Kronik

Vores betagelse af primærvalget

Vi sluger det råt for usødet, historierne om Hillary, Huckabee og de andre kandidater til det magtfulde præsidentembede i USA. Det handler om primaries, caucauses og polsters - det overstiger alt sammen spændingen fra vores egen politiske andedam. Derfor vil tusinder af danskere intenst følge 'Super-Tuesday' den 5. februar, hvor primærvalget meget vel kan finde sin afgørelse
Vi sluger det råt for usødet, historierne om Hillary, Huckabee og de andre kandidater til det magtfulde præsidentembede i USA. Det handler om primaries, caucauses og polsters - det overstiger alt sammen spændingen fra vores egen politiske andedam. Derfor vil tusinder af danskere intenst følge 'Super-Tuesday' den 5. februar, hvor primærvalget meget vel kan finde sin afgørelse
4. februar 2008

Det amerikanske primærvalg optager alle medier, også i Danmark. Men hvad kan vi bruge det amerikanske valg til, og hvad kan vi lære af amerikansk politik? Meget mere end vi tror - forskellene er dog helt substantielle. I Amerika handler politik om millionbudgetter, person-kampagner oginternational format. Det, vi skal lære, handler i modstrid med den almene opfattelse i Danmark hverken om politisk kommunikation, negative-campaining eller designer-politik - det handler tværtimod om værdier, ærlighed og idéer.

Dansk politik har droppet de store ideologier og overladt værdipolitikken til de ekstreme partier på yderfløjene. "Ideologi er noget evigtgyldigt bras", lød Poul Schlüters floskel.

Dansk politik handler om at placere sig på midten og vælge de mærkesager, som vækker størst genklang i befolkningen - den såkaldte politiske triangulering. Men hvis man skal tro den populære demokratiske rådgiver George Lakoff, er det stadig ideer og værdier, der styrer verden.

I disse år synes netop den neoliberale idé at være minerende - de neoliberale har iført verden ind i en fundamentalistisk markedstænkning, hvor man opfatter uligheden som en dynamisk energi. Og samtidig slås tusindvis af mennesker ihjel hver eneste dag i ideernes hellige navn - det må betyde at de værdier, som styrer vores liv, ikke kan være ligegyldige.

Samfundets grundlæggende værdier er dér, hvor sproget starter. Det er udgangspunktet for den amerikanske rådgiver George Lakoff. Som lingvist sætter han ikke overraskende sproget i centrum, sproget stammer ikke blot fra syntaks - det udspringer af samfundets grundlæggende værdier. Kort sagt er det ikke spin,der vinder valgene. Lakoff peger særligt på metaforer, som han beskriver som den menneskelige hjernes eneste udvej til at forstå abstrakte idéer. Hjernen bruger metaforer og kendte billeder til at danne en ramme for det, vi ikke umiddelbart kan forstå.

Genkendelighed

Det hele handler således om at de politiske partier skal forme deres politik i frames, så den bliver forståelig, genkendelig og relevant i forhold til de forestillinger og billeder, vælgerne har i deres hoveder.

og metaforer indeholder tre grundlæggende elementer:

Forståelsen for frames

- At sproget tager udgangspunkt i værdierne.

- At man hverken kan eller bør overtage modstanderens frames og endelig.

- At værdier opbygges på lang sigt.

I dansk politik er det særligt venstrefløjen og det ledende oppositionsparti, der har fejlet på disse punkter. Man har ikke fokuseret på sine egne grundværdier, man har overtaget modstandernes frames og ført en kortsigtet dag til dag politik.

At sproget tager udgangspunkt i værdierne, er det helt afgørende princip, som i realiteten betyder, at der er tale om mere end bare politisk kommunikation.

I bedste amerikanske jargon handler det således om at kunne talk the talk og samtidig walk the walk - at nøjes med ny kommunikation går ikke uden ideer.

Det har været udfordringen for demokraterne, ligesom det er udfordringen for de danske socialdemokrater. Venstrefløjen har befundet sig i en tilstand af hyperkognition, hvor nye ideer til at frame sine budskaber har været nærmest ikke-eksisterende.

Man tror, man mangler kommunikation, men i virkeligheden mangler man ideer.

Fornyelse i fælleskab

Hvis man tager udgangspunkt i Socialdemokraternes slogan ved sidste valg "Velfærd frem for skattelettelser", så besad det en afgørende kommunikativ styrke, men formåede ikke samtidig at trække på de socialdemokratiske værdier. Det vendte værdierne på hovedet.

Ved at bruge termen "skattelettelse", så har man accepteret, at skat opfattes som noget negativt - altså en byrde man skal lettes fra. Ud fra de socialdemokratiske grundværdier burde man opfatte skat, som noget positivt, der skaber omfordeling og giver mulighed for at udvikle vores potentiale i form af uddannelse, biblioteker, sundhed, SU, boligstøtte, pension og meget mere.

Derfor kunne man i stedet forestille sig en tanke om et 'skattegode' - en positiv frame for skat, der besidder en skabende og konstruktiv kræft. Et alternativt slogan, der var i overensstemmelse med de Socialdemokratiske grundværdier kunne være "Fornyelse i fællesskab".

Dette udstiller er klart et alternativ, hvor regeringen er fastlåst i en bagudskuende egoisme, mens Socialdemokraterne repræsenterer en fremsynet, handlingsorienteret politik, der bygger på solidaritet og fælles løsninger.

I Danmark kæmper man som vi allerede har beskrevet om hinandens frames - det gælder for både Venstre og Socialdemokraterne om at skabe et såkaldt issue-ownership. Men i forhold til overtagelsen af modstanderens frames har især Socialdemokraterne excelleret.

Gentagelser lammer

Ved valget i 2005 angreb den siddende statsminister Fogh udfordreren Lykketoft for at ville "brandbeskatte boligejerne".

I sit forsvar afviste den socialdemokratiske formand at ville brandbeskatte nogen som helst, men derved var skaden allerede sket.

Blot gentagelsen legitimerede begrebets eksistens og øgede frygten hos boligejerne. Skræmmebilledet virkede, og vælgerne kunne tydeligt forestille sig, hvordan deres huse ville stå i flammer med en socialdemokratisk regering.

Gentagelsen styrker modstanderens frames. Det har også gjort sig gældende for skattestoppet, indvandrerpolitikken og retspolitikken. Det er områder, hvor man har valgt den såkaldte flankelukningspolitik og overtaget modstanderens ideer og dermed mistet en mulighed for at spille ind med egne forslag.

Hvis man kigger på moderne politik så findes der to simple handlinger; aktion og reaktion - det at agere og reagere. Det har i høj grad været regeringen, der har ageret og sat dagsordenen, mens venstrefløjen, anført af Socialdemokraterne, har reageret.

Svaret på efterlysningen af de nye ideer har været - "jamen, vi har jo en politik på alle hylder".

Det har bare aldrig været holdningen hos befolkningen, der har haft svært ved at finde venstrefløjens nye tanker. Men der findes heller ikke nogen simpel løsning eller noget quick-fix på venstrefløjens politiske krise.

Man kan roligt glemme de 'tre magiske ord', som skulle kunne sikre en valgsejr - de findes ikke. Det bliver aldrig muligt at hjernevaske befolkningen til at være enten demokrater, republikanere, Venstremænd eller socialdemokrater.

Til gengæld er det muligt over mange år at indlejre sine værdier i sproget, så de på den måde bliver institutionaliseret i det samfund, som vi lever i.

I USA var republikanerne de første til at anvende denne strategi: Langsomt har USA opbygget højrefløjens politiske infrastruktur bestående af tænketanke, politiske medier, studentersammenslutninger og uformelle studiegrupper.

Venstrefløj uden visioner

I løbet af 50 år skabte de fremtidens generation af konservative, som kæmper for samme mål. Det er et uvurderligt netværk, som de sidste 15 år har siddet tungt på magten i Washington. Herhjemme forsøger de liberale tænkere at gøre kunststykket efter med initiativerne CEPOS, 180grader og Libertas. Nikolaj Gammeltoft har beskrevet det således: "kun ved at vinde kampen om ideerne, kunne man vinde kampen om den politiske dagsorden og samfundets indretning".

Det er den virkelige kamp om fremtidens Danmark. Men der er faktisk håb forude, mens demokraterne i USA er 30 år bagude, så er det højest 5-10 år for oppositionen i Danmark. Opposition, fagbevægelse og frivillige skal investere massive ressourcer i de formelle og uformelle netværk, der kan samle de unge og uafhængige kræfter, som ønsker at udgøre de fremtidige generationer af venstrefløjstænkere - det skal gøres nu.

Hvis denne udfordring forbliver uløst, så vil fremtiden fortsat stå i højrefløjens tegn.

Ifølge den magtfulde demokratiske leder af Kongressen, Nancy Pelosi, er de amerikanske demokrater evigt gyldigt forandret efter at have indarbejdet værdibaseret framing i deres politiske dagligdag.

Det store spørgsmål er, om den danske opposition og arbejderbevægelse har samme vilje og tør indse behovet for at skabe en langsigtet og værdibaseret tankevirksomhed.

Al elendighed får en ende, siger et gammelt ord. Men det kan vi ikke sidde og vente på. Den progressive venstrefløj vil ikke overleve uden nye ideer og visioner.

Marie Dørup Olesen og Jens Jonatan Steen arbejder begge på tidsskriftet Vision

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Ved at bruge termen "skattelettelse", så har man accepteret, at skat opfattes som noget negativt - altså en byrde man skal lettes fra. Ud fra de socialdemokratiske grundværdier burde man opfatte skat, som noget positivt, der skaber omfordeling og giver mulighed for at udvikle vores potentiale i form af uddannelse, biblioteker, sundhed, SU, boligstøtte, pension og meget mere."

Ok, lad os opfinde nogen gode offensive ord: hvad med "optimalskat"? Det lyder da dejigt, ikke?

Fed artikel. Det er de samme principper om positiv sprogbrug, der gør sig gældende i kognitiv terapi, børneopdragelse og personaleledelse. Er det ikke skønt?