Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. marts 2008

Stavlygte

Hans Bredahl, Roskilde

Kan Information ikke udfærdige en 'stavlygte', så medarbejderne kan lære forskellen på 'vende' og 'vænne', jvf. Paradoks side 2, den 7. marts.

Luther var ikke puritansk

Ulla Pierri Enevoldsen, universitetspræst, RUC

Niels Ivar Larsen er en opfindsom oversætter. Den 6. marts bringes artiklen 'Den uartige Venus'. Den er oprindeligt skrevet af journalisten Arifa Akbar på avisen The Independent. I Niels Ivar Larsens oversættelse kan vi læse: "Han var gode venner med Martin Luther, protestantismens ærkepuritanske indstifter." Jeg undrer mig straks, eftersom Martin Luther var alt andet end puritansk.

Jeg gik så på nettet og kiggede efter den oprindelige artikel på The Independents hjemmeside, og her står der ikke noget om Luther som ærkepuritansk indstifter, så det må stå for oversætterens egen regning.

Calvin var ærkepuritansk, men ikke Luther. Snarere tværtimod. Martin Luther er ophavsmand til udsagnet: "Vær synder og synd kraftigt". Og Luther, der i sin før-reformatoriske ungdom var munk, blev netop upuritansk gennem sin reformatoriske tænkning. Han giftede sig med den tidligere nonne Katarina von Bora, og han tog hverken afstand fra øl, gode fester eller seksualitet, mad og drikke eller deslige. Han kunne endog anbefale den slags mod tungsind.

Formentlig ville datidens holdning til kropslighed snarere vække anstød hos os i dag, eftersom vi er langt mere æstetiske.

Luther var et menneske, der holdt af sanselige glæder, som han opfattede som gaver - en del af en god skabelse. Hvilket dog ikke betød, at mennesket ifølge Luther var godt: Mennesket kunne tjene to herrer - enten Gud eller djævlen. Men djævlen har ikke særlig adkomst til eller eneret på det sanselige (hvor Gud så skulle have det andet område!). Der er ingen dualisme. Protestantisk reformator, ja, puritaner, absolut ikke.

SVAR: Artiklen, som Ulla Pieiri Enevoldsen refererer til, er ikke oversat fra Independents hjemmeside, men fra en anden version af samme artikel, der bærer overskriften 'The titillating nudes of the puritans friend'. Karakteristikken af Luther som puritaner stammer herfra og er på ingen måde udtryk for "opfindsomhed" fra oversætterens side.

Niels Ivar Larsen

Klimakvoter

John Jørgensen, Rønde

De danske opkøb af klimakvoter bruges blandt andet til at holde liv i en kinesisk produktion af en ekstremt farlig drivhusgas. Ifølge Greenpeace går 65 procent af de penge, som kineserne herved tjener, til det kinesiske finansministerium. Resten kan virksomheden stikke i egen lomme uden nogen kontrol af, hvad pengene bliver brugt til. Derved betyder de danske opkøb af HFC-gas-projekter, at blandt andet Kina fortsætter med en helt unødvendig overproduktion af de skadelige gasser. Hvor er vores klimaminister, og hvor er klima-visionerne?

Kulturkrigen

Max Madsen, Hadsten

Kommentar til den standende kulturkrig: "Kulturkrig eller kulturfortabelse? Nu må alle os, der hverken bærer kniv eller gaffel, tage skeen i den anden hånd".

En ommer

Naja Nielsen, redaktionschef for 21 Søndag

Information bragte den 4. marts en skarp kritik af DR1's ugentlige journalistiske magasin 21 Søndag. Programmet skulle være sensationshungrende og indslagene misvisende. Det er stærke ord, som enten bør dokumenteres eller trækkes tilbage.

"Beviset" for den sensationshungrende påstand skulle ifølge Information være, at 21 Søndags seertal er højere end TV-avisens til hverdag. Programmet skulle altså jage sensationer for at hæve seertallet.

Når seertallene er højere på 21 Søndag end på TV-avisen til hverdag, skyldes det ikke mindst, at seertallet på kanalen generelt er meget højt om søndagen. Danskerne ser kvalitetsdrama på DR1 mellem kl. 20 og 21 og bliver så hængende på kanalen. I TV-branchen hedder det et lead in og er et alment kendt begreb, som alle i branchen arbejder med. Et godt lead in giver højere seertal. Og vi er faktisk lidt stolte af, at over en million danskere lader sig føre med over søndag aften til dybdeborende journalistik.

Hvis Information havde undersøgt den samlede journalistik i 21 Søndag, ville det stå klart, at programmet bringer nuancerede, væsentlige og relevante historier om stort set alle emner inden for samfundet. En del af historierne er afsløringer, som forskellige faggrupper, firmaer eller andre parter ikke ønsker frem. Vi har modet til at gøre det alligevel.

Men samtidig har vi en stor ydmyghed. I DR ønsker vi at leve op til branchens højeste krav om dokumentation og etik.

Information lægger spalter til en utilfreds seer, overlæge Kurt Rasmussens kritik. Tre konkrete historier fremstilles som misvisende og sensationssøgende. Historierne handlede om manglende oplysninger om bivirkninger ved medicin, om kommunernes manglende vilje til at undersøge jordforureningen i danske børnehaver, og om overmedicinering af psykisk syge. I alle tre historier bragte vi både eksempler, perspektiv og en bred vifte af eksperter. De kritiserede fik lov til at forsvare sig. Myndighederne anerkendte problemstillingerne. I min bog er det god og lødig journalistik.

Mediekritik - ikke mindst af DR - er på sin plads. Men jeg havde forventet lidt mere af Information. Avisen kommer alt for letkøbt til sin kritik. DR stiller søndag efter søndag skarpt på generelle og specifikke samfundsproblemer. Information skulle hellere grave videre i den substans, vi præsenterer, frem for at skyde på budbringeren med løst krudt.

De knotne

Gry Möger Poulsen, formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

I løbet af de seneste uger har elever over hele Danmark aktioneret og protesteret imod regeringens uddannelsesbesparelser. I sidste ende måtte regeringen og Dansk Folkeparti så trække de værste tosserier på finansloven tilbage: De blev presset til at halvere besparelserne på uddannelse og garantere, at den resterende halvdel bliver tilbagebetalt i 2009.

Nu tror jeg godt, alle de knotne og gnavne påstande om, at demonstrationer ikke betyder noget, kan pakke sammen. Vores indsats gjorde en kæmpe forskel, og sikrede at uddannelsesområdet ikke druknede i politireformer og ældrechecks. Så er det vist slået fast.

Og de knotne og gnavne påstande om, at unge mennesker i dag er dødligeglade med samfundet og kun tænker på sig selv, kan vist også godt pakke sammen. Den ungdom, vi har i dag er alt andet. Elevprotesterne er et eksempel på en generation, der tager ansvar for egen hverdag og for samfundets udvikling. En generation der kræver indflydelse på samfundet og ikke lader sig skræmme af spindoktorer og jakkesæt.

Det sjove liv

Bodil Gimbel, Auning

Nu er det vist på tide, at vi får lov til at opdrage vores børn selv, uden Folketingets indblanding. Man kan da ikke spærre børn inde. Afstraffelse vil altid avle modtryk (det gør det i øvrigt også, når man fængsler voksne), og vi er jo så heldige, at vi har muligheden: at snakke sammen. Så hvorfor ikke bruge den?

Jeg er sikker på, at kriminalitet og 'uopdragenhed' er skabt af nød eller mangel på bedre ideer til at komme igennem med et budskab, som måske er værd at høre på, eller i det mindste skal lyttes til.

Livet skal ikke kun være funktionelt, det skal også være sjovt at stå op til hver morgen.

Staten Mærsk

Peder Hedebol Nielsen,fhv. lektor

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er en fremragende demagog. Først troede jeg, at målet var at omdanne Danmark til minimalstaten Mærsk. I dag synes hans evner alene at skulle tilfredsstille egen magtglæde, men ændringerne i offentlige aktiviteter som domstole, kommuner, miljø, politi, skattevæsen og uddannelse (ufuldstændig alfabetisk liste) er gennemført.

At ville gennemføre sådanne ændringer gratis betyder nedbrydning, og at ville gennemføre alt samtidig må vel betragtes som en revolution. Genopbygning efter en revolution plejer at mislykkes.

Måske danske vælgere og politikere igen begynder at tænke. I det lange løb lever landet næppe godt alene på nationalisme, friværdier og venskab med præsident Bush.

Rettelse

To punkter i Per-Olof Johansson indlæg i fredags var ved en fejl blevet til et , hvorfor de bringes her i deres helhed.

"Kun jævnfør Storm P. -tegningen (af manden, der fodrer hund med dens egen hale. red.) kan jeg forstå følgende forhold:

1) At jeg som pensionist skal bidrage til en satspulje til diverse gode formål, som ikke-pensionister ikke skal bidrage til.

2) At jeg som lejer i almennyttigt byggeri skal bidrage til gode boligpolitiske formål og helt andre gode formål via landsbyggefonden, som resten af befolkningen med samfundsskabte friværdier ikke skal bidrage til.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her