Vi skal frem - bæredygtigt

Mantra mantra!

Rammerne for Klimakommissionens arbejde er opridset i syv punkter samt hensynet til EU’s opgaver og indsats på området. Centralt blandt disse syv punkter er høj økonomisk vækst, markedsbaserede løsninger og gunstig erhvervsudvikling. I rækken af punkter indgår også de tekniske fix såsom reduktion i udledning af drivhusgasser, forsyningssikkerhed og energieffektivitet. Sidst i rækken af rammeelementerne står miljømæssig bæredygtig udvikling. Under opgaverne for Klimakommissionen er bæredygtighedsaspektet ikke nævnt eksplicit, så de nævnte opgaver (5 dots) må gennemføres under hensyntagen til de overordnede rammer, så godt som – og hvis - dette nu er muligt.
Her er det ikke ligegyldigt, hvilken orden ordene kommer i. Hvorfor står ’miljømæssig bæredygtig udvikling’ sidst? Er det et appendiks på linje med den placering ordet har i Infrastrukturkommissionens kommissorium og rapport? Og det er heller ikke ligegyldigt, om de ord, der nævnes, har samme kategoristatus. Er reduktion i udledning af drivhusgasser på niveau med miljømæssig bæredygtig udvikling? Er klima lig med bæredygtighed forstået således, at hvis vi løser klimaproblemerne, så har vi også løst problemerne med bæredygtighed?
Og det er heller ikke klart, hvorledes der skal prioriteres mellem de forskellige ord. Hvis det nu viser sig, at øget økonomisk vækst (på trods af afkobling) fører til mindre bæredygtighed, hvorledes skal da prioriteringen mellem disse hensyn finde sted? Skal vi bevare den økonomiske vækst på bekostning af en reduktion i bæredygtigheden, hvor konsekvenserne skal bæres af vore efterkommere og de fattige lande? Eller skal vi sikre bæredygtigheden på bekostning af den økonomiske vækst, hvor konsekvenserne skal bæres af os selv?
Hvis de markedsbaserede løsninger ikke kan sikre forsyningssikkerheden, hvad skal der da ske?
Hvis forfatterne og deres opdragsgivere i deres inderste tror, at de rammer, der er opstillet for Klimakommissionens arbejde, ikke indeholder konfliktende prioriteringer og hensyn, så er det både naivt og dumt og resultatet af Klimakommissionens arbejde kan kun blive mere BAU (business as usual), som der ikke er megen bæredygtighed i.

Nu er klima jo ikke det samme som bæredygtighed, men det centrale i de udspil, der har været på området er, at mantraet om økonomisk vækst – og helst så høj som mulig – fastholdes. Det får nærmest karakter af en invokation. Alt positivt er forbundet hermed og ingen udvikling uden økonomisk vækst er mulig. Man må håbe, at det er rent pjat, for økonomisk vækst i den traditionelle vestlige forstand kan selvfølgelig ikke fortsætte uendeligt.
Der må bruges distinktioner og præciseringer, når udviklingsbegrebet anvendes. Udvikling er ikke det samme som traditionel økonomisk vækst. Ingen bestrider, at samfundene skal udvikle sig. Men det kan ikke foregå efter den præmis, at ’vi må sikre et samfund, der er i stand til at udvikle sig samtidig med, at vi tager hensyn til miljø og klima’ som klima- og energiministeren kan citeres for. Hensyntagen er ikke nok. Bæredygtighed er ikke et hensyn, det er en overlevelsesbetingelse – et grundvilkår for levende væsener i biosfæren. Ministerens ordvalg viser, at problemerne med bæredygtighed ikke tages alvorligt – helt på linje med de omtalte kommissioners arbejde. Vi skal blot tage lidt hensyn, så er den klaret.
Samfundene på kloden skal kunne udvikle sig, uden at det sker inden for rammerne af den form for økonomisk vækst, som er traditionel. Det kan ikke betyde, at der ikke skal ske helt nødvendige forbedringer af levestandarden (lys, rent vand, mad, boliger, arbejde, ordentlige sundhedsforhold, m.v.) for millioner og atter millioner af mennesker, men det kan ikke – og ganske umuligt ske efter en vækstmodel, som den vestlige. Det er ikke bæredygtigt – uanset hvor meget vi forguder middelklassens velstandsidealer og den økonomiske vækst.
Måske er det mere amoralsk at foregøgle, at den form for økonomisk vækst og det materielle ressourceforbrug, der er det gængse i de rige vestlige lande, kan udbredes til hele klodens befolkning, uden at det vil få konsekvenser for bæredygtigheden globalt set. Måske er det værste, der er sket i de seneste år, at denne utopi er blevet efterstræbelsesværdig for stadig flere samtidig med, at den med sikkerhed ikke kan imødekommes.
Der må tænkes alternativt under den nødvendighed, der er lig med sikring af bæredygtighed, og det ville være interessant, hvis dette var Klimakommissionens opgave, men det er det desværre ikke. Så vi skal frem, bæredygtigt. Titlen er rigtig, men indholdet er forkert. Afkoblingen har ikke fundet sted, som Steen Ole Rasmussen påpeger. Den er en pause, hvor vi i en kort periode og ved lidt kreativ bogføring, har fået tingene til at ligne, men i større perspektiv og med alle mellemregninger, er der ikke sket afkobling. Væksten har sin pris og det ses. Det Miljøokonomiske Råd kan konstatere, at der ikke generelt er sket fremskridt, hvad angår miljøbelastningen. På nogle kritiske områder er situationen endda forværret med direkte helbredstruende konsekvens (partikler). Væksten ligger bag denne tingenes tilstand. Og det nytter ikke noget at betragte afkoblingen alene som en relation mellem den økonomiske vækst og CO2 udledningen. Afkoblingen skal indregne alle aspekter af bæredygtigheden, alle mellemregninger skal medtages og den kan i øvrigt ikke, som Steen Ole Rasmussen så rigtigt skriver, betragtes lokalt. Set således er afkobling en myte.
Kære Connie Hedegaard. Fakta (så rigeligt dokumenteret) er, at vi slider ekstremt hårdt på ressourcerne, og at vi med vores adfærd sviner temmelig ubegrænset, ødelægger klimaet, nedbryder bæredygtigheden, skader folk i udviklingslandene og truer vores børns fremtidsmuligheder. Ingen af dem kan forsvare sig mod vores adfærd, men vi kan selv ændre den. Alt andet er amoralsk. Og måske kunne du og andre overveje, om der ikke lige netop i dette ligger det udviklingsbegreb, som du så varmt anbefaler?

Her skriver ministeren helt klart mod bedre vidende.

Tidligere har hun indrømmet, at det danske økonomi- og energiregnskab ville se anderledes ud, hvis Danmark skulle medtage energiforbruget fra den internationale skibsfart. Det er åbent spørgsmål om Danmark ville have økonomisk vækst hvis vi skulle fratrække de mange mia. fra den internationale skibstransport. Og det er uden for enhver tvivl, at vi ikke ville have økonomisk vækst, hvis vi også skulle lægge al den CO2 vi forbruger igennem forbrugsgoder fremstillet i Kina og Indien.

Alt det ved ministeren og derfor lyver hun over for os.

Det er der desværre ikke nogen nyhed, at denne regering og dens ministre gør flittig brug af kreativ bogføring på alle ansvarsområder, så det er ikke mit hovedærinde.

Nej jeg skal meget opfordre ministeren til at behandle Rav Aage efter fortjeneste. Ministeren skriver: ”Netop afdøde Rav-Åge, som Ejvind Larsen bringer i spil andetsteds i avisen, var ikke imod Cheminovas vækst og arbejdspladser”. (Aage hedder altså Aage Hansen, kendt som Rav Aage, og det hedder han fordi han blev født 28 år før bolle ået kom til Danmark).

Modsat ministeren er jeg stensikker på, at Aage ikke ville have økonomisk vækst på bekostning af andre mennesker og deres natur. Jeg er sikker på, at Aage ikke ville/kunne forsvare de giftige produkter som Cheminova fremstillede og sendte til Nord-, Mellem- og Sydamerika og det fjerne østen, med hvad deraf fulgte af død og ødelæggelser for mennesker og natur.

Ligesom jeg er sikker på, at Aage ville støtte hummerfiskerne i Long Island bugten, før Cheminova som i juni 2006 måtte betale 75 mio. kroner i erstatning til de fiskere osv.

Jeg ved at Aage var et meget solidarisk menneske, som helt afgjort ville stå på fiskernes og de fattige landarbejdere side imod Cheminova, hvis han blev spurgt om det. Også selv om prisen var arbejdspladser og vækst i Danmark. For Aages begreb om naturen var meget større og bredere end blot Harboøre Tange. Ministeren har derfor intet belæg for hendes påstande om, hvad Rav Aage var for og imod.

”Du skal ikke støtte dig mere til andre end du selv kan stå oprejst" mente Rav Aage. Det er en sandhed som ministeren burde tage ved lære af.

Hvad er bæredygtighed, Connie Hedegård?
Når du taler om uafhængighed af fossile brændsler, kan jeg kan forstå, at ”på sigt” for dig er på langt sigt, eller måske endda på meget langt sigt. Vi skal reducere vores CO2-udslip til mellem 20 og 40% inden 2050, din klimavidenskab er åbenbart ikke særlig eksakt. Eller taler vi om hvilke risici ”vi” er villige til at løbe? Eller er det fordi, at du er usikker på om rederibranchen skal debiteres i hjemlandet? Kan vi få relativt mere CO2 at lege med, hvis vi outsourcer resten af vores energitunge industri til Kina og Indien? Business as usual er bestemt ikke indrettet på klimapolitik, og det er jo et problem. Hvis reduktionsøvelsen fortsætter, som den er begyndt er 60% reduktion sikkert alt for ambitiøst, så vi skal nok være mere end heldige hvis vi kan holde den globale temperaturstigning på 3 grader C, måske allerede i 2040.
I lyset af den seneste tids udmeldinger i verdenspressen om bl.a. afsmeltning af havis, indlandsis og gletchere over hele verden er det ved at være klart, at den temperaturforøgelse på 2 grade C, som de fleste ved festlige lejligheder sværger til som maximum, er alt for meget, i betragtning af at vi i dag ”kun” er nået til i underkanten af 0,9 grader C. En forøgelse på 3 grader C bliver det rene mareridt, og er i sig selv i stand til at udløse langsomtvirkende feedbacks, som automatisk vil kulminere i 6 grader C inden for en ikke nærmere specificeret tidshorisont, som meget vel kan tænkes at ligge inden for dette århundrede. Vi taler om vandstandsstigninger på 6 meter! I sidste uge var der skovbrande i Grækenland. Med temperaturstigninger på 3-6 grader C vil det sikkert blive et årligt tilbagevendende forårsfænomen. De alvorlige fødevareproblemer, som FN allerede dagligt informerer om, vil nogle steder komme helt ud af kontrol på grund af tørke i vækstsæssonen, og andre steder vil høsten blive druknet i monstermonsuner, så det er nok tvivlsomt om Kinesere og Indere får det store udbytte af at kopiere vores form for vækst. Nogle vil jo nok nyde godt af det, men endnu flere vil lide nød. Vi vil heller ikke have så mange fødevarer at hjælpe dem med, efterhånden som Sahara under ledsagelse af hyppige skovbrande spreder sig op i Sydeuropa, hvor man også må være forberedt på, at sommerorkaner kunne blive jævnlige gæster. Det kunne gå hen og blive et heldigt år, når regnen ikke ødelægger store dele af høsten i Dannevang. I en vis forstand taler vi ikke om fremtiden, for den er begyndt. Og at det virkelig går så galt med den politik, der føres i dag, er der ingen af de førende klimatologer der er i tvivl om. Ban Ki-Moon ved det, Al Gore ved, IPPCs generalseretær ved det og titusinder af miljøaktivister ved det, ja vi bliver flere og flere hver dag, der ved det. Du må også vide det Connie! Hvis du mener, at business as usual er vigtigt, så er det dig, der har bevisbyrden for, at det kan lade sig gøre. Hvordan? Det ved du åbenbart ikke noget om, men jeg synes, at du skal bede din klimakomission om at hæve overliggeren lidt, fx. til total udfasning af fossile brændsler hvor CO2-udledningen ikke renses fra og opbevares for evigt inden for maksimun 25 år.
Om det er dig eller mig, der er amoralsk, vil jeg overlade til den opmærksomme læser at bedømme. Men det står fast, at der ikke er sket en hylende fis, i de tyve år problemet har stået på dagsordenen. Læbebekendelser er der nok af, men virkeligheden er et kvotesystem, som er hullet som en si, fortsat projektering af kulkraftværker og flylandingsbaner og en dødsensfarlig satsen på biobrændsler. Virkeligheden er også en dansk regering, der tilsyneladende agter at give grønt lys for en vækst på 70% i vejstransporten, hovedsagelig som privatbilisme. Det kunne være interessant at høre, om den vækstglade klimaminister er i stand til at forestille sig et 2050, hvor vi vil være 9 milliarder individer på kloden. Synes du det virker realistisk med 4 milliarder batteri- og biodiseldrevne (hybrid)køretøjer på verdens landeveje og bygader? Jeg synes det er både urealistisk og hasarderet. Jeg forstår, at du er parat til at tage ganske alvorlige risici på vi allesammens vegne, i hvert fald er det ikke meget du bidrager til en tiltrængt folkelig diskussion af disse spørgsmål. Det er selvfølgelig også svært, hvis dagsordenen er materiel vækst, som vi kender den. Du bliver nødt til at indse, at dette ikke er et spørgsmål for eksperter, de er alligevel ikke i stand til at opfylde dine våde drømme. Det er et folkeligt spørgsmål, for det er vores og vores efterkommeres liv det handler om. Vi vil godt være med til at beslutte hvilke risici, der er acceptable, og hvorledes vores liv skal forandres, herunder hvilket klima vi har lyst til at leve i. Der er givetvis mange af dine venner i DI, som kan være med til at løse problemerne, men der er også venner man bør kvitte sig. Energiselskaber som ikke kan forstå at CO2 udledninger er out fx.
PS. Hvad mener du med: ”Når det er sagt, er det klart, at klimaudfordringen maner til en vis form for eftertanke i forhold til materielle goder.”? Lige her har du fat i noget meget interessant, som du ikke må holde for dig selv.

Spørgsmål til Connie Hedegaard.

Først tak fordi ministeren tager sig tid til at besvare Jørgen Stig Nørgaard.
Jeg håber også, der bliver tid til at besvare mine:

1.
Ifølge Kyoto-aftalen har Danmark forpligtet sig til at reducere CO2 udledningen med 21% i 2012 i forhold til 1990. Hvordan er det så gået med det? Tja - i de seneste 17 år har vi ifølge Energistyrelsens seneste redegørelse nået 0,2%. Med den hast når vi den resterende del af Kyoto-kravet i løbet af de næste 1768 år. Man skulle tro det var løgn, men tager det 17 år at nå 0,2%, tager det 1768 år at nå de sidste 20,8%.
Kan ministeren på denne baggrund - og indenfor sine egne krav om vækst - redegøre for, hvordan vi skal kunne tro på målsætningen om 60-80% reduktion indenfor de næste 42 år, når vi nu har nået så lidt (med så meget)de seneste 17 år?

2.
Hvorfor anvender ministeren indernes legitime krav på at få el som argument for, at vi fortsat skal have vækst i Danmark?

3.
Ministeren skriver, at den økonomiske vækst i Danmark har været ca 70% med næsten uændret energiforbrug og anvender dette som bevis for afkoblingen mellem vækst og energiforbrug. Heri er skibs- og flytrafikkens økonomiske bidrag indregnet i BNP, men ikke samme trafiks CO2-udledning. Endvidere har vi i samme periode outsourcet meget energitunge produktioner til lavtlønslande. Finder ministeren, at påstanden om "afkoblingen" er helt bæredygtig overfor kritisk revision?

Med hilsen og håb
Søren Grene
www.xklima.nu

Jeg kan varmt anbefale bogen "Collapse: How Societies Choose to Fail or Survive" af Jared Diamond. Her gives en grundig gennemgang af hvorledes en stribe forskellige samfund igennem tiderne enten er gået til grunde (som regel pga. rovdrift på de lokale resourcer såsom skovhugst og agerjord) eller har overlevet ved at slå ind på en bæredygtig livsstil i tide.

På denne baggrund rejser forfatteren det interessante og relevante spørgsmål for dagens globale samfund: Vil vi formå at antage en bæredygtig livsform, før det kommer til et kollaps for jordens befolkning og klima?

Forfatteren påpeger ganske rigtigt, at vi idag - modsat de mange samfund beskrevet i bogen - har fordelen af et højt informationsniveau, hvilket i langt højere grad tillader os at træffe informerede beslutninger om bæredygtig forvaltning af jordens resourcer.

Nu mangler vi bare den politiske vilje!

Til miljøministeren og andre inreresseredes orientering, kan jeg oplyse at James Hansen mfl. fra NASAs Goddard Institute for Space Studies lige har udsendt rapporten: Target Atmospheric CO2: Where Should Humanity Aim? Rapporten indledes således:

”Paleoclimatiske data viser at klimafølsomheden er ~3°C for dobbelt CO2, alene under hensyn til hurtige feedbackprocesser. Ligevægtsfølsomheden, inklusiv langsommere feedbackprocesser som overfladealbedo, er 6 grader C for dobbelt CO2 inden for det klimatiske spektrum, der adskiller det isdækkede antarktis fra det isfri. Faldende CO2-koncentrationer var den vigtigste årsag til den køligere trend, som satte ind for 50 millioner år siden, hvor isdække i stor målestok dukkede op da CO2-koncentrationen faldt til 425 plus minus 75 ppm; et niveau som vil blive nået inden for decader i fravær af øjeblikkelige politiske ændringer. Hvis menneskeheden ønsker at bevare en planet, som har lighed med den hvorpå vores civilisation udviklede sig, antyder palæoklimatiske kendsgerninger og aktuelle klimatiske ændringer, at det er nødvendigt med en CO2-reduktion i forhold til det nuværende niveau på 385 ppm til højest 350 pmm. Den største usikkerhed omkring målet hidrører fra mulige ændringer af ikke-CO2-relaterede drivkræfter. En foreløbig målsætning på 350 ppm skulle være mulig ved at udfase kul, undtagen hvor CO2 er tilbageholdt og ved at tilpasse landbrug og skovdrift til metoder som trækker kulstof ud af atmosfæren. Hvis den nuværende overskridelse af denne CO2-koncentration ikke bliver kortvarig, er der en mulighed for at så irreversible katastrofale følger.” (min oversættelse)

Rapporten er en videnskabelig redegørelse for de standpunkter, som de pågældende forskere allerede i over et år har forfægtet. Det korte af det lange er, at de tilslutter sig "komsensus'" opfattelse af at en fordobling (550 ppm) i forhold til førindustrielt CO2 vil resultere i en temperaturforøgelse på 3 grader C. Vel at mærke hvis man ikke medtager de langsomme feedbackmekanismer; i så fald er temperaturequlibrium 6 grader C. Det anser de for godtgjort ved at sammenligne aktuelle målinger og tendenser med palæoklimatiske undersøgelser fra havsedimenter, iskerner osv. Hvad de anser for uafklaret qua de utilstrækkelige modeller for klimaudviklingen i almindelighed og havets responstid og forløbet af iskappernes desintegration i særdeleshed, er den tid, der vil forløbe fra de næsten simultane 3 graders C og til de 6 grader C nås. I deres egen sammenfatning lyder det således (min oversættelse):

”Sammenfatning
Menneskeheden må nu i fællesskab se den kendsgerning i øjnene, at den industrielle civilisation som sådan er blevet den vigtigste drivkraft i det globale klima. Hvis vi opretholder den herskende kurs med brug af fossile brændsler til at opretholde en voksende appetit på en ergiintensiv livsstil, vil vi snart forlade det holocæne klima, som hidtil har været scenen for menneskehedens historie. Det mulige svar på en fordobling af det præindustrielle CO2-niveau ville sandsynligvis blive en næsten isfri planet.
Menneskehedens opgave med at moderere de selvskabte globale klimaændringer haster. Trægheden i havets og iskappernes reaktion udgør en buffer, som forsinker den fulde virkning med århundreder. Men der er en fare for at menneskeskabte drivkræfter kunne tvinge klimasystemet hinsides tærsklerne for udløsning af positive feedbackmekanismer, således at forandreingerne fortsætter ude af vores kontrol. Det tidsrum, der står til rådighed for at reducere de menneskabte drivkræfter, er uvist, fordi modeller af det globale system og af kritiske komponenter så som isskjold er utilstrækkelige. Imidlertid er klimaets svartid givetvis kortere end den atmosfæriske levetid for det menneskeskabte CO2. Derfor bør resterende reserver af fossile brændsler ikke udnyttes uden en plan for tilbageholdelse og opbevaring af den resulterende mængde CO2.
Palæoklimatiske vidnedsbyrd og aktuelle globale forandringer implicerer, at allerede det aktuelle CO2-niveau på ca. 385 ppm er for højt til at bevare det klima, som menneskeheden, dyrelivet og resten af biosfæren er tilpasset. Erkendelsen af, at vi er nødt til at reducere det løbende CO2-niveau, har en god side: Følgevirkninger, som var begyndt at synes uafvendelige, herunder forsuring af havene, tab af ferskvandsressurcer og forskydning af klimazoner kan afværges ved den nødvendige realisering af en energiudvikling hinsides fossile brændsler; på et tidligere tidspunkt end dette ellers ville være sket.
Vi foreslår som et foreløbigt mål at reducere atmosfærisk CO2 til 350 ppm, som senere kan justeres efterhånden som videnskabelige erkendelser og empiriske vidnesbyrd om klimaudviklingen akkumuleres. Det er vigtigt at forfølge de begrænsede muligheder for at reducere ikke-menneskeskabte CO2-forøgelser, men det ændrer ikke ved den foreløbige målsætning på 350 ppm CO2. Dette mål må forfølges inden for et tidsrum af årtier, da palæoklimatiske vidnedsbyrd, aktuelle forandringer og oceanernes responstid peger på, at det ville være uansvarligt at tillade CO2 at forblive i den farlige zone i århundreder.
En praktisabel global strategi kræver næsten helt sikkert en voksende global pris på CO2-udledninger og udfasning af kulforbruget undtagen hvor, der er tale om CO2-rensning og -opbevaring. CO2-afgiften skal kunne forhindre brug af ukonventionelle fossile brændsler med mindre CO2 kan fjernes, hvilket er usandsynligt. Et belønningssystem for forbedrede landbrugs- og forstmæssige metoder, som trækker kulstof ud af atmosfæren, kunne nedbringe det aktuelle CO2-overskud. Med en samtidig politik for reduktion af andre drivhusgasser end CO2, ser det stadigvæk ud til at være muligt at undgå katastrofale klimaændringer.
Den nuværende politik med fortsat konstruktion af kulfyrede kraftværker uden CO2-rensning tyder på, at beslutningstagerne ikke anerkender situationens alvor. Det er nødvendigt, at vi nu bevæger os mod æraen hinsides fossile brændsler. Fortsat vækst i udledningen af drivhusgasser, om så kun for endnu et årti, vil i praksis eliminere muligheden for på kort sigt at vende tilbage til en atmosfæresammensætning på den rigtige side af det niveau, som kan medføre katastrofale forandringer.
Den vandskeligste opgave i de næste 20-25 år, at udfase kul, undtagen hvor CO2 kan renses fra, er herkulisk; men dog opnåelig sammenlignet med de anstrengelser, der udvistes under 2. verdenskrig. Gevinsterne herved er for alt liv på jorden større end i forbindelse med nogen tidligere krise. Den største fare er fortsat ligegyldighed og fornægtelse, som kunne medføre uundgåelige, tragiske konsekvenser.”

Rapporten kan hentes her og udgør 38 sider med tillæg, grafer og kildehenvisninger:
http://www.columbia.edu/%7Ejeh1/2008/TargetCO2_20080317.pdf

Det er ikke nødvendigt at købe dyre bøger for at deltage kvalificeret i klimadebatten. Her vil jeg varmt anbefale climatecodered, som er en redegørelse forfattet af to indsigtsfulde og kompetente klimaaktivister fra Australien: David Spratt og Philip Sutton. Værket er udgivet af Friends of the Earth, Australia og har et omfang af små 100 A4-sider inklusiv en meget grundig kildefortegnelse. Du kan hente værket her:
http://www.carbonequity.info/system/download.htm&document_id=6

Redegørelsen kan groft opdeles i 3 afdelinger: 1. En udfoldet og ikke teknisk fremstilling af de samme forhold, som behandles i videnskabelige termer af James Hansen mfl.: Target Atmospheric CO2: Where Should Humanity Aim? Man kunne kalde det situationens alvor. 2. En udførlig diskussion af de risikomomenter og omkostninger, der en følge af forskellig målsætninger for CO2-reduktion. 3. Forslag til hvordan vi kan angribe den nuværende situation, som ifølge forfatterne er karakteriseret ved at være en nødsituation hvor BAU kun vil gøre ondt værre.

Her er lige et par tips til gode bøger om emnet:

Mark Lynas, Six Degrees og James Lovelock, Revenge of Gaia.

Mark Lynas' bog har sin egen webside, hvor du kan finde masser af oplysninger om hvad frontvidenskaben har at sige om det næste århundredes trusler og forhåbentlig få mod på at læse denne tilsyneladende dystopiske bog. Dystopisk er den vel at mærke kun hvis folk som Connie Hedegaard får lov til at bestemme klimapolitikken, ellers er den optimistisk. James Lovelocks bog er derimod nok det nærmeste man kommer en ægte dystopi om emnet, men ikke desto mindre læseværdig; især på grund af hans store indsigt i jordsystemets natur, historie og mulige fremtid. Hans opfattelse af menneskene og de politiske systemer er skarp og realistisk men fortjener at blive gjort til skamme!

Mark Lynas' website om Six Degrees:
http://www.marklynas.org/

George Monbiots Globalt hedeslag er selvfølgelig et must når det drejer sig om realistiske alternativer til til de truende skyer i horisonten. De fleste af hans posts kan findes på hans hjemmeside. Disse posts handler om alt mellem himmel og jord, men en ganske pæn del handler om klimapolitik, og har du ikke råd til at købe hans bog, eller er den udlånt på biblioteket, så kan du finde det meste her:
http://www.monbiot.com/
Hvis du trykker på linket Climate Change bliver du automatisk præsenteret for de af hans utallige posts som handler herom. Men du bør ikke undlade at gå på kirsbærplukning blandt hans øvrige skriverier. God læselyst.

Fra Climate Code Red

Summary

*

The extensive melting of Arctic sea-ice in the northern summer of 2007 starkly demonstrated that serious climate-change impacts are already happening, both more rapidly and at lower global temperature increases than projected. Human activity has already pushed the planet’s climate past several critical “tipping points”, including the initiation of major ice sheet loss.
*

The loss in summer of all eight million square kilometres of Arctic sea-ice now seems inevitable, and may occur as early as 2010, a century ahead of the Intergovernmental Panel on Climate Change projections. There is already enough carbon dioxide in the Earth’s atmosphere to initiate ice sheet disintegration in West Antarctica and Greenland and to ensure that sea levels will rise metres in coming decades.
*

The projected speed of change, with temperature increases greater than 0.3°C per decade and the consequent rapid shifting of climatic zones will, if maintained, likely result in most ecosystems failing to adapt, causing the extinction of many animal and plant species. The oceans will become more acidic, endangering much marine life.
*

The Earth’s passage into an era of dangerous climate change accelerates as each of these tipping points is passed. If this acceleration becomes too great, humanity will no longer have the power to reverse the processes we have set in motion.
*

We stand at a time where we still have the power to make a choice. Only by dealing with the full scale and urgency of the problem can we create a realistic path back to a safe-climate world. Targets should be chosen and actions taken that can actually solve the problem in a timely manner. A temperature cap of 2–2.4°C, as proposed within the United Nations framework, would take the planet’s climate beyond the temperature range of the last million years and into catastrophe.
*

The loss of the Arctic sea-ice unambiguously represents dangerous climate change. As the tipping point for this event was around two decades ago when temperatures were about 0.3°C lower than at present, we propose a long-term precautionary warming cap of 0.5°C and equilibrium atmospheric greenhouse gas level of not more than 320 parts per million (ppm) carbon dioxide.
*

The USA’s leading climate scientist, James Hansen, stated recently that we should set an atmospheric carbon dioxide target that is low enough to avoid “the point of no return”. To achieve this, he says, we must not only eliminate current greenhouse gas emissions but also remove excess carbon dioxide from the atmosphere and take urgent steps to “cool the planet”.
*

These scientific imperatives are incompatible with the “realities” of “politics as usual” and “business as usual”. Our conventional mode of politics is short-term, adversarial and incremental, fearful of deep, quick change and simply incapable of managing the transition at the necessary speed. The climate crisis will not respond to incremental modification of the business-as-usual model.
*

There is an urgent need to reconceive the issue we face as a sustainability emergency, that takes us beyond the politics of failure-inducing compromise. The feasibility of rapid transitions is well established historically. We now need to “think the unthinkable”, because the sustainability emergency is now not so much a radical idea as simply an indispensable course of action if we are to return to a safe-climate planet.

Kære Niels-Holger Nielsen

Tak for de gode indlæg og de henvisninger, du giver.

Se også denne:
http://pubs.giss.nasa.gov/docs/2007/2007_Hansen_etal_2.pdf

venlig hilsen

Kære Niels-Holger Nielsen med flere der bruger tid og plads på at referere til førende klimaeksperter - hvad mener I selv efter at have fordybet Jer i sagen?

I de sidste 10-20 år har jeg fået opbygget en voksende skepsis over for hin enkelte eksperter. Tag ex. en i Danmark boende amerikansk meget anerkendt forsker Kathrine Richardson som siden 2000 virkelig har fået åbnet mine øjne for klimatruslen. Hun var mit mit bedste bolværk mod folk som Lomborg.

Indtil sidste år, sent på året, har Kathrine Richardson forsker og prorektor i Århus gang efter gang fået slået fast i medierne og sit virke, at den er helt gal og vi mennesker skal i gang med at nedbringe forbruget af fossile brændstoffer så hurtig som muligt.

Sidst på året i 2007 tonede Kathrine Richardson frem i en Deadline for at forklare os, at hun nu var meget overvældet over den folkelige og politiske interesse for klimaet, nærmest bange for den. Og så sagde hun dette famøse efter hukommelse - "det vil tage en del år, men jeg er sikker på at vi finder løsninger for at få pumpet CO2 tilbage i undergrunden".

Hvad er det andet end at finde nye midler til fortsat virke? Intet andet og hvorfor skulle Hansen og hvad de hedder allesammen, være så meget anerledes.

Hvad mener du selv Niels-Holger Nielsen, hvad gør vi her og nu?

Kære Kurt Bertelsen

Alle er vi jo nødsaget til at finde nye midler til fortsat virke, medmindre vi er begavet med rigdomme, der betyder, at man kan nøjes med at betragte andres virke og lade resultatet heraf tilflyde sine egne lommer. Sådan er det jo ikke for de fleste, så jagten på midler til fortsat virke er ligeså legitim som den er en del af den menneskelige historie, og man skal vel ikke på forhånd afskrive den mulighed, at der er nogle af forskerne på området, der udfører et nyttigt stykke arbejde. Da vi alle skal leve og da der med de politiske prioriteringer ikke er plads til at arbejde målrettet med klima og bæredygtighed, så må man i vore dages samfund arbejde med, hvad man kan - og se om ens samvittighed kan bære det.

Jeg skal ikke leve af mit engagement i sagen, men jeg anser det for at være den vigtigste problemstilling i vor tid. Jeg har ikke personlig vinding i sagen og jeg har levet det meste af mit liv, men jeg har nogle efterkommere og de skal ikke kunne sige om mig, at jeg ikke tog stilling og ytrede mig i sagen (selvom det jo ikke er så meget).

Jeg ved ikke om det har nogen betydning, men jeg vil ikke tie af den grund og jeg vil placere min politiske stemme i en sammenhæng, der er mest mulig optimal for bæredygtighed.

Jeg kan desuden selv forsøge at handle på en måde, der skader bæredygtigheden mindst muligt, men det er jo ikke så nemt i vores samfund.

Vi har ikke andet valg end at forsøge at påvirke, hvor det er muligt og vi må gøre det på det bedst mulige grundlag (som jeg mener er til stede).

venlig hilsen

Kære Kurt Berthelsen
Tak for din gode respons på mine oplæg.
Først vil jeg sige, at jeg med stor interesse har fulgt Cathrine Richarson i såvel Inf. som DR P1. Hun er jo helt fremme i skoene og står mindst på IPCCs ”konsensus” i spm. om de alvorlige trusler, som truer vores kultur. Nu hører jeg ikke Agenda så koncentreret som jeg gjorde i Klaus Birkholms dage, dertil er det blevet for ringe. Af og til hører jeg det slet ikke og tit kun sporadisk og halvt. Jeg mindes nok at have hørt KR i Agenda, men kan ikke rigtig genkalde mig det citat, du nævner, men det skal nok være rigtigt hvad du citerer hende for. Nu er det jo sådan, at fordi du er en rasende dygtig forsker, hvad jeg har indtryk af at KR er, så er det jo ikke givet at dine begreber om politik, økonomi og sociologi står på højde med din videnskabelige indsigt inden for dit fag.Store videnskabsmænd er ofte komisk naive på andre områder (det tør jeg ikke sige at KR er), hvilket jo ikke er såmærkeligt når man tager i betragtning hvor mange ressourcer de er nødt tilat investere i deres fag. Det er lidt nemmere at få et alsidigt blik på sagerne for lægmænd og ”polyhistorer” som dig og mig, Kurt;-) Nu ved jeg ikke hvad det præcist er, som skræmmer KR ved den voksende folkelige indsigt, men hvis jeg skulle gætte, så er det nok noget med at den kunne få tilliden til ”systemet” til at smuldre, og at det vi mindst har brug for lige nu er anarki og mistillid til autoriteterne, som måske i KRs opfattelse er de eneste, som kan redde os sikkert i havn. Og det synes jeg da nok kan være en reel frygt, med det politikersvigt vi i dag er vidne til på klimaområdet. Men dette er kun spekulationer, og jeg håber at KR vil tilgive mig hvis jeg er for vidtløftig i mine tolkninger. Jeg formoder, ud fra din anke mod KR, at din animositet over for Hansen i høj grad bygger på hans sammenkædning af kulafbrænding og CSS (coal sequestration and storage)? Har jeg ret? Personligt synes jeg at JH er en relativ ydmyg mand, når han bevæger sig uden for sit egentlige felt, hvor han til gengæld er befriende insisterende. Når JH taler om CSS lyder det i mine ører helt anderledes ,end det gør i munden på en leder fra DONG, som jeg hørte for nogen tid siden i P1 (Friis). Her var der helt klart tale om at CSS er det tekniske fix, som skal sikre BAU. Sådan synes jeg ikke det lyder i JMs skrifter og interviews. Først og fremmest siger JM(et al): ”Hvis vi opretholder den herskende kurs med brug af fossile brændsler til at opretholde en voksende appetit på en ergiintensiv livsstil, vil vi snart forlade det holocæne klima, som hidtil har været scenen for menneskehedens historie.” Det tyder på en dybere indsigt i problematikken som helhed, at klima ikke kun er et spm. om CO2, men også om hele jordsystemet. Du ved, Ejvinds evindelige snak om rygsække, som han i øvrigt skal have stor tak for, og James Lovelocks Gaia. Læg endvidere mærke til, at han på ingen måde anbefaler CSS som den nye patentmedicin for BAU, men faktisk siger, at hvis vi har tænkt os at brænde mere kul af, så er CSS uomgængelig. Han slår sig jo ikke op som det store samfundsingeniør, men forbliver ydmyg på felter, hvor hans ekspertise ikke kan måle sig med hans videnskabelige indsigter i klimaspørgsmål. Han taler, mig bekendt, heller ikke meget om forskellige former for vedvarende energi, hvor han sikkert føler sig relativt inkompetent, ligesom samfundsøkonomi og politik heller ikke hører til de områder hvor han giver gode råd.
Nå, nu kan jeg ikke længere krybe uden om den handske du har kastet mig. Det ønsker jeg heller ikke, for det har hele tiden været min agt, at diskussionens egentlige ærinde, nemlig hvordan kommer vi videre mod et tåleligt samliv med vor elskede Gaia, skulle vokse ud af det principielle opgør med Connie Hedegaards markedsnonsens. Så nu er vi hvor jeg gerne vil være. Først og fremmest forestiller jeg mig, at du gerne vil høre om min holdning til CSS?
Jeg var helt fra begyndelsen modstander af CSS, man har vel instinkt, og opfattede det som dig bare som et middel til at sikre BAU. Sådan er det jo også i store træk blevet markedsført. Jeg tænkte, at det her ender helt galt. Hvad med sikkerheden, hvad med økonomien og hvad med den naturødelæggende og CO2 udløsende strip-mining, som med moderne entreprenørmaskiner klart er blevet den mest profitable form for minedrift. På dette stadie faldt jeg over en hjemmeside som hedder ”End Mountaintop Removal” http://ilovemountains.org/ og blev så forbandet at jeg var ved at græde. Læs den, men den er ikke for folk med sarte nerver. Så læste jeg George Monbiots Globalt hedeslag, hvor han anbefaler CSS som en blandt flere strategier mod de herskende kalamiteter og fik et mere forbeholdent syn på CSS. Det kunne jo så bruges som en slags forsikring mod en evt. kommende istid, tænkte jeg. Uden dog at føle mig sikker på sikkerheden i projektet, både hvad angår opbevaring og BAU. Her skal det retfærdigvis pointteres at GM er en fremtrædende aktivist mod stripmining. Han har personlig sat sit helbred på spil for sammen med andre at besætte en stor stripmine i Wales, hvor de deciderede stoppede arbejdet. Efterhånden blev jeg så betænkelig ved metoden, at jeg øjeblikkelig købte NOAHs kampange mod CSS, hvor et væsenligt argument er, at det er en meget dyr og betænkelig metode, som ikke har bevist sin brugbarhed i 1:1 forsøg, og at man kan få langt mere vindkraft for de samme penge. Tværtimod har man i USA lige droppet et stort projekt for opførelse af et CSS kraftværk af økonomiske grunde. I norge har Statoil stået for et stort projekt med etablering af et CSS-kulkraftværk, men har foreløbigt måtte opgive at føre kuldioxiden tilbage i undergrunden af økonomiske og tekniske årsager, så drivhusgassen fiser blot ud i den blå luft. Især tyder alt på,at det vil blive uoverkommeligt dyrt hvis teknologien skal tilpasses eksisterende værker. Men der er flere misteltene i dette megalomaniske projekt for BAU. Meget tyder på, at hvis man gerne vil finde geologiske forekomster som ligger bekvemt i forhold til de strategisk rigtige placeringer af kommende kulkraftværker, så kan man tænke sig tømte oliebrønde i fx. Nordsøen (dit hav!) som anvendelige depoter. Desværre, set fra dit og mit synspunkt, vil det betyde, at man med denne deponering bliver i stand til at tømme felterne fuldstændigt for olie (op til 30% af den oprindelige mængde), med det resultat at CO2regnskabet for projektet bliver overvældende negativt. Kraftværksindustrien og olieindustrien har selvsagt stor appetit på dette uappetilige scenario. Hele denne problematik er glimrende fremstillet af GM i hans nyeste post, Burn Out: http://www.monbiot.com/archives/2008/03/18/burnt-out-2/ . Nej, jeg er nok helt på linie med NOAH i denne problematik, men hvis den folkeligt forankrede klimabevægelse ikke formår at tvinge politikerne ad nyd spor, så kan der jo blive tale om en force majeure-situation, ligesom med af fylde svovlsulfater i den øvre atmosfære, men så er det nok alligevel ved at være slut med livet på kloden, som vi kender det. Gud og Marx forbyde det! Jeg er overbevist om at BAU fører til katastrofer uanset teknologiske fix, hvad du allerede kunne forvisse dig om i mit første indlæg hvor jeg går i rette med klimaministeren: ”Du bliver nødt til at indse, at dette ikke er et spørgsmål for eksperter, de er alligevel ikke i stand til at opfylde dine våde drømme.” Nu er vi jo kommet godt i gang med debatten, så jeg tør godt røbe, at mit alleregentligste ærinde i denne debat er, at give mit bidrag til rejsningen af en ægte bred og folkelig bevægelse mod BAU på et videnskabeligt grundlag.
Som en foreløbig afslutning skal jeg ikke undlade endnu en gang at reklamere for det banebrydende skrift Climat Code Red, som formår ganske stringent at holde sig fra at anbefale CSS i forbindelse med kulkraftfyrede værker. Læs det, Kurt, som jeg opfatter dig er det langt hen ad vejen skrevet i din ånd! Nu skal jeg have noget at spise, men forventer klart at debatten fortsætter, der er jo utallige emner vi endnu mangler at få rejst. Vi venter blot på nogle flere debattører!

Kære Erik Rolfsen Nissen
Tak for din respons, jeg kigger lige lidt på din hjemmeside.

Undskyld, det var lige en svipser med Agenda/Deadline, men det er jo real live det her. Deadline har jeg også set mere end jeg gør, det går i det hele taget kraftigt ned af bakke for den gamle kulturinstitution, som bliver skoset alt for mildt af Georg Metz. Som tidligere 24-timers lytter/seer ;-) ved jeg hvad jeg taler om. DR er et levende eksempel på, at sammensværgelsesteorier ikke er forældede. Fy for fanden!

Kære Erik Rolfsen Nissen
Jeg har lige læst lidt på din hjemmeside og er umiddelbart på linie med dine grundlæggende holdninger. Siden er bogmærket for grundigere studier. Go on!

Bilismen

Både mentalt og i realiteten er bilismen det største enkeltproblem i den ivådestandende klimasituation. Den er par excelance det materielle udtryk for det ønske om individuel frihed og mulighed, som er en stor drivkraft for mange af os, meget af tiden. Nød eller lyst kan være et fedt i det store regnskab. I hvert fald er det den dominerende transportform. Bilismen er vokset ind i os, som mennesker. Som vi er blevet en del af dens veje, er den blevet en del af vores ganglier. Hvad angår det reale kan man vidst uden de store sværdslag blive enige om, at at mange, mange energislugende aktiviteter vi mennesker foretager os af lyst, eller som en del af vores arbejde som direkte forudsætning har bilen og vejen. I vore dage tager man sjældent et fly for at komme videre med et tog. Nej, det er fly og bil slut. Tænk bare på langtidsparkeringerne i lufthavne, og taxa- og busholdepladser sammesteds. Bilen har fået det ekstravagante til at svulme og det nødvendige til at svinde. Bilen er vel det af alle transportmidler, som gør sig skyldig i mest spildt tid. Bilismen kræver flest dødsofre, også i forhold til transportmængde. Døden på vejene. Døden rammer ofte tredje part. Endnu flere bliver invalideret. Bilen er den mest dominerende struktur i vores fysiske verden. Den mest brutale dræber. Bilen er et ægtefødt barn af energirigelighed, et CO2-svin og en luftforgifter.
Det var bilen og klimaet, altså CO2 og bilen, der var mit ærinde. Bilindustrien satser på kulkraft. Vi bliver ikke ikke fri for bilen, selvom olien bliver for dyr eller slipper op, hvis det står til dominerende industriinteresser. På et tidspunkt bliver man nødt til at tvinge bilerne over på en øget del af kraftværksstrøm, som ser ud til fortsat at skulle laves af kul for en stor del. Der er vist ikke megen CO2-besparelse at hente her. Det sindsyge trip med biodiesel og biobenzin får forhåbentlig snart en ende, men det er langt fra sikkert. Sultes økonomi er naturlig for vores civilisation. Hvis olieprisen fortsætter med at stige, så vil flere boringer blive rentable og tjærersandreserverne blive udnyttet, hvis CO2-filtrering vinder frem støvsuger de lige alle åbne oliefelter, inden de forlader området. I det isfri nordpolshav forventer man sig også visse gevinster. Kineserne er begyndt at bruge Sydafrikanernes og tyskernes beskidte trick med at forvandle kul til olie. Der er også den mulighed at i hvert fald personbilerne bliver mindre for at kompensere for pladsmangel og energipriser, efterhånden som der bliver flere af dem. Disse eksempler turde garantere for, at vi ikke bliver de fossile på transportområdet kvit lige med det samme. Fossile brændsler og biler kan endnu leve længe sammen, hvis vi tillader det. Peak oil vil gøre det dyrere, men ikke umuligt. Biler og CO2-begrænsninger er mest en meget teoretisk diciplin. Jeg synes det er overordentligt svært at se hvordan bilerne skal blive energivenlige i betragtning af det tidsrum vi har til at udvikle nul CO2. Der er kun en vej frem: færre biler. Her hjælper kun almindelig tvang eller monsterafgifter.
”Vi kan vist godt blive enige om at privatbilismen er kommet for at blive, ik?” er en bemærkning man tit hører. Ofte fulgt op af besværgelsen: ”Jeg kan godt se det ville være godt for klimaet, og jeg støtter det heller ikke selv, men den tror jeg godt nok ikke du får folk med på.” Hvis vi ikke skal reducere også privatbilismens CO2-udledning, hvilken udledning skal vi så reducere mere og hurtigere end ellers? Er bilen vigtigere end andre ting, eller vigtigere end vores klima? Jeg forstår ikke helt udsagnet, det må være udtryk for naivitet eller uvidenhed. Transportarbejdet skal minimeres og livet lokaliseres, ellers vil vi aldrig nå at reducere CO2-udledningen i tide. Vi er nødt til at begynde at diskutere hvad dette betyder konkret, og hvorfor det måske ikke er så skidt endda.
Vi bliver nødt til at tvinge os selv over i offentlig transport (bus og tog, ikke fly) og vore varer over på skib og bane i maksimal målestok, ellers varer det ikke længe før de næste ishylder på Antarktisk ryger sig en tur. Vi blev overrasket af den hastige afsmeltning på nordkalotten, og vi vil også blive overrasket af afsmeltningen på Antarktis. Denne gang var det ikke engang det sårbare Vestantarktisk, men selve moder is der måtte bløde. Det bliver mere og mere klart, at alle hellige dogmer må antastes, hvis vi ikke skal drukne i vores egne fromme løfter og forhåbninger. At denne situation også rummer store fordele for vores fremtidige liv, vil jeg lade George Monbiot give et bud på her: http://www.monbiot.com/archives/2006/12/05/life-coaching/ .
Spillebulen er lukket, pokerspillet er slut, og nu skal vi frem fru klimaminister, men ikke mere end højest nødvendigt og uden brug af alt for mange fossile brændsler, tak. Husk de skal udfases inden for det næste kvarte sekel.

Hovsa
"Døden på vejene." skrev jeg i øverste halvdel af ovenstående indlæg. Det skulle have været et link, men det blev det ikke. Linket er her:
http://www.monbiot.com/archives/2007/05/15/car-nage/

Kære alle debatdeltagere.

Jeg har sendt følgende til Information, både til samfundsredaktionen og til debatredaktionen:

Kære Information.

Jeg skriver til samfundsredaktionen, fordi jeg tidligere ved henvendelse til debatredaktionen har forsøgt at få opgraderet avisens behandling af problemerne med bæredygtighed (herunder klima, forurening, peak-oil, m.v.).
Det syntes debatredaktionen åbenbart ikke var interessant.
Men her er det min (og andres) vurdering, at debatredaktionen tager slemt fejl. Problemet er ikke kun interessant, det er afgørende og eksistentielt for vore og de kommende generationers fremtidige muligheder.
Det kan blandt andet ses i den debat og de indlæg, der er fulgt i hælene på Connie Hedegaards indlæg om bæredygtighed i avisen den 26. marts 2008. Denne debat har kvaliteter, som det er underligt, at avisen ikke bruger eller refererer til. Ganske vist er der i avisen den 28. marts 2008 et godt debatindlæg om Connie Hedegaards artikel, men det er for lidt og ufokuseret.
Avisen skal opfordres til at overveje at indføre et fast bæredygtighedstema i avisen, på linie med f.eks. 'Fakultet', som skal have til formål at gå dybere ind i problemerne om bæredygtighed. Der er faktisk meget at tage fat på og der er behov for at rejse mange diskussioner og få mange ting belyst. Der er behov for at udbrede viden om situationen og der er behov for at sikre, at der ikke træffes forkerte beslutninger, som har konsekvenser, der er irreversible.
Og det må være ganske klart i sammenhængen, at der er behov for hurtig handling på området. Situationens alvor må siges at være godt og grundigt dokumenteret, hvis man ellers gider at se efter.
Information kunne i stedet overveje at lave et sommertema om emnet - herlig læsning, når feriefolket brænder benzin af i biler og fly.
Endelig vil jeg foreslå, at Information udvider den plads, der er til læserbreve. Jeg har adskillige gange fået afvist indlæg med henvisning til pladsmangel, og jeg vurderer ikke selv, at mine indlæg er mindre relevante end andre læsebrevsskribenter. Er der noget i vejen for, at pladsen til læserbreve fordobles?
I håbet om handling hellere end et ikke-svar (lissom regeringens politik på bæredygtighedsområdet).

venlig hilsen
Erik Rolfsen Nissen

Kære Niels-Holger Nielsen og Erik Rolfsen Nissen

Mange tak for Jeres bidrag. Vi er enige på alle områder der går i den retning, at vi skal have klimasagen meget højere på det politiske og folkelige dagsorden. Der kan ikke gøres nok og Eriks forslag til Information om at få oprettet et forum om sagen har min fulde tilslutning.

Jeg er kommet frem til den opfattelse, at klimasagen overskygger alle andre miljøsager. Den er så alvorlig, at vi ikke længere kan forlade os på eksperterne. Jeg ved ikke helt om det forstås, men sådan ser jeg den sag.

Der hvor vi er kommet til har vi ikke længere brug for eksperter til at forklare os at den er helt gal. For når eksperterne og vigtige politikere er enige om, at hvis vi ikke handler nu, så er det for sent. Jeg mener vi står i helt ny situation i miljøkampen, som jo er relativ ny. Vi kan ikke på den ene side acceptere sagen som den er lagt ud til os, at vi mennesker er på en kurs som betyder noget nær total forlis. Vi kan ikke på den side udsige at millioner og atter millioner af mennesker vil død pga. af de menneskeskabte klimaforandringer, får så at fortsætte med at diskutere hvor slemt dét bliver.

Det hænger ikke sammen. Det eneste vi så kan er at handle. Og der skal vi som vi gør på denne tråd og alle de andre om dette emne, tvinge os igennem til først og fremmest klimaministeren som har sagt ting der er helt usædvanlig for en ansvarlig minister på området - hun har givet os ret, mange gange.

Så må hun sætte sin ministerpost på spil, når ex. DONG får lov til at udbygge kulkraften, her i landet og i andre lande. Alt andet er ulogisk, sproglig set ulogisk. Og hvis vi så i vores iver og store bekymringer tyr til at fortælle hende - endnu engang - at denne og hin ekspert advarer om ditten og datten, så mister vi vores dagsorden som er krystalklar - at få de politisk ansvarlige til at handle, i det mindste i forhold til det de selv siger og har sagt, når der er så mange menneske liv og så meget fremtid og natur på spil.

Det er jo ikke en krig det her. Der er jo ingen vindere, kun tabere i klimasagen. Så fokus er livsnødvendig. Hun skal ikke gives muligheden for at snakke udenom sagen, ved at sætte spørgsmål ved de mange eksperters ofte lidt forskellige vurderinger.

Når jeg fremdrager denne fremragende forsker Kathrine Richardsont, så er det alene fordi hun helt åbenbart nu er blevet part i sagen. Men det er ikke vores sag, vores sag er at få politisk handling, her og nu, inden det er for sent.

Det kan være, at klimaministeren lytter mere til disse her, som stadigvæk (Gud bedre det) ser ud til at betragte sig som vindere og som betragter hele diskussionen om bæredygtighed og klima som et (socialistisk) komplot vendt mod den enkeltes frihed og markedsideologien:

Ja, jeg er ikke meget for det, men et af linkene er her:

http://www.coin.dk/default.asp?aid=1418

Kend dig selv, men det skader ikke at kende din fjende, som i øjeblikket har bedre ressourcer til rådighed.

Jamen Erik - det gør hun ikke.

Og det er guf for hende og få sådanne idioter serveret på et sølvfad. Klimaets fjender ikke idioterne vi skyder vi over målet, når vi udstiller dem.

Klimaets fjende er netop dette med den økonomiske vækst og så løgnen om, at den kan vi bevare uden at skade klimaet. Der skal vi holde, bide os fast og vise veje til det gode liv, uden økonomisk vækst. Det er udfordringen og det er så også den helt store af slagsen. Men der er ingen anden vej - vi ligger nemlig som vi har redt.

Du har nok ret, det er ikke det rigtige mål, men jeg har bare en tilbøjelighed til impulsivt at reagere på den slags, fordi det for mig også er et vidnesbyrd om, hvor lang vejen kan blive.
Hvis du og jeg er den ene position og Copenhagen Institute er den anden position, så står der rigtigt mange midt imellem - og så skal der flyttes en del - selvom vi har ret.

venlig hilsen

Kære alle.

Meget fine og indsigtsfulde redegørelser af videnskabsjournalistisk karakter I kommer med. Regegørelser som uvægerligt hver gang fører til en erkendelse af, at klimaproblemet potentielt overskygger alle andre og som derfor kræver massiv, målrettet, international og hurtig politisk handling. En erkendelse som samtidig konstaterer, at det lever vore politikere ikke op til.

Når jeg på den ganske samme baggrund og med den samme erkendelse tager et initiativ til dannelse af et klimapolitisk parti "X klima.nu", så ville jeg have ventet en større tilslutning og reaktion fra folk som jer. Den udebliver og jeg må venligt spørge hvorfor?

Er det tilfredsstillende igen og igen at konstatere at de politiske reaktioner er utilstrækkelige og i stedet diske op med endnu en udmærket bunke videnskabelig dokumentation?

Hvad skal der til, før vi kan samle os om at forsøge at udøve den politiske kraft, som vi alle ender op med er fornøden?

Hvis nogen af jer gider at kigge på www.xklima.nu og forholde jer til mine spørgsmål, vil jeg blive meget glad. Mere viden er altid bedre, men allerede nu ved vi tilstrækkeligt til at fastslå, at det er tid til politisk handling NU. Og ved vi i realiteten ikke helt om og hvordan en bæredygtig, global klimapolitik kan skrues sammen, så er det dette alarmerende budskab, der må ud og erstatte den klimaretorik, der politisk råder for nærværende.

Derfor næste gang vi skal stemme skal vi kunne "kryds klima nu", derfor www.xklima.nu. Et parti I kan være med til at skabe og påvirke.

Med hilsen og håb

Søren Grene
www.xklima.nu

-

Er det bare mig, der får kvalme, når jeg læser, at fattigdom i U-lande bruges som argument for, at Klimakommission skal forholde sig til at sikre økonomisk vækst i Danmark, som er et af verdens rigeste lande..??

Måske kunne det godt tillades, at vi i en periode ofrede lidt ekstra på budgettet for at gøre lidt ekstra for miljø og klima, også selvom det betød nul økonomisk vækst i nogle år..?

NEJ..!!, den forestilling er ligefrem "AMORALSK og UTOPI", mener Ministeren..!!

Bevar mig vel, jeg skal lige love for, at sympatien og offerviljen overfor de fattige dér blev sat i perspektiv og forvandlet til tomt ordgejl fra den gammelkendte skuffe..!

Jeg anede heller ikke, at Utopia var et sted, hvor mindre rigdom var den vigtigste menu.

Og så nævner hun Rav Åge , som bevis for, at forurening og økonomisk vækst er blevet afkoblet fra hinanden, fordi han de sidste år ikke så fisk ligge med bugen vi vejret.
Hold da helt ferie,,,,, hvor underlødigt kan en minister tillade sig at argumentere, før det falder ind under straffeloven..??

Jeg finder det dybt forstemmende, at hun efter flere år som Miljøminister vover at bruge en nyligt afdød lægmand, som sin bedste dokumentation for renhed omkring vel nok een af verdens allermest miljømæssigt U-bæredygtige virksomheder.!
Alt er fint nok, når bare ikke fiskene ligger synligt døde i massevis..... - at de så er forsvundet i næsten hele Limfjorden, det kan umuligt skyldes forurening...???

Føj, jeg synes det er dårligt.!

Meget af den forurening, vi har i dag, er ikke så synlig. Men det er ikke ensbetydende med, at den er forsvundet. Tværtimod sniger den sig ind på os fra mange sider i filtreret form.
Vi undrer os over, at flere får allergi og børn kønsmodnes for tidligt og mænds sædkvalitet bliver dårligere osv... - Hvorfor mon...?

Det skyldes efter min bedst overbevisning blandt andet Cheminova og den manglende bæredygtighed, som den og en del andre tilsvarende kemiske fabrikker i bund og grund repræsenterer.

Jeg håber alle forstår, at når Klima- og Energiministeren taler om bæredygtighed, så mener hun i praksis ikke andet vigtigt end "økonomisk bæredygtighed".

Jeg må give Søren Grene ret i, at der er brug for et nyt parti.
Her er et andet bud:
http://www.grassroots.dk/de-gronneste/index.html

Og så ser jeg i øvrigt frem til, at Klima- og Energiministeriet får tid til at besvare min mail, før dårlig service ændrer karakter og bliver til brud på Forvaltningsloven.

Mailens emne var: "Til den nye Klimakommissions medlemmer"

Indholdet var præcist som følger:
-------------------------------

Til:

Klima- og Energiministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
Tlf.: 33922800
Fax: 33922801
Email: kemin@kemin.dk

Den 9/3-2008

Hvis Klimakommissionen har en blog, så vil jeg gerne høfligst bede om et link til den, da jeg har søgt forgæves.

Alternativt ønsker jeg denne mail videresendt direkte til Klimakommissionens medlemmer.

Besvar venligst denne mail, så jeg ved, om den er gået igennem til de rette personer:

Katherine Richardson, Poul Erik Morthorst, Jørgen Henningsen, Niels Buus Kristensen, Jørgen E. Olesen, Dorthe Dahl-Jensen, John A. Korstgård, Mette Wier, Jørgen Elmeskov, Catrine Hagem,

På forhånd tak.

*********

Kære Medlem af Klimakommissionen

Hermed et link til inspiration:

http://www.grassroots.dk/private-brugere/Jakob/Jakobmotor/

Med de bedste ønsker om en god og intensiv klimakamp.

Venlig hilsen

Jakob

-------------------------------

-

Har i hørt det?
Kræfter i Storbritannien mener, at på grund af at Gordon Brown, især i klimaspørgsmål ,stort set gør det modsatte af, hvad han har deklareret ved højtidelige lejligheder, og fordi London ligger tæt på det nuværende havniveau, så bør premiereministerens adresse omdøbes til Drowning Street, nr. 10?
Ok, det var bare en vits, der faldt mig ind. Jeg kommer med et mere seriøst indlæg i morgen.

Kære deltagere i denne tråd.

Jeg vi foreslå, at vi følger op på Jakobs henvendelse til Klima- og Energiministeriet med direkte henvendelse til Connie Hedegaard, hvor vi tager en kopi af de væsentligste indlæg i denne tråd og sender dem til hende. Vi kan selvfølgelig ikke vide om hun læser dem, men måske er muligheden større end hvis vi bare skriver her.

Det er ikke sikkert, at det har nogen betydning, men selv Connie Hedegaard er en del af biosfæren.

Med den væsentligste indlæg mener jeg alle indlæg bortset fra de indlæg, hvor vi kommenterer og kommunikerer med hinanden. I det sidste indlæg af Bjørn Holmskjold fornemmer jeg en dagsorden, der ikke har noget med sagen at gøre.

Hvad siger I?

@Erik Rolfsen Nissen, du skriver:
---------------------------
Vi kan selvfølgelig ikke vide om hun læser dem, men måske er muligheden større end hvis vi bare skriver her.
---------------------------

Ja, det må jeg nok give dig ret i.
Jeg mener at loven kræver, at offentlige institutioner skal læse og svare på borgernes breve, og det bør jo øge sandsynligheden for, at teksten bliver læst.

Hvis man derimod tror, at tekster her bliver læst, så er man i mine øjne temmelig meget til grin.
Kommentatorerne her læses måske engang imellem af hinanden, men derudover kun af et fåtal.
Vi er kun bjæffende lopper i et syltetøjsglas. ;-)

-

Lad mig komme med et eksempel.

Jeg skrev et centralt link, som henviser til en offentlig debat om et helt nyt og grønt partiprogram:

http://www.klimadebat.dk/forum/de-groenneste-partiprogram-udvikles-offen...

Efter jeg indsatte linket første gang kom der ca. 5-10 hits, og jeg tror ikke, at det var herfra.

I dag er tråden set 188 gange ialt, de sidste 10 er måske fra Informations side.

På dette link kan I se, hvor mange gange tråden "De Grønneste - partiprogram udvikles offentligt." er læst:

http://www.klimadebat.dk/forum/klimapolitik-f7.php

Så kan alle følge med i den manglende interesse.

Hej Jakob

Jeg er ikke uenig med dig, men denne tråd er blevet bemærket:

http://a21.dk/blog/2008/03/28/vaekst-og-baeredygtighed/

Jeg tror på at mange små initiativer mange steder summer op til noget, der efterhånden virker. Ellers gad jeg da ikke.

@Erik Rolfsen Nissen, nu er den sandelig oppe på 192, så der er blevet klikket 4 gange på linket det sidste døgn. Og det var såmænd nok bare en enkelt nysgerrig, der skulle se, hvordan det der med "kliktælleren" virker.

Men ja, mange lopper små, giver et stort bjæf..! ... ;-)

Hej Jkob
Det er nok mig, der har klikket 4 gange på linket. Hvor tæller du egentlig det henne?

Jeg har kommenteret Ejvind Larsen i dagens avis med dette indlæg, hvor jeg tillader mig at låne din pointe om lidt mere åbenhed fra Klimakommissionen og en mulighed for at komme i clinch med dem:

Kære Ejvind Larsen

Det er nu ingen der har sagt, at det skal være nemt at være politiker. Det indebærer som klimaminister som minimum en forpligtelse til at se visse kendsgerninger på bæredygtighedsområdet i øjnene og som minimum en forpligtelse til at handle (eller medvirke til at handle), så bæredygtigheden ikke skades og niveauet for irreversible klimaforandringer ikke overskrides. Hensynet til de kommende generationer kræver dog dette - uanset ens politiske ståsted og uanset det tåbelige vækstfremmende præsteskab, man måtte omgive sig med.
Og det er også rigtigt, at politikerne sidder i en virkelig saks her, for uanset hvad de gør (ingen handling vil også være en kraftig handling i denne sammenhæng), vil effekten være ubehageligt set på baggrund af befolkningens levestandardsforbrugsforventninger. Hvis det ikke lykkes for dem at konvertere det traditionelle vækstbegreb til et bæredygtigt udviklingsbegreb og få dette til at ske i en proces, hvor befolkningen er en aktiv medspiller (demokrati - du ved), vil de komme til at skulle træffe afgørelser, som ikke ret mange i befolkningen vil bryde sig om. Det vil de såmænd nok alligevel, men demokratisk dialog vil ikke skade i denne sammenhæng, for de seneste rapporter om udviklingen på klimaområdet (se tråden på Connie Hedegaards indlæg den 26. marts 2008) tyder på, at der skal træffes hurtige og drastiske beslutninger, hvis større klimatiske omvæltninger skal undgås (omvæltning er en pleonasme for katastrofe).

Klimaministeren har det sikkert ikke let, og det kan godt være, at hele regeringens og det meste af oppositionens præsteskab tror på den ubegrænsede materielle vækst, men det ændrer jo ikke ved den kendsgerning, at deres tro er falsk. Det vil nogle af os - venner som fjender - blive med med at ytre os om i det forvisning, at efterhånden vil dette brede sig, flere vil lytte og flere vil være parate til at gøre det, der skal gøres. James Hansen fra NASA siger, at vi alligevel skal forlade olieæraen, så hvorfor ikke nu?

Man kan ikke forvente ikke, at præsteskabet omvender sig før de står i vand til halsen (hvilket nogle af dem sikkert vil definere som vækst i BNP), og det er ikke et dementi, klimaministeren skal rykke ud med, men mere åbenhed og en redebon ånd med henblik på dialog og information. Det er der nemlig ikke meget af, for selvom viden om disse problemer er stor i visse kredse, så er uvidenhed hos politikere, medier og befolkning fortsat meget udtalt og effekterne af den formindskede bæredygtighed på klimaområdet vil givetvis komme som en stor overraskelse for langt de fleste, der tror, at dette er på linie med x-factor.

Emnet er nok stadig lidt for farligt i de fleste kredse.

Åbenheden kunne understøttes konkret ved at Klimakommissionen åbnede op for en dialog med befolkningen, f.eks. ved at åbne en blog og være mere udfarende på sin hjemmeside. Det hedder faktisk eksplicit i kommissoriet, at Klimakommissionen løbende skal medvirke til at stimulere en bred, offentlig debat om fremtidens klimapolitik, energiforbrug og forsyning i Danmark.

Hvad med at komme i gang med det?

Sidste nye fra Hansen:
http://gristmill.grist.org/story/2008/4/1/16055/76057

Svar fra Dukes:
http://gristmill.grist.org/story/2008/4/2/91122/03696

Nå, Connie gider nok ikke at deltage.

Jeg synes Steen Ole Rasmussens indlæg her

http://www.information.dk/157434

er rigtigt passende i sammenhængen.

Lad os få et svar Connie Hedegaard !!!

d

d