Læsetid: 5 min.

Retstabets grimme fjæs

Det skulle handle om én begrædelighed - det må vente
Ud af klappen er beskeden, efter at justitsmor Espersen og udsmidningsminister Rønn Hornbech (t.v.) er blevet forelagt sagen om to tuneseres angivelige mordplaner.

Ud af klappen er beskeden, efter at justitsmor Espersen og udsmidningsminister Rønn Hornbech (t.v.) er blevet forelagt sagen om to tuneseres angivelige mordplaner.

Tariq Mikkel Khan

Debat
16. februar 2008

Dette afsnit af denne føljeton, lørdag på lørdag, om dette mærkværdige land - hvor man kan blive statsminister efter kreativ bogføring og grov vildledning af Folketinget og beholde embedet i årevis og fortsat vildlede om krigsårsager og andre småting - skulle have handlet om det overdimensionerede antal chefer i Danmarks Radio.

En sådan gennemgang af DR's uigennemskuelige Big Brother ledelsesstruktur, der ville have fået Stalin og andre gamle centralister til at blegne af benovelse, kunne være sammenholdt med lignende virkeligheder i det akademiske liv.

Følger man forholdene på Københavns Universitet, får man indblik i et andet, men lignende ledelsesdespoti, hvor folk med det store ansvar at skulle forvalte andre menneskers arbejde, åbenbart ikke aner, hvad de foretager sig. Lederne har deres kompetence fra højere placerede lige så inkompetente personer, suppleret med managementkurser, der koster kassen og kun bekræfter inderlige banaliteter samt disse fagligt usikre og uskikkede ledere i egne begrænsningers tilstrækkelighed. Den slags går i svang, når politiske konjunkturer er til det, og det er konjunkturerne, når man som nu arrangerer sig med universitære virksomhedsbestyrelser og accepterer uformulerende bestyrelsesformænd som i DR og andre med hovedet deponeret i fadbamser, fodbold og fakturaer.

DR's rødvinsklub

Man siger, at de har en klub: Rødvinsklubben med kulturministeren i spidsen, hvor drengene går til bold i Parken, prøvekører Ferrarier i udlandet, mens deres virksomheder bløder og i øvrigt kun opfatter udsagn og fænomener i det omfang disse har bevågenhed i sladderblade og tv. Det lyder surt. Det er det også.

Apropos Parken må alle skabsrepublikanere glæde sig. Kronprinsen er ved at nedlægge monarkiet. Det har sikkert hele tiden været hans plan. Frederiks kongelige højhed virker som alt andet end lige netop dét. Der er ikke så meget højhed over ham. Her så han så en udvej for ikke at ende som sin mor og meldte sig til OL-styrelsen. Formentlig det mest betændte politiske miljø i verden. Disse, så vidt man forstår, nærmest mafiøse personer og miljøer i og bag IOC spiser uden at blinke en dansk kronprins til frokost. Kronprinsen har meddelt, vistnok uden selv at tro på det, da han jo ikke er idiot, at han vil trække sig, hver gang det handler om politik. Det vil sige, at kronprinsen kun undtagelsesvis og i få sekunder deltager i møderne. Undergrave monarkiet gør han derimod grundigt. Vi er en kreds af borgere - Citoyens et citoyennes, vous savez mon Prince! - der bøjer os i støvet. Tænk at republikken skulle komme fra den kant. Og så så raffineret!

Alt dette: DR's tragikomiske deroute og mere til må vente. Et andet selvfølgeligt emne presser sig på og gør ikke mærkværdighederne i det lille land mindre.

Magtens tredeling

Det forholder sig jo således, at magten er delt i tre. Formelt. Den udøvende, dømmende og lovgivende. Dertil kommer i flyvske øjeblikke forestillingen om, at magten i virkeligheden er firdelt: nemlig at de tre førstnævnte forfatningsbestemte magter, som konciperet af den store franske filosof Montesquieu i værket De l'esprit des lois (1748), bør suppleres med den kontrollerende magt. Denne magt, som Montesquieu utvivlsomt ville have bifaldet, er ikke umiddelbart et udspring af de tre andre, der til tider kan være uhyre vanskelige i strengeste forstand at holde adskilt. Den lovgivende og udøvende for eksempel: Hvor holder folketingsflertallet op, og hvor begynder regeringen? Den fjerde magt, kontrolmagten, pressen, der er sat til at forvalte ytringsbegrebet, beror i ideal forstand på en eller anden form for uafhængighed af de tre oprindelige magter.

Også denne magt, som ikke formelt er beskrevet, men som i moderne demokratiske samfund er forudsætningen for de andres balance - også denne magts uberoende ideale karakter er tvivlsom og har altid været det. Nu mere end nogensinde. Hvis man for eksempel har en uduelig faglig svag ledelse i DR, har man så nogen sikkerhed for at det kontrollerende element friholdes uvedkommende interesser? Nej. Dertil kommer at en journalist i vore dage den ene uge er politisk medarbejder ved en avis, den næste spindoktor for en minister, og siden chefredaktør for et underlødigt sladderblad og samtidig politisk spinkommentator i DR. Hvor mon loyaliteten er investeret?

I denne uge blev det så helt klart, hvor tynd en Montesquieusk fernis hvormed det lille mærkværdige lands retssikkerhed er besmurt: Tre mand arresteres for at ville myrde en fjerde, en af JPs Muhammed-karikaturtegnere, ham med bomben i turbanen.

Præventiv arrestation skal man ikke kimse af. Det er det yderste en myndighed kan præstere: forhindre en forbrydelse, ligefrem et drab. Men de sigtede bliver end ikke varetægtsfængslede. Når man ved, hvor løst varetægt gerne med isolation sidder i danske dommeres hylster, er det påfaldende, at Politiets Efterretningstjeneste ikke engang har nok til at prøve denne sag - de behøver det ikke! - men sender manden hjem. Han er dansk statsborger og kan ikke udvises. Det kan de to andre, der ikke er statsborgere. Ud af klappen er beskeden, efter at justitsmor Espersen og udsmidningsminister Rønn Hornbech er blevet forelagt sagen. Den sidste udtaler, at hun "ikke er begejstret", hvilket må være en stor trøst for dem, der er ramt af bandstrålen.

Hvad foregår der?

Fremgangsmåden er mulig efter de nye primitive terrorbestemmelser: Hvad administrativt gives, kan administrativt tages tilbage. Man kan udvise hvis og når statens sikkerhed er truet. Men som en retskyndig fra det plagede universitet sagde: Dette var jo ikke statens sikkerhed, der var truet, men en tegners. Alvorligt nok, men det er ikke nok til en umiddelbar udvisning ved et par ministres mellemkomst og uden anden overvejelse end denne tvivlsomme politiske samt den ene ministers billige beklagelse. Beklagelse fremfor aldrig at have lavet en så elendig lov. Og hvor står de elendige socialdemokrater sig i denne sag? De er, udtrykkende ved deres ordfører en afgrundsdyb uvidenhed, for!

Men det er jo for fanden det man har magtadskillelsesbestemmelserne til: at sager - også sager af betydning for liv og død - kan vurderes af en anden instans end den udøvende med klare interesser i kontante resultater og ikke mere vrøvl. Begrundelsen, hvis der er en begrundelse for ikke at prøve en så vidtgående sanktion for en domstol, er angiveligt hensynet til efterretningstjenestens arbejdsmetoder.

Nu er danske dommere i al almindelighed ikke folk, der render rundt og strør om sig med hemmeligheder, ligesom man også kan tage advokater i ed og pålægge skærpet tavshedspligt.

Det er horribelt at tilsidesætte domstolene medmindre helt ekstraordinære forhold gør sig gældende. Nærmest en utænkelig situation, da det er grundlovsbrud.

Hvad er det dommere i denne sag ikke må få kendskab til ved en vurdering af sagen?

Kan det tænkes, ja tilgiv mistanken: at PET har modtaget oplysninger fra en mellemlanding af et af de skumle fangebefordrende fly? En frygtelig mistanke at kaste på danske tjenestemænd; men bruger man fordækte metoder som ret uden dommer, må man indstille sig på at mistanken om overgreb tilsvarende skærpes, og at formodningen om, at danske myndigheder skaffer sig oplysninger ved torturhæleri kommer helt op på bordet. Kan andre end rene politiske neandertalere leve med det?

PS: Selv fra Guantánamolejren udvises fanger ikke til Tunesien!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Metz:

"Beklagelse fremfor aldrig at have lavet en så elendig lov. Og hvor står de elendige socialdemokrater sig i denne sag? De er, udtrykkende ved deres ordfører en afgrundsdyb uvidenhed, for!"

Det er jo næsten det mest uhyggelige i denne sag. Socialdemokraterne, der ret beset burde være ledere af oppositionen og anstændighens stemme, forsøger i stedet at score nogle billige points, ved at forsøge at overhale regeringen højre om, med den erene og skære højrepopulisme...

Denne Intermezzo var en af de mere væsentlige. Hvad de i øvrigt jævnligt er.
Ja, det er rigtigt, Per Thomsen, socialdemokraterne ligner nogen, der febrilsk prøver at holde fast i flygtende mennesker og rotter fra en synkende skude. Til oplysning for en hr. Morten Bødskov: Det er rotterne, der flygter til højre.
Mere vigtig end det socialdemokratiske dilemma er dog den smuldrende tiltro til
vores civilisations udviklingsstade. Vi havde - bemærk datidsformen - en velfungerende tredeling af magten, til og med periodisk en montesquieusk firedeling. Som fremragende analyseret ovenstående. Fremtid er ikke ensbetydende med fremskridt.