Læsetid: 2 min.

Krarups krav om assimilation lugter af etnisk rengøring

Krarups krav om assimilation vil stå som et tragisk minde fra en tid i dansk politik, der på mange måder har været præget af erindringssvigt, når det drejer sig om uhyggelige tildragelser i nyere europæisk historie
Debat
29. marts 2008

I Intermetzo 15.-16. marts stiller Georg Metz spørgsmålet om hvad nu, hvis de muslimer, som Villy Søvndal har bedt gå ad helvede til, ikke tager af sted, men bare bliver. Hvilke følger, forestiller Villy Søvndal sig så, bør indtræffe? Nu skal Søvndals indlæg i debatten måske forstås som tvetunget tale. Det plejer derimod ikke at karakterisere Søren Krarups udtalelser. Når han berører en lignende problemstilling, er han grav-alvorlig og uden tvivl villig til at udøve sin indflydelse.

Herrefolksmentalitet

Søren Krarup har i den senere tid udtalt og fastholdt, at indvandrerne skal assimileres og ikke blot integreres. Assimilationen er et lodret krav, har han sagt. Det vil sige at mindretalskulturer, f.eks muslimer, skal opsluges af majoritetskulturen og så at sige forsvinde. Vi skal have en assimilationsminister og ikke nøjes med en integrationsminister.

I mine ører har assimilation en klang af etnisk rengøring, en klang af at være udsprunget af en overmenneske- eller herrefolksmentalitet. Og han sætter en tidsfrist på: Tre generationer. Er assimilationen ikke sket da, så er indvandrerne ikke et tilskud eller et bidrag til opholdslandet, men en trussel mod dette.

Tre generationer! Det er vel sådan cirka nu efter årtusindskiftet for mange indvandreres vedkommende. De er en trussel mod Danmark og ikke berettigede til at have et blivende sted i Danmark.

Men, som man må spørge - hvad nu hvis assimilationen ikke er sket? Hvad gør man så - hvad er Krarups planer og hvad ønsker han at påvirke regeringen til?

Mange af de uassimilerede er blevet danske statsborgere og kan således ikke udvises. Mange kommer fra lande hvorfra de er flygtede - andre fra lande der ikke længere eksisterer. Men kravet om assimilation er ubetinget.

Vi er kommet til udløbsdatoen. Noget må ske. En endelig afgørelse må træffes.

Derfor spørger jeg Søren Krarup, hvad er den endelige løsning?

Erindringssvigt

Selv i Dansk Folkeparti tror jeg, at langt de fleste tager afstand fra de krarupske holdninger. Jeg tror ikke, vi behøver at frygte, at krav om assimilation skal blive dansk politik. Men Krarups krav vil stå som et tragisk minde fra en tid i dansk politik, der på mange måder har været præget af erindringssvigt, når det drejer sig om uhyggelige tildragelser i nyere europæisk historie.

Ole Espersen er prof. dr. jur. og fmd. for Retssikkerhedsfonden, der er en almennyttig organisation til fremme af viden om samt forståelse og respekt for retsstatsprincippernes betydning for den demokratiske stat

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibe nogen mennesker har hård på brystet andre ikke, men den slag kan ikke gøres op i begrebe som race alene fordi der er millioner af andre træk der også skal med. men selvfølgelig er der da visse ting som er typisk for nogen kulturer, men det betyder ikke at du så dermed er istand til atskille denne kultur ud som en race med specifikke og entydige træk, det er det der er pointen. der er også bland mange nordiske folk visse genetiske fejl og sygdomme der er mere almindelige og går igen, men man kan ikke deraf slutte noget der kan bruge til at kategorisere de nordiske folk som en 'race'. man kan sige at kombinationerne er vidforgrenede og komplekse, der er her og der nogle fællestræk typisk mere forekommende i visse kulturer, men inte der giver grundlag for absolut eller bare noget der ligner generaliserbar - entydighed. Jeg så et studie hfor nogle års siden hvor an have kortlagt gener på polynesere og fundet ud af at de var et blandingsfolk som kom fra japan (tror jeg det var) og New Guinea. Man kunne endog sige at det var især kvindene der kom fra New Guinea eller melanesis. Tilsvarende har island vist at mændene kom fra Norge og kvinderne hovedsalig fra irland. det giver et fingerpeg. Men den slags kan du ikke bruge til at generalisere nogen race og give denne specifikke mentale kapaciteter og lignende sådan som man troede førhen. Det er absolut gennemhullet, og det går lige modsat af hvad du antyde, jo mere man ved, jo tydeligere er det at dette ikke holde vand, men at der er tale om en fiktion der bygger på overfladiske lighedstegn og især på vores noget overdrevne perception af samme.

ok, det gik lidt stærkt, så jeg præøver igen

Vibe

nogen mennesker har hår på brystet andre ikke, men den slags kan ikke gøres op/generaliseres i begreber som ’race’. Det alene fordi der er millioner af andre træk og masser af tvetydigheder hvad angår egenskaber der også skal med i regnskabet.

Men selvfølgelig er der da visse ting som er typisk for nogen kulturer, men det betyder ikke at du så dermed er istand til at skille denne eller andre kulturer ud med specifikke generaliserbare og entydige træk hvad angår formåen og begavelse. Det er det der er pointen.

Der er også blandt mange nordiske folk visse genetiske fejl og sygdomme der er mere almindelige og går igen. Men igen kan man ikke deraf slutte noget der kan bruge til at kategorisere de nordiske folk som en 'race'.

Man kan sige at kombinationerne er vidtforgrenede og komplekse, der er her og der nogle fællestræk typisk mere forekommende, men intet der giver grundlag for absolut eller bare noget der ligner genrealiserbar – entydighed.

Jeg så et studie for nogle års siden hvor man have kortlagt gener på Polynesere og Maorier og fundet ud af at de var et blandingsfolk som hovedsalig kom fra Japan (tror jeg det var) og New Guinea. Man kunne endog sige at det var især kvinderne der kom fra New Guinea og de øvrige Melanesiske øer. Tilsvarende kortlægning af Island har vist at mændene i Viikingetiden hovedsaglig kom fra Norge, det var der ikke noget nyt i, mere overraskende var det at kvinderne hovedsalig kom fra Irland. Her var altså en ufortalt historie her. Den slags er baseret på fingerpeg. Men du ikke bruge den slags til at generalisere nogen ’race’ og give disse specifikke mentale kapaciteter og lignende sådan som man troede førhen.

Det er absolut gennemhullet, og helt modsat af hvad du antyder er det de senere år blevet tiltagende gennemhullet. Jo mere man kortlægger, jo tydeligere er det at sådanne forestillinger ikke holder vand. Der er i hovedtræk tale om en fiktion der bygger på overfladiske lighedstegn og visse sider, især på vores noget overdrevne perception af samme, men ikke inddrager millioner af andre egenskaber og variationer i præcist samme gruppe.

Ristinge, du tilbageviser noget, jeg ikke har sagt. Jeg har to gange) udtrykkeligt gjort opmærksom på at jeg ikke er taler om 'race' i biologisk forstand. 'Race' er dagligsprog, den rigtige betegnelse er underart.

Der er heller ingen der anfægter, at den menneskelige genmasse ikke følger retliniede geografiske områder - selvvfølgelig har folk altid vandret og som vikingerne taget slaver.

Og ja, du kan lave en 'blind' sammenlignning af genmassen, men det er bare matematiske stileøvelser; som du selv skriver, er der gener, der er unikke for hver underart. Du har muligvis ret i, at der ikke er en direkte relation mellem lighed i genomet og underart, men det bettyder bare, at underarten ikke kan defineres gennem en primitiv optælling af gener, hvor man jo ikke aner, hvad det er du måler.

Men hvordan vil du forklare, at mennesker kan kategorisers efter udseende? Tag fem afrikanere, fem asiater, fem hispanics og fem nordeuropæere, og ingen vil have besvær med at udpege, hvem der kommer hvorfra, blot ved at se på dem. Hvis jeg har forstået dig ret, er in påstand, at denne forskel kun er af det ydre, eftersom det procentuelle sammenfald i genmassen ikke entydigt følger udseendet. Men det er bare et gæt, for du ved ikke, hvad langt hovedparten af generne koder for.

Mab kan diskutere, hvad IQ måler, men man kan ikke diskutere at du kan måle en forskel i IQ eller i fysisk intelligens, det er som sagt et empirisk spørgsmål og alverdens genetiske analyser ændrer ikke ved dette. Konsensus er, at der findes en genetisk faktor - g, tror jeg den kaldes - der koder for evnen til at løse IQ-test, men genkombinationen er ikke isoleret endnu.

Der er ikke tale om 'specifikke' mentale (eller fysiske) egenskaber, men om generelle. Afrikanere er generetl mørkere i huden end arabere, de er generelt bedre til sport og generelt dårligere til at løse IQ-tests.

Jeg gentager lige en pointe jeg pegede på tidligere: der er intet kvalitativt i dette, jeg kender ingen der rangerer deres venner, bekendte og familie efter evvnen til at løse IQ-tests.

Jamen at du nu vil kalde det for 'arter' gør det bestemt ikke bedre.

Nu bevæger du dig ind i at opfinde begreber ingen andre anvender i forbindelse med mennesker.

Menneket, homo sabiens, er én art, så enkelt er det. Der er ikke flere arter af mennesker. Mennesket er en art af gruppen primater, hvis vi nu skal være mere korrekt.

Arter og underarter ar absurd nonsens. Hvad er de i øvrigt 'under', Erik, er det dig selv?

At måle afrikanere på IQ test er fundamentalt absurd, endog uvidenskabeligt, Det er sådan noget en psykolog som Jensen kunne finde på at gøre. men hvis man skal være sikker på at der er tale om noget videnskabeligt verificerbart må man forinden sikre sig at der er tale om genetisk rimeligt ensartet materiale man måler på. Og det er netop problemet. Afrikanere er (amerikansere af afrikansk afstamning endog formentlig i udpræget grad) formentlig lige så forskellige genetisk som europæere er det. Eftersom homosabiens efter alt at dømme alle er afrikanerre i vore oprindelse så er variationerne måske endog større blandt afrikanere end tilfældet er med europæere.

Du synes de ser end ud, men det er synsbedrag, alligevel drager du den forenklede slutning at alene fordi folk har en bestet hudfarve så må de naturlkigt også have alt muligt andet tilfælles. Det er absurd, helt igennem absurd.

Udseende. Jo af præsist samme grund som undulater efter x antal generationer bliver tiltagden forskellige, jeg skrev det oven over, under påvirkning af miljøet.

Men pointen er netop Erik, at alle mennesker er forskellige, det er det der er vores arts (bemærk den korrekte brug af ordet her) overlevelsesgrundlag - variationer - variationer - det der er vores arts største asset.

Men du kan ikke slutte at fordi folk har træk til fælls, at så har de også alle mulige andre ting til fælles - og det er netoop det men i disse år dokumenterer sort på hvidt

men du fedter rundt i noget som allerede er sagt ovenfor

se nedenfor - dette er tydeligvis konklustioner fra seneste forskning, det svarer ret nøje til hvad jeg også har læst og i øvrigt siger og har forsøgt at sige flere gange - det er nu idag knasteklart at det ikke er muligt at gruppere mennesker på basis af biologi og genetik - de kan kun grupperes efter sociale og etniske kriterier, selvsagt også efter IQ (selv må jeg iøvrigt sige at det er min erfaring at det er de færreste med høj IQ - gruppens størrelse taget i betragtning - som også gør sig bemærket som genier. Mozart og Picasso havde måske endog en lavere IQ end mig - det er sådan noget der gør at man må spørge til den videnskabelige værdi af sådanne målinger, men det er en anden sag, en form for verificerbar måling er det jo)

It has also been noted that:

"First, COMPARED WITH MANY OTHER MAMMALIAN SPECIES, HUMANS ARE GENETICALLY LESS DIVERSE... For example, THE CHIMPANZEE SUBSPECIES LIVING JUST IN CENTRAL AND WESTERN AFRICA HAVE HIGHER LEVELS OF DIVERSITY THAN DO HUMANS (EBERSBERGER ET AL. 2002; YU ET AL. 2003; FISCHER ET AL. 2004)." HUMAN VARIATION IS ALSO DISTRIBUTED IN AN UNUSUAL AND NOT EASILY UNDERSTOOD FASHION COMPARED TO OTHER MAMMALIAN SPECIES: "THE DETAILS OF THIS DISTRIBUTION ARE IMPOSSIBLE TO DESCRIBE SUCCINCTLY BECAUSE OF THE DIFFICULTY OF DEFINING A 'POPULATION,' THE CLINAL NATURE OF VARIATION, AND HETEROGENEITY ACROSS THE GENOME (Long and Kittles 2003).... This distribution of genetic variation differs from the pattern seen in many other mammalian species, for which existing data suggest greater differentiation between groups (Templeton 1998; Kittles and Weiss 2003)."[43]
"Since the 1980s, there have been indications that the genetic diversity of humans is low compared with that of many other species. This has been interpreted to mean that humans are a relatively young species, so populations have had relatively little time to differentiate from one another. For example, 2 randomly chosen humans differ at ~1 in 1,000 nucleotide pairs, whereas two chimpanzees differ at ~1 in 500 nucleotide pairs.[44]
"'RACE' IS A LEGITIMATE TAXONOMIC CONCEPT THAT WORKS FOR CHIMPANZEES BUT DOES NOT APPLY TO HUMANS (at this time). THE NONEXISTENCE OF 'RACES' OR SUBSPECIES IN MODERN HUMANS DOES NOT PRECLUDE SUBSTANTIAL GENETIC VARIATION THAT MAY BE LOCALIZED TO REGIONS OR POPULATIONS....The DNA of an unknown individual from one of the sampled populations would probably be correctly linked to a population. Because this identification is possible DOES NOT MEAN THAT THERE IS A LEVEL OF DIFFERENTIATION EQUAL TO 'RACES'. THE GENETICS OF HOMO SAPIENS SHOWS GRADIENTS OF DIFFERENTIATION."[45]
"Humans are ~98.8% similar to chimpanzees at the nucleotide level and are considerably more similar to each other, differing on average at only 1 of every 500−1,000 nucleotides between chromosomes. This degree of diversity is less than what typically exists among chimpanzees.[46]
"The average proportion of nucleotide differences between a randomly chosen pair of humans (i.e., average nucleotide diversity, or π) is consistently estimated to lie between 1 in 1,000 and 1 in 1,500. This proportion is low compared with those of many other species, from fruit flies to chimpanzees...."[47]

lidt godt fra den ordbog du øjensynligt mangler Erik

Art/Arter
en dyre - eller plantegruppe, hvor individerne kan parre sig indbyrdes og få afkom, der ikke er sterilt. Arten er er altså i praksis afgrænset ved, at dens individer ikke kan få frugtbart afkom med individer af andre arter - hvor nært beslægtede de end er.

Race
en gruppe af dyr eller planter, der har en række nedarvede fællestræk i modsætning til andre grupper inden for den samme art.

Racism
According to the Oxford English Dictionary, racism is a belief or ideology that all members of each racial group possess characteristics or abilities specific to that race, especially to distinguish it as being either superior or inferior to another racial group or racial groups. The Merriam-Webster's Dictionary defines racism as a belief that race is the primary determinant of human traits and capacities and that racial differences produce an inherent superiority of a particular racial group, and that it is also the prejudice based on such a belief. The Macquarie Dictionary defines racism as: "the belief that human races have distinctive characteristics which determine their respective cultures, usually involving the idea that one's own race is superior and has the right to rule or dominate others."[

Michael Skaarup

Krarup, er ked af Hitler og crews planer ikke blev klam virkelighed.

Personlig ville jeg hellere skyde offentligt, end at ligne klamme Krarup. Heldigvis trykker alderen mere på hans skuldre end på mine, og den dag han dør, eller mister evne til udgyde min galde, vil blive fejret.

Å den anden side har jeg ondt af manden, der tydligtvis lider af mindreværd. Måske han har en lill bæverpik, som en af mine venner også lider af, eller moget helt andet. Hvad ved jeg jeg. Men sikkert er det, at han ikke er helt rask foroven, og han følger nok i Bodil udsens fodspor til den afrikanske savanne, når hans gerontopsykiatiske tilstand når nye højder.
Jeg håber bare, at han ikke skal opleve den ukontrollerbare savlen og spantane glæade ved afføring bliver alt for tydelig, imens han stadig smider sine fanatiske besværelse, som talsmand for de dumme,grimme, og smålige medlemmer af Dvask Flokparti,

sut bolcher....

Jamen at du nu vil kalde det for 'arter' gør det bestemt ikke bedre. Nu bevæger du dig ind i at opfinde begreber ingen andre anvender i forbindelse med mennesker.

Ristinge, det er jo ikke muligt at diskutere med dig: du bliver ved med at anfægte ting, jeg aldrig har sagt. Jeg har i fire kommentarer gjort det klart, at ’race’ er dagligdagssprog. Hvis du ikke kan lide udtrykket ’underart’ synes jeg du skal finde på et ord, der beskriver det forhold, at afrikanere adskiller sig fysisk fra europæere.
Jeg har forklaret dig, at man ved IQ-tests renser for mellemkommende variable, det er en metode er står i kapitel eet i grundbog for statistik. Hvad der til gengæld er absurd er at du påstår at det kræver ensartet genetisk materiale for at måle IQ: det er at rense data for genetisk variation og kun se på, hvordan sociale forhold påvirker din IQ. Et legitimt undersøgelsesfelt, men irrelevant i denne sammenhæng.

Nu tror jeg vist vi har luftet vores uvidenhed om genetik tilstrækkeligt for denne gang, til glæde for de eventuelle biologer som sikkert har klasket sig på lårene af grin over denne latterlige diskussion.

Michael, der er en eller anden lallende alzheimerpatient, der har skrevet et indlæg under dit navn!

Erik B.

Se venligst mit svar til dig på "Hallo smil" :-)

Sider