Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
1. april 2008

Hvad med boykot af USA?

Gert Petersen, tidligere formand for SF

Det er trist, at venstrefløjen i Folketinget (SF og EL) er hoppet på DF's boykotvogn. Skulle man endelig bruge en så drastisk sanktion som sportsboykot (en tvivlsom sag), var der langt mere grund til at boykotte alle sportsarrangementer med amerikansk deltagelse. Uroen i og om Tibet har kostet mellem 20 (kinesiske kilder) og 130 livet (eksiltibetanske kilder) over tre uger. Besættelsen af Irak har i snit kostet 47 irakere livet hver dag (jfr. 'Iraq Body Count', som kun registrerer drab, der er omtalt i mindst to forskellige kilder - andre, også seriøse, beregninger har langt højere tal). Ansvaret for dette påhviler USA, som invaderede Irak på løgnagtigt grundlag og i strid med Sikkerhedsrådets flertal, og som dermed åbnede for forbitret modstand og for en Pandora-æske af religions- og klankrige.

Denne massakre har ikke mediernes bevågenhed som uroen i Tibet. Men venstrefløjen skal da ikke ligge under for denne forvridning. Selvfølgelig skal der protesteres mod Kinas krænkelser af menneskerettigheder, men der er andre (mere virksomme) måder at gøre det på end med en ydmygende olympiadeboykot. Lad dog DF være alene på den galej!

En lyseslukker taler ud

Jacob Holte, Nørrebro

Sluk lyset lørdag aften mellem kl. 20 og 21 når det er mørkt, og der er brug for at have det tændt! Det var fredag opfordringen fra WWF. Det kan næsten ikke blive mere meningsløst!

Information citerer da også den 28. marts 2008 Ida Thuesen, WWF, for at sige, at aktionen i sig selv ikke har nogen effekt på CO2 udledningen, og det skal nok være rigtigt. Jeg kender ikke omfanget af den samlede afledte CO2-udledning for de stearinlys og fakler som skulle tændes i stedet for det elektriske lys, men den er næppe mindre. Og elforsyningen skulle alligevel sikres til dem, der ikke ville være med.

Aktionen skulle ifølge Ida Thuesen sende et signal til politikerne om, at borgerne kræver handling. Ærligt talt tror jeg, at politikerne vil have mere respekt for, at alle lod bilen stå hjemme og i stedet tog den offentlige trafik i en uge. Eller blot én enkelt dag. Det offentlige kører jo alligevel, hvad enten der er 2 eller 40 i bussen. Det ville batte på CO2-regnskabet! På den anden side ville et sådant forslag nok resultere i, at der ikke længere er så mange borgere, der kræver handling alligevel.

Flammen og citronen

Hanne Andersen, København Ø

Vi har ikke set den samme film. Eller også er Georg Metz ved at blive for overfladisk. Skuespillernes skildring af de to modstandsfolk var rystende og menneskelig til mindste detalje. Nærbilleder af Mads Mikkelsens ansigt er på overfladen udtryks-løst, men med så stærke følelser, at de brænder igennem de fedtede briller. Thure Lindhardt er på overfladen den kompromisløse helt, men med så hudløs en sårbarhed, at man rystes.

Denne modige og kloge film dykker ned under overfladen og giver lidt mere viden om en lille del af modstandskampen under Anden Verdenskrig. Men den må også kunne bruges i den aktuelle debat om modstandskamp. Hvis jeg var dansklærer, ville jeg se filmen sammen med mine ældste elever og diskutere med dem: helte - hvad er det?

Jeg kan stærkt anbefale den film til folk, der vil se god skuespilkunst, og som ikke vil nøjes med overflade.

Flammen og citronen II

Leif Ahm, Vangede

Godt at Information har Georg Metz. Og godt, at han stadig orker at trække bukserne ned på alle de politiske og kunstneriske narrerøve, vi trækkes med i Danmark. Ellers risikerede vi bare, at ubefæstede biografgængerne for eksempel tror, at Ole Christian Madsen fortæller den skinbarlige sandhed om besættelsestiden og frihedsklampen i sin parodi på en historisk film Flammen og Citronen.

Ikke alene blander filmen historiske kendsgerninger fra vidt forskellige tidspunkter under besættelsestiden sammen med rene fiktive historier. Den lader os også forstå, at Citronen udkæmper sin dødskamp i en forfalden og meget germansk udseende villa i udkanten af Berlin, og at København under besættelsen lignede en østeuropæisk (tjekkisk?) by med tung byarkitektur, der bestemt ikke leder tanken hen de faktiske lokaliteter for de begivenheder, der prægede Flammen og Citronens liv de sidste besættelsesår.

At Georg Metz rammer plet med sin anmeldelse, bekræfter Kasket Karl alias Ole Christian Madsen til fulde med sin fornærmede og afslørende reaktion på anmeldelsen, som Inf. i sit storsind bruger en side på mandag.

Mangel på hæderlighed

Karen Jespersen, velfærdsminister (V)

SF's socialordfører Özlem Cekic fortalte for nylig, at hun som sygeplejerske havde været med til at sende et barn, der var seksuelt misbrugt, tilbage til det hjem, hvor misbruget har fundet sted.

Det er en overtrædelse af den sociale lovgivning at sende et seksuelt misbrugt barn tilbage til sin krænker. Derfor opfordrede jeg Ankestyrelsen til at undersøge sagen. For enten var der ikke sket en indberetning, som en ansat er forpligtet til - eller også havde kommunen svigtet. Konsekvensen kunne jo være, at et misbrugt barn var i klemme og havde brug for Ankestyrelsens hjælp. Styrelsen vurderer så selv, om de vil tage sagen op. Alle kan jo underrette Ankestyrelsen, hvis de er bekymret for et barns ve og vel.

At jeg gjorde det, mener Bent Winther er helt forkert. Jeg synes tvært-imod, at der ville have været grund til at reagere, hvis jeg havde lukket øjnene for oplysninger om en klokkeklar lovovertrædelse. Det er netop ved at være konkret, at man får afsløret, om kommunerne lever op til deres ansvar.

I øvrigt fremgik det ikke, at sagen stammer tilbage fra perioden 2000-2004. Det kom først frem, da jeg tog fat i sagen. Det er selvfølgeligt ubekvemt for Winther og SF's socialordfører. Sagen skulle nemlig understøtte den påstand, at regeringen fører en helt forfærdelig børnepolitik. Men det holder jo ikke rigtigt, når sagen er mellem fire og otte år gammel. Siden da er der da også lavet helt nye regler for indsatsen for udsatte børn - i øvrigt med SF's støtte.

Det er selvfølgelig helt i orden og yderst forventeligt, at SF og Information er politisk uenig med regeringen. Men det er trist, når debatten bliver uhæderlig med fordrejede oplysninger.

Fejl om FAOS' finansiering

Søren Kaj Andersen, centerleder, lektor, ph.d., FAOS

Desværre bliver der forsat bragt fejlagtige oplysninger om forskningscentret FAOS ved Københavns Universitet i Information. I gårsdagens Information udtaler Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten, at hun godt kan forstå, at der bliver stillet spørgsmålstegn ved FAOS' resultater, når "hovedsponsoren er Dansk Arbejdsgiverforening." Vi forestiller os, at det er den gode og kritiske journalist her ville rette denne misforståelse, men det sker ikke.

Det er korrekt, at Dansk Arbejdsgiverforening bidrager til FAOS' finansiering. I 2007 udgjorde bidraget fra DA 18 pct. af FAOS' samlede indtægter. En procentandel der vel næppe i sig selv kan bære betegnelsen 'hovedsponsor'. Hvis man endelig ønsker at tale om nogen 'hovedsponsor', må det vel blive den bidragsyder, der giver det største beløb. I 2007 var det Beskæftigelsesministeriet, som finansierede 28 pct. af indtægterne.

Samlet kan det nævnes, at arbejdsgiverorganisationer stod for 38 pct. af finansieringen i 2007, lønmodtagerorganisationer 28 pct., EU-midler syv pct. og altså 28 pct. fra Beskæftigelsesministeriet. For detaljerede oplysninger om FAOS' finansiering se www.faos.dk.

Til Connie Hedegaard

Søren Grene, Tisvildeleje

Først tak fordi ministeren tager sig tid til at besvare Jørgen Stig Nørgaard. Jeg håber også, der bliver tid til at besvare mine:

1. Med Kyoto-aftalen har Danmark forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 21 pct. inden 2012. Ifølge Energistyrelsen har vi siden udgangsåret 1990 nået en reduktion på 0,2 pct. Med den hast når vi den resterende del af Kyoto-kravet i løbet af de næste 1768 år - dvs med 1764 års forsinkelse. Kan ministeren på denne baggrund (og med sit eget krav om vækst) redegøre for, hvordan vi skal kunne tro på målsætningen om 60-80 pct. reduktion indenfor de næste 42 år?

2. Kan ministeren forklare, hvorfor indernes legitime ønske om el er et argument for fortsat økonomisk vækst i Danmark?

3. Ministeren skriver, at den økonomiske vækst i Danmark har været ca. 70 pct. i et par årtier med næsten uændret energiforbrug og anvender dette som bevis for afkoblingen mellem vækst og energiforbrug. Olieudvinding samt skibs- og flytrafik har bidraget til den økonomiske vækst, mens samme trafik er udeladt i CO2-regskabet, ganske som de energitunge produktioner vi har outsourcet til lavtlønslande. Finder ministeren, at påstanden om 'afkoblingen' er helt bæredygtig over for kritisk revision?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Kære Gert Pedersen
Egentlig kunne man have lyst til at give dig helt ret, hvis ikke DK netop selv var med til at indlede krigen.
DK indledte krigen på en løgn, og DK trak sig ud på en løgn. Det er svært at se, hvordan man med nogen vægt i stemmen skulle kunne fordømme noget omkring sig længere. Vi er bare som nation moralsk selvforskyldt umyndiggjorte.
Med venlig hilsen Steen

Klaus Flemløse

Endnu mere mangel på hæderlighed... Karen Jespersen

Velfærdsminister Karen Jespersen(V) har i forbindelse med en diskussion om et generelt samfundsproblem anmeldt Özlen Cekic (MF) valgt for SF til Ankestyrelsen. Jeg vil ikke tage stilling til den konkrete sag, men kun påpege det principielle i denne sag. Der er tale om, at Regeringen udnytter centraladministrationen til at indsamle materiale mod et medlem af oppositionen og dermed indleder først trin i en eventuel straffesag. Mistanken om, at der er tale Regeringschikane mod oppositionen, kan ikke umiddelbart afvises.
Der er efter min opfattelse tale om to lovovertrædelser.
For det først overtræder Velfærdsministeren lovgivning, idet ministeriet ifølge professor i forvaltningsret Claus Haagen Jensen, ikke har kompetence til at pålægge denne styrelse sådanne opgaver. For det andet er der sandsynligvis tale om en overtrædelsen af Grundlovens § 57, der fastslår, at ingen medlemmer af Folketinget kan sigtes i en straffesag uden Folketingets samtykke med mindre der er tale om en åbenbart strafbar handling.
Ganske vist er § 57 meget snæver i sin formulering, men hensigten er, at beskytte eventuelle kritiske Folketingsmedlemmer mod chikane fra Regeringen og centraladministrationens side. Spørgsmålet er om denne paragraf kan betragtes som et carte blanche til andre former for chikaner eller mistænkeliggørelse af oppositionen. Min vurdering er, at denne paragraf skal forstås i en bred betydning således, at Velfærdsministeren også er skyldig i et Grundlovsbrud. Jeg ser frem til en principiel juridisk vurdering af denne sag.