Læsetid 6 min.

Samfundets sammenhængskraft er baseret på social kapital

En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sigi lavere sygefravær, arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske
En høj grad af sammenhængs-kraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sig i lavere sygefravær, større arbejdsglæde og tilfredshed.

En høj grad af sammenhængs-kraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sig i lavere sygefravær, større arbejdsglæde og tilfredshed.

Michael Altschul
13. februar 2008

Udtrykket "samfundets sammenhængskraft" falder ikke mindst politikerne let i munden. Tankegangene og teorierne, der er det reelle grundlag for samfundets sammenhængskraft, er imidlertid betydelig mere nuancerede end den floskelagtige brug lader formode.

Grundlaget for et samfunds sammenhængskraft er den såkaldte sociale kapital. Når man bruger begrebet kapital i den forbindelse, er det for at sige, at sammenhængskraft er noget, man kan investere i som en håndgribelig værdi for samfundet, men også noget, man kan sætte over styr. Sammenhængskraften set som et samfunds sociale kapital er målbar og påvirkelig. Den omfatter sociale netværk, tillid og normer - og en forventning om gensidighed.

Social kapital kan, hvad enten der er tale om nationer, lokalsamfund og grupper, ikke opbygges i en os-selv-nok mentalitet, men kun i en både/og situation. Og her er det udadvendte perspektiv, som ofte bekvemt udelades i den politiske sammenhæng, særdeles vigtigt.

Det er klart for de fleste, at de klassiske økonomiske teorier langt fra er tilstrækkelig forklaring på de mange forskellige, ofte overraskende, udsving i samfundsudviklingen. Det er lige så tydeligt, at forsøg på at skabe kvalitet ved at betragte mennesker som produktionsfaktorer, heller ikke er en farbar vej. Der må skabes en bredere indsigt i sammenhængene for at få mulighed for at påvirke udviklingen i en positiv retning. En af mulighederne er at inddrage sociologisk forskning. Det handler om, at sammenhængskraften fra blot at være en politisk rygmarvsreaktion kan gøres målbar. Kan den måles, kan den påvirkes, og så kan man øge sammenhængskraften i samfundet.

Tankerne bag social kapital og den hidtidige brug i praksis tager helt overvejende udgangspunkt i undersøgelser gennemført i nyere tid af sociologer og politologer. I dansk praksis og teori er der ved at tegne sig et selvstændigt grundlag for begrebet med påvist mærkbare effekter på flere forskellige fagområder. En række undersøgelser har afdækket særdeles interessante sammenhænge mellem social kapital og forhold som helbred og sundhed, kriminalitet, adfærdsnormer, psykisk arbejdsmiljø, mobning i skolen, etc.

Af lyst eller med tvang

Der er påvist konkrete udslag af den sociale kapital - og dermed vital sammenhængskraft i organisationer og virksomheder - i forbindelse med sygefravær, personalegennemstrømning, arbejdsglæde og tilfredshed med ansættelsen. Målinger af den sociale kapital, udtrykt og konkretiseret som netværk, normer og tillid, viser, at sammenhængen mellem social kapital og de nævnte forhold er positiv. En høj grad af sammenhængskraft blandt de ansatte i en organisation eller virksomhed udmønter sig i lavere sygefravær, større arbejdsglæde og tilfredshed. Det samme gælder for et samfund som det danske.

Der skal arbejdes mere med metoderne, når sammenhængskraft og social kapital skal måles - også i samfundsperspektiv. Der skal mere fokus på de kvalitative aspekter, som er yderst vigtige i forbindelse med identifikationen af den sociale kapital i de sociale netværk. Med kvalitative mener vi, at det har stor betydning om de sociale netværk af den enkelte opleves som lystbetonede eller som tvang. Det er væsentligt, hvordan et menneske opfatter sit/sine sociale netværk. Et meget lukket netværk, kan være en belastning snarere end en ressource og dermed ikke et udtryk for social kapital i ordets positive betydning. Et eksempel kan være en stærk politisk partidisciplin, som skaber udbrydere - med negative konsekvenser for alle parter.

Den brobyggende kapital

Der er to centrale begreber i social kapital og dermed for sammenhængskraft: den afgrænsende - og den brobyggende sociale kapital. Førstnævnte er kendetegnet ved stærke bånd og fælles identitet. Den anden måler social kapital, der dækker over mere perifere bekendtskaber og dermed svagere bånd. Tillid og normer spiller en dominerende rolle i forbindelse med den afgrænsende sociale kapital. Den brobyggende kapital - altså den ikke mindre vigtige funktion at skabe netværk mellem netværk - er vanskelig at indkredse og operationalisere. For bl.a. visse politikere er lysten til at skabe social kapital/øge sammenhængskraften i den dimension heller ikke stor.

Men taler man om sammenhængskraft, er det vigtigt ikke at underkende den store betydning af den sammenhængskraft, som omfatter relationerne til dem, der er forskellige fra en selv. Hvor sammenhængskraften mellem ligestillede (den nære, afgrænsende sociale kapital) er nødvendig for at skabe solidaritet internt i gruppen, er sammenhængskraften mellem mennesker/grupper, der grundlæggende er forskellige (den brobyggende sociale kapital), afgørende for, om samfundet kan forny sig. Det gælder nationalt og internationalt. Og både den afgrænsende og den brobyggende har betydning for øget social kapital og stærk sammenhængskraft.

Den sociale kapital kan ikke altid betragtes som et kollektivt gode. Der kan sættes spørgsmålstegn ved de normer, der gør sig gældende inden for visse miljøer, og om den 'produktivitet', som gruppen står for, kan forstås som noget positivt. Der er nogle klassiske eksempler i litteraturen om rockergrupper, som formentlig har høj sammenhængskraft internt. Historien har også mange eksempler på politiske bevægelser, der har destrueret sammenhængskraften i samfundet som helhed.

Den negative sociale arv

Der er flere eksempler på negativ social kapital, der skaber stærk ulighed og stærk udstødning i store dele af en befolkning og dermed er destruktiv. Med et bedre kendskab til socialkapital-begrebet kan bekæmpelse af sådanne - både etisk og økonomisk set - uønskede holdninger håndteres mere målrettet og objektivt.

Flere undersøgelser viser, at Danmark som samfund har en høj, positiv grad af social kapital og dermed sammenhængskraft. Som nævnt, er tillid en vigtig del af grundlaget for social kapital. Derfor er det vigtigt, at regeringen og Folketinget f.eks. i arbejdet med at skabe en kvalitetsreform i den offentlige sektor ikke griber til de forkerte midler ved at indføre endnu mere kontrol og detailstyring, men styrker tilliden til, at de enkelte medarbejdere og de enkelte institutioner ved hvordan og med hvilke midler, de skal udføre deres arbejde bedst muligt. En mere kontrollerende styring vil undergrave netop den sammenhængskraft, man søger at bevare og udbygge. Der er desværre hyppige eksempler på, at tillidsforholdet nedbrydes.

Den sociale kapital bliver et stadig vigtigere begreb i samfundsdebatten. Der er i løbet af de seneste år blevet stor tværfaglig interesse for både teorierne og for anvendelsen i praksis her i landet. I de to nyeste bøger: Gert Tinggaard Svendsen og Gunnar Lind Haase Svendsen: Social kapital. En introduktion, Hans Reitzels Forlag 2006 og Paul Hegedahl og Sara Lea Rosenmeier (red.): Social kapital som teori og praksis, Forlaget Samfundslitteratur 2007, beskrives en række aktuelle undersøgelser fra skoler, andre institutioner, bolig- og lokalområder og det internationale samfund.

Lektor Lars Torpe, Aalborg Universitet har i sidstnævnte bog skrevet en interessant artikel om den sociale kapitals betydning for demokratiet. Konklusionen er, at der ikke er nogen entydig sammenhæng mellem social kapital og demokrati. Men det kan have en betydning, om der tales om brobyggende eller afgrænsende kapital. De afgrænsende former kan udgøre en trussel mod den demokratiske kultur og sammenhængskraften, hvorimod de brobyggende kan være en gevinst. Foregår den politiske styring efter almindelig dansk standard, er der meget, der taler for, at social kapital spiller en vigtig rolle for effektiviteten og kvaliteten af denne styring.

Den sociale kapital er et samfundsøkonomisk aktiv, man skal satse på sideløbende med de klassiske økonomiske og politiske modeller. Den er både en økonomisk og etisk ressource for samfundet. Den skal øges, bevidst og aktivt, med henblik på at forstå, at samfundets sammenhængskraft ikke blot er en bekvem floskel.

Paul Hegedahl er redaktør og direktør Sara Lea Rosenmeier er direktør og cand.scient.soc. Begge er tilknyttet Nørregaard-Nielsen og Rosenmeier ApS, Rådgivende Sociologer

Fremtidens arbejdsmarked

Seneste artikler

  • Krisen fremskynder morgendagens arbejdsmarked

    28. august 2009
    En øget bevægelighed fra job til job og en vækst i fjernarbejde er tendenser, som er blevet forstærket af recessionen - og så må cheferne vende sig til, at medarbejderne er blevet mindre tro
  • Mangel på ingeniører kan blive dyrt

    7. juli 2008
    Kommunerne skal oppe sig gevaldigt på lønnen, hvis de vil tiltrække unge ingeniører til kommunerne fremover
  • Bavianverden

    7. juli 2008
    Miljøet er barskt, forældet og mandsdomineret, og det gældende regelsæt er svært for ikke at sige umuligt at kombinere med et moderne familieliv
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Hans A. Sørensen
    Hans A. Sørensen
  • Brugerbillede for Sofie  Brandt
    Sofie Brandt
Hans A. Sørensen og Sofie Brandt anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Hans A. Sørensen
Hans A. Sørensen

Det burde være eksamensstof med "krav om bestået med mindst 4" for politikere, spindoktorer og andre, som lige for tiden har travlt med at "omformulere"/nedbryde vores relativt sikre og trygge samfund. "Moderne kontanthjælpsloft" er et rigtig godt, skidt eksempel på, at de enten ikke forstår hvad sammenhængskraft er - eller at de har tænkt sig at stjæle det hele.

Godt med en opfordring til at tænke i social kapital!