Læserbrev

Forebyggelses-politik er uambitiøs

I regeringens nye forebyggelseskommission ser man kun på den usunde livsstil som omfatter rygning, alkohol, for lidt motion og forkert kost. Man har glemt sygdommene, der plager de laveste sociale lag.

I regeringens nye forebyggelseskommission ser man kun på den usunde livsstil som omfatter rygning, alkohol, for lidt motion og forkert kost. Man har glemt sygdommene, der plager de laveste sociale lag.

Lars Nybøll

6. marts 2008

Med den nye regering har vi fået en forebyggelseskommission. Målet er at forlænge danskernes levetid med tre år i de kommende 10 år, dvs. at fortsætte den nuværende udvikling i middellevetiden, hvilket ikke kan siges at være særlig ambitiøst. De fire faktorer, som kommissionen skal forholde sig til, er usund kost, rygning, alkohol og for lidt idræt og motion. Disse såkaldte KRAM-faktorer siges at være årsag til 40 pct. af alle sygdomme og dødsfald, og det fremhæves, "at den usunde livsstil er mest udbredt i de mindre ressourcesærke grupper". (Dette er i øvrigt ikke helt rigtigt; de fleste storforbrugere af alkohol findes blandt de veluddannede.)

Regeringen går let henover sundhedsproblemer, som fører til det, nordmændene kalder helseplager, f.eks. psykiske lidelser og muskel-skeletlidelser, som ikke har stor indflydelse på levetiden, men forårsager megen lidelse, stort sygefravær og mange helbredsbetingede førtidspensioner. Des-uden er de hyppigst forekommende i de laveste sociale lag.

Midlerne til at nå målene begrænser sig som sagt til KRAM-faktorerne. Andre former for adfærd omtales ikke: F.eks. usikker sex, sovevaner, trafikadfærd og smitteforebyggende hygiejne. Omgivelserne lades stort set ude af betragtning. Det gælder sociale netværk og arbejdsmæssig og social marginalisering. Det gælder arbejdsmiljøet, som er en meget væsentlig årsag til sygelighed og dødelighed. Dårligt psykisk arbejdsmiljø og stress kan give både psykiske lidelser og hjerte-karsygdomme. Ensidigt gentaget arbejde og tunge løft giver muskel-skelet-lidelser. Arbejds- og trafikulykker er årsag til tidlig død og invaliditet. Luftforureningen i byerne har væsentlig negativ indvirkning på befolkningen sundhed.

Der er således mange andre områder at tage fat på ud over KRAM-faktorerne. Disse er heller ikke de eneste årsager til den voksende sociale ulighed i sundhed. De lavt-uddannede og fattige har de dårligste arbejdsforhold, størst økonomisk utryghed, bor i de dårligste boligområder, har de ringeste sociale netværk mv. En indsats på disse områder vil nok også være påkrævet, hvis uligheden skal reduceres.

Hvem har nu ansvaret for, at målene nås? De eneste aktører, der bliver særligt fremhævet, er de enkelte borgere, hvis "personlige ansvar skal styrkes", og kommunerne, som med strukturreformen har fået tildelt en større rolle, men stort set ikke flere ressourcer. Regeringens rolle omtales ikke eksplicit.

Spørgsmålet er, om målet med flere leveår - og især om større social lighed i sundhed - kan nås med dette snævre fokus på at få borgerne til at ændre adfærd i forhold til kost, rygning, alkohol og motion og uden en større indsats fra regeringen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karsten Wagener

Jeg har sendt denne artikel straks videre til mine venner og kolleger, da den på en saglig (desværre ikke dokumenteret) måde beskriver, hvordan det "sundhedspædagogiske projekt" på over 30 år ikke er kommet længere end til KRAM faktorer og opmærksomheden på "den enkeltes ansvar". Der er rigelig dokumentation af forskellige sociale og sundhedsmæssige belastninger at hente på www.arbejdsmiljøforskning.dk, opdelt efter brancher, erhvervsgrupper m.v.
Kunne det tænkes, at regeringen og forebyggelseskommissionen kan hente råd og vejledning hos de udskældte eksperter, der har forsket i social- og sundhedsmedicin i snart 150 år? Hvem laver en faglig følgegruppe på forebyggelseskommissionens arbejde? Skal vi nedsætte en "alternativ forebyggelseskommission"???