Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
7. marts 2008

Fælles grin i Syrien

Elin og Jens Vrang, Odense M

For to år siden bestilte vi en flyrejse til Syrien, som blev aflyst på grund af Muhammedtegningerne. I år tog vi af sted og er kommet oplivede og berigede hjem. Mens debatten åbenbart rasede herhjemme angående genoptrykningen af tegningerne, hørte vi intet. Vi blev spurgt utallige gange: Where do you come from ? og svarede: From Denmark. Vi blev mødt med et : Welcome! Kun én gang fik vi svaret: We don't like the Danes. Men det blev klaret med fælles grin. Aldrig har vi mødt så venlige og hjælpsomme mennesker.

Efter ophold i Damaskus rejste vi rundt i landet med busser, som fungerede perfekt som kollektiv trafik bør: præcist og billigt. Ingen steder følte vi os utrygge - selv ikke i små mørke smøger om aftenen, men der er jo heller ingen alkoholikere eller narkomaner.

Eneste minus ved rejsen var, at vi ikke kan arabisk og syrerne kan meget lidt sprog, så det kun blev overfladen, vi oplevede. Men vi forstår ikke, hvordan medierne kan skabe og holde liv i en konflikt, som almindelige mennesker ikke ser eller ønsker.

Hjortens fusk i radisebedet

Ivan Gullev, Frederiksberg C

Han blev hyldet af sin boss, men som minister de seneste år har han gebærdet sig, som var hans beskæftigelsesministerium radiser i hans baghave.

Avisens undersøger Ulrik Dahlin må ind og luge ud.

Løgnen om Halabja

Carsten Kofoed, København N

Det amerikansk-iransk støttede marionetstyre i Bagdad har erklæret, at Ali Hassan Al-Majid, fætter til Iraks henrettede præsident Saddam Hussein, snart hænges for blandt andet giftgasangrebet mod den irakiske by Halabja i marts 1988. Men Saddam Husseins regering gassede ikke sit eget folk.

Stephen Pelletiere, der som CIA's politiske senioranalytiker under Irak-Iran-krigen har haft adgang til klassificeret materiale fra denne periode, konkluderede i New York Times den 31. januar 2003, at giftgasangrebet mod Halabja var et slag i den irakisk-iranske krig, hvor de kurdiske partier i det nuværende irakiske marionetstyre i øvrigt også var på Irans side, og at den klassificerede rapport, som USA's militære efterretningstjeneste efterfølgende lavede, konstaterede, at såvel Irak som Iran havde brugt giftgas i Halabja, men at ligene indikerede, at en cyanid-baseret gas, som Iran var kendt for at anvende, var dødsårsagen.

Halabja-løgnen skal retfærdiggøre besætternes og kollaboratørernes mordkampagne mod Iraks legitime patriotiske ledere.

Arbejdstid til de svage

Martin Gerup, Roskilde

Arbejdet er en glædens kilde, som jeg ej undvære ville. Sådan sagde min farfar. Måske for sjov, men alligevel! Igennem arbejdet føler jeg, at jeg duer til noget, og der er brug for mig. Jeg skaber ting, som andre kan bruge og det gør mig glad.

Det gør os kede af det, når antallet af folk på overførselsindkomst stiger. Sygdom, stress og dovenskab er ikke rart. Vi kender det fra os selv. Ih, nu skal jeg lige slappe af og rigtig hygge mig, og så begynder det at rumstere oven i hovedet med ting, vi mangler at få gjort.

Vi er skabt til at arbejde, selvom vi skal tage os sammen hele tiden. Men vores arbejdsglæde hænger sammen med, at det, vi laver, kan bruges til noget. Ikke nye ting. Er der noget værre end nye køkkener, der ikke er helt nye mere?

Nej, jeg tænker på det, min bedstefar sagde. Måske for sjov, men alligevel!

Arbejdet er en glæde. Og omvendt. Godt humør frisætter vilje til kreativitet og evnen til handlekraft. Så mens forårssolen begynder at kigge frem, skulle vi måske til at tænke lidt på hinanden - og dermed på vores fælles fremtid.

Indfør en 15-20 procents mentorordning på relevante fagområder, hvilket er en mulighed for at hjælpe ressourcesvage personer i gang med at arbejde. Ligesom højtuddannede ofte har en 20 procents forskningsforpligtelse af deres samlede arbejdstid. Så fagområdet både kan fungere og udvikle sig. Jeg tror ens arbejdsglæde vil blive større, hvis man kan gøre en forskel for mennesker, der ikke har så store muligheder som en selv?

Pinligt og forkert, Fogh

Lars Gaardhøj, København N

Pressen har de seneste dage vist billeder af en stolt statsminister Fogh enten cyklende, eller gående skulder ved skulder, med præsident Bush. De er tydeligvis gode venner. Fogh selv har da også omtalt det nære slægtskab med Bush - ikke mindst om den udenrigspolitiske vision. Måske var Fogh påvirket af, at kun 16 andre statsledere før ham havde været med på ranchen. I hvert fald følte han sig kaldet til at hylde Bush med: "Du, hr. præsident, og USA har mere end nogen anden fremmet denne vision om frihed og demokrati." Det virkede i hvert fald forkert på mig, ja, det var nærmest pinligt.

For hvad er det da for en vision, Fogh tænker på? Er det angrebet på Irak, der blev startet på et manipuleret grundlag uden om FN. Eller er det den tiltagende brug af tortur og brud på menneskerettigheder, som vi har set det i Abu Graib? Er det den ulovlige og groteske tilbageholdelse af op mod 800 fanger på Guantánamo-basen? Eller er det den kendsgerning, at verden er blevet et mindre sikkert sted at være, blandt andet fordi amerikansk udenrigspolitik i den grad har bidraget til endnu flere anti-amerikanske fundamentalister?

George Bush er den mest upopulære præsident i USA nogensinde, og derfor bliver jeg som dansker pinligt berørt over at høre en så ukritisk og forkert lovprisning af den formentlig ringeste præsident, USA har haft. Jeg glæder mig til Hillary eller Obama i det Hvide Hus, en helt anderledes amerikansk udenrigspolitik og en ny vision, der ikke bygger på overgreb mod FN, Folkeretten og menneskerettigheder.

Berlin-stoffet og bagsiden

Ulla Bomand Johansen, social- og sundhedsassistent

Kunst-, teater- og andre anmeldelser af begivenheder i Berlin håber jeg sandelig fortsat vil kunne læses i avisen. Personligt har jeg haft stor glæde heraf ved tidligere besøg i byen, og da jeg antager, at den også fremover vil være et rejsemål for mig, er det rart at være lidt orienteret.

Spaltepladsen kan I for min skyld så gerne tage fra bagsidens skriverier, som jeg desværre efter endt læsning ofte synes har været det rene tidsspilde.

Problematisk Hamlet

Eric Danielsen, Holte

Må det være tilladt at dryppe en dråbe malurt i det overfyldte bæger med ros til Nicolas Bro for hans præstation som Hamlet.

Nicolas Bro har både på scenen og i interviews givet udtryk for den opfattelse, at Hamlet er vanvittig. Det har heller ikke skortet på forskere, som har påstået, at Hamlet er mentalt forstyrret, f.eks den ansete Shakespeare-kender Dover Wilson i bogen: What Happens in Hamlet (New York 1970)

Herhjemme har Johannes Møllehave i en meningsudveksling i Kristeligt Dagblad ligefrem hævdet, at Hamlet er skizofren!

Men Shakespeare er i virkeligheden udmærket klar over forskellen mellem virkelig galskab og simuleret galskab. Han har skildret begge former, lader os f.eks. ikke i tvivl om Ophelias vanvid, et vanvid, vi også møder I King Lear og Lady Macbeth.

I modsætning hertil står Hamlets påtagne galskab. I den dramatiske samtale med sin moder siger han udtrykkeligt: "Min galskab er en list!" Det skulle ikke være til at misforstå. Det er da også karakteristisk, at den 'galskab', som han foregiver, kan han så at sige lukke op og i for, som det passer ham, alt eftersom han står over for venner eller fjender.

Magten har talt

Per-Olof Johansson, Lillerød

Det var ikke helt forgæves, at Storm P. engang symboliserede socialpolitikken ved manden, der fodrer hunden med dens egen hale. Så har jeg da hjælp til at forstå verden. Kun jævnfør Storm P.- tegningen kan jeg forstå følgende tre forhold:

1) At jeg som pensionist skal bidrage til gode boligpolitiske formål og helt andre gode formål via landsbyggefonden, som resten af befolkningen med samfundsskabte friværdier ikke skal bidrage til.

3) At jeg, som forfatter med et minimalt antal bibliotekspoints i stedet for at modtage det ringe beløb, skal lade dette indgå i en lotteripulje, som jeg ikke selv har skygge af chance for at få andel i.

Dog, hunden skulle vist ikke dele sin halestump med andre!

Magten vil gerne give indtryk af at handle retfærdigt. Når jeg skifter 'Jesus' ud med 'retfærdighed', hjælper et citat af Hjalmar Söderberg mig så med en kat:

"At høre rigdommens og den verdslige magts repræsentanter, millionærer og statsministre forsikre, at retfærdigheden er deres ideal: Det er kattemusik for et øre, der ikke er bygget sådan, at det finder speciel nydelse i falske toner. Og så meget ved jeg da om mig selv, at jeg har et godt musikøre-"!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per-Olof Johansson

Det er vist ikke første gang i verdenshistorien eller min, at der ryger et par linjer ud. Redaktionen har spist nogle ord i indlægget 'Magten har talt'i Punk1 og punkt 2.

Man kan læse det uredigerede (sic!) indlæg på min blog:
http://perolofdk.wordpress.com/

Pga punktopstillingen er det svært bare at sætte det manglende ind, - såee.. læs selv :-)