Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
29. marts 2008

Urigtigt om 'FAOS-model'

Søren Kaj Andersen, centerleder og lektor, ph.d. ved FAOS, Københavns Universitet

I gårsdagens Information påstås det, at forskere fra FAOS med 'private midler' har 'købt sig ind' på Københavns Universitet, og at vi smykker os 'med lånte fjer'. Sådanne postulater vidner først og fremmest om, at den pågældende journalist ikke er vidende om, hvad der foregår på Københavns Universitet.

FAOS har ikke 'købt sig ind' på Københavns Universitet, men er et forsknings-center, der siden 1990 er vokset ud af det faglige miljø omkring først Kultursociologi og siden Sociologi på Københavns Universitet. FAOS publicerer notater og artikler om aktuelle begivenheder på det danske arbejdsmarked, som f.eks overenskomstforhandlinger. Men hovedindsatsen ligger i at publicere forskningsresultater i peer reviewed tidsskrifter samt i monografier og antologier nationalt og internationalt.

FAOS finansierer uddannelsen af ph.d.'er og doktorer. Vi har aktuelt tre ph.d.-studerende ansat, som alle er indskrevet som ph.d.-studerende ved Sociologisk Institut. FAOS gennemfører kurser på Sociologisk Institut som del af det ordinære undervisningsudbud, og enkeltforskere fra FAOS underviser såvel på Sociologi som på andre universitetsuddannelser. FAOS har løbende specialeskrivere tilknyttet. FAOS har i perioder udenlandske ph.d.'ere tilknyttet. Mere generelt kan det nævnes, at FAOS-forskning er del af Sociologisk instituttets forskningsområde 'arbejde og organisation'. Disse aktiviteter giver naturligvis kun mening, fordi FAOS er et universitetstilknyttet center.

Det er vigtigt at diskutere finansiering og forskningsfrihed, men grundlaget skal være i orden.

Due og Madsen

Ole Christensen Forhandlingsekretær Byggegruppen 3F.

Jeg er i den situation at jeg har kendt Jesper Due og Jørgen Steen Madsen både personligt og professionelt i 30 år, jeg har i disse 30 år også på flere niveauer været involveret i overenskomstforhandlingerne, og jeg har især læst deres bøger om samme emne.Jeg har i de sidste 15 år været med til fra Byggegruppen i 3F at bestille forskning om byggebranchen af Jesper Due og Jørgen Steen Madsen. Jeg har ikke noget problem med deres analyser, udmeldinger eller forskning. Det kan godt stå for en prøvelse. Men det er da klart, at konkurererne forskere og uenige fagforeningsfolk ikke altid er enige med dem, når deres analyser baseret på 35-40 års forskning ikke giver dem ret.

CEPOS og AE

Mads Lundby Hansen, cheføkonom CEPOS

Jørgen Muldtofte, Frederiksberg anfører i Information, at jeg klandrer Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd for at politisere, lige som jeg skulle erkende, at jeg gør det samme.

Mit udsagn i P1 var, at økonomers vurdering nemt bliver politiske, fordi økonomi i høj grad handler om allokering af de knappe ressourcer. Herudover gjorde jeg opmærksom på, at AE-rådet har et udgangspunkt i fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Et udgangspunkt som de vedkender sig, ligesom Lars Andersen også gjorde det i udsendelsen. Og dette ideologiske udgangspunkt ses i AE-rådets fokus. Det er hverken kritisabelt eller problematisk eftersom AE-rådet vedkender sig deres ideologiske udgangspunkt.

CEPOS har et markedsøkonomisk udgangspunkt, og derfor har CEPOS i høj grad fokus rettet mod at påvise de positive gevinster, der er ved at reducere skattetryk, overførselsindkomster og anden regulering.

I vores analyser og anbefalinger anvender vi i høj grad data fra Danmarks Statistik, Finansministeriet og OECD. Konsekvenser af politikanbefalinger beregnes som hovedregel med udgangspunkt i de antagelser, som Finansministeriet og vismændene anvender.

Tak Inf.

Steen Flemming Jørgensen, København V

Lederen 27. marts 'Syndere og moralister' skal op og hænge over min seng. Det er derfor jeg køber og læser Information. Stort tak.

Jeg løber ned på posthuset og betaler min abonnementsregning med meget stor glæde.

Pekingebanden

Ib Jensen, Søborg

I månedsvis har danske sportsfolk været tavse som graven om diktaturet i Kina, alt imens Tibet desperat kæmper mod årtiers besættelse, undertrykkelse og mord på civile. Min første tanke var, at alle sportsfolk jo bare er højreorienterede egoister. Så kom jeg i tanke om, at er der noget, de borgerlige ikke kan snuppe for tiden, så er det knægtelse af ytringsfriheden - især i form af selvcensur!

Tilbage står, at det danske OL-korps må være en flok lalleglade maoister. Hvor er Flemming Rose, når der er brug for ham? Og Bent Jensen og Anders Fogh, Søren Pind og -

Kofod offer for sin egen idioti

Michael Andersen, Århus C

Jeppe Kofod er offer for sin egen idioti. Sagens kerne er ikke, om hans forhold til den unge DSU'er er anstødeligt på grund af aldersforskellen, eller om man kan forvente en anden modus vivendi af de folkevalgte end af almindelige borgere. Sagens kerne er heller ikke, om vi har fået amerikanske tilstande med sexforskrækkelse og nypuritanisme, eller om Jeppe brugte kondom eller ej.

Sagens kerne er, at Jeppe Kofods dømmekraft svigtede eksorbitant i påsken. Han burde have forudset, at sagen kunne blive en varm kartoffel på grund af pigens alder. For det er en pige på 15 år og ikke en ung kvinde, som Information eufemistisk kalder hende i lederen d. 27. marts. Han burde derfor have vurderet konsekvenserne, inden han sendte sit overjeg på påskeferie og drog på erotiske eventyr med pigen.

S er hårdt nok presset i forvejen, og partiets kluntede håndtering af sagen får bestemt ikke det røde flag til at smælde hårdere.

Når mænd scorer

Hanne Agersnap, MF (SF)

Rip, Rap og Rup med alle deres fætre, kan fortsat regne med fuld opbakning fra både videnskabsminister, Helge Sander, og ligestillingsminister, Karen Jespersen, til, at de ikke vil udfordre vanetænkningen i forskerverdenen. Alt vil forblive ved det gamle, hvor det alene er den maskuline dominans, der kan score i 'Sanders elite'.

Magisterbladet har - ikke overraskende - afsløret i sit nummer fra 15. februar, at 12 ud af 12 danske eliteforskere er mænd. Derfor er der da også al mulig grund til at se på, om de regler, man uddeler EliteForsk-prisen efter, udelukkende er skræddersyet til mænd.

Det spørgsmål har SF forsøgt at rejse over for både videnskabsministeren og ligestillingsministeren, men med et pauvert resultat fra begge. Svarene viser nemlig tydeligt, at regeringen ikke har tænkt sig at ville prioritere øget ligestilling inden for forsknings- og universitetsområdet. Godt nok pipper Sander noget om, at de helt store udfordringer på forskningsområdet er at sikre flere kvinder i forskningen. Men, hvad har det hjulpet?

Og Karen Jespersen melder fuldstændig pas. Hun henviser bare til Helge Sanders besvarelse og tilføjer så yderligere, at hun ikke finder anledning til at foretage sig yderligere.

Derfor virker det noget opsigtsvækkende, når ministeren for ligestilling, for mindre end en måned siden afleverede en handlingsplan til folketinget og endda fremhævede, at der skal flere kvinder i forskning og mere fokus på kvindelige forskertalenter, at hun så i dag kun kan sidde ovre i sit ministerium med sine ligestillings-hænder i skødet.

Vækst - koste hvad det vil!

Jørgen Stig Nørgård, København

Tak til Connie Hedegaard for reaktionen 26. marts på mit indlæg 11. marts om at gøre velværet bæredygtigt. Her beklagede jeg mig over, at ministeren kræver klimakommissionens arbejde baseret på fortsat høj økonomisk væks og dermed udelukker at få belyst andre muligheder, der f.eks. både kan tilfredsstille danskernes ønsker og miljøets krav bedre. Sådanne forslag med masser af dynamisk udvikling afvises med, at der 'naturligvis' skal være økonomisk vækst, et abstrakt krav, der blokerer for mange gode løsninger.

I 1980'erne begyndte nogle at tale om afkobling mellem økonomien og energiforbruget, blot fordi de ikke lige voksede i samme takt. Til en økonomisk aktivitet er imidlertid i den virkelige verden altid koblet et vist energiforbrug, som vi ganske vist kan reducere med bedre teknologi, men ikke helt undgå. Den gamle afkoblingsmyte bruges dog stadig som en sovepude til evig ubekymret vækst. Ministerens sarkastiske forslag om stop for industri som en løsning på CO2-problemerne bygger jo netop på, at hun erkender en kobling til energiforbruget.

Mit indlæg skitserede en udvikling i Danmark, som foruden mere velfærd til os selv, bl.a. i form af fritid, også kan unde ressourcer og levende natur til bl.a. inderne og kineserne samt vore egne børnebørn, så også de kan få en god tilværelse.

Men Connie Hedegaard får vendt det på hovedet og antyder, at vi i overflodslandende absolut skal øge vores forbrug for at give de andre en chance.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Jørgen Stig Nørgård.

Jeg kan helt tilsutte mig dine overvejelser og jeg vil gerne tillade mig at henvise til kommentarerne til Connie Hedegaards indlæg 'Vi skal frem - bæredygtigt' fra den 26. marts 2008.

Man kan håbe, at hun læser dem, selvom det nok ikke er sandsynligt, men du kan se, at det har givet anledning til nogle gode synspunkter og overvejelser.