Kommentar

Spar løs på elforbruget

CO2-kvotesystemet er svært at overskue for borgerne, og det indebærer en fare for ansvarsforflygtigelse. Det kan dog fortsat godt betale sig at spare på elforbruget
Hvis der ikke gøres en indsats for at reducere energiforbruget og få omstillet energisystemet fra kul, gas og olie til vedvarende energi, ændrer situationen sig ikke.

Hvis der ikke gøres en indsats for at reducere energiforbruget og få omstillet energisystemet fra kul, gas og olie til vedvarende energi, ændrer situationen sig ikke.

Thomas Borberg

25. februar 2008

Den 20. februar bragte Information to artikler om el-besparelser og EU's kvotesystem for CO2 med overskriften 'CO2-kvoter betyder, at elbesparelser er uden effekt'. Men kan det nu passe?

I EU's kvotesystem tildeles udledningsrettigheder for CO2 til energiselskaberne og de store industrier i perioden 2008-12. Ca. halvdelen af energiforbruget er omfattet af kvotesystemet. Udenfor er trafikken, landbruget og individuel boligopvarmning. Tildelingen af kvoter er afpasset til, at EU skal opfylde sit mål på otte procent reduktion sammenlignet med 1990 ved en kombineret indsats inden for og uden for kvotesystemet.

Overskrider udledningerne kvotemængden skal der betales en høj strafafgift. Dog er der en dark horse, som også blev beskrevet i artiklerne - nemlig de såkaldte CDM-kreditter - Clean Development Mechanism, dvs. investering i reduktioner i u-landene. Herved kan en virksomhed i et rigt land slippe for at reducere i egen virksomhed. Men det er vanskeligt at dokumentere, at CDM investeringer reelt reducerer udslippet af drivhusgasser.

Man kunne så læse: "El-besparelser i Danmark betyder blot, at DONG eller et andet energiselskab får CO2-kvoter til overs, som de vil sælge til andre kvotevirksomheder i EU med behov for mere CO2-udledning. Alt CO2-incitament for forbrugerne og det danske samfund til at spare el er fuldstændig væk". Dette er en meget kortsigtet betragtning.

Langsigtet klimaindsats

Klimaindsatsen er langsigtet, og kan ikke bare vurderes inden for en femårig periode.

EU har foreløbigt sagt, at man under alle omstændigheder vil reducere med 20 procent frem til 2020. Og man har lovet at reducere med 30 procent som led i en global aftale.

Behovet for reduktioner er imidlertid snarere op mod 40 procent i 2020 i den rige verden. Hvor EU endelig lægger sig, skal besluttes i København i december 2009.

Og her er det faktiske energiforbrug i EU afgørende for EU's politiske handlemuligheder. Jo lavere energiforbrug i EU jo mere ambitiøst kan EU arbejde for en global aftale.

Lad os så forestille os, at ingen sparer. Så skal der købes rigtig mange af de nævnte CDM-kreditter, som ikke vil medføre reelle reduktioner med samme sikkerhed som reduktioner inden for EU's grænser. Og det vil blive meget svært at komme igennem politisk med skrappere reduktioner i næste kvote-periode.

Men hvad kan der så ligge bag betragtningerne fra Lars Aagaard (LA)? Er det ligegyldigt, om danske elforbrugere sparer? Ja, hvis man ser statisk og nationalt på det - det er ligegyldigt, om energibesparelserne sker i Danmark eller i andre EU-lande, og Danmark er et lille land - så i princippet kunne de andre godt nå målet, uden at Danmark gjorde noget. Men det kan næppe være det LA mener. Men også under et kvotesystem skal nogen altså gøre noget, hvis vi skal nå målene, og hvis Danmark og EU skal kunne reducere kraftigere fremover. Faktum er, at Danmark har svært ved at nå sin del af målet - med den passive politik, som regeringen har fulgt siden 2001. Også EU har svært ved at nå sit mål. Det tegner til, at op til to tredjedele af Danmarks reduktionsmål må nås via køb af kreditter/kvoter i udlandet - og det gælder vel at mærke begge sektorer - med og uden kvoter.

Med andre ord, uden en kraftanstrengelse de næste fire år skal vi købe os fra det meste af vores forpligtelse. Og så siger Dansk Energi til sine kunder: Den klarer vi. Det skal I slet ikke tænke på! Så må man uvilkårligt tænke: har energiselskaberne fået for mange kvoter, eller har de opdaget en fidus, så de i den sidste ende kan købe sig billigt fra at opfylde målet?

Andre toner

Heldigvis har vi også hørt andre toner fra Dansk Energi. I et interview i det seneste nummer af 'Vedvarende Energi & Miljø' blev direktør Hans Duus, Dansk Energi spurgt, om det var ligegyldigt, om fru Larsen sparede på el, når kvoten så bare blev solgt til andre EU-lande. Han sagde: "Jeg vil svare fru Larsen, at hun skal fortsætte med at spare på energien, for jo mere hun sparer på de fossile brændstoffer, jo billigere bliver kvoterne, og dermed bliver det lettere for politikerne at lave en skrap reduktion." Så kort og klart kan det siges!

Men kan Europa ligeså godt bruge løs og så bare betale de fattige lande for at spare? Nej, det er faktisk vores forbrug og udslip, som ikke er bæredygtigt. Det internationale klimapanel IPCC siger, at verdens udslip skal være halveret i 2050. De rige lande skal reducere med 60-80 procent for at give plads til velstandsstigning i de fattige lande. Det er udmærket med en vis mængde af investeringer i CDM-projekter. Det medfører teknologioverførsel til fattige lande og kan måske gøre ulandene mere positive over for en ny global aftale i 2009. Men det reducerer ikke nødvendigvis den globale udledning af drivhusgasser. Så CDM-kreditter skal være supplerende i forhold til den hjemlige indsats - det står også i den nuværende Kyoto-aftale.

Kan ikke stå alene

Kvotesystemet er svært at overskue for borgerne, og det indebærer en fare for ansvarsforflygtigelse. Men systemet er kun et redskab, der giver økonomiske incitamenter for at nå de nødvendige reduktioner. Reduktioner som reelt ikke kan nås, hvis ikke vi alle fortsat gør en indsats for at reducere vores energiforbrug og få omstillet energisystemet fra kul, gas og olie til vedvarende energi. Jeg tror meget på sådanne, men de kan ikke stå alene. For på trods af økonomiske incitamenter, er der også brug for lovgivning, kampagner og oplysning.

Vi har utvivlsomt en kommunikationsopgave. Allerede når vi får at vide, at det er ligegyldigt, hvor på jordkloden reduktionerne foregår, vil mange tænke: hvorfor så lige i Danmark? Vi udgør jo kun en promille af verdens befolkning. Men verden består af promiller, og vores promille er ikke mere ligegyldig end alle de andre. Tværtimod, da vi hører til de rigeste, som hidtil har været skyld i klimaproblemet gennem vores overforbrug af fossile ressourcer.

Og for at gøre en lang historie kort: den nuværende tildeling af kvoter gælder kun for fem år, og vi skal reducere vores udslip, for at målene kan strammes i næste periode.

Christian Ege er formand, Det Økologiske Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det skal understreges, at omsættelige CO2 kvoter ikke er af det gode.

Christian Eges indlæg er mangelfuld når det gælder spørgsmålet "hvorfor skal vi spare på energien i Danmark?". Der er andre gode grunde end de foreliggende logiske dvs. de økonomiske; at vi sparer penge og vi kan sælge (læs: kapitaliserer) de overskydende kvoter.

Jeg mener vi skal spare på energien for derved, og kun derved kan vi give den fattige verden de kvoter vi sparer, uden at konflikte med de globale mål for CO2 reduktioner.

I Danmark skal vi spare mindst 50 % de næste 20 år, og de kvoter skal gives til de fattige lande, for kun derved kan der komme noget retfærdighed ind i dette eller helt igennem uretfærdige kvotesystem.

Hans Duus's argumentet til fru Larsen er noget vrøvl som og det kan manden da heller ikke selv tro på - hvis burde han tages fra bestillingen. Intet, intet absolut intet i denne verden peger i retningen af at CO2 kvoterne skulle blive billigere og det uanset hvor meget fru Larsen ellers sparer på energien.

For mig er der ingen tvivl om at vi skal spare og at vi skal give de sparede kvoter til de fattige lande, alt andet vil være uholdbart. Så i stedet for al den snik snak om CDM "hjælp til selvhjælp" med tryk på det sidste, bør besparelses argumentet bygge på solidaritet med den fattige verden som i bæredygtighedens navn har ligeså meget ret til udvikling som vi har det i den rige verden.

Når hr og fru Danmark sparer på el, får elselskaberne flere CO2-kvoter til overs, som de kan sælge med god fortjeneste.

Hvis nu vi alle i Danmark skiftede over til el som eneste energikilde, var Danmark formelt set CO2-neutral ifølge beregningsmetoden for kvotesystemet. Men elselskaberne ville så få mangel på CO2-kvoter. De må så enten købes i udlandet, eller elskaberne må investere dyrt i omstilling til mere CO2-neutral elproduktion.

Dermed stiger elprisen. Men hvorfor ikke? Hvorfor ikke ophæve forbuddet mod elvarme, da det ikke længere er et national politisk anliggende?