Kommentar

Er Europa på vej mod en opsplitning imellem Øst og Vest?

EU burde engagere sig mere i Centralasien, for ellers mister de europæiske lande en oplagt mulighed for indflydelse på Irans udenrigspolitik. Dette må ikke ske - og Danmark kan spille en aktiv rolle for at forhindre det
Debat
19. marts 2008

Hvis ikke EU engagerer sig mere aktivt i nærområdernes mellemstatslige organisationer, kan det få store konsekvenser for enheden imellem Øst og Vest-Europa, samt for samarbejdet med Centralasien og den transkaukasiske region. Det kan dermed også få betydning for sikkerhedssituationen og for EU's energiforsyninger. Ydermere kan det manglende engagement betyde, at de Europæiske lande mister en oplagt mulighed for indflydelse på Irans udenrigspolitik. Dette må ikke ske og Danmark kan spille en aktiv rolle for at forhindre det.

Europa i Øst og Vest

Løbende udviklinger på den globale arena bliver ofte forbigået i nyhedsmedierne. På trods af de politiske udviklingers aktualitet og ofte store relevans, skaber de ikke forsider på samme måde som de mere umiddelbart opsigtsvækkende nyhedssager. Det så vi eksempelvis, da den første Europæiske Fællesskabs organisation (European Coal and Steel Community, ECSC) blev etableret. På trods af, at ECSC satte gang i den europæiske integration, forenede Vesteuropa og lagde grunden til en lang periode uden interstatslige krige i Europa, tiltrak den sig ikke stor mediebevågenhed. I dag er lignende organisationer aktive i udformningen af 'sikkerhedsarkitekturen' i Østeuropa, Centralasien og den transkaukasiske region. Det drejer sig bl.a. om den Kollektive Sikkerhedstraktats Organisation (CSTO) og Shanghai Samarbejde Organisation (SCO). På linje med EU, har CSTO og SCO til formål at bekæmpe international terrorisme og ekstremisme, illegal transport, handel med narkotika og våben, organiseret transnational kriminalitet samt illegal indvandring.

Men fordi medierne ikke har kastet sit undersøgende lys på disse to organisationer, er en europæiske debat om deres betydning udeblevet. Hvis dette fortsætter, kan det betyde, at EU mister en historiske chance for at påvirke udviklingen af CSTO og SCO samt bygge bro mellem Europa og Centralasien/Kaukasien. Den værst tænkelige konsekvens af dette ville være, at CSTO isoleres og udvikler sig til en ny Warszawa Pagt i Østeuropa og at Europa på ny bliver splittet imellem Øst og Vest, med potentielle følgevirkninger både for EU landendes sikkerhedssituation og energileverancer.

Ifølge generalmajor og senioranalytiker Karsten J. Møller (i en rapport fra DIIS) er CSTO en af flere organisationer som udfylder det sikkerhedspolitiske tomrum efter Sovjetunionens opløsning i december 1991. Således tjener CSTO som instrument for at genetablere Ruslands geopolitiske og militære position. Som sådan er det ikke noget hverken Danmark eller EU vil støtte. Men vi burde være interesseret i at samarbejde med, og søge indflydelse i SCO og CSTO, så disse ikke bliver isoleret som det var tilfældet med Warszawa Pagten.

Energileverancer

SCO er ydermere et vigtigt forum for samarbejde omkring energisikkerhed. Dette er interessant både for EU og Kina, som begge er interesserede i Centralasiens gas og olieresurser.

Erfaringerne fra OPEC har lært os, at et kartel for energiproducerende lande er yderst problematisk. Dette ville også være tilfældet i Centralasien. Men situationen vil værre endnu værre, hvis Kina får etableret en pagt med de olie- og naturgasproducerende lande i SCO. En sådan 'energiklub' er allerede på tegnebrættet. Hverken Danmark eller EU bør acceptere, at Kina monopoliserer institutionelle netværker med de lande, vi også skal købe energi af i fremtiden. SCO's betydning for politisk integration af IranSCO kan også spille en vigtig rolle i forhold til kontrollen med Iran, som er observatør i organisationen. SCO kan bidrage med strategier til politisk integration af Iran. F.eks. har Irans arbejde i SCO været mere ansvarligt end tilfældet er, når landet optræder i andre internationale forsamlinger. På sidste SCO-topmøde var præsident Ahmadinejad således meget fredsorienteret og ville hverken dæmonisere USA eller Israel i sine taler. Årsagen hertil skal formentlig søges i tilstedeværelsen af SCO's to permanente medlemmer af FN's sikkerhedsråd: Kina og Rusland. For at modstå det diplomatiske pres fra Vesten, har Iran brug for støtte fra Kina og Rusland. Denne støtte opnår landet ikke, hvis det viser sin radikale, ekstremistiske og militante side i SCO. Dette hjælper SCO til at fremstå som et antiekstremistisk forum, hvor Iran ikke vil risikere sin status. På den baggrund kan SCO som organisation bakke op om den ansvarlige udgave af Irans udenrigspolitik og fremme den internationale politiske i

En aktiv rolle

Overordnet set er der meget at hente - både for EU og Danmark - gennem kritisk dialog og samarbejde med de to organisationer. Specielt inden for Europas fremtidige økonomiske, politiske og militære udvikling. Og det er uacceptabelt at forestille sig en situation, hvor Europa sætter sig selv uden for indflydelse på områder af så stor betydning for vores fremtidige sikkerhed og stabilitet. Danmark er et land med tradition for samarbejde og dialog. Derfor burde Danmark kunne arbejde mere offensivt på den front. Med topeksperter som generalmajor Karsten J. Møller har Danmark et godt kendskab til Østeuropa, Centralasien og Transkaukasus. Og eftersom CSTO's generalsekretær, Nikolaj Bordyuzha, var ambassadør i Danmark i halvfemserne, har Danmark også de rette kontakter for brobygning mellem EU og CSTO/SCO.

Europa må ikke på ny blive delt i Øst og Vest. Forsikringen mod at dette sker, er, at der ikke træffes beslutninger om, eller foretages noget af væsentlig betydning i Europas nærområder uden EU's deltagelse. Her har Danmark måske en mission.

Timo Kivimäki er seniorforsker, NIAS - Nordisk Institut for Asienstudier, på Københavns Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her