Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
14. marts 2008

Kommissærens valg

Johannes Lebech (R), MEP, Bruxelles

At blive EU-kommissær er en af de mest prestigefyldte poster, som en europæisk politiker kan opnå - skulle man tro! For når de politiske vinde i hjemlandene skifter, vender kommissærerne gerne tilbage for at fortsætte deres politiske karrierer der.

Efter valget på Cypern i februar tog sundhedskommissær Markus Kyprianou hjem for at besætte posten som udenrigsminister. Nu tager Franco Frattini, kommissær for retlige og indre anliggender, ubetalt orlov i en måned for at føre valgkamp i Italien for Berlusconi. Det siges at Berlusconi har lovet ham en post som indenrigsminister. Så sent som i efteråret opfordrede Frattini de italienske myndigheder til at bruge et sæt EU-regler til at udvise rumænere, da de nationale bølger gik højt, efter en rumæner med roma-rødder havde myrdet en italiensk kvinde.

Det er den enkelte politikers valg, om han vil agere for udviklingen af europæisk politik eller arbejde nationalt, men det svækker troværdigheden i det europæiske samarbejde, når de to interesser bliver sammenblandet. Kommissionen skal varetage og sikre den europæiske interesse frem for de nationale interesser.

Venstrefløj diskriminerer

Michael Sandfort, Brønshøj

Hvis republikanernes John McCain bliver USA's næste præsident, fordi hvide stemmer på en hvid, bliver det kaldt for racisme af den danske venstrefløj. Men hvis demokraternes Hillary Clinton eller Barak Obama vinder, fordi kvinder stemmer på en kvinde, eller sorte stemmer på en sort, så kaldes det for glædeligt, at amerikanerne endelig har lagt køns- og raceskellene bag sig. Med denne ulogiske skelnen er venstrefløjen selv køns- og racediskriminerende.

Katalysatoren

Jacob Borup Nørløv, Frederiksberg C

Villy Søvndals udtalelser om ungdomskriminelle og ortodokse muslimske miljøer kan der menes meget om. Hvad der dog er langt mere skræmmende, er de reaktioner udtaleleserne har affødt.

Op til folketingsvalget i 2007, udtalte SF sig bla. meget kritisk over for Foghregeringens tre mest samfundsskadelige beslutninger: Den danske deltagelse i Irakkrigen, skattestoppet og nedprioriteringen af miljøet. Det fik dengang ikke megen bevågenhed i medierne og blev knapt bemærket af VKO. Men nu da Villy er begyndt at lugte som Pia Kjærsgaard ud af munden, får det ikke bare stor bevågenhed i medierne, men både Pia Kjærsgaard, Bendt Bendtsen og selve Anders Fogh har været hurtigt ude og kritisere SF, for både det ene og det andet.

Det kan selvfølgelig ikke undre, at de tre partiledere er kommet på barikaderne, siden det har vist sig, at Søvndal trækker stemmer henover midten med sine udtalelser. Hvilket lige præcis er det, der er så skræmmende. Dansk politik er nu reduceret til et spørgsmål om, hvem der kan være hårdest i filten over for nogle marginale samfundsgrupper, når dansk politik burde handle om så meget mere bla:

Hvorfor vi deltager aktivt i at fremprovokere en geopolitisk katastrofe i Mellemøsten, der ikke har set sin lige siden anden verdenskrig?

Hvorfor tillader vi et samfund med voksende ulighed?

Hvorfor satser vi ikke massivt på udviklingen af et bæredygtigt samfund?

Derfor kan Villy Søvndals udtalelser måske ses som et kursskifte hos SF, men de har lige så meget vist sig at være en katalysator for dansk politiks sørgelige tilstand.

Bevar håneret

Johs. Lind, Esbjerg V.

Tænk, at der skulle gå så mange år, inden det slog igennem. Selvfølgelig skal man have ret til at håne andre. Det giver luft i lungerne, og man føler sig rigtig fri. Mange har gjort det længe. Villy Søvndal gør det.

Frihed er sagen. Man har lov til at stå i gågaden og råbe "røv og pik og kusse", så længe og så højt man vil. Men det er ikke nok. Det er en selvfølge, at friheden også skal omfatte retten til at gøre grin med andre og håne dem og prøve at gøre dem rigtig kede af det. Hvis folk føler sig stødte, så er det deres problem. De kan jo bare svare igen.

Hånen er i virkelighed demokratiets vigtigste lakmusprøve. Hån et menneske eller en gruppe mennesker, sig gerne løgne om dem, lad dem rigtig mærke, at ord kan være salptetersyre for sjælen. Gør det efter alle kunstens regler. Hvis de så løfter øjnene imod dig og beder dig om at lade være med det eller måske ligefrem opfordrer dig til at veje dine ord, så er de allerede dumpet til demokratiets kvalitetsprøve.

Og skulle nogen miste besindelsen og ligefrem blive voldelige, så har de afsløret sig selv som demokratiets fjender. Lærere og pædagoger forsøger i disse år at modvirke mobning. Det er misforstået blødsødenhed. Det er et indgreb i børnenes frihed. Det kan give dem hæmninger som voksne. Børn kan ikke tidligt nok lære demokratiets spilleregler og øve sig i dem. Det er jo dem, der om føje år skal stå som frihedens og demokratiets forkæmpere.

Stå vagt om håneretten!

Hjælp fra marokko

Søren B. Andersen, Odense C.

Selv hvis man, som jeg, er glad for Zapateros valgsejr i Spanien, bliver man noget skeptisk ved Anna von Sperlings begejstring for den spanske arbejdsmarkeds- og immigrationspolitik udtrykt i lederen sidste onsdag.

Immigranterne "plukker tomaterne, som spanierne ikke længere gider plukke". Kan spaniernes dovenskab mon skyldes, at tomatplukkerne tilbydes elendige løn- og arbejdsvilkår?

"Indvandrerne passer børnene, så kvinderne kan komme ud på arbejdsmarkedet." Skal de spanske kvinders emancipation reelt betales af en underbetalt, farvet, klasse af barnepiger, opdraget med dejlige traditionelle værdier, der gør dem velegnet til dette hverv?

I det hele taget, må man spørge sig selv, om et todelt arbejdsmarked, hvor spanierne har de velbetalte, spændende jobs, mens immigranterne knokler i landbrug, byggeri og med pleje og pasning til en beskeden hyre, er en langtidsholdbar konstruktion. Hvad om ti-tyve år, når den marokkanske kvinde vil på arbejdsmarkedet? Hvem skal spanierne så importere?

Spørgsmålet om Europa og den uundgåelige indvandringen er mere komplekst, end Information ynder at give udtryk for.

Kanonanister

Mogens Clausen, Bønnerup

Åh-nej, ikke igen, en kanon mere, det er løgn - og så endda en om folkestyret. Har nogen i øvrigt hørt om nogen, der bruger kanonerne til noget? Må jeg foreslå en landsdækkende evaluering af kanonernes anvendelse?:

1. Kender du nogen, der har læst en kanon?

2. Er en kanon i dine øjne en facitliste/en falliterklæring/en smagsdom/ en håndsrækning/ en krigserklæring/En spejderøvelse?

Selv lærte jeg tidligt af far og mor, at jeg skal tænke selv og på ingen måde drive med strømmen - alene slapheden ved den bøvede konsensus fordummer og vil bombesikkert ødelægge min tænke- og konkurrenceevne.

Som folkeskolelærer og skolebibliotekar kan jeg frit sige i dag: jeg kender ingen, absolut ingen, der bruger kanonerne, så hidtil er alt godt: ingen kommer til skade og eftertanken florerer lidt endnu.

Hold nu op med det fis.

Aldrig tilfredse

Martin Henriksen, uddannelsesordfører for DF

I finanslovsforliget 2008 lykkedes det for DF at stoppe regeringens urimelige planer om besparelser på uddannelsesområdet - en besparelse, som regeringen havde fundet på. Alligevel skal jeg læse i avisen, at "regeringen og Dansk Folkeparti" blev presset til at "trække de værste tosserier på finansloven tilbage".

Forfatteren er naturligvis formand for DGS, Gry Möger Poulsen, som har så umanerligt svært ved at sluge, at gode gerninger kan komme fra DF's hånd. Jeg kunne godt tænke mig at spørge GMP om, hvilken sag hun egentlig kæmper for: Et venstreorienteret, ideologisk korstog mod DF eller gode uddannelsesforhold for danske gymnasieelever?

Hvis det er det sidste, så burde GMP begrave sin selvretfærdige væmmelse og i stedet glæde sig over de succeser, som DF opnåede på dette års finanslov.

Mak-værk

Evert Friberg, Helsinge

Henriette Harris artikel den 12. marts om Geert Maks modtagelse af Prisen for Europæisk Forståelse blev for mit vedkommende mere til Europæisk forstoppelse.

Hvor er det nu Slagelse ligger i forhold til Ringkjøbing? Hvis man ikke er helt sikker, så slår man op i sit go' gamle atlas.

Det kan være lidt sværere med at finde Maks fødselsby, men Vlaardingen ligger altså ikke i Noord Holland (som har Amsterdam som provins- og landets hovedstad), men en stenkast fra Rotterdan, og så er vi i provinsen Zuid Holland.

Og derfor kan Mak aldrig været født som præstesøn i en frisisk landsby, for Friesland er en af de to nordligst beliggende provincer, hvor befolkningen også kaldes for syd friserne til forskel for nord friserne, hvis kultur de deler og som man finder beviser på helt op til Esbjerg på den vestjyske kyst.

Hvor svært kan det være med Wikipedia, når nu ens skoleatlas ligger på loftet?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu