Kommentar

Tortur virker ikke - som historien viser

Tortur skaffer ikke sandhed. Den kan få de fleste almindelige mennesker til at sige hvad som helst, bødlen ønsker. Og hvem ved om ikke mændene, der blev udsat for CIA's 'waterboarding,' tilstod at de kunne flyve
Debat
6. februar 2008

"Tortur virker," pralede en amerikansk major - nu oberst, naturligvis - i specialtropperne over for en af mine kolleger for et par år siden. Det forekommer mig, at CIA og dets hyrede bøller i Afghanistan og Irak stadig tror på det. Der er ingen beviser for, at tæv og waterboarding og indsættelsen af metalrør i mænds anus - og, naturligvis, den lejlighedsvise tortur af indsatte med døden til følge - er ophørt. Hvorfor skulle CIA ellers i januar indrømme, at man havde destrueret videobånd af fanger der nærmest blev druknet - 'waterboarding'-teknikken - før båndene blev set af amerikanske undersøgelsesfolk?

Men for blot et par dage siden faldt jeg over et middelaldertryk, hvor man ser en fange spændt fast i en træstol, en lædervandslange er stukket ned i halsen på ham og en primitiv pumpe sat fast på toppen af slangen, hvor en dårligt klædt bøddel arbejder hårdt med at hælde vand ned gennem slangen. Fangens øjne buler ud af rædsel, mens han mærker sig selv drukne, hele tiden overvåget af spanske inkvisitorer, som ikke udviser den fjerneste sympati med fangen. Hvem sagde at 'waterboarding' er en ny opfindelse? Amerikanerne efteraber blot deres forgængere i inkvisitionen.

Bundet til et hjul

Et andet middelaldertryk fandt jeg i en canadisk avis i november. Det viser en fange under afhøring i, hvad jeg tror er middelalderens Tyskland. I dette tilfælde er han blevet bundet til et stort hjul. To hætteklædte mænd forvalter hans pinsler. En af dem bruger en blæsebælg til at holde en ild gående tæt ved hjulet, mens den anden drejer hjulet rundt, så fangens fødder bevæges ind i flammerne. Den stakkels mands øjne - han er nøgen, bortset fra et klæde over underkroppen - er knebet tæt sammen i smerte. To præster står ved siden af ham, den ene i munkekutte, den anden bærer en kappe over sin messeskjorte, han står klar med pen og papir, så han kan nedskrive fangens ord.

Anthony Grafton, som har arbejdet med en bog om magi i renæssancens Europa siger, at i det 16. og 17. århundrede benyttede man systematisk tortur mod enhver, der var mistænkt for hekseri, hans eller hendes udsagn blev skrevet ned af edsvorne notarer - det svarer vel til CIA's forhørsledere - og bevidnet af embedsmænd, som ikke gjorde noget forsøg på at skjule, at det her var tortur; ingen snak om 'udvidede afhøringer' fra fyrene ved hjulet.

Som Grafton fortæller: "Den middelalderlige pioner, Henry Charles Lea, skrev udførligt om de måder, inkvisitorer havde benyttet tortur for at få fanger til at tilstå kætterske synspunkter og handlinger. En oplyst mand, der skrev i, hvad han anså for at være en oplyst periode, ser i rædsel tilbage på disse barbariske metoder og fordømmer dem med en klarhed som enhver, der læser offentlige erklæringer, nu må misunde."

I middelalderen fandtes der professionelle, der var trænet i at bruge smerte som en forhørsmetode, såvel som den ultimative straf før døden. Mænd der skulle 'hænges og parteres' i middelalderens London f.eks., fik forevist 'instrumenterne' før deres endelige lidelser begyndte med udrivningen af deres indvolde, for øjnene af et stort publikum. De fleste af de mennesker, der i middelalderen blev tortureret for at få informationer ud af dem, blev under alle omstændigheder henrettet, efter de havde givet de nødvendige oplysninger til deres forhørsleder. Disse inkvisitioner - med detaljer om den tortur, der blev anvendt - blev offentliggjort og spredt til vide kredse, så folk kunne forstå dels den trussel fangerne havde repræsenteret, dels magten hos de som påførte dem sådanne smerter. Her destrueredes inden videobånd. Illustrerede pamfletter og sange var, ifølge Grafton, også en del af det offentliges repertoire.

Ydre beviser

Ronnie Pochia og italienerne Diego Quaglioni og Anna Esposito har forsket i Trent-inkvisitionen i det 15. århundrede, hvis ofre sædvanligvis var jøder. I 1475 blev tre jødiske familier beskyldt for at have myrdet en kristen dreng ved navn Simon. Til deres påståede påske'ritual' skulle de bruge hans blod til at lave matzohbrød. Denne 'blodbagvaskelse' - den var selvfølgelig totalt grundløs - er der desværre stadig mange i Mellemøsten, der tror på, selv om det er skræmmende at opdage, at ideen allerede havde vundet hævd i det 15. århundredes Europa.

Som sædvanlig var forhørslederen en af byens embedsmænd, som anså ydre beviser for blot at være indicier. Europa var stadig underlagt romersk lov, som krævede tilståelser for at kunne dømme. Grafton beskriver rystende, at hvis fangens svar ikke længere tilfredsstillede forhørslederen, bandt bødlen mandens eller kvindens arme bag ryggen på dem og fangen blev derefter pinefuldt løftet op mod loftet via en trisse. "Derefter, på ordre fra forhørslederen, fik bødlen den anklagede til at 'hoppe' eller 'danse' - ved at trække ham eller hende op og derefter slippe rebet, hvorved lemmerne blev revet af led, hvilket medførte lammende smerter."

Da et medlem af en af de jødiske familier, Samuel, spurgte forhørslederen, hvor denne havde hørt, at jøderne behøvede kristent blod, svarede han - og man skal huske på at Samuel stadig hang i rebet over gulvet - at han havde hørt det fra andre jøder. Samuel sagde, at han blev uretfærdigt tortureret. "Sandheden, sandheden!" råbte forhørslederen, og fik Samuel til at 'hoppe op til to meter, mens Samuel sagde: "Må den barmhjertige Gud og sandheden hjælpe mig." Efter 40 minutter blev han bragt tilbage til fængslet.

De jødiske fanger tilstod naturligvis til sidst. Efter han var blevet tortureret igen, nævnte Samuel navnet på en anden jøde. Efter flere omgange brød han sammen, og han fandt på det rituelle jødiske mordkomplot og gav navne på andre skyldige i denne ikke-eksisterende forbrydelse. Det lykkedes to torturerede kvinder at friholde børnene, men, med Graftons ord, "inddrog de deres kære, venner og medlemmer af andre jødiske samfund". Sådan tvang tortur uskyldige civile borgere til at tilstå de mest fantastiske forbrydelser. Oxford-historikeren Lyndal Roper mener, at de torturerede i sidste ende accepterer det synspunkt, at de er skyldige.

Graftons konklusion er uigendrivelig. Tortur skaffer ikke sandhed. Den kan få de fleste almindelige mennesker til at sige hvad som helst, bødlen ønsker. Og hvem ved, om ikke mændene, der blev udsat for CIA's 'waterboarding' tilstod, at de kunne flyve. Og hvem ved, om ikke CIA endte med at tro dem.

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Som sædvanligt en gedigen kommentar fra Fisk - hold endelig fast på ham. Han og Johan Hari er hele avisen værd.

Michael Skaarup

Jeg synes at sammenligningen med fortidens forhørstortur og de metoder som i dag anvendes af forhørledere, der har en svag moral. Fortæller om menneskets primitive tilstand.

Selvom at vi kan formuler tanker som f. eks. FNs menneskerettighedserklæring.

Så er vi blot en flok skaldet aber...

Det kan man også de i debattrådene her på siden. Debatten bliver hurtig S/H, og folk smider ligegyldigt om sig med med sympatibeskyldninger for fortiden dårligdomme, mod andre debattører...

Skaldet aber, det er hvad vi er...

Kærlighed...

En mand fuld af modsætninger:

Mr. Cheney forsvarede i går brugen af de mere barske forhørsmetoder på suspekte terrorister: “a tougher program, for tougher customers”
http://www.nytimes.com/2008/02/07/washington/07cnd-intel.html?hp

Mr. Cheney siger yderligere: “De Forenede Stater er et land, som tager mennesker rettigheder alvorligt. Vi torturerer ikke - det er imod vore love og imod vore værdier."

PS. Khalid Shaikh Mohammed er en af de mennesker, som blev udsat for de barske forhørsmetoder. Det er denne mand, som tilstod at være hjernen bag 9.11. Kan vi mon stole på det?
http://topics.nytimes.com/top/reference/timestopics/people/m/khalid_shai...

Dejligt med Robert Fisk. Håber snart, at flere vil indse det groteske i tortur!

evt kan man besøge:
http://www.cvt.org/main.php/Advocacy/TheCampaigntoStopTorture/WhatCVTkno...

Hvis man vil høre, hvad bl.a. torturudøvere selv har af erfaringer og hvad det har af andre sideeffekter, også på "afhører".

Tortur kan aldrig undskyldes eller bortforklares. Aldrig!!