Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
31. marts 2008

Urimelig leder om S

Kirsten Brosbøl og Rasmus Prehn, begge MF for S

Palle Weis retter 18. marts et unuanceret angreb mod Socialdemokratiet og den forskningspolitik, vi har stået for igennem de seneste år. Fra socialdemokratisk side medgiver vi gerne, at den nye universitetslov foruden en række fordele, f.eks en langt bedre kontakt mellem universiteterne og omverdenen, indeholder en række problemstillinger, som skal følges nøje og udbedres hen ad vejen.

Blandt andet er vi optagede af, at universiteterne styres gennem tillid frem for kontrol. Et mål den siddende VK-regering har haft svært ved at leve op til. Endvidere er vi optagede af, at universiteternes medarbejdere og studerende sikres bedre indflydelse.

Vi har dog svært ved at genkende det billede, Weis prøver at fremmane af, at det eneste rigtige er at droppe den nye universitetslov og skrue tiden tilbage til før 2003. Det sidste, der er brug for på landets universiteter, er endnu en omsiggribende organisatorisk omvæltning. Derimod er der stor efterspørgsel på tid og ro til forskning og undervisning. Hvis der er noget, man er trætte af på landets universiteter, er det videnskabsministeriets evindelige indblanding. Derfor ville det heller ikke give nogen mening at igangsætte en tidskrævende evaluering af den nye universitetslov langt inden, loven overhovedet er fuldt implementeret.

Derfor er Socialdemokratiet yderst tilfreds med, at vi har sikret en evaluering af universitetsloven i 2009, hvor loven er fuldt implementeret. Socialdemokratiet har holdt ord og sikret en evaluering af universitetsloven hurtigst muligt. Nemlig i 2009. At haste en evaluering igennem på et tidspunkt, hvor den fagligt ikke giver mening, havde været både utidigt og uansvarligt.

Til Bent W.

Anne Behr, V. Skerninge

I lederen 'Farvel til Bonde' 26. marts skriver du, at vi med nej'et til Maastricht-traktaten 1992 var med til at smadre "føderalisternes drømme om de forenede stater" - og senere i lederen, at Bondes skræmmende forudsigelser bl.a. om Europas forenede stater "står i kø for at blive afmonteret."

Ja, velsagtens takket været nej'et. Eller hvad mener du?

Slavesind

Hein Heinsen, Karise

Asmaa Abdol-Hamid, suppleant til folketinget for Enhedslisten, synes, at "det er tid til et andet Danmark. Et Danmark som bliver omtalt med respekt internationalt." (Information 25. marts).

Det 'internationale', hun må tænke på, er verdens ca. 50 muslimske diktaturer. Det er jo alene dem, der truer.

"Spørgsmålet er også, om de sølle tegninger er utrygheden værd?," siger hun, og med utrygheden må hun mene truslerne fra den muslimske verden.

Mener Enhedslisten virkelig, at vi skal begrænse vores ytringsfrihed på grund af trusler fra udemokratiske, fejludviklede samfund, der er milevidt fra demokratiske velfærdsstater. Samfund som til trods for umådelige olierigdomme producerer endeløs fattigdom og konflikter.

Hvis Enhedslisten forstod sit eget sekulære program - at religion er en privatsag - så ville partiet kæmpe for en ophævelse af blasfemiparagraffen, hvor staten blander sig i religionen på bekostning af individets frihed. Blasfemi er individets frieste ytring, og uden blasfemi ville vi stadig tro, at jorden er flad og centrum i Universet.

Og Enhedslisten ville ligeledes bekæmpe ikke tørklæder, men Koranens mandchauvenistiske begrundelse for tørklædet: "Således vil de (troendes kvinder) lettest blive genkendt og ikke blive forulempet" (Sura 33,59).

Denne sura har den samme logik, som Asmaa bruger.

Den truede skal påtage sig ansvaret for de uhyggelige konsekvenser. Kvinden skal tildække sig, for ikke at blive voldtaget! Danmark og verden skal undlade blasfemi, eller vi må affinde os med at leve i frygt for terror.

Hvis valget står mellem et liv med slavesind og et liv i utryghed, så fortrækker jeg til enhver tid utrygheden.

I godt selskab

Vagn Søndergaard, København

Dansk Folkepartis svar på Oraklet i Delfi, fru Pia Kærsgård, udtalte sig straks om Geert Wilder og hans hollandske koranfilm (DR1s nyheder kl.9, den 26. marts):

"Den er provokerende, men han siger det, der skal siges."

Straks efter i samme udsendelse blev filmen da også sammenlignet med en nazistisk propagandafilm af "værste skuffe".

Et forældet verdensbillede

Erik Steenstrup Dyhr, Odense C

Vi kommer ikke uden om en diskussion af værdien af industriproduktion som et globalt gode. I modsætning til Connie Hedegaards mening i Information 26. marts er det muligt at formulere en alternativ fremtidsstrategi frem for den indstilling, der betragter industrisamfundet som den højeste værensform.

Vi kan skabe en politisk retorik ved at nære tillid til planetens selvregulerende systemer; det synes derimod forældet at begrunde vores moralske frihed fra naturrelationen i en ideologi om udvikling og fremskridt.

En miljøpolitik må forpligtige sig på skæringspunktet mellem mennesket og den eksterne natur. Og her nytter det ikke noget at tage fattige afrikanere til indtægt for et tvivlsomt livsstilsideal. En miljømoral må handle om friheden til at vælge fra, f.eks at vælge at benytte en cykel frem for en bil.

Dette er næppe en utopi af samme faretruende kaliber, som en utopi om et samfund baseret på økonomisk rigdom. At en miljøminister foretrækker vækst i økonomien end vækst i et alsidigt miljø er paradoksalt, men er vel udtryk for, at den nuværende miljøpolitik tjener en behersket 'anden natur'. Hermed repræsenterer miljøministeren det forældede verdensbillede, hun i artiklen kritiserer andre for.

Misinformation

Inger V. Johansen, Kbh. Ø

I en artikel den 26. marts om Jens-Peter Bondes betydning for EU-modstanden og kritikken demonstreres desværre et totalt manglende kendskab til den europæiske EU-skepsis på venstrefløjen.

Ifølge artiklen skulle den europæiske EU-skepsis være på retur - ja på vej til at forsvinde eller hovedsageligt at finde på højrefløjen. Intet kunne være fjernere fra virkeligheden! Mens de fleste europæiske venstrepartier oprindeligt var EU-begejstrede, er de nu alle EU-skeptiske. I GUE/NGL, venstrefløjsgruppen i EU-parlamentet, siger alle 17 partier (fra 13 EU-lande) nej til Lissabon-traktaken. Men de omtales overhovedet ikke i Informations artikel.

Kender Informations Brigitte Alfter slet ikke noget til GUE/NGL-gruppens eksistens? Eller begår 'bri' den samme fejl som mange andre danske journalister, at de tror, at de sædvanligvis EU-positive socialdemokratiske og grønne partier udgør den europæiske venstrefløj?

Den europæiske venstrefløjs modstand mod Lissabon-traktaten skyldes især tre forhold: Traktatens stadfæstelse af EU's superliberalistiske økonomiske politik, perspektivet om en militarisering af EU og den fortsatte underminering af demokratiet via yderligere centralisering og magtbeføjelser til EU.

Reel fattigdom

Katrine D. Tortzen, København

Det værste ved den nuværende VK (O)-regering er nok, at vi i disse år - og igen i disse dage - ikke har menneskeligt råd til at tage os ordentligt af flygtninge fra en krig, vi selv har et medansvar for. Hvad er det for et fattigt land, vi lever i?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er utroligt, at Socialdemokratiet i den grad er uden føling med virkeligheden på de videregående uddannelser, som Prehn og Brosbøl her giver indtryk af. Mærkeligt, i betragtning af at Brosbøl har studeret under de nuværende stadigt værre forholde; men så må man jo gå ud fra, at hun virkelig mener, at erhvervsliv og højere uddannelse hører tættere sammen, end vi har været vant til.
Det mener jeg mildest talt ikke! Hvis der på nogen måde kan stilles spørgsmål ved forskningens uvildighed, og dermed lødighed, er den intet værd.
Jeg frygter, at den tankegang hersker blandt danske politikere, at det, når vi nu er sådan et lille land, er ligegyldigt, om vi reelt holder fanen højt og bevarer international akademisk standard - Torben Bager fra det fælles-universitære IDEA gav udtryk, at vi som et lille land jo ikke har råd til det langsigtede, måske strakt over mange generationer, hvilket jo blot sætter i perspektiv, at der tilføres alt for få midler til forskningen.
For nærværende er det største problem dog, at folk med absolut ringe forskningsmæssig indsigt (ministeren f.eks.) får lov til at nivellere det, der måske er den største og væsentligste menneskelige værdi: evnen til at opnå indsigt i den verden, vi lever, vor arts bedrifter i fortid og nutid, og ikke mindst de mekanismer, vi er underlagt og må føje på en eller anden måde.
Man kan, fra et idealistisk synspunkt, sige, at grunden til, at folk overhovedet skal arbejde røven ud ad bukserne på det almindelige arbejdsmarked hovedsageligt er for at finansiere og muliggøre forskning og videnserhvervelse.
Intet mindre end en tilbagerulning af de katastrofale reformer kan gøre det!
Når der så tales om at fjerne de administrative byrder fra det akademiske personale, lyder det jo pænt - men den store fordel ved det gamle system var jo da, at det aldrig fik lov til at fylde noget særligt, ikke blev taget mere alvorligt, end det behøvedes, og at universitetet på den måde var i alle måder udholdeligt som arbejdsplads for høj som lav.