Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. marts 2008

Sex-forskrækkelse

Hans Bredahl, Roskilde

En politiker har haft seksuelt samkvem med en person over den kriminelle lavalder. Efter alt at dømme har den pågældende kvinde ikke haft noget at udsætte på oplevelsen, men 'vi' er altså så forargede, at politikeren helst skal tage sit gode tøj og gå. Han har været tvunget til at beklage en oplevelse, som måske for både ham og den unge kvinde har været positiv, og det er da deprimerende. Hvor lang tid endnu skal vi tåle at lade os styre af kristelig sexforskrækkelse?

Feministisk sexvold

Steen Schapiro, København

Margrethe Nørskovs (MN) læserbrev i Information 19. marts præsenterer et krænkende syn på mænd som voldspersoner over for kvindelige stakler i sætninger som "at købe en kvindes krop for at onanere i hende" eller "under alle omstændigheder lytter mænd, der køber sex, ikke."

På webstedet www.sexarbejde.dk giver vidt forskellige sexarbejdere (også fra gaden, også udlændinge) nu deres mening til kende, og straks bliver de mødt med perfide angreb om at være tvungne eller bare asociale. De forsøges overhørt, som når MN skriver: "skal vi lytte til den lille minoritet, der påstår, de har det godt med at prostituere sig". Det er simpelthen for groft - og dét er feministisk sexvold.

Resultatet af MN's og hendes ligesindedes retorik bliver til kønspolitisk/seksuel vold, som krænker og fastlåser kønnene i ydmygende og nedgørende roller, som hhv. offerkvinder og overgrebsmænd. Både de udsatte og de mange velfungerende, selvstændige sexarbejdere, fratages værdighed, myndighed, selvbestemmelse og simple menneskerettighgeder. Debatten tvinges ned på et plan med krigsretorik og propaganda. Lad os hæve os over dette!

Der må være en bedre måde, hvorpå man kan hjælpe de udsatte og styrke ligheden mellem kønnene - og det er der. Der er flere slags feminisme end denne arkaiske, kønskrigsførende betonvariation. Mange kvinder og mænd tænker i dag i baner a la den 'sex-positive feminisme', som især er udbredt i USA. En feminisme som i dialog støtter op om og respekterer sexarbejdernes valg - også de kvinder, hvis valg de måske ikke selv forstår!

Tibet og Kina

Ellen Bangsbo, København K

Erik Meier Carlsen skriver, at Dalai Lama ved at støtte The Tibetan People's Uprising Movements fredsmarch er ansvarlig for optøjer i Tibet. Dette er en grov og usand påstand. Igennem det sidste år har der været en del sammenstød mellem myndigheder og tibetanere i Tibet og de tilstødende provinser. Opstanden i Tibet skal derfor ses som et resultat af Kinas skærpede kontrol over tibetanere. Vigtig er indsættelsen i Tibet i 2006 af den kinesiske kommunistiske leder Zhang Qingli, som har indført en heftig patriotisk genopdragelseskampagne, hvor munke i nogle klostre skal deltage i møder i op mod 18 dage hver måned. Her oplæres munke i loyalitet til 'moderlandet' og skal frasige sig troen på Dalai Lama. Des-uden ser man tvangsflytninger af nomader til byområder samt omskrivning af skolecurriculum, hvor referencer til tibetansk kultur og historie er fjernet, et tiltag som ikke engang ses i skolebøger i Centralkina.

En yderligere indskrænkning af tibetanernes religiøse frihed er regeringens lov om, at tibetanere ikke længere har tilladelse til selv at vælge deres religiøse ledere. Med virkning fra 1 september 2007 skal alle udnævnelser af tibetanske buddhistiske reinkarnerede lamaer ske fra regeringen. Denne lov er et direkte overgreb mod den tibetaneres religiøse identitet.

Man bør ikke tro, at problemer i Tibet løses ved Dalai Lamas fravær. Tibetanere er ikke marionetdukker, der blindt følger Dalai Lama, men selvstændigt tænkende mennesker, som er i stand til at handle.

Inden for Kinas nuværende kontekst er det korrekt, at tibetanere er kinesiske statsborgere, men kinesere bliver de nok aldrig.

Folket og EU

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster

Marlene Wind, som er leder af Center for Europæisk Politik er i Information i går citeret for at sige, "at danskernes egentlige modstand mod EU dør med Bondes afgang".

Enten misbruger hun sin stilling og vil manipulere, eller også er hun så blind og døv, at hun ikke har opdaget, at 70 pct. af danskerne og 80 pct. af briterne ønsker folkeafstemning om Lissabon-Traktaten, og at der også i andre EU-lande er voksende modstand imod Lissabon-Traktaten.

Et stort problem er det naturligvis, at stort set ingen medier lever op til det mål for god journalistik, som Informations bagsideleder 26. marts nævner: "Et sandt demokrati er afhængigt af medier, der prioriterer og udvikler den kritiske og dybdeborende nyheds-journalistik, som er nødvendig for at skildre komplekse sagsforløb og i sidste ende være med til at føre kontrol med magtforholdene i et demokratisk samfund".

Danske medier udviser en skandaløs opførsel, 70 pct. af danskerne ønsker debat og folkeafstemning om Lissabon-Traktaten. Men statsministeren har sagt: "ikke mere traktatsnak", og alle magthavere i regering og folketing retter sig efter det, og ligeledes medierne, ja selv Dagbladet Information.

Hvis ikke Information snart begynder at se på misforholdet mellem Fogh og folket og forholdet mellem magthavere og folk i andre EU lande, så vil jeg foreslå, at Information, som kalder sig selv 'Den mindst ringe', i det mindste fjerner 'mindst' fra navnet.

Småkagedåsen

J. Thorsen, Aalborg

Det er dog utroligt som Venstre medlemmer hele tiden ikke kan hold fingrene fra småkagedåsen.

Men glem småpengene, som Lars Løkke har anvendt, måske mod love og regler. Det er dog meget mere interessant, hvad han havde gang i med Brixtofte i Farum. Kan I huske, da Brixtofte var det store lys? Alt imens Løkke havde overopsynet (?) med Farum. Hvem dækkede hvem dengang? Her taler vi om betragtelige summer. Kan vi måske få indsigt i dette, eller er det også for småt for tilsynsmyndighederne ?

EU-sundhed

Arne Thøgersen, Holstebro

Sundhed er et vigtigt for alle mennesker, og den nationale og europæiske økonomiske velstand afhænger af en sund og rask befolkning. At være aktiv og besidde et godt helbred er noget ethvert menneske ønsker sig.

Nationalstaterne har ansvaret for egen sundhedspolitik og levering af sundhedsydelserne, og det er ikke en EU-opgave at kopiere deres arbejde, men der er områder, hvor medlemsstaterne ikke kan handle alene, og hvor EU-samarbejdet er nødvendigt, bl.a. om alvorlige trusler mod sundheden eller grænseoverskridende virkninger som f.eks. pandemier og bio terrorisme. Disse grænseoverskridende opgaver kræver samarbejde.

Men som følge af medlemsstaternes ansvar på sundhedsområdet på nationalt, regionalt og lokalt plan, og nødvendigheden for at overholde subsidiaritetsprincippet skal medlemsstaterne være inddraget i gennemførelsen, når kommissionen præsenterer mekanismer for struktureret samarbejde på EU-plan. Koordinering og fremme mellem medlemsstaterne og fremme af samarbejdet med aktører på EU-plan kan også tilføre medlemsstaterne merværdi og udvikle partnerskaber samt bygge videre på erfaringer fra organer som Det Europæiske Sundhedsforum, Det Europæiske Alkohol og sundhedsforum.

EU og nationalstaterne står på tærsklen til nye udfordringer, der kan påvirke vores trivsel - en aldrende befolkning, uligheder på sundhedsområdet, indvandring, mobile patienter og sundhedsprofessionelle, globaliseringen og klimaændringer, og derfor er de nationale systemer under stigende pres. For at reagere på de udfordringer kan et tættere mellemstatsligt samarbejde på EU-plan måske komme på tale.

Demokrati, tak

Holger Terp, Hvidovre

Det er skam en fin og flot bog over den vestlige demokratiopfattelses historie, demokratikanonen fremviser. Hovedproblemet med demokratikanonen er dens begrænsede plads. De mange flotte illustrationer levner ikke meget plads til supplerende litteraturlister. Og alternative demokratiopfattelser er der ikke mange af. Det er hovedsageligt det liberale parlamentariske demokrati, man beskæftiger sig med.

Den vestlige liberale slagside i demokratikanonen viser sig ved udeladelsen af en af de vigtigste eksempler på opbygning af demokrati: De indiske fæstearbejderes kamp for borgerlige rettigheder i Sydafrika i perioden frem til første verdenskrig under Gandhis ledelse. Denne kamp indeholdt alt hvad politisk demokrati handler om: registrering af lovgivningsmæssige uretfærdigheder, opbyggelse af politiske partier, anvendelse af massemedier og erhvervelse af parlamentarisk repræsentation og indflydelse.

Meget prisværdigt citerer demokratikanonen den tyske filosof Immanuel Kants definition af begrebet oplysning. Her er et mere af Kant. Han hævdede i værket Den evige fred, at demokratier ikke går i krig.

Vil det sige, at alle de lande og organisationer som deltager i krigene i Irak og Afghanistan og alle de andre steder, der plages af krig, ikke er demokratiske?

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu