Læsetid: 3 min.

Erasmus Mundus er med til at opruste de danske uddannelser

Få øjnene op for Erasmus Mundus, for det vil være ærgerligt for Danmark, at gå glip af at tiltrække gode hoveder
Debat
25. marts 2008

I den seneste tid er det europæiske eliteuddannelsesprogram Erasmus Mundus blevet fanget i et politisk stormvejr. Årsagen er en mangelfuld dansk lovgivning, der ikke er egnet til at spille sammen med resten af EU's uddannelseslovgivning. Den overordnede vision for Erasmus Mundus-programmet er at styrke universitetsuddannelserne i Europa og at gøre dem kendte og efterspurgte blandt studerende og forskere uden for Europa. Det skal være konkurrerecedygtigt med det amerikanske Fulbright-program og få de bedste hoveder i verden til også at rette deres blik mod Europa. Det er Europas uddannelsesflagskib, og EU har hvert år siden 2004 udvalgt 20-25 top-kvalificerede europæiske uddannelser. Der er særdeles stor konkurrence, men det er lykkedes for Københavns Universitet at bidrage med fem uddannelser.

Uddannelserne er særdeles populære. I år var der over 900 ansøgere til kun 40 stipendiefinansierede pladser på to eliteuddannelser indenfor skov- og naturforvaltning samt tropisk skovbrug ved det Biovidenskabelige Fakultet på KU. Det gør det muligt at tiltrække nogle af de dygtigste studerende fra hele verden. Der er adskillige 'straight A'-studerende fra lande i Afrika, Asien, Sydamerika og Nord-Amerika, som også klarer sig forbilledlig godt i det danske uddannelsessystem, selvom de har en helt anden kulturel bagage med sig. Da Erasmus Mundus-uddannelserne er baseret på eksisterende uddannelser, kommer elitekravene også de danske studerende til gavn. De udenlandske studerende beriger nemlig uddannelserne med deres engagement og dygtighed.

Hæver kvaliteten

Samtidig er Erasmus Mundus-uddannelserne med til at hæve niveauet i det danske universitetsmiljø. De bedste europæiske forsknings- og undervisningsmiljøer inden for de pågældende fagområder har slået sig sammen om at udvikle en uddannelse, hvor læringsmål og specialiseringer sammentænkes på tværs af uddannelsesforløb i forskellige lande. Hvor særskilte evalueringsprocedurer og kvalitetsudviklingsplaner sikrer fremdriften i en international uddannelseskontekst. Underviserne er ambitiøse med deres kurser, og i stedet for 'business as usual' ønsker de at nå niveauer som på Yale, Cambridge eller Harvard. Det kommer ikke kun internationale Erasmus Mundus-studerende til gode, men også de danske studerende, de læser sammen med. Erasmus Mundus-programmet gør det også muligt at tilbyde kurser, som ellers ikke ville blive udbudt i de danske universitetsmiljøer. Erasmus Mundus indeholder nemlig en stipendieordning, der kan bruges til at tiltrække udenlandske topforskere og -undervisere til Europa. I foråret 2008 kommer f.eks. en af verdens førende forskere i naturressourcekonflikter til Københavns Universitet for at undervise både danske og internationale studerende i konfliktløsningsmodeller. Dette er muliggjort af et Erasmus Mundus-stipendium og ordningens hastigt voksende renommé. Erasmus Mundus-uddannelserne opdeler altså ikke de studerende i A- og B-studerende, men er med til at hæve kvaliteten på de uddannelser og kurser, som danske studerende går på - og endda helt gratis. De Erasmus Mundus-studerende er desuden godt organiserede i en europæisk studenter- og alumniforening, der er globalt forankret. Det er ofte studerende, der ønsker en international karriere, og som aktivt bruger netværk til nå deres karrieremål. Det vil smitte positivt af på de danske studenterkollegaer, der med få klik med musen kan distribuere deres CV effektivt ud til potentielle kollegaer i FN eller Verdensbanken eller andre steder på det globale arbejdsmarked. Det er vores fromme ønske, at studerende såvel som Videnskabsministeriet vil få øjnene op for de kvaliteter, der ligger i Erasmus Mundus-uddannelserne og får tilpasset lovgivningen, så Danmark ikke hægter sig af det Europæiske uddannelsestog. Det vil være ærgerligt for regeringen, når den nu har erklærede intentioner om internationalisering af uddannelsesområdet og et indre marked for viden. Det vil være ærgerligt for de danske studerende, der higer efter uddannelser, som ruster dem til det internationale jobmarked. Og det vil være ærgerligt for Danmark, der går glip af at tiltrække gode hoveder.

Niels Strange er professor, Carsten Smith Olsen er lektor ph.d., Bo Jellesmark Thorsen er forskningschef og Finn Helles er professor. De er alle ansat ved Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Få øjnene op for Erasmus Mundus, for det vil være ærgerligt for Danmark, at gå glip af at tiltrække gode hoveder". At læse "sætninger" som denne er som at få hovedpine. Ufatteligt specielt, at noget der handler om uddannelse er formuleret så hjælpeløst!

Nu må nogen snart lære journalister at skrive rent og sætte komma. Er det kun dem, der fik 03 i dansk som bliver uddannet til journalist i dag? Hvem fanden er det der har lært dem at der skal komma overalt i sætninger, hvor der IKKE er pause? De har vist aldrig lært at læse op, og kan derfor ikke læse, ergo heller ikke skrive. Sådan skal den ovenstående sætning skrives rigtigt: "Få øjnene op for Erasmus Mundus, det vil nemlig være ærgerligt for Danmark, hvis vi går glip af en række gode hoveder" eller bedre: "Få øjnene op for Erasmus Mundus! Det vil nemlig være ærgerligt for Danmark, hvis vi går glip af en række gode hoveder."