Kommentar

Aftale om Kvalitetsreformen giver kun mere bureaukrati

I forligsaftalen hævdes det, at sigtet er, at der skal være tid til borgerservice og bruges mindre på administration. Men effekten af de anførte tiltag vil være den stik modsatte: Offentligt ansatte vil blive tvunget til at bruge mere tid på administration, rapportering og kontrol, og dermed får de mindre tid til de egentlige velfærdsydelser end de havde i forvejen, skriver dagens kronikører
Kvalitetsreformen vil afføde endnu mere papirarbejde i den offentlige sektor, forudser medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission.

Kvalitetsreformen vil afføde endnu mere papirarbejde i den offentlige sektor, forudser medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission.

12. marts 2008

Regeringens kvalitetsreform er omsider omsat i en politisk aftale. Den stort anlagte reform, der blev lanceret som en fornyelse af hele den offentlige sektor, er undervejs skrumpet betydeligt i omfang og ambitionsniveau. Men desværre er det ikke reformens negative aspekter: den øgede kontrol og dokumentation, tilsidesættelsen af de offentlige ansattes faglige og professionelle råderum, bureaukratiseringen og markedsstyringen, som er blevet luget ud.

Tværtimod er det de få tilløb til bedre service for borgerne, som reformen i forvejen rummede, der nu er blevet givet køb på. F.eks. er afskaffelsen af lukkedage i daginstitutioner nu reduceret til, at der ikke skal være 'løsrevne lukkedage', hvilket kun vil medføre en anden placering af lukkedagene. At børn i daginstitutioner kan få et sundt måltid om dagen er godt, men det bliver forældrene, som betaler mere end 80 procent af prisen.

I velfærdsmæssig henseende har Kvalitetsreformen altid været en papirtiger, og den er blevet det i endnu højere grad. Men desværre bliver det ikke ved det.

Mere bureaukrati

I aftaleteksten angives det som målet, at "der skal afbureaukratiseres i den offentlige sektor". Men realiteten er, at der indføres mere mål - og resultatstyring, øgede dokumentations- og kontrolkrav, mere akkreditering og evaluering og flere brugertilfredshedsundersøgelser, mere udbud og "pengene følger borgerne" - modeller.

I forligsaftalen hævdes det, at sigtet er, at der skal være tid til borgerservice og bruges mindre på administration. Men effekten af de anførte tiltag vil være den stik modsatte: Offentligt ansatte vil blive tvunget til at bruge mere tid på administration, rapportering og kontrol og dermed få mindre tid til de egentlige velfærdsydelser end i forvejen.

Kvalitetsreformen og dens markedsstyring vil ikke skabe mindre bureaukrati, men mere.

Omsorg nedprioriteres

Velfærdssektoren har i de senere år måttet døje med en såkaldt 'modernisering' med nyliberalistisk inspiration. Den overordnede idé har været en overordnet økonomistyring med mål-, ramme- og resultatkrav. Vel at mærke et resultatkrav, der kunne måles kvantitativt.

Men hermed er de kvalitative aspekter af velfærdsarbejde blevet 'usynliggjort' i og med, at de ikke måles og styres på i den nyliberale markedsstyringsmodel. Dette afspejler naturligvis også en nedprioritering. Denne styringsmodel forstærkes med den indgåede aftale om Kvalitetsreformen. Det angives, at aftalen skulle føre til mere kvalitet og bedre service. Men indholdet stiller flere sammenlignelige 'kvantitative målinger' af resultater, kvalitet, service osv. i udsigt. Resultatet vil blive, at velfærdsarbejdets kvalitative aspekter, kvalitet, faglighed og ikke mindst omsorg, skubbes endnu mere til side.

Med aftalen vil administrative værdier endnu mere få forrang frem for faglige værdier.

Mere kontrol og styring

Regeringen og forligspartierne taler i aftalen om mere frihed til institutioner og kommuner. Igen vil ord og praksis være i modstrid med hinanden. For de mange nye målinger er jo nok så meget flere registreringer, mere dokumentation og flere rapporteringer af de offentligt ansattes indsats og tidsforbrug.

Vi har i forvejen i de senere år set en udvikling, hvor de offentligt ansattes faglige og professionelle råderum i institutionerne skubbes til side og erstattes med styring ovenfra på økonomi og (målbar) effekt. Med aftalen om Kvalitetsreformen brydes denne negative udvikling ikke, tværtimod lægges der op til mere kontrol og styring af offentligt ansatte fra regeringens side.

Løser ikke problemerne

Ligesom regeringens udspil til Kvalitetsreformen er også den endelige aftale præget af regeringens filosofi om at bruge fortidens liberalistiske recepter om mere marked og markedsstyring til at løse fremtidens velfærdsproblemer. Fortidige løsninger på fremtidige problemer har aldrig virket, og det gør de da heller ikke i dette tilfælde.

Den Alternative Velfærdskommission har om Kvalitetsreformen udgivet rapporten: Velfærd med kvalitet og mennesket i fokus. Rapporten kan få hos Socialpolitisk Forening.

Økonom Henrik Herløv Lund, professor Per Schultz Jørgensen og børne-ungdomspsykia-ter Bente Rich er alle medlemmer af Den Alternative Velfærdskommission

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Et par ting:

"At børn i daginstitutioner kan få et sundt måltid om dagen er godt, men det bliver forældrene, som betaler mere end 80 procent af prisen"
- Sidst jeg checkede var børn 100% forældrenes ansvar, hvorfor skal de så ikke betale 100% af prisen? Skal samfundet betale så forældrene har råd til et ekstra samtalekøkken?

"Ligesom regeringens udspil til Kvalitetsreformen er også den endelige aftale præget af regeringens filosofi om at bruge fortidens liberalistiske recepter om mere marked og markedsstyring til at løse fremtidens velfærdsproblemer".
- Så nu er det en liberalistisk recept at indføre centralistisk styring og kontrol af den offentlige sektor? Jeg troede den liberalistiske recept betød at nedlægge den offentlige sektor og lade marked/den usynlige hånd ordne sagerne. Hvis Den Alternative Velfærdskommission gerne vil fremstå som bare en smule troværdige ville det hjælpe rigtig meget hvis de gad bruge begreberne korrekt.

"Fortidige løsninger på fremtidige problemer har aldrig virket, og det gør de da heller ikke i dette tilfælde."
Det må Den Alternative Velfærdskommission jo vide en del om. Deres eneste forslag er en automat-reaktion om at genindføre Anker Jørgensens økonomiske politik fra 1970erne.

Når politikere snakker om, mindre bureaukrati, større åbenhed, mere nærdemokrati og lavere skatter - skal du være på vagt. Sansynligvis mener de det modsatte.

Ole E. Mikkelsen

Der er vel ikke nogen der er i tvivl om at målet med kvalitetsreformen er at omforme den offentlige ydelse til en udliciteringsparat specifikation.

Ordet kvalitetsreform er et udtryk for en sædvanlig Orwell's newspeak-term.

Uden at jeg af den grund skal tage stilling til det faktuelle i reformen.

Målet er at gøre den offentlige ydelse til et sammenligneligt markedsprodukt.

En. replik til Søren Nørbak. Skulle Den Alternative Velfærdskommission lide af begrebsforvirring som du skriver, fordi de forveksler liberalisme a la "den usynlige hånd" med centralistisk styring? Det er netop en overordnet pointe at der i regeringens politik siden 2001, i Strukturreformen og nu i kvalitetsreformen er indført mere bureaukrati. Altså at målsætningen om at indføre markedsregulering bliver til en form for "autoritær liberalisme" præget af formynderiog afpolitisering. For hvis mennesket skal være frit på markedsvilkår skal det jo være frit på en bestemt måde, og det kræver styring.
Begreber er historiske og til tider opstår der helt nye begrebskonstellationer som synes som absolutte modsætninger.

Til Randi Bruhn.
Grundlæggende er jeg enig med dig, begreber er historiske og ændre sig over tid. Når det er sagt så er fraværet af styring og regulering en af grundstenene i liberalisme.

VKO har indført mere bureaukrati og tilført flere resurser, end nogen anden regering i DKs historie. Det er absurd når Den Alternative Velfærdskommission mener at det er liberalisme.

Thomas Allen

Søren Nørbak.

"- Så nu er det en liberalistisk recept at indføre centralistisk styring og kontrol af den offentlige sektor? Jeg troede den liberalistiske recept betød at nedlægge den offentlige sektor og lade marked/den usynlige hånd ordne sagerne."

Det er fordi du helt overser forskellen mellem nyliberalismen og den klassiske liberalisme. Nyliberalismen anser ikke staten som en hindring for markedet, tværtimod den aktive garant for markedets interesser.
Og uanset hvad begrebernes betydninger nu engang er (jeg interesserer mig også meget for terminologien i debatten), så ændrer det IKKE på, at det er topstyring og bureaukratiske tiltag regeringen har indført.