Kommentar

Se fremad og udad for de studerende i EU

Lige nu er institutionerne i Bruxelles ved at beslutte, hvordan næste omgang af Erasmus Mundus skal se ud, og der er faktisk mulighed for at finde en måde, hvor studierne kan forblive statsfinansierede
Debat
26. februar 2008
Erasmus Mundus er en unik mulighed for at få en international uddanelse, men den kolliderer med det danske gratis-princip. Billedet er fra University of Glasgow.

Erasmus Mundus er en unik mulighed for at få en international uddanelse, men den kolliderer med det danske gratis-princip. Billedet er fra University of Glasgow.

Fra en Erasmus Mundus studerendes synsvinkel er den seneste tids udtalelser fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti jævnt skuffende. Når man som DF's Martin Henriksen "altid er nervøs for hvad EU foretager sig," så burde man måske følge lidt bedre med i, hvad det egentligt er, at EU-Kommissionen foreslår for næste runde af Erasmus Mundus?

Erasmus Mundus er en unik mulighed for international uddannelse - der gang på gang bliver evalueret meget positivt af deltagende universiteter og studerende. Programmet skaber nye muligheder for universiteterne, som får nye samarbejds- og læringsmuligheder, og for den enkelte studerende, der får en international uddannelse, som ikke kan matches på nationalt plan.

Første runde af Erasmus Mundus slutter i år, og lige nu er institutionerne i Bruxelles ved at beslutte, hvordan næste omgang (2009-2013) skal se ud.

I sin nuværende form er Erasmus Mundus desværre et problembarn i forhold til det danske gratis-princip. Men det betyder ikke, at Erasmus Mundus er en negativ udvikling på uddannelsesområdet. Nej, DF og Enhedslisten, vi skal istedet arbejde på at få udførelsen på plads, så Danmark kan fortsætte sin deltagelse i Erasmus Mundus uden at gå på kompromis med grundlæggende værdier om fri adgang til uddannelse.

Første runde af Erasmus Mundus indebærer ikke krav om deltagerbetaling. Et krav er dog, at hvis et givent Erasmus Mundus konsortium opkræver brugerbetaling, så må afgiftens størrelse ikke afhænge af, hvor den studerende starter, fortsætter eller afslutter sin uddannelse. Det er for at sikre, at den studerende vælger universiteter på grundlag af interesse - og ikke pris.

Deltagerbetaling

Anden runde af Erasmus Mundus ser imidlertidig lidt anderledes ud. Kommissionens forslag indeholder nogle upræcise formuleringer om deltagerbetaling, men ingen angivelse af et minimum eller et maksimum. Selv om deltagerbetaling så i princippet kan være én krone, er det selvfølgelig stadig ikke tilfredsstillende i forhold til, at vi i Danmark har gratis uddannelse. Kommissionens forslag er endnu ikke virkelighed, så hvis der er politisk vilje i Danmark og Bruxelles, er der stadig mulighed for at fjerne sætningerne om deltagerbetaling - og dermed atter gøre brugerbetaling valgfri, som den er i dag. Men løser det i virkeligheden problemet - for ministeriet har jo netop konkluderet, at der allerede nu findes (ulovlig) brugerbetaling på Erasmus Mundus uddannelserne?

Jeg har betalt omkring 60.000 kroner for min Erasmus Mundus uddannelse. Men ingen af pengene, som min bank allervenligst har lånt mig, er gået til danske universiteter. De 60.000 kroner er betalt direkte til universiteter i udlandet. Det ændrer dog ikke på, at jeg har givet et stort beløb for at få en dansk universitetsgrad - og det er ifølge ministeriets redegørelse ulovligt. I nogle europæiske lande er deltagerbetaling tilladt, i andre er det ikke. Og derfor kan lande med gratis uddannelse komme i klemme, når universiteter arbejder sammen over grænser. Så hvordan kan vi ændre Erasmus Mundus, så danske universiteter også kan være med?

Både første og anden runde af Erasmus Mundus indebærer en - fra et dansk perspektiv -lidt speciel model for finansiering. EU tilbyder en relativt lille økonomisk støtte til de universiteter, der deltager i Erasmus Mundus samarbejder - cirka 113.000 kroner årligt pr. konsortium til dækning af administrative udgifter. Et konsortium består af minimum tre universiteter, og beløbet er langt fra nok til at dække de udgifter, der er forbundet med at udbyde et Erasmus Mundus program. Et eksempel er min egen Erasmus Mundus uddannelse. Her består en årgang af omkring 40 studerende fra alle verdensdele. De modtager undervisning og vejledning og har behov for hjælp med at ansøge om opholdstilladelse, finde bolig, kontakt til det offentlige o.l. Derudover skal partner-universiteterne koordinere deres arbejde og undervisning på tværs af grænser. Man behøver ikke være en ekspert i videregående uddannelse for at regne ud, at det er netop her, at hele historien om deltagerbetaling starter! I stedet for at give finansiel støtte direkte til universiteterne, tilbyder EU generøse stipendier til de studerende. I dag er et Erasmus Mundus stipendium på cirka 158.000 kroner årligt - og dermed er det oplagt, at universiteter i lande, hvor lovgivningen tillader det, opkræver deltagerbetaling.

Mulig løsning klar

Nu er vi (endelig!) nået til det ondes rod - men hvad er så vejen fremad? En oplagt mulighed er at gentænke konstruktionen for finansiering. Hvis EU-tilskuddet til universiteterne hæves, så det fremover tilsvarer deres reelle udgifter (et fast årligt beløb), burde der være god mulighed for helt at afskaffe brugerbetaling. Et fast tilskud skal selvfølgelig følges op med et krav om nul brugerbetaling på Erasmus Mundus uddannelser - for at undgå at svage sjæle spotter muligheden for ekstra indtjening via fortsat opkrævning fra studerende. Jeg håber, at de danske Europa-parlamentarikere vil tage disse overvejelser om finansiering til eftertanke, når de i løbet af foråret debatterer anden runde af Erasmus Mundus.

Men der er også en mulig løsning på dansk plan. For nylig præsenterede videnskabsministeren et nyt tilbud til danske studerende: fra 1. juli er der mulighed for offentlig støtte til at læse på top-universiteter i udlandet. Hvis en dansk studerende bliver optaget på et 'positivlistet' universitet, kan hun medtage de penge, som staten ellers ville bruge på hendes uddannelse i Danmark. Ved at tilføje Erasmus Mundus uddannelserne til den særlige positivliste, vil danske studerende kunne få dækket deres udgifter til deltagerbetaling ind - og uddannelse vil forblive statsfinansieret.

Man kan altså skråle "EU kan rende og hoppe" sammen med DF og Enhedslisten, eller man kan være mindre bagstræberisk og arbejde - på både dansk og europæisk niveau - på at finde en måde, hvor internationalisering kan gå op med det danske princip om gratis uddannelse. Mit håb er, at danske beslutningstagere vil vælge det sidste.

Rikke Skovgaard Andersen, tidligere studerende på Erasmus Mundus Journalism

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her