Kommentar

Stereotyp kønsopfattelse

Kit Louise Strand ligger tilsyneladende - ifølge Etisk Talt den 25. januar - også under for myten om eksistensen af det frie valg, når det kommer til forhandling om barsel i familien
9. februar 2008

Kit Louise Strand ligger tilsyneladende - ifølge Etisk Talt den 25. januar - også under for myten om eksistensen af det frie valg, når det kommer til forhandling om barsel i familien. Derfor vælger hun konsekvent at se bort fra det faktum, at der stadigvæk eksisterer meget forskellige forventninger til moderskabet og faderskabet i dagens Danmark. Manden og kvinden er jo langt fra frit svævende individer, der helt frit kan forhandle om fordelingen af orloven i familien. Moren forventes at tage hovedansvaret for barnet. At de første 14 uger af barselsorloven er øremærket til kvinder, bliver af samme grund ikke defineret som tvang. Nej, det anses for helt naturligt, at kvinderne er på orlov. Mænd derimod kan vælge, hvor meget eller hvor lidt de vil indgå som far på orlov, uden at det medfører omverdenens misbilligelse. Med Kit Louise Strands simple tilgang er problematikken derfor såre enkel: Hvis faren ikke tager mere orlov, er det fordi, han ikke har lyst, eller familien har vurderet, at det er bedst for familien, at mor tager hele orloven.

Men så simpelt kan det ikke gøres op. Udover de stereotype kønsrolleforventninger, forældreskabet sætter i gang - såvel hos omgivelserne som i en selv - skal man ikke ignorere de forhindringer, arbejdslivet sætter op for fædrenes (manglende) brug af orlovsmuligheder. Et politisk signal - også til arbejdsgiverne om, at fædre er at regne for omsorgspersoner, der skal have mulighed for at tage barselsorlov i en periode uden at risikere mobning, fyring etc. - vil således være til fædres og mødres samt familiernes fordel.

Og mænd vil gerne have orlov, for hvorfor skulle flere og flere fædre ellers vælge at tage del i fødselsforberedelse, jordemødrebesøg, scanninger etc. I dag er 95 procent af alle mænd med til deres barns fødsel - en kendsgerning, der var utænkelig for 50 år siden.

At mænd er med til fødsler betyder, at de får oprettet den første tætte kontakt til deres barn. Det sætter sig naturligvis spor i måden, de er sammen med deres børn på.

Når Kit Louise Strand bruger amningen som sit vægtigste argument for laissez faire politik på området er det efter min mening udtryk for en reaktionær og bagstræberisk kønsopfattelse. Omsorg er ikke kønsfarvet. Mødre og fædre er som udgangspunkt lige gode omsorgsgivere. Når man fremhæver amning som argument for, at kvinder bør afholde hovedparten af orloven, vælger man at ignorere vigtigheden af tætte relationer til begge sine forældre. Vi har pligt til at skabe ordentlige rammer for et ligeværdigt forældreskab, der sikrer hele familiens trivsel. Men Kit Louise Strand er tilsyneladende ude af stand til at betragte mænd og kvinder som ligeværdige parter - forældre og erhvervsaktive - ellers ville argumenter som amning, hormonforstyrrelse og bytte-hjemtagning ikke være så fremherskende i det manifest for svunde tider som Kit Louise Strands indlæg retteligt er.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mødre bør - før de bliver mødre jo være indstillet på at skulle amme de-
res børn. At fædre skal drage omsorg og have tæt kontakt er vi ikke i
tvivl om ivore dage - men det skal være på et senere tidspunkt, når
moderen er færdig med sin barsel.

Det ville være ægte ligestilling, at mor og far reelt fik hver sin orlov -
i stedet for at kønnene slås om, hvem der egentlig skal være hos bar-
net hvor og hvornår.

Følger man et barns udvikling - så er det mor først og far lidt senere,
der bliver interessant.

Folketinget skal derfor lægge ramamerne, dvs mulighederne inden for
barnets første 4-5 leveår, hvor det nok for de fleste fædre vil være mere
relevant evt. fuldtids at være sammen med deres børn.

Og at mænd deltager i fødselsforbereelse etc, og selv fødslen gør ikke,
at mor skal hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet - det kan barnet ikke
tåle, at forbindelsen bliver brudt så tidligt, som den nuværende lovgiv-
ning er indrettet - eller som det ønskes.

Moderen skal ikke og aht barnet afbryde sin orlov for at far skal kunne kom-
me til. De første2 år er barnet stadig fikseret mest på moderen og amme-
perioden og næringen i det hele taget, selv om far også er der og gør
sit i forhold til barnet - senere er faderen den primære for barnet ifølge
dets udvikling - og så skal han naturligvis have samme muligheder.

Men ligestillingen er gået over gevind og laver sit eget milimeterdemokrati
på en helt forkert måde overfor barnet.

BARNET et det egentlige centrum - ellers lade være med at få nogen -
hvor udgangspunktet skal være, hvis man skal tilgodese barnet opti-
malt og uden for mange rutcheture, som det slet ikke er udviklet og
dermed ikke udrustet til påså tidligt et tidspunkt.

Spædbørn og småbørn bliver ikke moderne og kan ikke og skal ikke
leve op til diverse ligestilling-forkæmperes ofte forkrampede kønskamp-
og -misundelse, der meget vel også ligger bag.

ORLOVENS FORMÅL ER: AT BARNET FÅR MULIGHED FOR AT VÆRE
SAMMEN MED FORÆLDRENE PÅ DET TIDLIGSTE TIDSPUKT I DETS
LIV, HVOR DET ER TOTALT AFHÆNGIGT AF DISSE.

DE VOKSNE FÅR ORLOV FOR AT PASSE BARNET SOM ÅBENBART SES
SOM EN BYRDE AF FORÆLDRENE, HVIS DE SKAL PASSE DET - ELLER
VÆRE FOR LÆNGE SAMMEN MED DET, HVORFOR ALLE ANDRE SKAL
TAGE OVER - OGSÅ MÆNDENE.

MEN DE SIDSTE, MÆNDENE, BØR LIGESÅVEL SOM MØDRENE SE DE-
RES EGEN INTERESSE I FORHOLDET TIL BARNET OG NÆRVÆR MED
DET FOR DETS UDVIKLING.

INTET BARN BLIVER 'BEDRE' END DET HAR FÅET LOV TIL AT FØLE SIG -
OG DET GÆLDER OGSÅ STØRRE BØRN -OG DET VIL SIGE, AT FORÆL-
DRE HAR VÆRET VIRKELIGT TILSTEDE.

Laissez-faire-politik - det er netop det ærinde diverse ligestillingsfor-
kæmpere er ude i. Og heldigvis er der med Kit Louise Strand og an-
dre - stadig kvinder der gider tage sig af børnene og også mænd,
der uden egentlig barsel er nærværende i forhold til deres børn.

Og 'ligeværdige partnere' - hvorfor kæmper kvinder ikke for deres køn
og dt specifikke, at de bliver mødre og med et større arbejde her,
sålænge et barn netop bliver ammet og er uhyre sårbart, hvorfor mo-
derens tilstedeværelse og agtpågivenhed er alfa og omega for bar-
net.

Nu vil man så forstyrre barnets rytme og behov og bilde kvinder ind,
at ligestilling kun opnås, hvis mændene kommer hjem i barnets al-
lermest sårbare periode af sit liv. Det grundlag, der skal være basis
som fundamentet på et hus og kunne bære hele livet.

Synes diverse ligestillingsfortalere egentlig, t de har noget overho-
vedet at være stolte af - udover en hetz mod mænd og en devalue-
ring af kvinden, der bærer næste generation.

Lidt forstand og viden ville være velset - og (desværre var jeg i stor hast
i går med ovenstående, men man kan jo blive godt gammeldags op-
rørt) - omkring børn og deres behov i den spæde alder, hvor det ikke
er ligemeget, OM mor er der i den første lange periode af barnets liv.

OMSORG er så absolut KØNSBESTEMT - kvinden er jo fx den eneste,
der kan amme, når barnet er født - og kvinde og mand har iøvrigt for-
skellig attitude overfor børn og skal have det - men dermed ikke sagt,
at en ble kan skiftet. barnet passe etc. med manden - men der er en
naturlig opdeling - mor er primær omsorgsperson for barnet i de før-
ste leveår - derneæst kommer far mere ind i blledet af flere grund bå-
de for den lille deng og den lille pige.

Det er fuldstændig forfejlet ikke at drage kønnet og dets forskelligheder
ind i billedet, såvel som selve BARNET. Det er uvidenhed, så det bask-
er.

Og hvis folk indretter sig med halve og hele jobs i perioder, nedsat ar-
bejdstid, så skal ingen kunne gø af den måde, den enkelte familie fin-
der det mest praktisk i forhold til arbejde, uddannelse, evner og egent-
ligt overskud. Det skal også være en ret 'ikke at melde sig på banen'
som en fuldtidspasser af et barn. Ikke alle mænd vil finde sig egnet til
noget sådant.

Men rammerne skal være det, så muligheden er der - og så skal diverse
ligestillingsfortalere holde fingrene væk. Og især med så stor uforstand
på, hvad et barn har behov for i den tidlige og helt spæde alder - og hel-
lere holde sig til køn og dets forskelligheder som noget helt naturlig -
og at der ER disse forskelle.

Det er jo blevet en TREND at udviske kønsforskelle og tale ligeværd -
det kan man sagtens - MEN på et langt mere kvalificeret grundlag, når
et barn er involveret - for synes diverse tidligere rødstrømper og evt. de-
res døtre, at det er blevet gjort godt nok i forvejen - med alle de dårlig-
domme flere også helt små børn såvel som yngre og unge mennesker
har.

Hvor tror I, at den misere kommer fra ? For dårlig opmærksomhed i
den tidlige barndom giver tilstande med så mange lapperier senere
i livet med stor økonomi og smerte forbundet til den enkelte og sam-
fundet.

Så få næsen udover også jeres egen situation - og behandl mænd or-
dentligt, så kommer de - og vil være mere end villige, hvis de ellers får
lov på deres egne præmisser i samklang med barnets behov.

Der skal tænkes helt 'nyt' åbenbart - og så skal der sættes ud over egen
forsmåede lille egoisme - netop aht til barnet. Og så bliver det tillige
nemmere at være forældre, hvis man yder indsatsen i tide!!!

"kvinde og mand har iøvrigt forskellig attitude overfor børn og skal have det "

Hvorfor kan kvinder den dag i dag stadig uantastet fremsætte den slags kønsfascistiske bemærkninger?

Birhit HL mener åbenbart, at mænds barselsorlov vil "forstyrre barnets rytme" - ja, lad os få mændene helt væk fra børneværelset, så deres "forstyrrelser" ikke skader de stakkels børn, ikke?

"-Og især med så stor uforstand
på, hvad et barn har behov for i den tidlige og helt spæde alder - og hel-
lere holde sig til køn og dets forskelligheder som noget helt naturlig -
og at der ER disse forskelle."

Utroligt at så mage års kønsdebat åbenbart er gået hen over hovedet på visse kvinder.

Omsorg er sgutte kønsbestemt.

For 50 år siden overværede min far min fødsel.Det var almindeligt på fødeklinikken at fædrene blev tilbudt at være med, og mange sagde ja tak.

Jeg husker også ham som mere omsorgsfuld end min mor.

Min mandlige partner er også noget af det mest omsorgsfulde jeg kender, på sin egen dejlige måde, overfor dem han har kær.

Børnenes far var omsorgsfuld overfor børnene i en grad der mindede om pylrethed.

Birgit Lajer, jeg kan ikke genkende din beskrivelse af kønsforskellene. Det eneste mænd ikke umiddelbart kan, er at amme. Fuld amning i 5-6 mdr. er tilstrækkeligt. Derefter skal fast føde introduceres.

Jeg synes Birgit Lajer bliver mere og mere skinger med sit BARNETS behov. BARNET har da også behov for en mor, der har det godt med det hun laver. Mine to har i hvert fald ikke udviklet sig helt skævt, trods min deltagelse på arbejdsmarkedet efter 6 måneders barselsorlov. Hvis jeg havde haft mere havde JEG fået PIP!

@Per Vadmand -

Du ma lige have mig undskyldt - hvad får dig til at komme med ordet
kønsfascisme overfor mig, når jeg udtrykker, at der er forskel på mænd
og kvinder? Og at der skal være det? Ja, naturligvis er der og skal være
forskel på kønnene - og mænd skal ikke hjem og erstatte en mor så
tidligt - og slet ikke, hvis hun ammer.

Det er der ganske megen litterautr omkring. Så derfor farer jeg i 'blæk-
huset' imod uforstand, når vi ellers gerne vil bryste os af et videnssam-
fund.

Så hvorfor kvinder kan komme med den 'slags bemærkninger', ifølge
dig, er indsigt og viden om, at der er disse forskelle - og heldigvis for
barnet, så mænds attitude (uagtet at de kan skifte ble etc.) kan komme
til udtryk for både dreng og pige på det relevante tidspunkt, når også
kønsforskellene opdages af de små.

Mænd - og det vil være progressivt og give egentlig ligestilling - skal have
lov til, hvis de føler sig kaldet til det, deres egen orlov med barnet, som mo-
deren har sin.

Af hensyn til barnet er det ikke hensigtsmæssigt at skifte moderen ud -
omend det er med faderen for tidligt.

Mange års kønsforskning er netop ikke gået henover hovedet på mig el-
ler andre for den sags skyld- men jeg finder den forfejlet, at kvinder ikke
kæmper for netop, at de er kvinder etc. og får nogle ordentlige vilkår
i forhold til udd. og arbejdsmarked.

Barnet bliver nemlig ikke moderne - og det hr sine helt specifikke be-
hov for primært mor først, hvor far så hjælper til og også er der for bar-
net - og vor far så bliver primær lidt senere for barnet - og hvor mor så
bliver den mere hjælpende, når barnet bliver større og vender sig udi-
mod omverdenen 'af sig selv' i forhold til udviklingen.

Det kan give alt for mange skader tidligt for barnet, hvis vi 'rutsjer rundt'
med efter forgodtbefindende - så de der kan og vil skal have muligheden
for selv at passe barnet.

Og egentlig utroligt, at der skal skrives om noget så naturligt, at en far
og en mor får/skal have lov til at passe deres børn selv. Børn - kommen-
de er stadig fundamentet for vores samfund.

Så - læs mig rigtigt - og forstå det hellere end at komme med de mos-
groede indtil fortærskede opfattelser af både egne holdninger og dem
jeg kommer med her. Og de sidste som ovenikøbet fascistiske.

Må jeg lige være her. Læs nogle bøger og bliv klogere, må jeg be' i ste-
det for perfiditeter.

@HB Rasmussen -

Jeg har ikke ment, at mænd ikke kan være omsorgsfulde. Naturligvis
findes der kolde kvinder og varmere mænd og omvendt - men mænd,
dvs i denne sammenhæng fædre skal da kunne 'komme til' - men ik-
ke i det tidlige mor/barn-forhold. (Se ovenfor svar til også er Vadmand).

Alt for mange mennesker må gå i terapi - og det er da fint med så-
kaldt personlig udvikling - men alt for mange historier handler om
netop disse tidlige forhold, som viser sig at være årsag til mange og
ofte de sværeste problemer for den enkelte som depresion, angst
mv.

Så det er ikke udi den blå luft, jeg kommer med dette - men fordi det
drejer sig om, at vi kan gøre fundamentet stærkere for nogle flere -
og dermd forebygge - og ved at forstå dette, så vil det mindske men-
neskelige såvel som økonomiske byrder for et samfund og det s
sundere udvikling med kreativitet til følge i stedet for endnu flere te-
rapier og hospitalssenge mv.

Det har i mange år været 'stats-anerkendt', at 5-6 måneders amning
er nok. Det har været det vedtagne - men sandheden er, at der er in-
gen, der nøjagtig ved om dette - og i dag siger man jo også 'jo længe-
re, jo bedre'.

Jeg vil give dig ret i, at Barnets behov er blevet en stereotyp på linje med
Barnets tarv - derfor har jeg faktisk meldt mig overhovedet i debatter -
så jeg havde nær sagt heller skinger end slinger i forhold til barnets
kurs i livet - så det får lov både at have sin mor og sin far på de meget
afgørende første 4-6 leveår.

Forældre føler stolthed og kærlighed, når de har fået deres barn - og så
må vi da fremme, at dette kan fortsætte til gavn for barnet, at forældrene
også får muligheden - alt efter den enkelte families muligheder. Men
da fremme med viden - og som mindstemål ikke hæmme eller forhin-
dre, de der føler sig i stand til det eller vil det.

Så det er helt naturlige foreteelser, jeg beskæftiger mig med i forhold
til den viden, vi faktisk altid har haft, at en mor skal være det - og tidlige-
re var far der jo også på en anden måde (de gamle bondesamfund).

Så først (med industrialiseringen) forsvandt faderen og siden moderen -
og nu vil vi så finde os i at blive spist af med at dele en i forvejen spar-
som barsels-orlov - og endog til skade for barnet.

Og man vil så gerne forebygge - og taler så meget om sundhed - så
er det her vi skal begynde - og lade også dermed forældre få deres
værd som forældre bestyrket.
Barnet bliver desværre ikke - i forhold til sine behov - så moderne, at
det kan undvære en mor og en far i den udstrækning, som de udsættes
for, generelt sagt, selv de større og store børn mangler deres foræl-
dres tid.

Og helt naturligt.

"Manden og kvinden er jo langt fra frit svævende individer, der helt frit kan forhandle om fordelingen af orloven i familien. "

Hvor er det dejligt, at skribenten spare én for så meget tid.

Mener man, at DE FLESTE mænd og kvinder kan handle frit er hele artiklens indhold ubrugelig.

Tak, til skribenten for ikke at spilde min tid.

Birgit Laijer: "Du ma lige have mig undskyldt - hvad får dig til at komme med ordet
kønsfascisme overfor mig, når jeg udtrykker, at der er forskel på mænd
og kvinder? Og at der skal være det? Ja, naturligvis er der og skal være
forskel på kønnene - og mænd skal ikke hjem og erstatte en mor så
tidligt - og slet ikke, hvis hun ammer."

Hvorfor stiller du et spørgsmål, du selv besvarer?

Din påstand bliver hverken mere rigtig eller bedre af at blive gentaget.

Jeg skulle mene, at der stadig er forskel på kønnene - og at et barn i
den spæde alder har brug for sine forældre.

Det er ikke særligt befordrende at slynge om sig med ord, der intet har
med hverken sagen her eller mig at gøre. Men det er muligt, at du i
dine kredse finder det smart at slynge om sig med den slags perdi-
diteter - og ligefrem tror sig på sikker grund. Uha - det lyder ikke godt,
at man sådan bare lige kan slynge den slags ud, hvis man har en
anden opfattelse end ens egen.

Det er for lavt og for stupidt. Især ved at fastholde - åbenbart, at der
ikke er kønsforskelle og ingen brug for forældre?

Sat på spidsen - skal samfundet overtage børnene!

Birgit, jeg vil nøjes med at citere dig selv: "Din påstand bliver hverken mere rigtig eller bedre af at blive gentaget"

Dine bemærkninger om, at der ER og der SKAL være forkel på kønnene, ligner til forveksling, hvad alverdens mandschauvinister i århundreder har sagt for at holde kvinderne spærret inde i hjemmet. Nu benytter du samme "argument" for at hode mændene spærret ude fra hjemmet, og det tillader jeg mig altså at kalde sexisme.

Og din perfide bemærkning om, at der "ikke er brug for forældre" ved jeg ikke, hvor du har fra - min påstand er netop, at der er brug for forældrE - både fædre og mødre - fra det øjeblik barnet bliver undfanget. Og jeg vil bekæmpe enhver kvindechauvinisme, der forsøger at fratage fædre denne ligeret.

Du læser mig, som du ønsker at forstå mig.

Jeg er ikke chauvinist på nogen måde - jeg påpeger netop, at man-
den skal have sin EGEN orlov på linje med kvinder - og det vil ty-
pisk være efter moderens barsel, som jeg også kunne ønske var
længere, fordi barnet har brug for det.

Ligedan har barnet brug for faderen og som den mere primære end
moderen, som hun var lidt senere i tilværelsen, når barnet også al-'mindeligvis 'vender sig mere ud til omverdenen'.

Det jeg skriver er udtryk for, at de første 4-5 leveår, som vi ved langt
mere om i vore dage, er så vigtige, hvorfor samfundet ikke skal fra-
tage barn og forældre muligheden for at alt bliver bedst muligt
styrket.

Det er meget afgørende, at fædre kommer ind i billedet - netop af
hensyn til såvel den lille pige og den lille dreng, både iditifice-
ringsmæssig (drengen) og for en 'accept' af den spirende kvinde-
lighed for pigen.

AT så forældrer hjælper hinanden og skal gøre det undervejs er
jo og forhåbentlig noget ganske naturligt efterhånden - det er der
brug for, for netop også at forældre ikke skubber hinanden ud -
men støtter hinanden.

Barnets rytme/behov, kan man sige, er faktisk, når man også obser-
verer børn, er faktisk denne, hvor de først bliver ammet, renligheds-
perioden træder ind og så kommer opdagelsen af kønsforskellene
mere for alvor , og i den rækkefølge indenfor disse første år, hvor
barnet så 'af sig selv' ta'r og fokuserer på, hvad det har brug for.

Perfiditet overfor dig - var for at f dig op af stolen- og se, hvordan det
er at blive misforstået. Så god tone vil være i orden og ikke disse
skældsord, da jeg gør mig samtidig ihærdig forsøg på ikke at mis-
forstå - da det nu er skrevne ord, som vi ikke har brug for at høre to-
nefald etc. omkring.

At essayet, som startede bloggen, vil bestemme, hvordan vi skal ind-
rette os, går jeg netop imod. Og jeg forstår ikke, at du kan gå ind for
åbenbart, at - og her med SF's ligestillingsordfører- kvinder med an-
dre holdninger, her Kit Louise Strand, skal nedgøres, fordi hun har
en anden opfattelse end skribenten.

De-SF-vil åbenbart bestemme, at moderen skal ud af hytten - før hun
og barnet er parate hertil - barnet er slet ikke, og er den svageste
part - som der skal forstås og tages hensyn til. Det skal ikke kas-
tes rundt med for tidligt og med for mange 'passere' til at forvirre
barnet.

Perioden med moderen er langt mere sårbar (ca. de første 2 år af
dets liv) - og det er ikke, fordi faderen ikke skal være der, tværtimod -
men at respektere både barn og køn - så netop forældre, mor og far,
kommer ind i hver deres periode.

Jeg påpeger disse ting, da der er meget viden i dag - og det nytter
ikke, at mænd og kvinder skal slås her, når barnet 'af sig selv' for-
klarer situationen - og tager vi højde for det, så 'klarer' vi situa-
tionen uden større problemer.

Og ikke noget med at fratage barnet en forælder, hvis den anden -
og her faderen ikke kan eller vil være på barsel.

Og jeg ser, at man - fra ligestillingskvinder og diverse feminister kun
fokuserer på sig selv, og om nu manden osv.

Det er mande- og barne-fjendsk, så det basker. Og vi er altså kom-
met videre - men er man selv blevet smidt i vuggesture som 3-mdr-
gammel, så kan det være sværere at forstå eller goutere, at det skal
ens barn ikke.Alts leve op til forældre-rollen.

I 70'erne i hvert fald var det gængs - at børn kom endog meget tid-
ligt (og ikke, fordi mødre ikke evnede at passe barnet selv) i vugge-
stue. Og jeg ser det sådan, at det kan barnet ikke tåle på fuldtid -
som egentlige institutionsbørn, at 'miste' moderen her. Hun er jo
for barnet den primære.

Der er netop på baggrund af erfaringer fra voksne i terapi i mange år-
tier indhøstet erfaringer omkring også de første leveår - og endog
tidligere . Og det mener jeg ikke, at man skal overse og ikke lytte
til - og lade fastlåste meninger eller ideologier styre dette.

DEt var alt, hvd jeg har at sige her i hv f om emnet - og forhåbentlig
til en bedre forståelse.

OG - så er jeg ganske klar over, at ikke alle ønsker eler kan leve op
til at fuldtidspasse deres børn - men jeg menr, at vi i langt højere
grad skal hjælpe forældre og styrke dem - således at ligeværd og
forældrestolthed og netop ligestilling på området virkeligt hersker.

Og så skal et Folketing skabe rammerne - og så skal forældre efter
ønske og evne selv kunne bestemme i forhold til barnet fra den
spæde alder til førskolealderen. Ingen skal kunne smide en mor ud,
og barnet gå glip af forældrepasning og omsorg her, fordi en far
partout for alle skal placeres midt i moderens barsel, hvor symbio-
sen netop er så vigtig for barnet ikke mindst.

DEt er denne fleksivbilitet jeg taler for, samtidig med, at jeg ved, at
det er børns behov, at deres forældre er der - og der kan ikke slås
på tromme nok heller for fædre - og så håbe på, at udviklingen ikke
går ligeså langsomt som for kvinder og snart sagt i det hele taget
barsel.

DEt styrker barnet, en mor og en far, ægteskabet samt forholdet børn/
forældre også sidenhen, at man har hjulpet hinanden, samtidig med
at hver forælder har haft sit. Det har vi til alle tider vidst, at en mor ik-
ke kan undværes for et spædbarn - og at faderen ikke helt kan er-
statte her - og ligedan er faderen så vigt, så hvis han forsvinder, så
ender vi også op i adoptioner fx. - eller svære vilkår for mor og barn,
hvis han ikke er der - og ligedan senere.

Faderen er nemlig ikke mindre vigtig end moderen.

Og vedrørende chauvinisme - så finder jeg der rigeligt i skribentens ind-
læg og overfor andre 'indfalds-vinkler' til at være mor og far og familie.

Jeg taler netop om, at ingen skal blande sig - men jeg vil forbeholde
mig min ret til - ud fra min viden - at påpege det mest optimale - og
så kan folk enten blive inspireret eller ikke.

Det er alt, hvad jeg, som sagt, kan have at sige her - og mener, at du
har været for forhåndsindtaget - og måske kan min brug af ordet SKAL
misforstås (som en ordre). Det er det ikke - men mænd skal ikke hjem
og være 'ammende mødre' , hvor jeg finder, at kvinder vil rent ud sagt
'tæske dem på plads'. OG uretmæssigt overfor deres egen kvindelig-
hed, overfor mænd/fædre og ikke mindst for barnet.

Det er derfor, at al denne ligestillings/feminisme-turen frem virker som
forældet og ideologiseren - fremfor faktisk viden om forhold og behov
for smø børn.

OG - så lever vi jo i et frit land - og ingen blander sig i, hvordan - KUN NU,
hvor disse ovennævnte vil DIKTERE både kvindeliv, mandeliv og børn.

Og fra tidernes morgen, så har kvinderne med deres INDTOG på ar-
bejdsmarkedet ikke stillet de rette vilkår for at være med på den - og
kæmpet for netop kønnnenes forskelle - og mænd egentlig ditto.

Og - vi kan altså gøre det nemmere for os selv og vores børn og ikke
alle disse i og for sig grundløse kampe kønnene imellem - men hvor
netop kvinder skal stå op for også deres køns specielle udstryk - som
mænd skal styrkes i deres også maskulinitet som fædre.

Det vokser alle af - i stedet for at alle kæmper om ikke at være den,
der ligger nederst i hierakiet i forhold til også arbejdsmarkedet. Alle
kan være mere tjent med en sådan model.

Eller er viden ligegyldig - og vi kan så bare slås videre med ideologier -
men et samfund er ikke stærkere end det svageste led, såvel som
mennesket - og dermed barnet - stadig har den samme udvikling
som fra tidernes morgen. Og den kan vi ikke lave om på - uden at vi
risikerer at skade barnet mv.

Mvh Birgit Hviid Laajer - og med det udgangspunkt om 'frit-valg's-
tanken og ikke uforstandig TVANG. Mulighederne skal gives - og
forældre gør så individuelt og efter mulighed og evne deres bed-
ste.

Der er jo en grund til, at forældre oftest i hv f har skyldfølelse over at
aflevere deres børn i vuggestue specielt. De er klr over det, så der-
for er alle tjent med nogle bedre og rimelige/rummelige rammer -
og dermed en bedre livskvalitet !!! Så jeg håber, at mine intentio-
ner hermed kan forstås og måske bedre er bragt på plads - og at
det ikke er mig, der skal bestemme - men jeg giver gerne et bidrag -
og vil naturligvis gerne forstås rigtigt. Så - god vind til lovgivning -
og forældre !! Mvh - igen - Birgit Hviid Lajer

"Perioden med moderen er langt mere sårbar (ca. de første 2 år af
dets liv) - og det er ikke, fordi faderen ikke skal være der, tværtimod -
men at respektere både barn og køn - så netop forældre, mor og far,
kommer ind i hver deres periode."

Jeg kan kun gentage, at påstanden om, at barnet har mere brug for moderen end faderen i de første to år af sit liv, ikke er andet end netop en påstand, der tydeligt bygger på fordomme snarere end fakta.

Nu hænger amningen naturligt sammen med kvinden - så derfor
er hun naturligt den første og primære person i barnets liv, såvel
som det hænger sammen med, at kvinden har båret og født bar-
net.

Det har intet med fordomme at gøre - men er menneskehedens
indretning og udvikling.

Og det ser ikke ud til, at vi kan tillade os at bytte om på kønsrol-
lerne her overfor barnet - udover at de fleste kvinder og mænd
vil føle det fuldstændig forkert i forhold til osse dem selv.

Jeg er klar over, at det er 'in' at ville lege såvel med kønsidenti-
teten og ditto roller - men her vil det også være forvirrende for
barnet og dets videre udvikling også i forhold til dets eget køn
senere, og dermed dets identificeringsmuligheder.

Det skal man passe på - det kan få langtrækkende konsekven-
ser. Så jeg kan ikke sige mere her - og jeg skal ikke indrette an-
dres - så lad kvinde være kvinde og mand mand.

Jeg kan ikke komme ind på individuelle ting på en blog - så der
kan ikke blive flere svar her. God Weekend BHL

Birgit H-L: "lad kvinde være kvinde og mand mand."

Det er netop dér, du er galt på den - ved at du opfatter "kvinde" og "mand" som entydige, klart definerede størrelser.

"lad kvinde være kvinde og mand mand." - er et ønske om gensidig respekt.

Jeg fornemmer, at netop respektet er gået fløjten i disse debatter.

Hvad nytter så alverdens millimeter-ligestilling?

Respekter folk for deres individualitet og lad være med at kategorisere dem - det være sig efter køn, race eller stjernetegn - så går du ikke helt galt i byen.

Per Vadmand -

Du har dine stereotyper må jeg sige, så vej for egen dør først.

Når man taler om mand og kvinde og barn og forældreskab (jegt taler
ikke om racer, der eksisterer kun mennesker - omend med forskellige
fremtrædelsesformer - eller om stjernetegn).

Jeg holder mig til emnet og foreslår nogle rammer for orlov også til
mænd - og det handler jo om disse år, så det er ikke i gængs for-
stand en kategorisering. Fandt man ud af, at fædre skulle have or-
lov i deres børns l0-års-alder eller andet, så er det fint med mig.

Men da barnet er allermest sårbart i disse o-6 leveår, så er alle jo
OBS på disse år også. Og da jeg udtaler mig ud fra erfaringer om-
kring børns behov for deres forældre i denne tidlige alder - så kan
du jo bare tage det til efterretning - i stedet for allehånde kvababbel-
ser overfor mig om kønsfascisme, kvindechauvinsime og nu kate-
gorisering.

Det kan være nødvendigt at udtale sig i generelle vendinger - da man
ikke kan komme ind på alale forhold/eventualiteter.

Jeg har bestræbt mig på en god tone med dig og forsøgt at bibringe
dig en forståelse - ikke en overbevisning.

Men hvis man ikke kan udtale sig om viden og erfaringer om/fra vok-
sne-børn - så hører alt op, fordi du og måske andre med dig har en
individuel skabelon - det ikke lige enten personligt eller ideologisk
passer ind i.

Så barnet og dermed dets behov er ingen af de dele, du prøver
at pådutte mig - du sidder i en eller flere forsvarspositioner - og
det er din ret - uanset om det er personligt eller politisk.

Du har ingen intersse i endog at forstå, at der kunne være noget
om snakken - og alle dine 'påstande' om mig eller hvad jeg har
udtrykt falder tilbage på dig selv omkring - og man kan desværre
ikke indrette empiri alt efter, hvordan enkelt-individer derude nu
har lyst til at tro, men eller har indrettet sig.

Så du er ikke modtagelig for anden viden end din egen opfattelse -
så debatten er slut fra min side Per Vadmand. Du er for kategorisk -
og som skrevet uden interesse i andet end dit eget. Det er dig - der
tillægger mig manglende individualitet. Det er desværre forkert -
og jeg håber, at andre læser det bedre end du - det har børn og
forældre nemlig fortjent - tid sammen.

Så jeg må frabede mig flere 'påstande' om min person, som du må
siges absolut ikke at kende det mindste til - og slet ikke kan læse
med som mindstekrav en fleksibel modtagelighed - omend du vil
være uenig. Så må du have dine egne private grund, hvorfor du kan
fortsætte dit 'ridt' overfor mig.

Så - det har desværre ingen interesse.

Der skal efter ordet 'stjernetegn) i afsnit 2 stå:

'kan det ikke undgås, at vi må - det du kalder 'kategorisere' - tale om
grupper - vel vidende, at grupper består af enkeltindivider.

Interessant, at du for hvert indlæg rykker aldersgrænserne for moderens som hovedperson opad. Nu er det op til seksårsalderen, moderen er vigtigst, ja, faderen kan måske allernådigst få orlov, når børnene er ti.

Det eneste, jeg beder om, er netop at man opfatter alle mennesker som individer før kønsvæsner. Jeg har i mine år som vuggestuepædagog mødt adskillige fædre - og mænd i øvrigt - der var betydeligt bedre til spædbarneomsorg end adskillige kvinder, jeg har mødt.

Husk, at alle, der generaliserer, er idioter.

@Per Vadmand -

Du vi VIL misforstå - og hvad angår generaliseringer, så er du den ene-
ste af os to, der generaliserer - selv om visse fædre skulle vise sig
ifølge dig som bedre egnede er jo ikke at påstå, at så er alle fæd-
re bedre egene og dermed alle mødre uegnede. Så er vi også absolut-
ter, hvis man konkluderer sådan.

Jeg taler om barnets før-skole-alder - og da du taler om, 'at hvem siger,
at det er mødre, der først skal gå hjemme - og ikke faderen, frit over-
sat, og som jeg forstår dig.

Altså om de første år af barnets liv - mellem 0-6 år, hvor jeg plæderer
for nogle bedre rammer, hvor m/K NETOP selv kan bestemme, da den
nuværende lovgivning indebærer tidspunktet som en bestemt tvang -
og ellers ikke endog den anden forælder.

At jeg skriver l0 år er ikke at forstå som andet - end at en ordning skal
være fleksibel - men hvis man indser, at barnet netop i den spæde al-
der og mellem 0-4/6 bedst og mest har brug for, at forældre har bar-
sel eller orlov - så ingen alarm herfra - ellr hvis man fandt ud af, at
mænd/fædre var der mest brug for, når barnet var l0 år.

Så vi stopper her - inden du fuldstændigt fejlagtigt slynger mere ud,
fordi du ikke kan læse/forstå, hvad jeg egentlig skriver.

Der kan naturligvis ikke i en debatpå en blog tages højde for alle indi-
vidualiteter - men hvis vi er enige om generelt i samfundet - og ud fra
den viden, vi har i dag, at spædbarnealderen og den lige efter er den
mest hensigtsmæssisg for mor/barn og far/barn - ja, så er det mest
individuelle, jeg kan komme på - netop, at der gives 'frit valg' for
mk, dvs mor og far, om netop selv at bestemme - om de så vil bytte
om på rollerne, fordi fars ses mest egnet til omsorg, det er der jo in-
gen, der blander sig i osv.

Så du kunne spare dig mange udgydelser - og naturligvis kendere jeg
til individuele forskelle - og selvfølgelig skal man ikke altid generalise-
re - men vi kan nu altså ikke tage højde for enkeltindivider i en debat,
hvor det handler om barsel og orlov og nogle rammer, hvor netop den
gældende lovgivning netop TVINGER fædre på et bestemt tidspunkt -
og dermed MØDRE ud af vagten.

Og som pædagog må du jo vide, at barnet bør sættes i centrum.

Jeg taler netop om, at fædre generelt måske kan synes, at når bar-
net er mere end de 2-3 år, så kunne det måske ses at blive mere at-
tråværdigt og også givende for barn/far - og det er da syns for de kvin-
der, der tidligt i barnets alder ikke evner at tage sig af deres børn el-
ler ikke ligefrem ses at gøre det godt nok - selv om mænd kan være
omsorgsfulde.

Og - netop 'min' model skaber nogle rammer, hvor INDIVIDUALITET
sættes i højsædet - og jeg siger jo ikke, at fædre skal være forhindret
i netop omsorg for deres børn - men at den enkelte familie selv skal
kunne bestemme - og en Kit Louise Strand-model fx.

Så - desværre vi må stoppe her - du læser forkert og opfatter ikke det
egentlige i det, jeg siger - og forstsår heller ikke, at der ikke kan tages
højde for i en debat - allehånde netop individuelle forhold.

SÅ jeg fatter overhovedet ikke, hvor du fra min side kan læse, at jeg ikke
er klar over forskelle mellem mand og kvinde eller familier imellem -
det udtaler jeg mig ikke om - men netop kun rammer til SELV-bestem-
melse.

MEN jeg finder, at der synd for kvinder, hvis de ikke kæmper for netop
også deres kvindelighed og mænd for deres mandlighed - men det
er ikke møntet personligt eller individuelt på dig og dit - men på, at jeg
ser, at kvinder alt for meget er parate til præmisser omkring barsel,
der i forvejen i alt for mange år har været for dårlig - og at - det kvin-
der nu foreslår, som skal være gældende for ALLE MÆND med den
nuværende lovgivning og evt. øremærkning fsv angår tid - ses at være
både TVANG og ikke til gunst for hverken en kvinde/mor eller en mand/far.

At du så kender til det, at mænd kan være bedre til omsorg, gør som
skrevet jo ingen indgreb i sådanne forhold. Men ikke alle mænd vil fin-
de det, hverken naturligt eller formålstjenligt, at passe barn og dermed
have orlov - før noget senere.

Så med mit forslag - som endikke er min opfindelse - men baseret på
mangeårig viden omkring såvels voksne som børns forhold og behov
i en barndom - så ses det at kunne være det mest optimale, vel viden-
de at der er mange forskelle kviner imellem og også mænd imellem -
og dermed forskelle i parforhold etc.

Men for at håndtere en debat - så er også skribenten for debatten, SF's
ligestillingsordfører, nødt til at bevæge sig i 'stereotyper' som 'far' og
'mor' - og ikke i allehånde individualiteter, om en mor eller en far nu er
bedre eller bedst til det ene eller det andet.

Det finder familierne selv ud af. Så du kan jo ikke bruge dine udsagn om,
hvorvidt en far eller mor er bedst til omsorg i en debat til så meget, når
der skal lægges nogle rammer om TID til forældreskab.

Det hører hjemme i andre dele af debatter - her er det om rammerne -
og ikke tvang til forældre.

Så du spilder ding tid med også nærmest, hvis ikke injurierende ud-
talelser - fordi du ikke forstår, hvad jeg siger - men hele tiden vil tage
mine udsagn for andet eller anden mening eller ændret mening fra
min side.

Så - når opfattelse og forståelse endog glipper - så må vi stoppe hermed.

@Rolf Rasmussen -

Ja, såvel som en høne kan finde et guldæg - så kan en af dig påstået
mandschauvenist jo også ha' fundet et - at kvinder ammer - men alt,
hvad evt. af dig påståede mandchauvinister skal kunne have sagt i
fortid og udsige i nutid eller fremtid - kan jeg naturligvis ikke tages
til indtægt for.

Så - jeg udtaler mig om mennesker - og i denne debat/og blog om bar-
sel og orlov for m/k - og ikke om allehånde i fortid, nutid eller fremtid
udtalte udsagn iøvrigt om mænd/kvinder og børn og allehånde indi-
viduelle opfattelser af kønsroller og folks individuelle forhold.

Jeg prøver med mit indlæg at kunne 'optimere' forhold for mænd og
kvinder - barnet/og dermed at vi kan gøre det bedre for mennesker, da
det ikke har bedret sig i årtier heller - og at det også dybest set hand-
ler om, at kvinder ikke undlader at kæmpe for netop deres kvindelig-
hed og mænd for deres maskulinitet, som også rummer, at de både
kan føle og nære samt udvise omsorg.

Så - tak for denne gang. Jeg håber, at der er nogle, som har forstået
mitne intentioner - og jeg har hverken tid eller lyst til at skulle besvare
allehånde postulater - omend det har været forsøg på at være over-
smart.

Jeg holder mig til min indgangsvinkel - bedre rammer for forældre og
børn - og dermed tid og netop omsorg (også fra fædre), som der ikke
ses på noget alderstrin af børns opvækst at være nok af i den rig-
tige mængde og på rette tid, så vi kunne få mere harmoniske menne-
sker og vilkår på allemåder i samfundeet.

Så - tak for denne gang, da der ikke er kommet et eneste indlæg og den
egentlige forståelse af mit, som jeg har kunnet svare på - men jeg har
'holdt ud' - i det håb, at der ere andre, som prøver eller egentlig fatter
det, som jeg nu har også 'måttet' pensle det ud - men MEST for at i-
møde diverse grovheder, grænsende til det injurierende.

De anvendte superlativer står hverken i mit faglige eller i mit personlige
CV. Så sådanne useriøse - og forsøg på - postulater, grænsende til
injurier (køønsfascist) sidder jeg naturligvis ikke overhørig - om ikke det
kunne gælde rent lovmæssigt for noget sådant.

Ærekrænkende er det i hvert fald - og mit forslag er mere værd - end det
er gået op for denne spalte/blog. Så jeg håber, at der er er andre og me-
re seriøse 'derude', som har fattet forslaget og de rette intentioner i det-
te - også fra min side.

Ellers kan man jo heller ikke tage en egentlig kvalificeret stilling!

Birgit Hviid Lajer.

men alt, hvad evt. af dig påståede mandchauvinister skal kunne have sagt i fortid og udsige i nutid eller fremtid - kan jeg naturligvis ikke tages til indtægt for.

Naturligvis ikke. Det ville jo være det rene arvesynd.
Men der er jo et par ting, man burde hæfte sig ved i den anledning.
For det første er mænd, der har anvendt argumenter med relation til anatomien, blevet karakteriseret som værende mandschauvenister.
For det andet har kvindesaglige og ligestillingspolitikere, der beskæftiger sig med omsorgs- og barselsorlov, i mange år forklaret problemerne med at realisere ligestillingsideerne med en formodet uvilje hos arbejdsgiverne. At man også kan finde uviljen hos kvinder, har aldrig været i fokus.

@ Rolf Rasmussen:

Det kan du have ret i.

Dele af l968-generationen var jo egentlig ikke særligt bevidste, når
det kom til stykket. Og kvinderne da - rødstrømperne - kunne slet ikke
klare at være objekter for manden. Alt var og blev da opfattet som en-
ten eller.

Og naturligvis har der da været , det vi kalder mandschauvinister, iblandt,
andet ville jo være uundgåeligt - med den opdragelse, der også lå bag,
konventioner og lign.

Der var da grund til at gøre oprør mod visse ting - men kvinderne stød-
te mænd fra sig og ville gøre dem til dikkende lammehaler - i ste-
det for at forstå - fx at mænd osse alm.vis er sex-objekter for kvin-
der.

Uviljen har jo ligger der hele tiden implicit fra kvinders side, da de er
trådt mere og mere fuldtids ind på arbejdsmarkedet i de seneste 30
år - og det er fint nok. Men jeg mener, somskrevet, at kvinder og mænd
skal sørge bedre for helheden i forhold til barsel og orlov.

Jeg skrev selv en del i 80'erne bl.a. - og kvinder var faktisk ikke så in-
teresserede i at gå hjemme. Trenden, økonomien (hus, bil og barn,
det hele på een gang for nogle i hv f) var herskende og også kvinders
større muligheder for uddannelse, såvel større som mindre.

Men arbejdsgiverne er først nu og kun indimellem set at kunne be-
væge sig - som også regeringer - de ser ikke sammenhængen med
fx økonomi. Og taler kun om, at det er der ikke råd til - de ser ikke
forholdene i den anden ende - hvor vi har så mange problemer - og
hvor det så virkelit koster.

Ikke at alt vil være løst - vi har altid haft problemer. Men - de er taget
til for børn og unge også, flere skilsmisser etc.

Så det er et miskmask - og kvinderne har for mig at se maskulinese-
ret sig en en grad - så de ikke kan tænke 'rum' for deres kvindelighed -
men slås mere og på mændenes præmisser, som de nu gerne vil
have mændene til at hoppe med på i en evig (i hv f påstået) slås-
kamp om 'hvem, der skal passe det fælles barn' - og aht til et arbejds-
marked.

Det er uhensigtsmæssigt - og derfor vil en anden og bedre model væ-
re på sin plads - og barnet, kommende generationer.

Men vi er så vant til at tænke i, at omsorg er noget alle kan - og så er
alt jo godt, lidt groft sagt. Det er det ikke. Men vi kan ikke konstatere
det på barnet - før årtier senere - og for det meste ses de eksakte
sammenhænge ikke altid - eller vides/forstås slet ikke - og slet ikke
at er erhvervsliv og en regering, dvs politik og økonomi.

Og nu er det jo vanskeligt, da vi mangler arbejdskraft - men vi er nødt
til at se på det, såvel som mænd og kvinder slås alt for meget og unø-
digt faktisk. Og jer forstår godt de kvinder, der ikke kan få manden til
at løfte alt for mange øjenbryn i forhold til børn og hjem - men det er
ikke vejen at gå - blot med en deling af den snert opnåede barsel på
l år.

Det alene har taget alt for mange årtier - og der skal nu engang nogen
til at passe børnene - og de tidlige år har været af alt for mange alt for
upåagtet, så nærmest selv småbørn og forældre skal i terapi for at
kunne finde ud af det sammen - så RO på i familierne etc.

Men - dette for et mere seriøst indlæg.