Kronik

En film på 12 minutter om Koranen

Højrepopulisten Geert Wilders koranforhånende film har bragt Hollands regering i alvorlig knibe. Gode råd er der at hente hos John Stuart Mill, der filosofisk begrundede, hvorfor ytringsfrihedens rammer bør være de videst mulige
Foreløbig har der ikke været voldsomme reaktioner efter netpremieren på Geert Wilders koranforhånende kortfilm -Fitna-.

Foreløbig har der ikke været voldsomme reaktioner efter netpremieren på Geert Wilders koranforhånende kortfilm -Fitna-.

Fred Ernst

Debat
29. marts 2008

Der er to lejre i debatten om et muligt forbud imod Fitna, Geert Wilders film om Koranen. Den ene tager udgangspunkt i et principielt forsvar for ytringsfriheden som en grundlæggende rettighed i det liberale retssamfund. Uanset form, indhold og tone må alle have ret til at sige, skrive eller filme alt, hvad der passer dem. Dog kan en ytring, der krænker, opflammer til had eller opfordrer til vold under nøjere definerede omstændigheder, føre til retsforfølgelse. Men dette vil i givet fald altid først ske, efter at ytringen er faldet. Forbuddet mod censur er absolut.

Heroverfor står den pragmatiske lejr. Også her opfatter man ytringsfrihed som et væsentligt gode, men ikke for enhver pris. Hvis ytringsfrihed medfører, at andre fundamentale rettigheder krænkes, må den begrænses. Hvis valget står mellem hensynet til offentlig sikkerhed og retten til at udtrykke sig, må kollektivets interesser gå forud for individets. Fortalere for denne position er bl. a. fem fremtrædende hollandske muslimer, som i et indlæg i avisen NRC Handelsblad har opfordret statsminister Balkenende til at forbyde Wilders film. Samme ræsonnement lyder fra Irans regering, ifølge hvilken Fitna kan føre til sociale uroligheder, fordi den krænker muslimers rettigheder, i og med at Koranen for dem er hellig og ukrænkelig.

Mills definition

En mere fundamental diskussion af ytringsfrihedens grundlag kan muligvis vise en vej ud af dilemmaet. Et af de mest glødende forsvar for ytringsfriheden står at læse i den britiske filosof John Stuart Mills skrift fra 1859, On Liberty. I kapitel to hedder det: "Hvis hele menneskeheden minus én person havde samme holdning til et givent spørgsmål, ville menneskeheden ikke være mere berettiget til at lukke munden på denne ene person, end denne person ville være berettiget til at lukke munden på menneskeheden, hvis han havde magt til det (...). Det specifikt forkastelige ved at undertrykke en ytring er, at hele menneskearten dermed bliver berøvet noget. Både eftertiden og den eksisterende generation og i endnu højere grad de, som er uenige i ytringen, end de, som deler den."

Ifølge Mill har historien gang på gang vist, at navnlig mennesker, som hævder at tale eller handle i sandhedens navn, ofte af eftertiden bliver afsløret som ofre for vildfarelser. Derfor er der god grund til at være ydmyg, når man påberåber sig en højere sandhed. Kritik kan kun gavne sandheden. Dette er selve grundprincippet for videnskabelige fremskridt.

Tilfældet Wilders handler ikke om videnskabelig sandhed, men om religion. Al religion hviler som bekendt på tro, hvorfor man kan mene, at sandhed pr. definition ikke spiller nogen rolle her. Ikke desto mindre opererer religion med egne såkaldte 'trossandheder', men disse er ifølge Mill lige så fejlbarlige som alle andre påstande. Den blotte mulighed for, at religionskritik kan bidrage til større erkendelse, er i sig selv tilstrækkelig grund til at tillade den.

Resten af Mills argumentation lyder helt aktuel: Han hævder, at hans samtidige tilsyneladende ikke længere er overbeviste om sandheden af deres holdninger. De bygger derfor ikke længere retten til at beskytte en given (religiøs) opfattelse på en påstand om sandhed, men på en påstand om dens nytte for samfundet. Efter deres opfattelse kan det undertiden være nyttigt at forbyde kritik af bredt accepterede (religiøse) opfattelser - ikke for sandhedens skyld, men for fredens skyld. I sådanne tilfælde må regeringen påkalde sig et alment hensyn til beskyttelse af den offentlige orden.

Ytringen bør være tilladt

Anvender vi dette ræsonnement på Wilders film, kan den religionskritik, som den udtrykker, være sand eller berettiget, men for den hollandske regering er dette irrelevant. Spørgsmålet er alene, om denne kritik er til gavn for samfundet som helhed. Hvis den er skadelig snarere end gavnlig, må vi forbyde den. Men ifølge Mill forskyder vi så kun problemstillingen, for regeringen kan ikke ufejlbarligt afgøre, hvad der er sandt, eller hvorvidt noget er nyttigt eller skadeligt for samfundet. "Hvorvidt en given holdning er nyttig er selv et spørgsmål om holdning, der følgelig ligeså må være åben for diskussion som holdningen selv." Hensyn til nytte- eller skadevirkninger for samfundet kan derfor ikke påkaldes.

Uanset hvor overbevist man er om en ytrings 'alvorlige følger' og 'umoralske' eller 'gudsbespottelige' indhold, og uanset om den generelle offentlighed er enige i den bedømmelse, bør ytringen ifølge Mill være tilladt - ja, bør især i sådanne tilfælde være tilladt. For under sådanne omstændigheder er risikoen for at begå fejl og forårsage ofre størst. Følgelig kan hensynet til offentlighedens interesse, til moralen eller det hellige aldrig begrunde et forbud imod nogen ytring.

Men kan en ytrings tone være relevant? Bør holdninger kun udtrykkes i et 'besindigt' sprog? Ifølge Mill er det umuligt at sætte klare grænser her. Kunne kriteriet være, at ytringen ikke må krænke? Nej, for et hvilket som helst overbevisende og markant verbalt udfald vil altid kunne blive opfattet som stødende og urimeligt af dem, som mener noget andet.

Den tavse majoritet

For Mill var der dog en mere fundamental indvending. Ifølge ham er der absolut anstødelige måder at udtrykke sine holdninger på. Problemet er bare, at et forbud imod anstødelige ytringer næsten altid rammer mennesker, som er imod de etablerede meninger. Man har frihed til at håne og udtrykke intolerance over for tilhængere af minoritetssynspunkter, fordi man ved, at man har opbakning fra den (tavse) majoritet. Den enkelte må imidlertid frygte for sin sikkerhed, hvis han benytter sig af samme fremstillingsform, men uden bred støtte fra den offentlige mening - et relevant eksempel er her dæmoniseringen af Pim Fortuijn og dens fatale konsekvenser. En ytrings tone bør derfor heller ikke begrunde et forbud mod den.

Betyder det så, at der ikke slet ikke er begrænsninger for ytringsfriheden, hvis det står til Mill? Ikke helt. Mill tager et enkelt forbehold: Hvis omstændighederne er sådan, at den ytrede holdning kan blive direkte årsag til forbrydelser, så kan den ikke længere være omfattet af ytringsfriheden. Mill anfører et eksempel med en kornhandler: Aviser bør have ret til at skrive, at kornhandlere tager så høje priser, at de er skyld i, at de fattige sulter. Men så snart man udtrykker samme synspunkt over for en ophidset menneskemængde, der har taget opstilling foran en kornhandlers hus, bør man kunne straffes.

Problemet med Wilders film er, at vi i skrivende stund ikke ved, om kornhandlerens situation gælder. Alle scenarier om optøjer, terroraktioner og mennesker, der bliver lemlæstet eller dræbt, er spekulative. En yderligere komplicerende faktor er, at den nationale og internationale kontekst i globaliseringens epoke flyder sammen. Ikke desto mindre kan den blotte mulighed for negative konsekvenser ikke være et argument for at suspendere en fundamental rettighed. Det ville være at præmiere dem, som forsøger at skabe en atmosfære af frygt og terror, som eksempelvis stormuftien af Syrien, som har truet med et blodbad, hvis Fitna vises.

Force majeure-grunde

Kun hvis der er konkrete tegn på, at den offentlige orden i Holland risikerer at bryde sammen, og at ordensmagten ikke vil kunne kontrollere situationen, kan den grundlæggende ytringsfrihed suspenderes midlertidigt af force majeure-grunde. Eftersom dette ikke har vist sig at være tilfældet i denne sag, har den hollandske regering handlet rigtigt ved ikke at forbyde filmen.

Afgørende er det, at den hollandske regering nu offentligt erklærer, at offentliggørelse af uacceptable holdninger også er en essentiel del af den demokratiske retsorden, og at dette princip må forsvares til alle tider i et åbent samfund. Samtidig bør den også understrege, at muslimer i det hollandske samfund kan føle sig sikre på at nyde godt af statens beskyttelse under alle omstændigheder og opfordre dem til at benytte sig af deres forfatningsgivne rettigheder til at bekæmpe Wilders verbalt på alle mulige måder. Et selvbevidst svar fra muslimer, der bygger på argumenter og påviser tendentiøse sammenligninger og forvanskninger i Fitna, vil kunne skære Wilders projekt ned til naturlig størrelse: en 12 minutters film om Koranen.

© Trouw og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Gelijn Molier er lektor i filosofi på universitet i Leiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@Klok Due

er det kvindernes ligestilling du tænker på når du betegner saudi arabien som et velfungerende samfund. måske burde du tage på en dannelsesrejse derned.

den kulturrelativisme og leflen for islam du fremviser er nærmest at betegne som landsskadelig virksomhed og ifald dine meninger er repræsentative for ungdommen, er kalifatet en realitet i danmark inden for 30 år.

@Klok Due

videre skriver du at det er forbudt at tegne pædofeten i saudi arabien og hvorfor skulle vi blande os det.

det er da vende tingene på hovedet. kan du dokumentere at vesten har påtvunget nogle i saudi arabien at tegne noget som helst.

tværtimod ønskede muslimske stater at påtvinge os ikke at tegne.

din argumentation hænger ikke sammen

Lærke-Sofie Klok Due

Kim Vibe:
Om jeg begriber, at du føler dig så truet af islam, at du omtaler mine holdninger som moralsk slaphed, fordi jeg mener, man skal respektere hinanden! Og at sammenligne islam og nazisme med hinanden... Det forstår jeg simpelthen ikke. Nogle af dem udøver terror, javist, men er det virkeligt så omsiggribende, at man må 'forsvare' sig på den mest primitive måde? Og endda udsætte sig selv for endnu større terrorrisiko derved. Jeg synes, det er som at skyde sig selv i foden.
Hvad jeg kvalmes over, er mennesker, hvis synspunkter er så snævre, at man i den grad vil krænke andre mennesker, fordi man mener, man selv har de endegyldige og indiskutable svar.

Erik B.:
Jeg ville virkelig være flov, hvis jeg var dig. Selvfølgelig bør man udvise respekt for andre menneskers religion. Jeg kan naturligvis ikke tvinge dig, men apropos moralsk slaphed, så synes jeg godt nok, at din mening er et pragtfuldt eksempel på dette.

Otto Bismarck:
Set med mine øjne er Saudi Arabien ikke et velfungerende land. Men Larsen talte om 'destruktive og samfundsskadelige ideologier', og jeg ville blot pointere, at mange lande fungerer godt med sharia som lov, og altså dermed ikke er samfundsskadelig - for dem, selvfølgelig! For mig er kvindeundertrykkelse, stening osv. osv. ikke hvad man kan kalde at 'fungere', men giver det mig ret til at forsøge at ændre forholdende i deres land ved at krænke deres tro? Vi kan ikke blot lave et land og dets måde at leve på om - det er Irak et efterhånden velkendt eksempel på. Der er mange måder, man kan hjælpe et land på, men hvis de ikke selv er indstillede på det, så hjælper krig og krænkelser ikke.
Mine holdninger handler - STADIGVÆK - ikke om leflen for islam specifikt. Det handler om at jeg generelt synes, at det i DK er blevet i orden at sige alting på de mest uforskammede måder - vi har jo ytringsfrihed...

Hvor hænger min argumentation ikke sammen?

@Klok Due

det hænger ikke sammen når du argumenterer for at vesten ikke skal blande sig muslimske staters indre anliggende, og samtidig ser bort fra at muslimske stater faktisk ønskede at blande sig i danmarks indre anliggende under muhammedkrisen ved at forlange indskrænkninger i ytringsfriheden.

prøv at læse artiklen "islamisk angreb på ytringsfriheden"

Lasse Schmidt

Kære Lærke-Sofie,

Du kan lige så godt opgive. De herrer, du debatterer med, lider af et religiøst funderet had til islam, og de er ikke i stand til at se nuancer i spørgsmål, der involverer islam. You with them or against them.

For fleres vedkommende gælder også, at de er så kujonagtige, at de ikke skriver under eget navn, og der er begrundet mistanke om, at den samme person står bag flere af dem.

Alt i alt ... fuck it. Sad, but true.

Lærke-Sofie:

Hvis jeg i fuldt alvor fortalte dig at jeg tilbad julemanden, ville du heller ikke respektere min tro.

Men du ville sikkert hykle respekt helt automatisk.

Per Vadmand

Til din oplysning:

Jesus var ikke pædofil. Muhammed indgik derimod et giftermål med en lille pige (cirka ni år).

@Andersen

Muhammed blev gift med Ashia da hun var 6 år, og ægteskabet blev fuldbyrdet da hun var 9 år. Faktisk gav Ayatullah Khomeini udtryk for, at det det var iorden at have seksuelt samkvem med en 9 årig netop med henvisning til Asiha.

Klok Due,

Vi tegnede Muhammed. Er det at forsvare sig på den mest primitive måde?

Jeg må indrømme, at jeg finde på en del mere primitive svar end det.

Og nu er muslimernes terror kun et lillebitte problem?

Der døde flere mennesker 11. september end under 30 års borgerkrig i Nordirland. Der døde flere amerikanere den dag, end der døde albanere under kosovokrigen. Siden har der 10.873 muslimske terrorangreb på verdensplan. I bare marts måned i år 167 angreb med 847 dræbte som resultat. Et lille bitte problem?

Iøvrigt sammenlignede jeg ikke Nazisme og Islam, men påpegede det faktum, at ytringsfriheden ikke har været under samme pres siden
nazismen.

Og du anfører jo selv frygten for terror, som hovedmotivator for dit argument om denne udefinerbare respekt, som vi nu skal have presset ned over hovedet med vold.

Der er ting, der er værre end krig og terror, og det er at miste sin frihed. Den er vi faktisk, der er villige til at dø for. Og det er muligt, at du tror noget andet, memn det er den eneste grund til at vi har den.

Jeg kan forstå, at DU er skræmt og har ladet DIG kyse af de muslimske voldtrusler, men du skal ikke bede os andre om det samme.

Lærke-Sofie Klok Due

Otto Bismarck:
De blander sig i vores samfund, fordi vi har gjort dem vrede. Og hvis JP's hensigt var at teste ytringsfriheden, så er muslimernes reaktion da i hvert fald et hit for dem. Det er først EFTER, vi har krænket dem, at de har villet ændre på vores system. Og netop fordi du ikke mener, de har ret til at blande sig i vores samfund og dets love, så har vi vel heller ikke lov til at blande os i deres ?!

Lasse Schmidt:
Helt hyggeligt med en, der ikke er som dem, man ikke forstår ikke forstår en ;)

Erik B.:
Jo, jeg ville respektere din tro. Omend det naturligvis ville forekomme mig underligt, at du i dyb alvor tilbad en figur, hvis fiktive historie man kan følge. Du kan kalde det hykleri eller moralsk anstændighed. Jeg vælger det sidste, og Freud ville begrunde det med et eneste ord - superegoet.

Kim Vibe:
Ja, jeg mener, det er primitivt at kritisere islam ved blot at gøre noget, der i følge deres tro er ulovligt.
Og nej, jeg har aldrig ment, at muslimernes terror er et lille bitte problem! Jeg pointerer bare, at vi alt for ofte sætter lighedstegn mellem islam og terror. Hvilket i sagens natur går udover de 'normale' muslimer, hvilket jeg igen ikke mener, kan være rimeligt.

Du skriver som følger:
"...denne udefinerbare respekt, som vi nu skal have presset ned over hovedet med vold."

Og senere:
"Jeg kan forstå, at DU er skræmt og har ladet DIG kyse af de muslimske voldtrusler, men du skal ikke bede os andre om det samme."

Hvis du ikke gider at høre mine meninger, og ligefrem føler, at jeg presser dem ned over dit hoved (med vold endda), så forstår jeg simpelthen ikke, hvad du laver i debatforum ??

Frihed er for mig ikke at kunne sige hvad jeg vil og på hvilken måde, jeg vil. For mig følger der det annsvar, at man kan sige hvad man vil - men med den respekt og det ansvar, som jeg bliver ved at tale om!
Og en sidste ting: Jeg mener da ikke, at vi skal tale med respekt til og om hinanden, fordi jeg er underlagt selvcensur af frygt for islam! Hvad er da det for noget at tillægge mig?!

Lærke-Sofie,

Respekt er bare sådan et lidt fluffy udtryk.

Kan vi ikke komme lidt nærmere sagens kerne. Hvad er det vi ifølge dig ikke må ytre os om?

Ytringsfriheden er demokratiets fundament, og graden af ytringsfrihed defineres ved at tillade, de ytringer, vi hader mest. Så jeg gerne vide hvilke ytringer udover åbenbart Muhammed tegninger ikke er respektfulde nok til dig?

Lærke-Sofie Klok Due

Kim Vibe:
Det er da helt og aldeles utroligt, som jeg skal blive ved at gentage mig selv. Det handler ikke nær så meget om HVAD man siger, som HVORDAN man siger det !! Hvis JP havde behov for at kritisere noget ved islam, hvilket jeg fuldt ud forstår, hvis de havde, så er der mange måder at fremføre den kritik på. Men i og med at de genoptrykte tegningerne, så handlede det vel mere om bevidst krænkelse af islam frem for konstruktiv kritik.

Repetitio est mater doctrinea - repetition er lærdommens moder. Det er som om, jeg bliver ved og ved med at gentage mine holdninger, uden at I forstår dem. Enten er jeg utrolig dårlig til at formulere og forklare mig, eller også er I ganske enkelt vildumme. Jeg gider i hvert fald ikke debattere længere, når jeg skal blive ved at sige, jeg vægter ytringsfriheden ligeså højt som jer - blot at med den følger respekt og ansvar.

Det har været fornøjeligt at debattere med jer, men nu vil jeg finde nogle nye artikler at kommentere på. Vi kommer alligevel ikke længere i denne debat, idet vi tilsyneladende er fundamentalt uenige i om, hvorvidt man kan tillade sig at sige det, man vil sige, på lige den måde, man vil sige den på.

- Lærke-Sofie

Heinrich R. Jørgensen

Lærke-Sofie Klok Due:
"Det er som om, jeg bliver ved og ved med at gentage mine holdninger, uden at I forstår dem."

Hvis det er til nogen støtte, så er du ikke den eneste der har denne særprægede oplevelse når otto bismarck, jens og (nogle gange) Kim Vibe er på banen.

@Klok Due

så fordi muslimerne er blevet vrede over noget der er fuldt lovligt i danmark, er det iorden at de prøver at indskrænke vores ytringsfrihed. hvad giver dem jurisdiktion til det, er det vreden???

jeg troede det var dansk lov og ikke sharia der var gældende her til lands.

den eneste løsning er nok at vi optrapper hånen, spotten og latterliggørelsen og så håbe at de på et tidspunkt forstår det, men det er nok for meget at forvente, når man ser på udviklingen i muslimske tabersamfund.

Lærke-Sofoe.:
Jo, jeg ville respektere din tro. Omend det naturligvis ville forekomme mig underligt, at du i dyb alvor tilbad en figur, hvis fiktive historie man kan følge.

Jeg har jo ikke engang fortalt dig om Julemandsevangeliet og de 666 bud som vi Julemandstroende under trussel om evig tortur har pligt til at følge og ydermere udbrede til alverden, om nødvendigt med vold.

Du siger jo (ganske fornuftigt) at det er idioti at tro på julemanden. Gud ufortalt, er det også idioti at tro på koranen. Men hvis du respekterer en julemandstroende, hvem respekterer du så ikke?

Lad mig omformulere spørgsmålet: hvis du respekterer julemandstro, hvad respekterer du ikke?

Jeg mødt for første gang et kristent menneske da jeg var 17 år. Han troede på biblen; han var ikke skolastiker, han tog ikke bibllen ordret, men de overordnede linier, skabelsen, Adam og Eva, Jesus og Maria, det troede han på som en fisk tror på vand. Jeg havde mødt mange mennesker der sagde de troede på Gud, men det gik op for mig, at de enten løj eller bedrog sig selv. Det er først når man har mødt et rigtigt troende menneske, at det går op for en hvor gudløse vi er i Danmark.

Denne mand (min svigerfar) er et af de mennesker jeg nogensinde har mødt, som jeg respekterede mest. Han gjorde hvad han kunne for at gøre hvad han mente Jesus ville have ham til. Han kom fra et meget religiøst samfund, og alle i hans omgivelser gik meget op i det med kirke og den slags, men de overtrådte nærmest systematisk alt, hvad præsten prækede. En flok hyklere og farisæere, helt normale mennesker, med andre ord.

Men jeg har siden mødt mennesker som ham, der ikke troede på gud. Gud har ikke noget med det at gøre: et mennesker får respekt for sine handlinger ikke for sine ord.

Jeg gik desværre i den fælde at skrive 'julemandstroende' i stedet for 'julemandstro'. Jeg har aldrig prøvet at bilde min svigerfar andet ind, end at jeg anså hans tro på skabelsesberetningen som andet end det glade vanvid, det er min form for respekt.

Lærke-Sofie Klok Due,

Du har tilsyneladende ikke forstået hvad jeg skrev eller også har du bare ikke besværet dig med at læse det ordentligt igennem. Jeg skrev ikke, at du skulle tænke over hvem der fortjener respekt, og hvem der ikke gør
- Derimod skrev jeg, at du skulle tænke lidt overhvad, der fortjener respekt. For min pointe er jo netop, at mennesker altid fortjener respekt, så det her er ikke et spørgsmål om hvem: muslimer, nazister, fascister, nudister, komikere, hjemløse etc. - men om hvad. Dvs. hvilke ideologier, tankesæt, teorier etc. der fortjener din respekt - og det er vel altid værd at tænke over?!

Fortjener en ideologi ifølge hvilken kvinder kun er det halve værd af en mand din respekt? Jeg ved i al fald, at en sådan ideologi ingen respekt har hos mig. Ideologier der ikke betragter mennesker uanset køn, race, herkomst, status som lige for loven og ligestillet i alt fordi der grundlæggende ikke er nogen forskel, fordi begrebet "menneske" transcenderer alle kontingente omstændigheder, dem kan jeg ikke respektere og intet gør dem fortjent til respekt.

Jeg skrev i mit oprindelige indlæg:

Det er absolut hverken nødvendigt eller fornuftigt at respektere vanvittige ideologier, religioner og andre teorier og tankesystemer. Derimod bør man altid respektere andre mennesker uanset de har en holdning og et verdenssyn som er een inderligt imod.

Du synes ikke at være i stand til at foretage denne skelnen, men i princippet er det nøjagtig samme skelnen man foretager når man siger, "at man skal gå efter bolden, ikke manden" (det har intet at gøre med højreorientering som al Rashid insinuerer. Det er en generel etisk fordring der er forudsætningen for en fri debat og dermed demokratiet).

Dette implicerer overhovedet ikke, at vi med krig skal bekæmpe styret i Saudi Arabien som du er så begejstret for. Jeg er stærkt imod invasiv krigsførsel og mener, at Irakkrigen er en kæmpefejltagelse og at Vesten ikke kan trække sig hurtigt nok ud - det gælder også Afghanistan. Men det indebærer, at man verbalt tager afstand og er parat til at forsvare vores eget demokrati med alle de dertilhørende frihedsrettigheder, til det yderste af neglene. Når man som HuT fx deltager i spillet for at sabotere det og dermed ønsker at skabe en situation hvor modstanderne fremstår som mennesker imodsætning til spillere, så må man forsvare forsvare spillet, dvs. demokratiet. Vores allesammens eneste chance for en smule retfærdighed i denne evigt uretfærdige verden.

Due,

Jeg er da ked af, at jeg trætter dig, men det er måske fordi du formulerer dig utroligt upræcist om et emne, hvor præcision er afgørende.

Nu er det lige pludselig ikke respekt, det handler om, men måden og tonen i det, der bliver sagt. Det er stadig upræcist.

Heinrich,

Du har samme problem.

@Kim Vibe

"men det er måske fordi du formulerer dig utroligt upræcist om et emne"

Det er fodi Lærke-Sofie Klok Due udelukkende taler i abstraktioner, og omhylder disse i en tåge af masse plusord som eks. "respekt" og "ansvar". Hendes indlæg er totalt 'renset' for faktuelt indhold, og det gør at det at diskutere med hende føles som at skulle håndtere et vådt stykke håndsæbe.

Men hvis du har bemærket det så taler multikulturalisterne efterhånden mere og mere i abstraktioner og fjerner alle konkrete fakta fra deres visioner om fremtiden. Det har måske noget at gøre med, at begivenhederne i virkelighedens Danmark modsiger deres idelogi stort set hver dag, og at de derfor er nødt til at ty til denne metaforiske verden.

Jeg mener, Dues problem - udover at hun ikke evner at skelne mellem mennesker og synspunkter - måske kan være, at hun simpelthen ikke forstår meningen af ordet respekt. Slår man det op i NuDansk ordbog angives synonymerne: ÆREFRYGT, ÆRBØDIGHED, AGTELSE, ANSEELSE og REVERENS.

Jeg tvivler på, hun faktisk mener man skal nære ærefrygt og agtelse for menneskerettighedskrænkende ideologier og religioner, men det er unægteligt vanskeligt at se hvad hun egentlig mener, fordi hendes kommentarer er så fulde af selvmodsigelser.

Men iøvrigt tror jeg hun er forduftet ...

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Heinrich, Du har samme problem."

Du har ret i, at jeg ikke altid formår at udtrykke mig så klart som jeg gerne ville. Jeg har også beskæmmende mange sproglige fejl, og overser egne stavefejl i voldsomt stort omfang. Jeg tror, mange år udenfor Danmark, hvor jeg ikke har brugt dansk (og slet ikke på skrift), har sat meget tydelige spor.

Bortset herfra, mener jeg dog , at jeg generelt undgår at rode unødigt rundt i begreberne. Jeg tror nærmere, at vi har vidt forskellige forudsætninger uddannelsesmæssigt, erfaringsmæssigt og holdningsmæssigt, og at vi derfor alt for ofte misforstår hinanden.

Det ville også forklare det mærkværdige fænomen, at jeg ingen problemer har med at læse og forstå hvad Lærke-Sofie Klok Due har skrevet. Teoretisk kan det vel ikke afvises, at to begrebsforvirrede personer kan forstå hinanden, men jeg tror det næppe :-)

Heinrich,

Det er jo heller ikke fordi, vi ikke kan forstå, hvad i mener. I bruger bare nogle meget generelle vendinger om ting, der netop kræver præcision, såfremt der skal være noget substans i argumentationen.

Der er ikke meget substans i respekt. Man kan ikke lovgive, straffe og dermed begrænse ytringsfriheden på et så løst grundlag. Det handler mere om smag.

Hvordan viser man fanatisk religiøse handlinger på en "ordentlige måde"?

Det er vist altid svært at vise forbrydelser på en "ordentlige måde", idet selve forbrydelsen i sig selv ikke er særlig ordentlig eller pæn.

Wilders film Fitna sætter fokus på religiøs fanatisme og det religiøs fanatisme kan gøre ved mennesker og samfund. Det hæslige ved den film er ikke måden filmen er lavet på, men det filmen sætter fokus på: nemlig religiøs fanatisme - og det er der meget af efterhånden. Det er ikke Geert Wilders der begår forbrydelser i en religions navn, det er dem der blev vist i Fitna filmen, der gjorde det. Dem der halshukkede, piskede, slog og sparkede andre mennesker p.g.a. religiøse præferencer. Det er som sagt ikke let at lave en pæn film om overgreb, vold og mord. Hvilket jeg heller ikke mener at Wilders skulle have gjort. Han skal vise noget af det der faktisk sker i Europa og i verden i dag. Der mangler mere fokus på det problem, for vi skal også tænke på at skabe et frit samfund for vores børn og børnebørn.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe,

Du forventer vel ikke, at jeg skal tage tråden op hvor Lærke-Sofie Klok Due slap?

Jeg har på intet tidspunkt skrevet indlæg i denne tråd, der handlede om artiklens tema, men har blot kommentaret lidt pist og pist.

"Fitna" er mig inderligt ligegyldig, og hvad jeg har at sige om dette emne, har jeg skrevet i tidligere tråde.

PH. Tak for din respons.
Du skriver: "selvfølgelig kan de fleste individer opfatte og tolke kompleksitet, uanset partifarve. Spørgsmålet er om man har viljen til det. "
Finder du Wilders har evnen og viljen til dette ?
Udgangspunktet for denne blog var Wilders film. Syntes du hans film dæmoniserer Islam eller giver den derimod et nuanceret billede af samme?

Morten Andersen:

"Finder du Wilders har evnen og viljen til dette ?
Udgangspunktet for denne blog var Wilders film. Syntes du hans film dæmoniserer Islam eller giver den derimod et nuanceret billede af samme?"

Jeg troede islam var en fredselskende religion indtil jeg så Wilders film, så ja, filmen har givet mig et nuanceret billed af islam!

Gespenst. Tak for din replik.
Hvis du også har brug for at få et mere nuanceret billede af f.eks. jødedommen kan du se "Den evige jøde". God fornøjelse.

Jacob Schmidt-Rasmussen
Tak for galden - hjalp det ?

Sider