Læsetid: 4 min.

Det går ufatteligt

Det går ufatteligt - skidt og godt
4. marts 2008

At være eller ikke være, det er sagen eller spørgsmålet, konstaterer den mest berømte danske prins nogensinde med en udtalelse, som udtalt på engelsk - to be or not to be - er måske verdens mest berømte citat nogensinde. For Hamlet, som prinsen hedder, er væren eller intet, overlevelse eller mord/selvmord det afgørende valg. Men Shakespeares drama af samme navn handler om tvetydighed som grundvilkår så fundamentalt, at valget synes umuliggjort.

"Hvordan hænger det sammen, at vi har et stort økonomisk overskud, og alligevel har et enormt menneskeligt underskud?" lyder er andet spørgsmål, som en anden dansker just har stillet. "Det er det spørgsmål, Bavian undersøger." tilføjede danskeren. Hun hedder Naja Marie Aidt og rejste spørgsmålet her i Information i lørdags i anledning af, at hendes novellesamling Bavian lige havde modtaget Nordisk Råds Litteraturpris. Nok er Aidt - endnu - ikke så berømt som Shakespeare og Bavian ikke - helt - så kendt som Hamlet, tvetydigheden er den samme.

Og så er Naja Marie Aidts udtalelse endda dobbelt tvetydig. Hvilket er en ros. For hendes konstatering af, at økonomisk vækst og menneskeligt underskud følges ad, er jo i sig selv en protest mod underskuddet og dets mulige årsag. Derfor et dementi af, at underskuddet alene skulle være enerådende.

"Folk er bekymrede over de trusler, vi står overfor," konstaterer i samme lørdagsavis Alan Weisman, forfatter til en af verdens bedstsælgende non-fiction-bøger sidste år, The World Without Us.

"Det, at vi rent fysisk og helt virkeligt er i gang med at skære jorden væk under fødderne på os. Vi gør ting, der bringer dyr og flora i fare, forurener vandet og bringer selve atmosfæren, som vi trækker vejret i, i fare. Alt det her skræmmer uden tvivl folk."

Det er skidt ...

Det er skidt, at vi med vores store økonomiske overskud rent fysisk og helt virkeligt er i gang med at afskære os fra jorden under os. Men at det skræmmer os, er jo godt.

Går det ufatteligt godt eller skidt? Meget tyder på, at vi en rum tid endnu må leve med begge hinanden modgående tendenser som lige stærke, og at ingen foreløbig med sikkerhed kan afgøre hvilken af tendenserner, der får overtaget.

"Først sagde forskerne i FN's klimapanel år 2100. Så begyndte nogle klimaforskere at sige 2040. Så 2030. I december sidste år kom den foruroligende prognose fra amerikanske forskere om 2013. Nu siger en af de mest erfarne internationale is- og klimaforskere, at dele af det arktiske Polarhav allerede til sommer kan blive isfrit." Så hurtigt nærmer smertegrænsen sig, da jordens egne selvforstærkende og uundgåelige vekselvirkninger kan gå i gang, og vi ikke blot i bøger, i kunst og på film, men rent fysisk og helt virkeligt får verdenen uden os mennesker, The World Without Us. Mange forskere mener , at vi reelt kun har otte år til at afværge risikoen for det allerværste. Med denne konstatering skulle enhver lalleoptimisme være afsvoret.

Svaret på den er dog ikke undergangspop og dommedagsporno,

Svaret på den er tvetydigheden. Som i stedet for at føre til hamletsk handlingslammelse og afslutningsvis desperation og destruktion tværtimod kan stimulere til handling.

Nok er det nedslående, at klima- og energiminister Connie Hedegaard først venter sin just nedsatte klimakommissions bud på fremtidens klimapolitik om to år. Så er der kun seks år til at komme nogenlunde på den sikre side. På den anden side er en del af personsammensætningen af klimakommissionen regulært opløftende. Sammen med denne udtalelse af Hedegaard:

"Målet er, at vi en dag bliver helt uafhængige af fossile brændsler. Nu skal der fokus på, hvad der skal til, for at den vision kan realiseres. Det vil hverken blive gratis eller nemt. Forskerne skal komme med deres bud på, hvordan Danmark kommer i retning af at opfylde visionen. Det er første skridt på vejen mod et langsigtet, bæredygtigt samfund." Ikke et ord af det udbredte nonsens om, at meningen med hele er at tjene en masse penge til yderligere forbrug af den natur-materialitet, der allerede er overforbrugt. Tværtimod: Det bliver ikke gratis.

... og det er opmuntrende

Det er opmuntrende, at sandheden så ganske småt er ved at spire frem.

Det er opmuntrende, at klimaudfordringen skal ned på jorden og føre til det folkelige pres, der kan sætte dagsorden, også og ikke mindst for politikerne og økonomerne, før teknokratiseringen af klimadebatten risikerer at hægte befolkningen helt af. Som det blev besluttet på Klimabevægelsens stiftende møde i søndags.

Det er opmuntrende, at studentergruppen Grønt Netværk har organiseret studenterseminaret Den Grønne Vej - for fremtidens universiteter i dagene 28.-30. marts. Tanken er ikke mindre end at skabe universiteter, der både i forhold til ud-dannelsen, forskningen og deres helt egen økonomiske drift går til modstand mod menneskehedens selvødelæggelse. Der skal både være orden i naturforbruget i det hele taget og uddannes studerende, der ikke kun har tanke for fakturaer, men også for klodens fremtid. Se mere på www.greenuni.dk.

Se i det hele taget meget mere. Som næste Frie Ord vil pege på yderligere noget af.

Læs også: EU-kommissær: 'Olieprisen kan ramme 200 dollar'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ingen ved sine fulde fem kan tro på denne "selvudslettelsesreligion".

I stedet for at ofre tid og penge på at ændre naturens kræfter, lad os da i stedet koncentrere os om at afhjælpe de "katastrofer", som skiftende klimatiske forhold vil udfordre af os.

Og være på forkant med denne afhjælpning,- det sker jo ikke fra formiddag til eftermiddag. Selv om man gerne vil have os til at tro det!"

Fx under krigen ml. Irak og Kuwait var Golfen fyldt op med olie fra bund til vandoverflade og alt liv var dødt og ville aldrig mere genopstå.

Hvad skete?

Naturen skabte selv en "bakterie" som nedbrød olien fuldstændig, og aldrig har Golfen som nu været så rig på fisk og andet liv i vandet.

Der er enorme summer af kapital i denne "selvudslettelsesreligion",- og politikere, som hopper med på alt, tør ikke lade være med at stå på vognen.

Forudsætningen for et kursskifte i klimavrøvlet er, at vi - med den alm. sunde fornuft - overbeviser om, at vi ikke tror på katastrofeteorien.

Ejvind Larsen

Man kan jo kun være taknemmelig over, at menneskeheden rummer ét eksemplar af arten, der er så alvidende som AAge Øhle – når så mange af artens sagkyndige og videnskabsfolk er så dumme.

Venlig hilsen
Ejvind Larsen

Kære AAge Øhle

Tror næppe at alm. sund fornuft - hvad det så ellers er - kan hjælpe særligt meget på klimaproblemerne. Prøv at åbne en avis lidt oftere for at få lidt bedre viden om hvad der sker på klimaområdet...

Hilsen
Mogens Hansen

Hr. Aage Øhle har tilsyneladende meldt sig ind i koret af folk, som blindt vælger at ignorere hvad en stor del af verdens befolkning langt om længe er ved at acceptere; nemlig at menneskehedens eksistens på vores planet har præget den. Et faktum som ved en smule eftertanke ikke kan overraske meget.

Og nærmest ironisk fremstår det at Hr. Aage Øhle vælger at påstå at det er kapitalinteresser der driver klimakampen - Har Hr. Aage Øhle overvejet hvilke stærke kapitalinteresser som står bag den fortsatte brug af fossile brændsler og en fortsat udpint jord og natur?

Med Venlig Hilsen,

Jesper Jacobsen

Arnen.
I må ikke ryge indendørs får vi at vide, alt imedens der tændes op i pejsen hos de styrende.
Vi har ingen bremser,
med udsyn er det småt,
men bare hjulene ruller, skal alt blive godt,
kul på, mer kul på.

Steen Rasmussen

De kommercielle love forpligter medierne på at indtage den plads i erhvervslivet, der tilsiger dem, at præstere den version af ”Verdens sande tilstand”, som forbrugeren efterspørger.

Lasse Lavrsen har fat i noget. Han har opdaget, at man kan sælge retorikken omkring dommedag med en lidt forskudt og uforpligtende fokusering på temaet: I stedet for at fokusere på problemer, reelle risici, eller på muligheden af ”En verden uden os”, så sælger han budskabet om, at temaet ”En verden uden os” sælger!

I stedet for at gå ind i problemerne, de er jo bare kedelige og komplicerede, så vælger han den lette uforpligtende kulturskribents indfaldsvinkel, der handler om at ”dommedag sælger”.

Det er klart nok også en del af sandheden, men bruges af ham som det perfekte påskud for at indføre en ekstremt primitiv iagttagelsesform, der kvalificerer de engagerede over for hinanden i et gensidigt betingende modsætningsforhold. Han bidrager på den måde til polariteten i debatterne, som truer med at reducere diskursen omkring menneskehedens indflydelse på sine eksistensbetingelser til en konflikt mellem dommedagsprofeter og bjørnen med venner.

Altså mellem dem på den ene side, som kan sælge budskabet om at det skal kunne betale sig, og de andre, der ser demokratiet med dets tilbedelse af forbruget og det økonomiske systems fundering i knaphedens paradoks som en del af problemet.

I forhold til denne kulturskribent og den måde, problematikken behandles på i det ganske mediebillede, er Ejvind Larsen umoderne med sin tro på, at man kan sælge budskabet om, at forbruget ikke er løsningen på alle problemer. Spørgsmålet om at skulle være en del af sygdommen og bidrage til elendigheden eller om over hovedet at fortsætte sin egen pudsige form for tålt ophold, må have meldt sig her adskillige gange.

Det er vist ikke skjult, hvor min sympati befinder sig. Jeg tager også hatten af for at han over hovedet gider bøje sig ned og gå direkte i dialog med os her på de laveste niveauer af næsten ucensureret debat. De andre mere ”professionelle” skribenter på redaktionen tør åbenbart ikke.

Ejvind Larsen

Kære Steen Ole Rasmussen og andre læsere

Vel har jeg kun været på Information i små 53 år, dog er det mit klare indtryk, at bladet alene har dialogen med sine læsere at forlade sig på. Mennesker, der finder Information nødvendig, på trods af at vi har organer med langt større økonomisk formåen og magt som Politiken, Jyllands-Posten, Berlingske Tidende, Danmarks Radio og TV2. For mig er der derfor ikke noget med at gide bøje sig ned og gå i direkte dialog med jer læsere. Det er omvendt: Jeg løfter hovedet!

Alligevel bliver jeg rigtig var om hjertet ved din hilsen, Steen.

Så hjertelig tak for den.

Venlig hilsen

Ejvind

-

Citat fra teksten:
----------------------
Det er opmuntrende, at klimaudfordringen skal ned på jorden og føre til det folkelige pres, der kan sætte dagsorden, også og ikke mindst for politikerne og økonomerne, før teknokratiseringen af klimadebatten risikerer at hægte befolkningen helt af.
----------------------

Det synes jeg er en temmelig søgt opmuntring.
Jeg ser det nærmere som et nødvendigt onde, at befolkningen er nødsaget til at engagere sig og gøre det arbejde, som politikerne er ansat til, og som burde være en selvfølge, at de tager sig af.
Det er også min overbevisning, at manglende bæredygtighed i produktionen er en kraftig demotiverende faktor for arbejdsstyrken, og dermed bliver det ris til regeringens egen numse, at der ikke er gjort noget mere ved problemerne i tide.

Hvis vi vil bevare vores velfærdssamfund, så kommer vi ikke udenom teknik.
De løsninger, der skal føre til bæredygtighed, er stort set alle tekniske.

Spørgsmålet er nærmere, hvordan vi forklarer Fru Nielsen om teknikken på en så simpel måde, at hun også kan forstå den og undre sig over, at der ikke sker mere på den front.

Lad mig komme med et eksempel: "Varmepumper":

Enhver idiot kan regne ud, at hvis vi skal have strøm nok fra vindmøller i næsten stille vejr, så kræver det så mange vindmøller, at vi får alt for meget strøm, når det blæser hårdt.
Det er allerede et stort problem i dag, at vi må sælge overskudsstrøm for næsten ingen penge til udlandet.

Det kan Fru Nielsen sagtens se for sig.

Men når det blæser meget, så har vi normalt også brug for mere varme i vores boliger, og derfor buldrer fjernvarmeværker for fuld udblæsning og lukker CO2 ud.
Hvis vi i stedet brugte strømmen fra vindmøller til opvarmning, så kunne vi undgå alt dette CO2-udslip.

Det kan Fru Nielsen også godt forstå, og så er vi politisk allerede nået meget langt.

En varmepumpe virker ligesom et køleskab eller en fryser, det er ganske samme princip.
Et køleskab modtager lidt strøm, og så bliver det koldt indeni og varmt bagpå.
Putter vi noget lunkent kød i køleskabet eller i fryseren, så får den travlt med at køle det ned, og den udtrukne varme fra kødet vil svæve op fra radiatoren på køleskabets bagside, og det giver varme til lokalet.

Det ved Fru Nielsen garanteret også godt.

Nu bygger vi fryseren lidt om og beholder radiatoren inde i huset, mens selve kølerummet bliver smidt ud i en stor sø.
Varmepumpen køler så søen hele vinteren, mens vi nyder varmen inde i stuen, og det er ganske CO2-fri energi, fordi strømmen kommer fra vindmøller.

Det kan Fru Nielsen sikkert også godt forestille sig.

Jamen kunne jeg da så ikke bare tænde min EL-radiator og så i stedet lade den bruge overskudsstrømmen, vil den kvikke nok spørge.

Jo, det kan man sagtens, men problemet er, at det kræver meget mere strøm, og så bliver det for dyrt.

Når man putter 1 Watt ind i en EL-radiator, så får man 1 Watt ud i form af varme.

Men når man putter 1 Watt ind i en varmepumpe, som bruger en sø, så kan man få hele 3-4 Watt ud i form af varme.

Altså et meget bedre energiregnskab..! :-)

Men hvor meget ekstra, man får ud af en varmepumpe, er blandt andet afhængigt af, hvilket kølemiddel man bruger.
Derfor er der brug for intensiv forskning på området.
Selvom der allerede nu er en god og forsvarlig økonomi i varmepumper, så er der alligevel mange, der lurepasser, fordi de venter på yderligere forbedringer.
Men der er nok endnu flere, der bare tier stille, fordi de ikke aner, hvad det går ud på.
Derfor er der desværre i høj grad brug for, at forklare det.
Et forklaringsarbejde, som de ansvarlige politikere ville komme med, sammen med den nødvendige lovgivning og penge til forsknings- og udviklingsarbejde, hvis de vidste, hvad de har med at gøre.

-

Og lad mig så lige runde af med et endnu større varmepumpeperspektiv, som måske vil få nogle til at spidse ører.

Som det er nu, bruger man kun varmepumper til varmeforsyning og nedkøling.
Men når vi bliver dygtigere og varmepumperne endnu bedre, så kan det måske lykkes at komme så højt op i temperatur, at vi kan lave en slags dampmaskine, som producerer strøm både til en storby OG til varmepumpen selv..!

Nej, det bliver ikke en evighedsmaskine, men den vil kunne køre indtil havet er bundfrosset.
Og længe før det sker, vil problemerne med global opvarmning være løst.

Men vi mangler teknisk forskning og udvikling for at komme videre..!

Det tror jeg også godt, at Ejvind Larsen kan få Fru Nielsen til at forstå. :-)

Måske kan han ligefrem få hende til at råbe på både Politi og Forsvar, fordi de må tage affære, før hele kloden brænder af.
At se risikoen i øjnene og råbe på hjælp har intet at gøre med en dommedagsprofeti.
Det er videnskab, naturkræfter og sløve politikere, der her er på spil, ikke religion.
Men jeg mindes dog ikke, at Jehovas Vidners motto tidligere har været så relevant: "Vågn Op..!"

Vi SKAL have styr på de faktorer, der påvirker den globale opvarmning.
Indtil vi har fået det, må der vises økonomisk tilbageholdenhed på alle andre områder.
Jeg mener også, at det er et sølle udtryk for "småstatsmentalitet", når man påstår, at Danmark ikke kan gøre det alene.
Hvis en lille fugl i flokken pludselig skriger og går hysterisk på vingerne, hvad sker der så..?

Ja nemlig, så letter hele flokken..! :-)

PS: Ejvind Larsen, tak for endnu en god artikel, som det er værd at kommentere. :-)

Ejvind Larsen

Selv tak, Jakob!

Også tak for din og andres ihærdighed. Både hvad angår debatterne her på Informations webside og hvad angår de saglige udfordringer og deres mulige besvarelser.

Selvfølgelig har du, Jakob, ret i, at vi i de sidste mange år har oplevet et formidabelt svigt fra politikernes og økonomernes side, fordi de ikke har konfronteret vælgerne (for diktatorernes vedkommende: undersåtterne) med den kendsgerning, at naturen med sine egne grænser reagerer stadig mere – for levende væsener – destruktivt på vores nuværende form for økonomisk vækst i forbrug af naturens materialitet (herunder forbrug af dens evne til at absorbere CO2 og andre drivhusgasser). I mange år skyldtes det politisk mistro til og for de fleste økonomers vedkommende total afvisning af videnskabelige udsagn. Bjørn Lomborg havde simpelt hen fuldstændig ret! Det har han ikke længere– fuldstændigt! Af grunde, vi måske kan lade ligge her. Men økonomerne er kun for et meget lille mindretals vedkommende for alvor begyndt at omstille deres såkaldte »videnskab« til den kendsgerning, at naturen har sine egne grænser og egne økologiske reaktionsmønstre. (Kirsten Halsnæs er en af de få økonomer, der har indledt omstillingen/revolutionen). Og politikerne tør nu af angst for at krænke vælgernes/undersåtternes forventninger om evig økonomisk vækst i forbrug af naturmaterielle goder ikke andet end at tale grønt, men hvad handling angår: sort! Derfor finder jeg det opmuntrende, at klimaudfordringen skal ned på jorden og føre til det folkelige pres, der kan sætte dagsorden, også og ikke mindst for politikerne og økonomerne, før teknokratiseringen af klimadebatten risikerer at hægte befolkningen helt af.

Og hvad angår fru Nielsen fra Valby Langgade, så tror jeg, at hun bedst forstår, hvad det her overhovedet handler om, når hun i overensstemmelse med de videnskabelige forskningsresulater får lov til at erkende og udtrykke, at naturen altså har sine grænser og egne økologiske reaktionsmønstre. Vi skal derfor slet og ret til at spare på naturen i dens materialitet. Det turde være til at forstå. Afvækst, med andre ord. Og når først fru Nielsen m.fl. forstår og formulerer det, tør politikerne (og økonomerne) sikkert heller ikke andet end at »vågne op«! Hvad måske nok kan betyde mindre såkaldt »velstand«, men slet ikke behøver at medføre mindre velfærd. Snarere tværtimod.

Fornægter satsningen på det teknologiske fix, vindmøllerne, varmepumperne m.m.m. ikke erkendelsen af, at naturen har sine egne grænser og økologiske reaktionsmønstre, som ingen naturvidenskab/teknologi/teknik i kombination med pengeøkonomiens abstraktioner kan opløse i det rene intet, og det derfor er meningsløst/uklogt fremskridtstroende at efterstræbe et utopisk tusindårsrige med grænseløs økonomisk vækst i forbrug af naturens materialitet, så skal vi naturligvis udvikle og anvende alle de teknologiske fixfaxerier og vindmøller og varmepumper osv. osv., som inden for naturens grænser under megen bøvl og diskussion for en tid og og på et sted skønnes hensigtsmæssige. (Herunder det »teknologiske fix« som består i bekæmpelse af den katastrofale befolkningseksplosion, kloden med dens dyr og planter har været udsat for de seneste par hundrede år – hvor »fremskridtet« har stået på. Danmark og i det hele taget Vesteuropa er i dag et af de allermest tætbefolkede områder på kloden og i så henseende en skrækindjagende advarsel mod enhver form for efterfølgelse). Men når regeringen/Connie Hedegaard i kommissoriet for den nu nedsatte Klimakommission direkte pålægger kommissionen ved hjælp af teknologiske fix og vindmøller og varmepumper osv. osv. at efterstræbe og sikre ikke alene økonomisk vækst men – ordret –: »høj økonomisk vækst«, så mener jeg med ateisten P. Munch's ord fra slutningen af 1800-tallet, at vi er kommet fra asken i ilden, fra kristendommens aske i fremskridtsreligionens ild (Heat, som George Monbiots bog så træffende hedder).

Venlig hilsen

Ejvind

-

Ejvind Larsen, hvis du forsøger at provokere mig på en pæn måde, så lykkes det altså fantastisk godt. :-)

"Det teknologiske fix" er et af de dummeste og mest nedsættende udtryk, som jeg har mødt på Information.

Brugt generelt kan jeg kun se det som en hån mod hele vores civilisation og alle de opfindere, som er skyld i, at vi i dag kan skrive med andet end en finger i sandet.

Jeg kan godt følge tankegangen "fix", når der er tale om teknologi, som giver en kortsigtet fordel og et alvorligt langsigtet bagslag, men det er jo slet ikke et generelt fænomen.

Det er narkomaner, der fixer, og man er ikke narkoman, fordi man er glad for, at den dybe tallerken er opfundet.

Man er heller ikke narkoman, fordi man gerne vil have bæredygtig teknologi.

Penge er ikke i sig selv dårlige, det er hvad de bliver brugt til, der er afgørende. Det samme gælder teknologi.

Jeg gør mig bestemt ingen illusioner om, at teknologi mod global opvarmning vil skabe et Utopia..!
En synkende skude bliver jo heller ikke pludselig til en flyvemaskine, bare fordi det lykkes at stoppe hullet med en genial nyopfundet prop.
Bagefter venter endda et fortsat stort øsearbejde for at komme ordentligt ovenpå igen.

I mine øjne er vi ikke ovenpå, før hele vores produktion er blevet bæredygtig, og der er rettet op på fortidens miljøsynder, så der er meget lang vej.

Hvis vi f.eks. afskaffer alle giftige sprøjtemidler, så vil cirka halvdelen af verdens befolkning formentlig dø af sult.
Dette er bare et lille hjørne, men i sig selv en kæmpe udfordring, som endnu ikke engang er taget op som et seriøst problem for verden.

Jeg mener dog, at det er godt at gå efter Utopia, selvom det er til at blive dybt deprimeret af at tænke på, hvor umuligt det er at nå helt dertil.

Menneskene er jo ikke engang enige om, hvordan et idealsamfund skal se ud.

Nogle vil f.eks. gerne have et fattigt samfund med primitive forhold uden biler, uden sygehuse, uden bøger, uden aviser, uden centralvarme, uden PC'er, uden EL-komfur osv.
Det er i hvert fald det indtryk, jeg får, når jeg læser artikler, som generelt taler direkte imod både økonomisk vækst og teknologiske forbedringer.
Nogle lader ikke engang til at kunne fristes med næsten gratis og bæredygtig CO2-fri energi, hvis det betyder, at der skal udvikles ny teknologi...

At reducere befolkningstilvæksten ved at indføre mindre teknologi og dermed fattigdom vil efter min bedste overbevisning blive en humanitær katastrofe.
Historien har vist, at netop de rige lande med meget teknologi og uddannelse helt af sig selv begrænser befolkningstilvæksten.
Hvorimod de fattige lande ikke kan styre det, men løber mod den ene sultkatastrofe efter den anden, fordi de bliver for mange i forhold til, hvad naturen kan bære på primitiv vis.
Jeg vil bestemt foretrække den første løsning, og så lade en fornuftig lovgivning klare resten.

Men for en ordens skyld må jeg hellere tilføje, at jeg egentlig ikke er imod mindre økonomisk vækst og/eller mindre teknologi, hvis det giver god mening.
Det kan jeg bare ikke se, at det gør, som et mål i sig selv.

-

Ejvind Larsen, jeg tror måske, at jeg har en meget vigtig besked til medlemmerne af den nyligt nedsatte kommission, som skal gøre Danmark uafhængig af fossilt brændstof.
http://www.kemin.dk/Nyheder/0800303_klimakom.htm

Men jeg ved ikke, hvordan jeg kommer i forbindelse med kommissionens medlemmer.

Kan du hjælpe mig med det, så jeg kan være sikker på, at alle medlemmerne får dette link..?:
http://www.grassroots.dk/private-brugere/Jakob/Jakobmotor/

I tillid og på forhånd tak for svar (selvom det måske ikke lige er din livret, jeg har kokkereret ;).

Venlig hilsen

Jakob

Jeg er temmelig sikker på, at der ikke er nogen vej uden om teknologiske løsninger, alene fordi det ville være topmålet af uretfærdighed overfor den 3. verden at begrænse folkenes mulighed for relativ velstand.
Når man i store lande i f.eks. Afrika har arbejdsløshed på langt over 50%, er det klart, at der er en mægtig arbejdskraftreserve, der i først og fremmest vil kunne medvirke til en massiv nedsættelse af arbejdstiden på globalt niveau, til glæde for den almindelige menneskelige omgang, demokrati og indsigt.

Den væsentligste fejl i markedsøkonomien (blandt mange) er, som jeg ser det, at man alene opfatter markedsgjort arbejde som værdifuldt. Det er jo en stor løgn, som alle samfund indtil vort for få årtier siden, anerkendte. Tværtimod er der næppe tvivl om, at forskere og andre, hvis deres behov var dækkede uden videre af det mægtige overskud, en global arbejdsstyrke ville tilvejebringe, måske ligefrem på baggrund af en negativ CO2-udvikling, hvis vi udvikler ordentligt, ville fortsætte arbejdet med stadig bedre teknologi, kunst, samværsformer, boliger osv. osv. Faktisk tror jeg, at den udvikling er uafvendelig.

Ejvind Larsen

Kære Jakob og PeterH

Vi vægter sikkert mange ting ret forskelligt og er derfor nok uenige på nogle måske afgørende strækninger, men at føre en samtale og fastholde en dialog på jeres facon er jo en ren fornøjelse – en søndag morgen!

Tidspres tvinger mig til her at fremhæve hovedsageligt vores overensstemmelser:

Jakob skriver: »"Det teknologiske fix" er et af de dummeste og mest nedsættende udtryk, som jeg har mødt på Information.« Ganske enig, hvis det læses, som du tror, det skal læses. For mig dækker udtrykket imidlertid blot: – get a fix on – noget rent sagligt, en løsning på et problem, fikse en vanskelighed, f. eks. ved hjælp af teknik. I 1970'ernes miljødebat var mulighederne for 'teknologiske fix' (bl.a. i form af energibesparelser) for mange derfor en hædersbetegnelse – uden de over- og undertoner, som du forbinder med det.

Du »gør dig bestemt ingen illusioner om, at teknologi mod global opvarmning vil skabe et Utopia..!« Helt enig. Du skriver også: »Jeg mener dog, at det er godt at gå efter Utopia, selvom det er til at blive dybt deprimeret af at tænke på, hvor umuligt det er at nå helt dertil.« Stadig helt enig :-) Selv udtrykte jeg det forleden som forestillingen om »et anti-utopisk utopia«... Sproget spiller os jo hele tiden sine puds...

Og så må du ikke fortænke mig i at udtrykke den inderligste glæde over, at du slutter med ordene: »Men for en ordens skyld må jeg hellere tilføje, at jeg egentlig ikke er imod mindre økonomisk vækst og/eller mindre teknologi, hvis det giver god mening. Det kan jeg bare ikke se, at det gør, som et mål i sig selv.«

Tak, Jakob!

Og så slutter du alligevel ikke, men spørger efterfølgende, hvordan du kommer af med en vigtig besked til Klimakommissionen. Den har vist ikke fået sit eget sekretariat og sin egen webside endnu, men prøv Klimaministeriet selv: http://www.kemin.dk/ – og dets mailadresse: kemin@kemin.dk

Til PeterH vil jeg nøjes med at erklære min fulde tilslutning til din lille trosbekendelse· »Den væsentligste fejl i markedsøkonomien (blandt mange) er, som jeg ser det, at man alene opfatter markedsgjort arbejde som værdifuldt. Det er jo en stor løgn, som alle samfund indtil vort for få årtier siden, anerkendte. Tværtimod er der næppe tvivl om, at forskere og andre, hvis deres behov var dækkede uden videre af det mægtige overskud, en global arbejdsstyrke ville tilvejebringe, måske ligefrem på baggrund af en negativ CO2-udvikling, hvis vi udvikler ordentligt, ville fortsætte arbejdet med stadig bedre teknologi, kunst, samværsformer, boliger osv. osv. Faktisk tror jeg, at den udvikling er uafvendelig.« Ja, for vel skal vi have noget at leve af, vi må dog aldrig glemme, at godt arbejde på en måde altid bærer lønnen i sig selv. Og derfor heller aldrig kan måles med pengemålestokken.

God søndag

Ejvind

I begyndelsen af 1970’erne udkom den forkætrede bog ”Grænser for Vækst”, den første globale computermodulering af alverdens vækstkurver og deres indbyrdes interferens. Ikke længe efter skrev landets daværende økonomi- og markedsminister Ivar Nørgaard i Politiken en dobbeltkronik med temaet ”et nulvækstsamfund”. Et sådant blev ufrivilligt påtvungent den vestlige økonomi af OPEC-landenes beslutning i 1974 om med et at hæve råolieprisen, hvis realværdi gennem mange årtier var blevet udhulet. Det gav ikke bare bilfrie søndage, det gav et kæmpe incitament til isolering, vindmøller, biobrændsler, varmepumper og bæredygtig debat.

Mange af os troede dengang på et paradigmeskifte. Sådan gik det desværre ikke. Efterforskning efter olie intensiveredes, og efter endnu et prishop sidst i 70´erne stagnerede olieprisen igen, væksten tog fart – og drivhuset blev tættere. Først her inden for det sidste års tid er olieprisens realværdi begyndt at stige voldsomt. Denne gang er det ikke en politisk beslutning, der er baggrunden, det er udvindingshastigheden, der ikke kan følge med den voldsomt stigende globale efterspørgsel. Derfor vil fremtiden med stor sikkerhed indebære en fortsat stigende pris på energi – hvilket atter vil stimulere en energiteknologisk innovation.

Tak for stigende oliepriser, de erstatter bare ikke behovet for politiske løsninger. Overvej derfor en indmeldelse i X klima.nu og lad os brede os som ringe i vandet. Nogen skal gøre en forskel – for vi har ikke tid til at misbruge 30 år igen!

Kig lige forbi www.xklima.nu.

Lad os bestige mont bæredygtigs tinde.

Der er et bjerg der ude mont bæredygtig tinden er ren is og vejen der op bliver hårdt arbejde Men dette bjerg skal bestiges gør vi ikke dette så bliver der ikke andre bjerge i fremtiden.
Klima problemet er nu så stort et problem så selv verdens top økonomer råber vagt i gevær. Fødevare udgør et af de største problemer i klima/energi kampen. Som mont everest først blev besteget af sherpanen Tenzing Norgay og new zellænderen Sir Edmund Percival Hillary der først viste verden vejen til mont everst tinde der siden da er mont Everst, Blevet norm for alle seriøse bjergbestigere..

Økologien har i nu 30 år været en revulusion i fødevare produktionen, blødeværdier som dyrevelfærd og et godt milliø er blevet naturligit optaget i den tradisonelle produktion pga den konkurrence som økologien har givet de tradisonlle vare kunderne kan jo se der er ofte ikke mere end 10-20% i pris foreskel. Dette er nok til at forbrugerene hellere vil købe de vare der naturligt tager de hensyn. Hviklet der naturligt har pressert det tradisionelle landbrug til at være på tæerne ofte har de enda optage de økologiske principper naturligt i deres produktion. Denne naturlige kappestrid imellem tradisonelt og økologien har givet os alle et langt bedre milliø i Danmark.

Økologien må som sherpanen Tenzing Norgay og new zellænderen Sir Edmund Percival Hillary der tage føre trøjen på og vise verden!!! ja sku se her vi kan bestige dette md bæredygtigt selv om det er et meget svært bjeng at bestige. Lad økologien igen vise vejen til den tradisonelle produktion, se her der er en vej. Det er muligt at, kompinere industriel fødevare produktion. Med total bæredygtighed der tager hensyn til vores tids udfordring klimaet. Det kunne kaldes: Økologi version 2.0 den totale bæredygtighed

Økologien har et godt udgangs punkt, md bæredygtig. Økologien er næsten gået, en trejdedel af vejen mod toppen, dette har økologien naturligt opnået. Ved at droppe pesticider og kunstgødning i deres produktionen. Derfor har økologiske fødevare et naturligt et lavere co2udslip, end tradisonelle fødevare ( ca 30% bedre co2 regnskab). Økologiens co2 udslip stammer udlukkede fra: markarbejde, råvare transport, forabedning, hjælpestoffer, embelage og distrupition.

Det giver økologien version 2:0 Tre basecamps mod md bæredygtigs tinde
.Råvare produkton, forabedning /embelage. Og transport af både råvare og færdigvare til forbrugeren.

Den økologiske Landmand, forabejdninges industrien og subermarkderne. Er nødtil at gå hånd i hånd mod dette fælles mål total bæredygtighed dvs 100% co2 neutrale fødevare til forbrugeren uden at det koster nogen en bondegård at købe dem.

Men det er måde muligt at sansynligt at finde en vej til md bæredygtigs top

Selv arla er ved at gå denne vej nu mangler der bare en god sherpa og dristig bjergbestiger for at finde vejen som der er stærk nok til at alle kan betræde den. dette må og skal være økologienes nye rolle.

Ejvind Larsen

Tak til også Søren Grene, Bjørn Holmskjold og Martin Sørensen for de seneste indlæg i denne debattråd. Til Martin kunne man dog måske tilføje en henvisning til Kjeld Hansens artikel i dagens (onsdagens) avis: »Når forskere springer badut« http://www.information.dk/156256

Venlig hilsen

Ejvind Larsen

Stor tak til Ejv. Larsen for hans rosende omtale af min person og viden!

Nok har EL været på Inf. i 53 år, men det har da ikke givet ham eneret på fornuft.

Jeg stiftede bekendtskab med Inf. i 1944, men da bladet "tabte hovedet" i østlig retning, var vi mange som stod af.

Hvor er "Informations Venner"?

AAge Øhle:

Hvad med at komme med nogle saglige svar, hvis du nu kan, til Ejvind Larsens tannker, istedet for at blære med usaglige fordomme, og at konkurrere, om hvor længe man har kendt Information og at sniksknakke uvæsentligt om dens påståede venstredrejning. Hvis du virkeligt "stod af" fra at læse bladet dengang, kan du ikke have ret meget kendskab til dets indhold i mellemtiden.

.

AAge Øhle, har du tænkt på, at hvis vi fører "klimakrigen" fornuftigt, så kan der under alle omstændigheder komme meget godt ud af den og næsten intet dårligt, selvom vi ender med at tabe den..?
Det er ikke mange krige, man sige sådan om. Derfor skal vi selvfølgelig gå ind i den med fuld styrke på alle de bæredygtige områder.
Hvis du blandt Informations venner søger kommentatorer, som er imod bæredygtighed, så håber jeg, at du må søge forgæves.

Ejvind Larsen, jeg fulgte dit råd og sendte en simpel mail til Klima- og Energiministeriet den 9/3-2008.
Jeg bad bare om, at de enten henviste mig til en blog eller sendte mailen med mit link videre til Klimakomissionens medlemmer.
Jeg bad dem også svare på mailen, så jeg vidste, at den var gået igennem.

Men endnu har jeg ikke hørt en lyd fra dem.

Er der ikke noget med, at forvaltningsloven sætter en grænse for, hvor lang tid en offentlig myndighed må vente med at svare og i det mindste bekræfte modtagelsen af et brev..?

Men den er måske på et halvt år....?

Eller gælder det kun, hvis brevet er sendt både som mail OG som almindelig post OG som anbefalet brev..?

Jeg har jo ingen speciel kvittering, når jeg bare har sendt en mail.

Jeg ved godt, at der indtil videre "kun" er gået 15 dage, og jeg nok derfor ikke kan tillade mig allerede at være utålmodig.

Men jeg skrev f.eks. til Patent og Varemærkestyrelsen, og de svarede allerede positivt dagen efter, hvilket imponerede mig meget.
Så det er altså ingen naturlov, at der skal gå flere uger, før en pligtopfyldende offentlig myndighed giver et svar til borgerne.

.