før det faste VOK flertal. Det såkaldte Røde Kabinet sidst i 1960érne . Det blev som bekendt blev væltet af SFs venstrefløj, der satte deres principper højere end magten. Hvilket er i modstrid til DF, der fx talte mod skattelettelser , men endte med at stemme for så de kunne beholde magten sammen med Fogh Rasmussen osv, osv..

Hvor er det patetisk at høre venstrefløjen tale om den borgerlige værdikamp som værende tabt, når disse dages voldlige begivenheder fuldstændig blotlægger venstrefløjens multikulturelle idelogi som det rene blålys. Disse nærmest intifada-lignende tilstande er det totale kollaps for den illusion om multikulturalismen, og venstrefløjen står atter engang fuldstændigt idelogisk afklædt, nøjaftig som man gjorde det ved Berlin-murens fald i 1989. Men det at hele tiden være påhistoriens tabende side kan selvfølgelig forklare den indebrændthed som afspejles i John Østergaard Andersens idiosynkrasier.

Ps. "Berlin-muren" er den i kender som "den antifascistiske beskyttelsesvold"

Kære JensH - Vil du venligst vågne op og lugte til virkeligheden?

Multikulturalismen er defacto i funktion grundet globaliseringen - der er desværre / heldigvis ikke nogen vej tilbage, hvis man da ser bort fra etniske udrensninger og omfattende krigshandlinger.
Tilgengæld må dine højreorienterede åndsfæller være ved at løbe tør for egne ideologiske tømmerflåder, da den liberalkapitalistiske idé og dens frie markedskræfter gang på gang har bevist at den kun kan eksistere i et moderne samfund hvis den benytter sig af samme virkemidler som antagonisten kommunismen, dvs. enten skal befolkningen, her undeforstået underklassen, kontrolleres med facistiske virkemidler som uigennemskuelige regimer og usynlig kontrol som fx. den famøse terrorpakke. Dette gerne i kombination med propagandistisk manipulation der forblænder og blider os ind at vi er lykkelige og frie.

Den socialistiske ideologi er præcis lige så stendød som den liberalkapitalistiske - forskellen er at det der ikke er nogen der har fortalt den siddende regering.