Kommentar

Folkeskolen svigter indvandrerbørn

'Det danske samfund har overhovedet ikke svigtet', lød statsministerens ord efter urolighederne, men indvandrernes efterkommere udsættes for nøjagtig de samme uretfærdigheder og krænkelser, som i skolen tidligere er overgået børn fra arbejderklassen
Skolearbejde i dag er mindre udenadslæren og mere opgave- og problemløsning, end det var tidligere. At pålægge børn, som har det svært, at udføre dette arbejde uden professionel voksenhjælp er at svigte disse børn på en ualmindelig grusom måde, mener Finn Held. Han mener, at folkeskolen svigter indvandrerbørnene på samme måde, som skolen i gamle dage svigtede arbejderklassens børn.

Skolearbejde i dag er mindre udenadslæren og mere opgave- og problemløsning, end det var tidligere. At pålægge børn, som har det svært, at udføre dette arbejde uden professionel voksenhjælp er at svigte disse børn på en ualmindelig grusom måde, mener Finn Held. Han mener, at folkeskolen svigter indvandrerbørnene på samme måde, som skolen i gamle dage svigtede arbejderklassens børn.

Tariq Mikkel Khan

10. marts 2008

"Det er de unges ansvar og forældrenes ansvar. Det danske samfund har overhovedet ikke svigtet," erklærede statsministeren, da han blev konfronteret med spørgsmål om skyld og ansvar i forbindelse med serien af brandstiftelser og ødelæggelser, hvor mange af gerningsmændene var fra indvandrerfamilier, alle meget unge, nogle af dem børn under den kriminelle lavalder.

Har samfundet overhovedet ikke svigtet?

Informations reportage Brændpunkt Kalundborg (Refleks den 23.-24. februar) antyder mulige sammenhænge mellem de unges tilsyneladende meningsløse ødelæggelser og deres oplevelse af at blive uretfærdigt behandlet i det danske samfund. En af beretningerne leverer faktisk et detaljeret materiale til påvisning af samfundsmæssige svigt af systematisk karakter - svigt, som upåtalt har fundet sted i årevis, og som efter al sandsynlighed - dag efter dag og time efter time - finder sted på størstedelen af danske skoler. Med konsekvenser, som alle er enige om at beklage. Det kommer her:

Claus Bülow er skoleinspektør for Skolen på Herredsåsen i Kalundborg, hvor en lille gruppe drenge har brændt bænke og skure af og smidt brosten efter brandbiler, og hvor "alle kender til at føle sig uretfærdigt behandlet".

Claus Bülow fortæller, at de på skolen har kunnet mærke, at det er gået den forkerte vej med integrationen: Der er blevet gravet flere grøfter, end der er bygget broer. Han mener, at man er nødt til at forstå uroen i en større sammenhæng end bare Muhammed-tegninger og enkelte hændelser med politiet: Problemet ligger i en følelse af ikke at slå til og ikke at kunne klare sig i skolen. Indvandrer- og flygtningebørn er stillet ulig danske børn, der har begreber, sprog og en 'historie', som de andre først skal til at tilegne sig.

Skoleinspektøren er åbenbart ikke uenig med statsministeren: De unge har det svært, men så må de knokle noget mere - og det gør de ikke. Skolen sørger endda for ekstra timer i dansk og for lektiehjælp efter skoletid. Men det synes ikke at interessere drengene. De vil hellere lege.

Skoleinspektøren ved, at nogen forældre gerne vil hjælpe børnene med lektier, men det kan være svært i en familie med seks børn hjemme. Mange af børnene kommer i øvrigt fra familier med alvorlige problemer, fortæller han: "Nogle af dem er vokset op med forældre, der er psykisk syge på grund af traumer fra krig og flugt, og de fleste af forældrene magter ikke opgaven at tage sig af børnene uden støtte udefra".

Skoleinspektøren er uden tvivl et ordentligt menneske og en ansvarsfuld skoleleder. Hvad gør han så galt? Hvor er det, han svigter, uden han selv er klar over det? Nøjagtig som landets øvrige skoleledere.

En grusom måde

Lad os tage udgangspunkt i det lille uskyldigt udseende ord lektier. Kan det ord gøre en forskel?

Lektier har været knyttet til al form for skolegang i over 200 år. Oprindelig var en lektie en tekst, eleverne skulle læse og lære udenad til brug for overhøring i skolen. Senere blev lektielæsningen lagt uden for undervisningstiden, som så blev brugt til overhøring i lektierne.

Den opdragelsesmæssige betydning af lektier har altid været overordnet den undervisningsmæssige. Eleven skulle demonstrere vilje til pligtopfyldelse og lydighed.

I dag er lektier ensbetydende med hjemmearbejde, dvs. skolearbejde pålagt af læreren til udførelse uden for skoletiden. Fortiden er flyttet med: Eleven skal - enten han/hun magter det eller ej - lave sine lektier for at undgå lærerens misbilligelse. Det nye er, at barnets forældre også risikerer at blive mødt af misbilligelse fra samfundets side.

Skolearbejde i dag er mindre udenadslæren og mere opgave- og problemløsning. At pålægge børn, som har det svært, at udføre dette arbejde uden professionel voksenhjælp er at svigte disse børn på en ualmindelig grusom måde. Ikke blot formår børnene ikke at udføre det, de har fået pålagt, men i timerne derefter må de tavse eller vrøvlende og under lærerens bebrejdende blik stå til ansvar i klassen sammen med de børn, som uden større besvær har løst opgaverne derhjemme - med eller uden hjælp fra far og mor.

Hvordan kan det gå til, at lærere og skoleledere er ude af stand til at forstå den ydmygelse, disse børn tvinges ind i - ikke en enkelt gang, men time efter time, dag efter dag, år efter år - indtil det endelig slutter, og 9-10 års skoletid er forbi? Hvad skal der til for at få blandt andet skoleinspektør Claus Bülow til at forstå, at med tilbuddet om lektiehjælp føjer han blot hån til den skade, der er sket med påbuddet om lektier?

Uhellig alliance

Indvandrere og deres efterkommere har på forhånd tabt over for den uhellige alliance, der over generationer er indgået mellem folkeskolens lærere og de bogligt veltilpassede og velbjergede forældre.

Indvandrernes efterkommere udsættes for nøjagtigt de samme uretfærdigheder og krænkelser, som i skolen er overgået børn fra arbejderklassen, børn af enlige forældre eller i øvrigt forældre, som har svært ved at klare alt det, andre forældre har så let ved.

Forældre og børn må lide forfærdeligt ved denne situation. De må selv kunne se, at de ikke slår til, men de mangler forudsætninger for at kunne indse, at de vilkår, skolen byder dem, direkte krænker rettigheder, som tilkommer både barn og forældre efter dansk lovgivning. Her tænker jeg på skolelovens bestemmelse om, at undervisningen skal tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, men også på, at netop området lektier ikke er lovligt eller tjenstligt reguleret og derfor giver mulighed for overgreb af et ubeskriveligt omfang.

Der står intet om lektier i folkeskoleloven eller i andre statslige bestemmelser og vejledninger. Lektier er i hvert tilfælde den enkelte lærers eget påfund. Hvor har lærerne det så fra? Fra fortiden. Lærerne er socialiserede ind i lærerrollen fra de selv gik i skole.

Lektierne i nutidens skole er et tegn på skolesystemets urokkelighed, lærerstandens forstokkethed og på en katastrofal mangel på tilpasning til det moderne samfund.

Når forældre indmelder deres barn i folkeskolen, skal de ikke afgive løfte om at læse lektier med barnet. Det ville være i strid med selve forudsætningen for folkeskolen, som er for alle forældre og alle børn. Grundlovens skoleparagraf handler netop om, at det enkelte barn har ret til undervisning i folkeskolen, som er gratis for forældrene, og som for barnet betyder en ret til at få professionel hjælp og støtte til at lære det, det er nødvendigt at få lært for at kunne klare sig i det danske samfund.

Finn Held er cand.pæd. og fagbogsforfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Finn Held har kæmpet mod lektier i en menneskealder. Nu brænder man skoler af. Finn Held har forklaringen: Lektier. Løsningen er altså nul lektier. Folkeskolen står med ansvaret for ildspåsættelserne, havde den bare ladet være med at give lektier for så. Altså slut med blækregning hurra og vi får fred og fordragelighed.

Da Ulla Tørnæs tiltrådte som undervisningsminister i 2001, var en af hendes allerførste handlinger at afskaffe modersmålsundervisningen, stik imod alle erfaringer og råd fra fagkundskaben. Sådan har regeringens politik på allle områder der berører indvandrere fremdeles været lige siden.

Heinrich R. Jørgensen

Enhver god skåltale til folkestyrets hæder vil nævne "ligeværd".

Når vi folkeskolen praktiserer vores principper om ligeværd, ved at lade som om at eleverne har lige vilkår og forudsætninger, og derfor kan behandles ensartet, bl.a. mht. hjemmearbejde, så vil det uvægerligt medføre, at eleverne finder ud af, at de bestemt ikke er ligeværdige.

De, der tilhører del store andel af eleverne der tydeligst befinder sig blandt de mindst egnede, vil næppe blive de fremmeste fortalere for vores folkestyres fortræffeligheder, og særligt ikke illusionen om ligeværd.

Jeg giver Finn Held ret. Nå vi allerede i grundskolen får stemplet en stor del af en årgang som mindreværdige, så har vi skabt et unødigt problem for os selv: endnu en årgang med mange utilpassede mennesker, som på mange måder vil demonstrere deres foragt og utilfredshed med et løgnagtigt folkestyre, som ikke gav dem en rimelig og værdig chance.

Hmm - pigerne på billedet holder sig pænt i baggrunden, som det sig hør og bør i de kredse, men hvorfor har de ikke slør på?

Artiklen når ja, det er samfundtes skyld, den væmmelige VKO-regerings skyld, ja og så de fede kapitalisters skyld!

Hvis vi helt stopper med at sætte krav eller forventninger til de muslimske indvadrere, så skal integrationen nok komme til at lykkes!

PisaEtnisk undersøgelser fra Rockwool har gentagne gange dokumenteret, at danske elevers faglige udbytte forringes, når over 50 % af deres klassekammerater har deres oprindelse i 3.verdens lande.

Fokus har så udelukkende været på de etniske elever, men hvilke socialgrupper leverer danske børn til ghettoskolerne? Er forældrene, til de danske børn der udgør 2-50% af de danske elever på en ghettoskole, medlemmer af den kreative klasse? de anstændige? de med globalt udsyn? etc.

Næppe.

- og disse omkostninger er ikke begrænset til folkeskolen.

Her har vi sandsynligvis også forklaringen på, at de humane og anstændige hidtil har ment, at Danmark kunne løfte den multikulturelle opgave. De humane og anstændige har med behændighed navigeret uden om de omkostninger der fulgte med og trygt overladt det til den danske underklasse at betale regningen.

Hvis vi fra 1983 havde haft brugerbetaling for anstændighed, så var de anstændige gjort bekendt med de omkostninger der fulgte med den stigende indvandring fra den 3.verden - bl.a. ved at skulle leverer afkom til ghettoskolerne. Spørgsmålet er, om de pågældende havde bibeholdt deres anstændighed under de vilkår? Om vi var havnet i den situation vi står i i dag?

Problemerne er nu vokset til et omfang, hvor muligheden for lukke øjne og ører for indvandringens omkostninger ikke længere er mulig - selv hvis man bor i en "kreativ lomme" uden ghettoproblemer - hvis vi på blot mellemlangt sigt skal bibeholde nogle af de kvaliteter som vi tidligere hægede om i dette land.

Finn Held skriver at lektier er årsagen til ilden og balladen, andre mener det er afskaffelsen af modersmålsundervisningen, ja en skriver at eleverne stemples som mindreværdige i grundskolen. Gud ved hvor mange af disse inclusive Finn Held der i praksis har undervist eller i længere tid opholdt sig på en skole med mange eller blot nogle indvandrere. I Københavns Kommune hvor der har været brand, er modersmålsundervisningen IKKE afskaffet endnu, så det kan altså ikke her være årsagen. Lektiehjælp er en hån mod eleverne skriver Finn Held, jamen ved Finn Held hvordan de fleste lektiehjælpsaktiviteter foregår ? Det er jo langt mere hygge og ro og muligheder for forskellige aktiviteter, der intet har med lektier at gøre. Når så mange elever elsker at være i lektiecafeerne er det fordi de ikke har en chance for ro hjemme med masser af søskende, sure pligter ( jo det er især piger der kan lide at komme der) og lidt samvær med kammerater.
Det er en hån mod de lærere, der kæmper en brav kamp for at give undervisning på skolen, at de skal hænges ud som nogle der stempler indvandrerelever som tabere. Men hvis man tror at det er en nem opgave og at problemerne blot bliver løst, hvis man laver et par smarte tiltag og fjerner lektierne så er man i sandhed naiv. Gid det var så nemt. Lektier er øvrigt i høj grad det masser af indvandreforældre spørger om, og de kan ikke forstå at deres børn ikke skal sidde hjemme og terpe. Som lærer skal man hele tiden begrunde hvorfor eleverne IKKE har lektier for. Mange etniske friskoler har en vis succes og en jernhård disciplin. Er det det der skal til ??

Dorte Sørensen

Hvad er løsningen på at give alle vore nye indbyggere og deres børn en god oplevelse af det danske samfund.
Skulle det ikke være emnet, . I stedet for som Fogh Rasmussen, der fra lægger sig al ansvar og giver børne og forældrene hele skylden.
Det minder forøvrigt om debatten om det manglende antal kvinder i erhvervsbestyrelserne, hvor mange mener at det alene er kvindernes egen skyld.

Men hvad gør samfundet for at få alle med.
Nogle skoler forsøger at ældre elever læser og regner med de mindre.
Andre skoler eller fritidsordninger giver lektiehjælp.
Mon nogle skoler stadig har fleksible timer så læreren kan fortsætte og gøre ting færdige eller lade børne slippe hutigere ud hvis det er det der behøves.
Giv lærerne frihed og ha´tillid til lærerne. Det er trods alt dem der er uddannet til at undervise.

jamen hvorfor dog nøjes med at afskaffe lektier. det var da meget bedre at afskaffe skolen som sådan, hvis de stakkels kulturberigere og deres afkom føler sig så krænkede og ydmygede at de ser sig nødsaget til at brænde lortet ned

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:

"Gud ved hvor mange af disse inclusive Finn Held der i praksis har undervist eller i længere tid opholdt sig på en skole med mange eller blot nogle indvandrere."

Tak for dit gode indlæg.

Du kommenterer bl.a. mine kommentarer i denne tråd - du har aldeles ret i ovenstående antagelse - jeg er f.eks. ikke underviser overhovedet.

Bemærk dog, at mine tidligere kommentar vedr. hjemmearbejde, forstået som arbejde som eleven forventes selvstændigt at udføre hjemme, og som siden vil blive brugt aktivt (f.eks. evalueret) i skoletiden. Dér mener jeg, at mange elever risikerer at blive tabere.

Jeg har intet mod lektier, såfremt det:
1) er et tilbud til elever om at lære mere end hvad der behandles i skoletiden, eller
2) det sikres, at alle elever har en reel mulighed for udføre det, og støttes i det.

Mvh

Nu er der jo ikke nogen, der har bedt de stakkels invandrerbørns forældre om at bosætte sig i dette ubarmhjertige land, hvor der slet ikke stilles velmenende hjælpere til rådighed. F.eks. har vi jo næsten ingen pædagoger i Danmark, ingen mulighed for krisehjælp, ingen specialklasser i skolen, slet ikke noget af alt det rare, der findes i indvandrernes hjemlande.
Jeg tror ikke, at den klynkekultur, som artiklens pædagog går ind for, gavner andre end behandlerne og deres jobsikkerhed. Min erfaring med pædagoger gennem mange år er, at deres filosofier og empatiske evner er til 7 med pil nedad.

Underligt at vietnamesere, tamiler, iranere og mange andre indvandrergrupper har klaret sig så udmærket og er blevet positive bidragydere i det danske samfund. De har da både haft lektier for og har stået over for den samme mangel på baggrundsviden som Finn Held mener er årsag til arabiske muslimers dårlige integration og success i uddannelsessystemet.

Folkeskolen og politikere har svigtet ved ikke at stille krav til flere indvandrerforældre om at lære dansk sprog. Det betaler børnene for nu.

Børnene er ofre for de manglende krav til forældre. Børnene har ikke fået en god og ordentlig skolekultur med hjemmefra - det har politikere ikke krævet af dem og det har folkeskolen heller ikke. Børnene har ingen støtte kunnet få hjemmefra. Der skal altså stilles større krav om at forældre lærer dansk og at de evt. får færre børn, så de bedre kan lære de børn, de har, bedre dansk.

Dansk sprog skal være et krav til alle forældre. Hvis de ikke ønsker at lære dansk og om dansk kultur, hører de måske ikke til i Danmark. Så er det måske bedre at de finder et land med en anden kultur og sprog, der passer bedre til deres værdier og ønsker.

Den bedste måde forældre kan hjælpe sine børn på er ved at dygtiggøre sig selv, så de kan støtte egne børn både fagligt og socialt - hjælpe sine børn med at blive danske borgere.

Skolelærer skal kunne stille krav til forældre om at bakke børn op med lektier, sprog og med at få en god skoleforståelse. Skolekulturen starter i hjemmet.

Jeg savner mere magt til folkeskolelærere. At de kan forvente at elevernes forældre er loyale mod både lærere og folkeskolen og Danmark. Hvis forældre er loyale og vil skolen og den danske kultur og samfund det godt, så bliver børnene det også, og så vil børnene også skolen og den danske kultur det godt.

Mange forældre - og børn - bør vise langt større ansvarlighed og god vilje overfor folkeskolen og egen læring end de gør i dag.

Stil større krav til forældre om at hjælpe og støtte sine børn til at blive danske borgere.

Hvis Finn Helds holdninger vinder indpas i Folkeskolen vil der givet være endnu flere forældre der melder deres børn ud af folkeskolen og i privatskoler i stedet for. Mange forældre ønsker ikke en slap og pivet skole, men en skole, hvor der forventes faglig kunnen og hvor der er stolthed omkring det at lære og blive dygtigere. Vi lever ikke kun i en dansk landsby mere. Vi lever i en globaliseret verden med krav om at kunne navigere ikke bare i Danmark men i hele verden.

Indtil nu går 13 % af samtlige elever i Danmark i privat- og friskoler. Flere vil følge efter, hvis folkeskolen vælger så lav en fællesnævner som Finn Held giver udtryk for.

Kræv mere af indvandrerforældre - og andre forældre - ellers bliver deres børn tabere på sigt. Forvent mere af forældre og hjælp dermed børnene både fagligt og hvad indstilling angår.

Hvorfor bruge mange ord på noget kort:

ISLAM ER UFORENELIG MED DANSK KULTUR!

Gennem de sidste 10 år har vi tydeligere og tydeligere set den islamiske kultur:

Provokationer,
voldshandlinger,
gruppeoverfald,
knivstikkerier,
knivdrab,
skyderier,
dagpengesvindel,
flerkoneri,
krav på krav om etnisk uligestilling,
krav om respekt for islams intolerance,
manglende respekt for danske samfundsværdier,
manglende respekt for dansk lov og samfund
afbrænding af biler, skure, containere, campingvogne,
institutioner, skoler, m.m.
(angiveligt som hævn for politiets adfærd, for “krænkelser” og for muhammedtegninger).

Denne kulturberigelse vil jeg gerne undvære!

Dorte Sørensen

Undskyld men jeg bliver hel dårlig, når jeg læser mange af disse indlæg.
Er Danmark virkeligt blevet et så koldt og kynisk land, hvor dialog og tolerance er fyord.

Lektier kan være mange ting, lige fra et helvede til noget man faktisk holder af. At læse op for sine forældre er noget de fleste børn elsker og det er en uvurderlig indsats forældrene gør ved at LYTTE til deres børns oplæsning.. Hvis de altså har tiden og i mange indvandrerhjem roen. Men lektier kan naturligvis også være et helvede, som gør skolegangen til en plage. Dette fører selvfølgelig ikke noget godt med sig og den fornuftige lærer gør det jo heller ikke.
Skolens undervisning skal naturligvis ikke baseres på at man undervises hjemme, men den kan ikke eller har svært ved at blive succesfyldt hvis forældrene ikke interesser sig for deres børn skolegang, socialt, fagligt og dagligt.
Jeg kender masser af børn med indvandrerbaggrund som klarer sig vældig godt i skolen og andre der ikke gør, blandt de sidste er der ofte så mange sociale, psykiske og familiære problemer at en evt. modersmåls-undervisning aldrig har været effektueret og lektier er et ukendt fænomen.
Kom med nogle virkelige bud på, hvad man skal gøre i stedet for snuptagsforklaringer og ditto løsninger.

Dorthe Sørensen:

"Undskyld men jeg bliver hel dårlig, når jeg læser mange af disse indlæg.
Er Danmark virkeligt blevet et så koldt og kynisk land, hvor dialog og tolerance er fyord."

Spørg de tolerante og moderate muslimer!

Dorte Sørensen
"Undskyld men jeg bliver hel dårlig, når jeg læser mange af disse indlæg.
Er Danmark virkeligt blevet et så koldt og kynisk land, hvor dialog og tolerance er fyord."

Det tror jeg ikke, at Danmark nødvendigvis er blevet sådan. Hellere er det, at folk som havde lignende utolerante synspunkter i tiden før internet og blogs, fyrede deres meninger af kun privat eller i drukrus på værtshuse og lignende.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:

"Kom med nogle virkelige bud på, hvad man skal gøre i stedet for snuptagsforklaringer og ditto løsninger. "

Man skal vel gøre, det du og dine kolleger allerede gør, og som du har beskrevet ovenfor.

1) Desuden er heldagsskoler nok værd at overveje, i det mindste for nogle børn.
2) Flere muligheder for e-læring, hvor eleverne kan få repeteret og øvet sig, særligt på områder hvor de er svage, og hvor elever (og evt. lærere og forældre) kan få vurderet deres aktuelle formåen.

For god ordens skyld skal nævnes, at jeg ikke anser problemet for isoleret til indvandrerbørn, men er et generelt problem.

Diverse racistiske indlæg i denne debat indikeret vel meget tydeligt, at mange etniske danske børn må have det meget vanskeligt i deres skoleforløb, og tydeligvist som (fysisk) voksne føler sig udstødt af det nationale fællesskab baseret på grundlov, folkestyre, retsstat m.v., vi andre værdsætter og er en del af.

Mvh

Hold da kæft for en gang stupide og selvretfærdige kommentarer - men det var jo efterhånden at vente i dette forum, hvor fakta er så uvelkomne.

Og et af de fakta er, at Bertel Hårder i sine år som undervisningsminister er i fuld gang med at ødelægge alt det, som folk med forstand på skolepolitik og pædagogik (Hårder har aldrig gået i skole, menn fået hjemmeundervisdning) har bygget op gennem generationer.

Men sådan er det blevet i Danmark i dag: Hvis nogen, som Finn Held, tillader sig at rokke det mindste ved de bekvemmelighedsfascistiske fordomme, så bliver der taget hul på injurierne.

Tak herfra til Held for en saglig og velorienteret artikel, der viser veje frem i stedet for bare at brøle Espersenernes evige mantra: STRAF! STRAF! STRAF!

"Hvor er det, han svigter, uden han selv er klar over det? Nøjagtig som landets øvrige skoleledere." Virkelig en "pæn" kommentar om Claus Bülow, hvor han sammen med de øvrige skoleinspektører nedgøres til et uvidende fjols.
Eller: "lærerstandens forstokkethed og på en katastrofal mangel på tilpasning til det moderne samfund. " , her bliver der skam ikke skåret over en kam, vel Per Vadmand.
Jeg gentager Finn Held er en højrøvet nar. Saglig og velorienteret artikel, jeg griner min røv i laser. Og hvor er det, der forlanges STRAF,STRAF, STRAF?

200 år. Hvad blev der af:
Når menneskene er blevet oplyste,
skal jordens befolkning bestå af lutter Kejsere/Kejserinder og lyse af menneskelig storhed.
Afskaf ikke Kejseren, gør alle til kejsere.
I Danmark fødes der ikke børn, men små gudeprinser/ gudeprinsser.
Alice, vågn op, du drømmer.

Selvfølgelig er folkeskolen ikke uangribelig, selvfølgelig findes der dårlige, håbløse og rædselsfulde lærere, selvfølgelig er integrationen i folkeskolen fyldt med fejl og fejltagelser, men er Finn Held,når han anfører lærerstan-dens forstokkethed ikke selv et godt eksempel på forstokkethed, ved at fastholde ét forhold i skolen som årsag til de sidste ugers bål og ballade. Lektielæsning har stået på Finn Helds hadeliste i al den tid jeg kan huske, men at det skulle være ÅRSAGEN til uroen, må da vist være en temmelig forsimplet forklaring.
I familier, hvor faderen er forsvundet, moderen analfabet, onklen periodevis overhoved og børnene overladt til sig selv,er lektier en utopi. Det er sådanne ulykkelige forhold masser af de forstokkede lærere har at gøre med hver dag.
Børn der ikke kommer i skole, børn ikke får mad, børn der bankes og mistrives. Og det er ikke indvandrerbørn allesammen. Der er masser af etnisk danske børn der har det ad helvede til. Tror Finn Held virkelig en elev, hvis mor drikker som et hul i jorden eller hvis far er forsvundet har tid til at tænke på lektier?
Finn Held er et idealisktisk menneske, men hans gode intentioner flytter meget lidt i en virkelighed som er langt barskere.
Til dato har man forsøgt forskellige initiativer, men ikke løst de store problemer med de familier der er rigtig langt ude.
Noget er der dog sket, en undersøgelse viste for nylig at efterkommere af indvandrere nu ligger lidt højere end etnisk danske unge, når det det gælder uddannelsessøgning. Der er altså alligevel nogle der har lært lektien.

Det er et problem at børnene ikke får lov at lære i deres eget tempo. De fleste børn er faktisk videbegærlige og nysgerrige og vil gerne lære når de starter i skolen. Det hører op når de gang på gang oplever nederlag. Får de ikke den tid de skal bruge til at tilegne sig viden i eget tempo får de store huller som siden giver problemer, for båndet kører bare videre. De lærer slet ikke det de potentielt er i stand til. Skolen er en pølsefabrik.
Lektier skal tilrettesden den enkelte elev og bør ikke indeholde noget nyt eller ukendt for eleven. Det bør være øvelser. Der bliver ikke taget udgangspunkt i den enkelte elev som der står i loven.
Danske børn går ikke ud og brænder biler af. De nøjes med at udvikle anorexi, skære i sig selv, ryge, drikke og tage stoffer. Det er de individuelle løsninger.

Pia Nicolaisen skriver at danske børn udvikler anorexi, skærer i sig selv, ryger og drikker fordi skolen er en pølsefabrik, hvor der ikke tages udgangspunkt i den enkelte elev. Sådan. Hvis altså skolen bare gør sit arbejde ordentligt så løses problemerne.
Mærkeligt at ingen ønsker at begynde på dette job, når SAMFUNDETS problemer kan løses her. Altså kom i gang Pia Nicolaisen.

@Pia Nicolaisen

"Danske børn går ikke ud og brænder biler af. De nøjes med at udvikle anorexi, skære i sig selv, ryge, drikke og tage stoffer. Det er de individuelle løsninger."

Det var dog den mest absurde påstand jeg længe har læst. Hvilket belæg har du for denne udtalelse?

Det er en massiv fejlpræmis, at gøre folkeskolen til omdrejningspunktet for børns opdragelse og velbefindende. Det ansvar ligger hos forældrene. Basta!

Jeg har selv undervist på to såkaldte belastede folkeskoler, med op imod 95 % indvandrerelever. Jeg er ret sikker på at de dygtige og engagerede lærere jeg arbejdede sammen med, ville blive noget fortørnede over at blive skudt i skoene, at deres undervisning var samlebånds-præget og bibragte eleverne nederlag.

Det altoverskyggende problem på disse skoler, var den konstante mangel på ro i timerne, og den manglende konsekvens overfor den realtivt lille gruppe der konstant saboterede undervisningen.

Ligeledes har jeg arbejdet på en privatskole (og nej, ikke en overklasseskole) hvor man havde klare krav til elevernes læring og adfærd; var der optræk til destruktiv adfærd, blev forældrene umiddelbart inddraget og barnet kom hjem for at "køle af" - dvs forældrene tog over når barnet havde problemer. Og det virkede!

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen,

Lad dog være med at tage det som en personlig og professionel fornærmelse, når Pia Nicolaisen ganske rigtigt påpeger, at vores danske skolesystem på mange områder kan forbedres.

Du efterlyste tidligere nogle bud på hvad der kan gøres bedre. Pia's kommentarer er i min optik aldeles fremragende.

Mvh

Godt ord igen Heinrich R, men det er, synes jeg, uretfærdigt at kalde skolen for en pølsefabrik. Jeg har lige siddet med mit franskhold i 9. klasse og hjulpet dem med deres selvstændige projet, som de skal fremlægge mundtligt, hvis de skal til eksamen. Det er en lang og besværlig proces, som kræver meget af eleverne og hvor individuel hjælp er en nødvendighed. Hvis det er en pølsefabrik ,så er det i alle tilfælde nogle meget forskellige pølser, der bliver lavet.
Pølsefabrikken minder noget om den skole jeg selv gik i, hvor overhøring, lektier, overhøring, lektier var dagens ret og hvor læreren stort set var en der lirede den lektie af, som eleverne bagefter skulle gentage. Måske lidt overdrevet, men der VAR meget udenadslære.
Jeg kan ikke genkende pølsefabrikken i dag, selvom der er nogle ting som SKAL automatiseres for at komme videre. At læse fx eller et minimum af gloser på et fremmed sprog etc.
På mit hold er der 11 elever altså et lille hold. Fire har anden etnisk baggrund end dansk, en af disse kan få hjælp hjemme af sin mor og storebror ( som jeg også har haft) da de har lært fransk. De tre andre har ingen mulighed for hjælp hjemme. Tre af disse elever får, som de eneste 10 i karakterbladet, bl.a. fordi de dygtige, arbejder godt når de er på skolen og i øvrigt udfører deres få hjemmeopgaver.
De er alle gode til dansk også, men har som så mange 2.g'ere svært ved skriftlig dansk, da en række udtryk,som er helt almindelige for etniske danskere, af naturlige grunde ikke bliver indlært hjemme. Jeg tror den næste generation får det nemmere.

Som jeg har skrevet før :Hjemmearbejde kan være et helvede og den fornuftige lærer lægger meget vægt på at man arbejder på skolen, altså indlærer på skolen og ikke spilder tid på hovedløs overhøring.
Det er rigtigt at skolen på mange måder bare kører videre og de fleste rykkes op i den næste klasse, men ingen fornuftig lærer forlanger det samme af alle elever og de fleste elever kan godt lide at gå i skole. Inspektøren på Tingbjerg skole sagde, da dele af skolen var brændt af, at hun var sikker på at de skyldige ikke gik på skolen, da de der følte sig trykke og glade. Jeg vælger at tro hende.
Selvfølgelig kan skolen være et helvede for nogle børn, men langt de fleste gange er det forhold uden for skolen, som gør at hele barnets situation er ad helvede til. Det frikender naturligvis ikke skolen for et stort ansvar, men hvis folk, der ikke kender til skolens verden, vidste, hvor meget tid de fleste lærere bruger til børn med svære problemer, ville de blive overrasket over at der overhovedet bliver undervist.
Som jeg før har skrevet: De forældre, der har overskuddet, vælger desværre ofte folkeskolen fra. Den dag de kom tilbage og satte deres børn i denne, kunne de måske være med til at gøre den bedre og ikke mindst skabe reelle venskaber mellem etniske grupper og ikke som nu medlidenhed og sympati uden indsats. Der skal tages individuelle hensyn, men det ville også være rart, hvis nogle flere tænkte på det kollektive ansvar vi alle har.

For god ordens skyld tager jeg naturligvis afstand fra de racistiske og fremmedfjendske indlæg Finn Helds indlæg har udløst.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Peter Hansen:

"Godt ord igen Heinrich R, men det er, synes jeg, uretfærdigt at kalde skolen for en pølsefabrik."

Du har givetvis ret i, at der næppe er helt retfærdigt og fyldestgørende at beskrive skolen som en pølsefabrik. Men jeg synes nu at Pias overdrivelse fremmer forståelsen for kernen i budskabet...

Også godt ord igen herfra.

Mvh