Læserbrev

Ugens bommert - en gang til

Omsorgen begynder ved undulater og andre dyr.

Omsorgen begynder ved undulater og andre dyr.

7. februar 2008

I Information den 1. februar under titlen 'Ugens bommert' forsøger Ulrik Dahlin at gøre sig lystig over folketingsmedlem Christian H. Hansen. Anledningen er, at politikeren har protesteret mod, at undulater udsættes for dyrplageri. Det, synes Ulrik Dahlin, er utrolig morsomt, og han giver frejdigt politikeren følgende prædikat: "Folketingets mest indædte dyreven, C.H.H. fra Dansk Dyre-, undskyld, Folkeparti".

Straks er den platte tone slået an, og forfatteren fører den konsekvent videre gennem hele artiklen. Selv finder han tilsyneladende sin stil meget elegant og morsom, for senere hedder det:

"Hov-hov, næbbede læser, inden du måske vælter ned af stolen, forestil dig så, at din eneste lænestol hjemme i privatburet var betrukket med sandpapir eller med glasskår!"

Kvikke bemærkninger om dyrevenner har altid kunnet udløse spontan latter i Danmark. Så udbredt er opfattelsen af, at kampen mod dyremishandling er en omgang sentimentalt pladder, at man ikke så sjældent bliver mødt med latter, når man bringer emnet på bane, fordi folk tror, man er ironisk. Når det går op for dem, at man mener, hvad man siger, bliver der pinlig tavshed.

Som eksempel på, hvor tabuiseret emnet er, skal jeg nævne en artikel, som jeg skrev med udgangspunkt i det modbydelige begreb 'svineproduktion', et ord, jeg i denne forbindelse endnu engang skal understrege forekommer mig at høre til i en nazistisk terminologi.

Artiklen blev bragt her i bladet for tre-fire år siden. Da den senere udkom som del af en bog, blev jeg af Erik Skyum-Nielsen beskyldt for 'menneskeforagt'. I et privat brev til avisens anmelder bad jeg ham om at uddybe, hvad han mente. Jeg fik aldrig noget svar.

Hvis Ulrik Dahlin med sit indlæg vil antyde, at visse af Dansk Folkepartis holdninger, blandt andet til asylansøgere, nærmer sig menneskeforagt, kan jeg kun give ham ret. Men så kritiser dog de holdninger og lad være med at lade det gå ud over dyrene! Der er ingen naturlov, som siger, at den, som elsker menneskene, hader dyrene - eller omvendt.

Hvor mange danskere tænker over, at de tilhører en nation, hvis økonomi og traditionelle spisevaner i høj grad er baseret på massiv udnyttelse, i mange tilfælde mishandling af dyr? Det lader til, at dyreretsforkæmpere i manges øjne bare er godt stof til platte vittigheder. Er det at gå for vidt at antage, at det muligvis er den samme afstumpede holdning, der gør, at mange danskere forholder sig påfaldende passivt, når de gennem massemedierne dagligt informeres om katastrofer i fjerne lande, for hvis elendige forhold de selv oven i købet har et medansvar? Kan det overraske, at når et sådant folk går til valg, handler det ikke om, at det er involveret i en grusom krig, men at det kræver mere mad på bordet, selv om det allerede vakler under sin egen overvægt?

Den danske venstrefløj har altid gjort meget ud af at solidarisere sig med frihedsbevægelser i lande på den anden side af jordkloden. Det er fint. (Især, kunne man tilføje i parentes, når det drejer sig om ikke -voldelige frihedsbevægelser.)

Det er langt mindre heroisk at kæmpe for, at undulater eller andre dyr, der er overladt til menneskers forgodtbefindende, får en ordentlig tilværelse. Men måske er det i virkeligheden dér, omsorgen for andre væsener begynder?

Hvis man ikke kan føle omsorg for sine nærmeste, også de dyr, man måtte have ansvar for, hvilken omsorg eller solidaritet kan man da føle for et fjernt folk, eller for den sags skyld asylansøgere?

De sidstnævnte ville jeg nok selv prioritere i forhold til undulaterne.

Men C.H.H. har altså valgt - som en af de beklageligt få i Folketinget - at forsvare dyrene. Skam få den, der tænker ilde derom!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ralph Sylvestersen

Mange Tak til Henrik Nordbrandt for at tydliggøre lidelsen og den foragt for samme der hersker her til lands.

I Dk bliver der årligt slaget mere end 21 milloner svin - dvs ca. 60000 svin slagtes per døgn, svarende til, at indbyggerne i en by på størrelse med Kolding henrettes/døgn. Dertil slagtes utallige millioner af andre husdyr,fjerkræ m.fl.

Smerten skriger til himlen over dette land!

Måske fremgår det ikke af Ulrik Dahlins artikel, men det ubehagelige ved Dansk Folkepartis dyrevelfærdspolitik er at den ikke er andet end sentimentalt hykleri. I Folketinget støtter de undulaterne, på deres landsmøder giver de bidrag til Inges Kattehjem, men når det handler om kvægtransporter, tremmekalve og svineproduktion, er der ikke noget at komme efter. Og det er jo lidt pudsigt eftersom der formentlig kan dannes alternative parlamentariske flertal, så industrilandbrugets dyremishandlinger kunne begrænses, mens der næppe er udsigt til at bringe regeringen i mindretal i sagen om undulaters siddepinde.

Hej Henrik N.

Det er jo rigtigt at dyremishandling er forkastelig. Der er jo ikke folketingsmedlemmer, der mener andet – ”vel sandt”.

Man kan grine meget af DF’ere og sige meget skidt om dem – men det er der ikke nok, der gør!

DF har forsøgt at tage patent på flaget og nu forsøger man så også at tage patent på dyrevelfærd.

Du vil ”nok” prioritere asylansøgere over undulater. Du kunne have skrevet: Jeg vil helt sikkert ……

Nu har jeg mistet glæden ved at hejse dannebrog på fødselsdage og har droppet flagene på juletræet. Skal DF nu også ødelægge glæden ved at holde husdyr.

Egentlig er DF’s folketingsmedlemmer vel hverken onde eller dumme. Men de må da mene at vælgerne er.

Ralph Sylvestersen

Fandt lige denne statistik fra Danske Slagterier Statistik på nettet; danishmeat.dk - bemærk illustrationerne, "glade grise"!

Hvad skal man kalde et politisk parti, der græder snot over en undulat, og samtidig kæmper for de væsrst tænkelige forhold for asylansøgere, indvandrere, og muslimer, og gerne så dødsstraffen genindført?

Henrik Nordbrandt forbinder ufølsomheden for dyrs og menneskers lidelser med nationalkarakteren. Men hvad kommer den af, og hvad kan der gøres ved den? Ideologisk: Den herskende religion i Danmark er liberalismen, hvis myte er Fremskridtet, rite Vareudvekslingen, kleresi Økonomerne, etik Egennytten og gud Markedet. Materielt: Bønder og arbejdere er uddøende; de dominerende industrier producerer junkfood, fossilt brændstof og vulgærkultur. Kuren mod dette barbari er, at tavsheden om det brydes, og at handling følger ord: Nationalisér olieindustrien, demokratisér arbejdspladserne, udstyk industrilandbrugene og skab nye andelsbevægelser af småproducenter.
Vedr. konkret handling på landbrugsområdet, se Frie Bønder – Levende Lands hjemmeside:
www.levende-land.dk

Ja, ja, ja. Jeg har hørt det så mange gange; undulater?! Ha, ha, ha. Hvorfor går du dog op i det (det er efter en henvendelse til Chr. H. Hansen, at han har bragt dette emne op). Der er så mange andre problemer i denne store verden, og så tror du, at du kan fange nogens interesse ved at starte en underskriftindsamling, for bedre siddepinde til undulater? Og til det må jeg sige - ja - det tror jeg. Ellers havde jeg aldrig starten kampen, for at få nogen til at se på problemstillingen. For der ér et problem. Ikke kun for undulater med dårlige boligforhold, men for tusinder af danske dyr. Slagtesvin og kæledyr lever kummerlige liv derude i de danske velfærdshjem. Hvis jeg kan hjælpe blot et par enkelte individer, ved at få sat fokus på et så "ligegyldigt" emne, som siddepinde til undulater i manges øjne er, så har jeg nået et langt sykke mod mit mål.

Henrik Nordbrandt's indlæg er med til at sætte fokus på debatten, og det glæder mig.