Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
3. marts 2008

Er efterskoler en straf ?

Johanne Schmidt-Nielsen integrationsordfører, og Line Barfod retsordfører for Enhedslisten

SF's Astrid Krag forsøger i Information at forsvare SF's 'akutplan mod uroligheder'. Vi kan godt forstå, at Astrid Krag har brug for at forklare, hvorfor SF har tilsluttet sig højrefløjens retorik. Vi mener, det er med til at grave grøfter, når man f.eks. taler om sanktioner mod forældre, levende armlænker, osv.

Der er mange af de kon-krete forslag, SF kommer med, som vi er helt enige i og selv har foreslået mange gange, f.eks. flere ressourcer til skoler og socialt arbejde. Men vi er overbevist om, at hvis man skal have succes med den sociale indsats, så bliver man nødt til at samarbejde med familierne. Der er kæmpe forskel på, om et forslag om at flere unge skal have hjælp til at komme på efterskole, præsenteres som en social indsats eller som en straf, som SF nu gør.

Astrid, hvordan tror du selv et efterskoleophold bliver betragtet i udsatte familie, hvis det bliver fremlagt som en straf af forældrene ?

I øvrigt kan det undre os, at SF kommer med forslag om flere penge til social indsats, når SF for et halvt år siden stemte for et budget i København, der skærer ned på socialområdet

Tid og løn

Hans-Henrik Ekner, Slagelse

Som statsansat har jeg netop fået en lønforhøjelse på 12,8 pct. over de næste tre år. Men jeg er ikke glad. Lønforhøjelsen vil lynhurtigt blive ædt op af inflation til skade for hele samfundet, og butikkerne venter ikke tre år. Et glas marmelade, som for et halvt år siden kostede 24 kr., koster i dag 32 kr. En stigning på 33 pct. Dertil kommer, at jeg har sparet lidt penge sammen, så jeg kan opretholde en fornuftig levestandard, når jeg går på pension efter lang tjeneste og god opførsel. De penge er nu pludselig blevet nedskrevet med mindst 12,8 pct.. Shit.

De faglige organisationer har kvajet sig ved at gå med til aftalen. Det, man skal forhandle, er tid. Tid kan ikke devalueres. Fra 37 til 33 timers arbejdsuge, ville virkelig være noget, der battede for de trængte familier og for beskæftigelsen. Man hører orgeltonen om, at det slet ikke kan lade sig gøre. Men det er noget sludder. Vi har fyldt vores liv med alle mulige arbejdsbesparende maskiner. Hvornår skal vi have glæde af det om ikke nu?

Og nu vi er i gang med at skabe et bedre samfund, hvorfor så ikke lade folk selv bestemme, hvor meget de vil betale i skat? Det ville virkelig være demokratisk. Skatten skal omlægges fra arbejde til CO2. CO2 er nemt at måle, og så kan folk selv bestemme om de vil tage cyklen eller firehjulstrækkeren. Tager vi cyklen, er vi på vej i den rigtige retning, tager vi firehjulstrækkeren, kommer der skattekroner i kassen. Det nyttige forenet med det fornøjelige.

Strejkeretten skal sikres

Margrete Auken, MEP (SF)

Selvfølgelig støtter SF og Den Grønne Gruppe i EU-parlamentet strejkeretten. Erik Bach (EB) har ellers travlt med at beskylde os for det modsatte i Information 28. februar. Vi tillod os nemlig at stemme imod et ændringsforslag fra gruppen af kommunister o.a. i EU-parlamentet, der kunne så tvivl om, hvorvidt den nye EU-traktat undergraver det danske arbejdsmarked og konfliktretten. Det gør den naturligvis ikke.

Den slags er ren politisk plat fra folk, som er imod EU. Men EF-dommene fra december skal tages alvorligt, og der skal hurtigst muligt findes en afklaring på tvisten mellem retten til at arbejde i alle medlemslande og så retten til kollektive overenskomster og evt. kampskridt. Selvfølgelig havde det været nemmere bare at stemme ja for at undgå misbrug af vores stemmeafgivning, som jo kræver lidt mere forklaring, før det er tydeligt, at en stemme imod dette forslag ikke går imod strejkeretten. Denne ret er i øvrigt blevet bekræftet flere gange ved tidligere EF-domme og traktatfæstes nu i charteret om fundamentale rettigheder i Lissabon-traktaten.

EB har også tydeligvis misforstået forslaget om bedre og hurtigere tog i Europa. Togene snegler sig af sted. Det skyldes i høj grad nationale monopoler på togdriften og deraf manglende samordning af skinner, signaler og trafiksystemer. Det kvæler ethvert tiltag til bedre togdrift på tværs af landene til skade for miljø og mobilitet. Liberalisering er ikke det samme som privatisering. Skal vi have hurtigere tog og mere godstransport på skinner i Europa, kræver det en langt større samordning.

Magt og agt

Hanne Dalgaard Sejersen, Roslev

Hvad dækker det tilforladelige navn 'Dansk Folkeparti' dog ikke over. Højreekstremistiske eksempler står i kø, men for blot at nævne de seneste tildragelser, så udmærker Søren Espersen sig igen. Af frygt for Asmaas tørklæde, vil han nu forbyde hende adgang til folketingets talestol, hvis ikke hun makker ret og lader sig diktere en afklædning. Ytringsfriheden skal således ikke gælde retten til selv at vælge påklædning. I respekt for demokratiet burde han straks fjernes fra sin post i præsidiet.

En lignende despotisk fremfærd viste han over for de grønlandske medlemmer af Tinget. Her truede han med økonomiske sanktioner, hvis de vovede at stemme efter eget hoved, så VKO-flertallet kom i fare. Ideen er senere taget op af regeringen, der nu truer Irak med økonomiske sanktioner, hvis de ikke modtager de nedbrudte asylansøge, som Danmark har deponeret i flygtningelejrene.

Og sådan kunne man fortsætte; for det, der for nogle år siden kunne forarge og ophidse, er nu triviel hverdag: fremmedhadet, fornærmelserne, den nedladende retorik og endeløse mangel på anstændighed overfor for flygtninge og indvandrere.

Hvis DF virkelig får magt som det har agt, skal man ikke være blind for, at partiet rummer små selvforblændede diktatorer!

Klar forskel på boligpolitik

John Bloch-Poulsen, København

Allerede i 1987 hvor Thor Pedersen (V) var boligminister, arbejdede han aktivt for at nedgøre almennyttige boligformer. Der er ikke noget nyt i, at Venstre ønsker at privatisere hele den almennyttige sektor.

Opbygningen af det almennyttige byggeri er et fremragende eksempel på, hvordan fremsynede dygtige boligfolk og politikere har udviklet en boligform, der samfundsøkonomisk og socialt er et mesterværk.

Dette er ikke en konfrontation med det private ejerskab af lejligheder og parcelhuse, men en belysning af den sociale og samfundsøkonomiske forskel på ejerbolig og socialt boligbyggeri. Det almennyttige byggeri er ikke på private hænder, det er opbygget som en non-profit bevægelse og belaster derfor ikke købekraften og valutabalancen.

Havde det almennyttige byggeri været på private hænder, som ejerlejligheder/parcelhuse, kunne det have udløst en købekraft på mange hundrede mia.

Eksempel: Det almennyttige byggeri består af ca. 500.000 boliger, og sættes lejlighederne til en gennemsnits pris på en halv million kroner i år 2000, vil prisen i 2008 med et forsigtigt skøn være en million kroner pr. lejlighed.

1. Med andre ord: 500.000 boliger er steget med en en halv million kroner på otte år.

2. Det er lig med 250 milliarder kroner, en umådelig købekraft der ikke ville blive beskattet.

3. Hvad betyder det for valutabalancen? Hvor mange penge forsvinder ud af landet?

4. Er mobiliteten på arbejdsmarkedet blevet forbedret?

Fortvivlende coaching

Adda Lykkeboe, Malling

Coaching er blevet en industri, der formodentlig tjener flere penge end i sin tid det alternative marked. Coaching er langt smartere. Det er blevet lidt pinligt at tale om auralæsning og slige ting blandt veluddannede mennesker, ligesom det er en anelse pinligt at fortælle, at man går til psykolog.

Her har coachingverdenes nye guruer fundet en enorm niche. De er stuerene, de går rent hjem hos virksomhedsledere, der ønsker et styrket flow hos de ansatte, så de optimeres til at tjene firmaets interesser, hvilket sker ved coachens mellemkomst. De ansatte ensrettes, for ikke at sige afrettes, uden at det ser ud som om det er virksomheden, der tvinger nogen til noget.

Også i den personlige sfære er en åndelig vejleder nødvendig, og her træder lifecoachen til. En Datin-coach hjælper med det angstfremkaldende problem det er at erhverve sig en kæreste, så man sikrer sig, at man er passende manuduceret til opgaven.

Hvorfor er der et så stort behov for at lade andre opsætte normer, ja endog værdier for vores liv? Er vi blevet så uselvstændige, så utrygge, at vi skal føres gennem tilværelsen af en, ja en kusk, faktisk.

Coachingmanagement er en ubehagelig foreteelse, fordi den styrker uselvstændiggørelsen og standardiseringen af de ansatte i private og offentlige virksomheder, og fordi den anvendt af den enkelte forsikrer, at livet aldrig bør gøre ondt.

Latterligt? Afgjort! Samtidig er det temmelig fortvivlende, at det moderne menneske er så svagt, sjæleskrøbeligt og usikkert funderet, så uvoksent og umodent, at det ikke tåler den mindste smerte, ubehag og angst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her