Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
26. marts 2008

Racemordets bagmænd

Carsten Kofoed, København N

Det 16-årige avisbud Deniz Özgür med tyrkisk baggrund er død, myrdet af tre unge udskud, der bankede den sagesløse Deniz med et baseballbat, mens han blot passede sit avisjob på Amager en onsdag eftermiddag.

Alt tyder på et racistisk motiv, for de tre unge mordere overdængede Deniz med racistiske skældsord som 'perkersvin', mens de slog ham til døde. Overraskende? Nej.

Der går nemlig en lige linje fra islamhetz og "gå ad helvede til" over Vestens massemord på muslimer, 'undermenneskene', i Irak og Afghanistan, til mordet på Deniz på Amager. De tre unge mordere er nemlig ikke født med had til 'perkere'. Det er skabt i et sygt samfund, hvor den åbenlyse racisme og islamofobi, en gryende fascisme, både har regeringsmagten, er i 'opposition' og sidder på langt størstedelen af medierne. Alle disse menneskefjendske kræfter er de ideologiske bagmænd til og medskyldige i det racistiske mord på Deniz.

Chikane

Sine Rosenbeck- Due Sjölund, Nørresundby

Statsmagtens chikane af lovlige, politiske ungdomsorganisationer: Lukning af Ungdomshuset og total ignorance fra politikernes side over for de unge, der faktisk virkelig har brug for et fristed. Brug af tåregas og regulær vold imod aktioner som i det store hele blot er symbolske. Ulovlige ransagninger af Rød Ungdoms lokaler. Ytringsfrihed? Politistat.

Stillingtagen

John Ekebjærg Jakobsen, Valby

Som en af de mænd, der er med i 'Tag stilling mand,' har jeg et par kommentarer til ville's leder (om prostitution, red.): ville mener ikke, at vi mænd dyrker fakta, men at vi forholder os til et bevidst uoplyst grundlag. ville mener ikke, at prostitution handler om ,at mennesker køber hinanden, men at der kun er tale om en ydelse ville nævner, at miljøet i Sverige er blevet mere råt, men han nævner ikke, at kvindehandelen i Sverige er stagneret, mens det er steget i det øvrige Europa. ville mener at de 'almindelige prostituerede' udgør et absolut flertal - andre mener at halvdelen af de prostituerede i Danmark er udlændinge.

Jeg ved ikke nok om statistik og detaljer, men jeg ved, at kvindehandel og prostitution gennem de senere år er blevet uløseligt forbundet, og derfor er et forbud mod købesex et af de mange tiltag, der kan være med til at stoppe dette.

Prostitutionsmiljøet har ikke gjort den store indsats for at stoppe den umenneskelige handel med kvinder.

Måske er det ville, som er en bedrevidende mand?

Vi har taget stilling!

Carsten og Lise Nordenhof, Viskinge

For en prostitution uden tvang. Om vi ville ønske det for vores egne børn? Skulle vores børn vælge sexarbejde som levevej, ja, så håber vi da virkelig for dem, at det kan foregå under ordnede forhold, hvor de f.eks. har adgang til a-kasse, sygedagpenge, barselsorlov osv. At hun/han kan ringe til politiet, hvis hun/han føler sig truet af kunder, i stedet for at skulle ringe til en fyr med rygmærker, der tager sig godt betalt for det (det der også hedder beskyttelsespenge). At han/hun ikke skal blive traumatiseret af at leve et dobbeltliv pga. det omgivende samfunds nedladende og bedrevidende syn på hans/hendes erhverv.

Hvad enten man anser prostitution for at være skadeligt eller ej, så må det mest konstruktive være en pragmatisk tilgang til det, hvor man stiller de prostituerede bedst muligt igennem lovgivning, accept mv., så eventuelle skadevirkninger bliver så små som muligt. Det er svært for os at se, hvordan et forbud kan gøre forholdene bedre for de prostituerede.

Når for meget er nok!

Nis Rasmussen, Hundested

Så rundede de amerikanske tab i Irak 4000 døde. Bush siger ikke overraskende i den anledning, at de mange soldater ikke døde forgæves! I parentes bemærket mistede mellem hundredetusind og en million irakere livet. De døde forhåbentlig heller ikke forgæves! Eller hvad?

Samtidig udtaler en af krigens arkitekter, Cheney, at han er ked af, at verden er så voldelig, som den er! Vor egen statsminister udtaler så vidt vides ikke noget i den anledning. Men han strøg jo også fliserne, da det var belejligt og et valg var i vejen, og lod tilmed skinne igennem, at Danmark havde gjort arbejdet færdigt.

Jeg har svært ved at afgøre, hvem der kandiderer til titlen som den mest ynkelige! Muligvis kan de tre krigeriske hanekyllinger få lov til at dele førstepladsen? Hvis det altså ikke strider imod god sportsånd?

Religiøse forviklinger

Ove Møbjerg Kristensen, Frederiksberg C

Personer, der har fremført venstreorienteret samfundskritik, kender allerede denne nedgørende kommentar: "Vær glad for, at du lever i et land, der tillader dig at kritisere det."

Der kan åbenbart fremsættes en tilsvarende nedgørende kommentar til religionskritik: "Du skal bare vide, at det er kristendommen selv, der tillader dig at være ateist." Dette er i det mindste essensen af Per Bregengaards kronik 'Ateismens gæld til kristendommen' 19. marts, hvad PB's hensigt end har været. De førstnævnte skal endog også takke kristendommen ifølge PB.

Historien viser ellers noget andet. Der er snarere sket det, at mennesker er blevet mere frisindede. For egentlig findes der ikke religion som en selvstændig størrelse, kun mennesker, der lader sig forlede af noget, der ligner velkendte ord, men som ikke kan tilskrives nogen mening. Derfor er religion ikke en egentlig årsag, men er selv forårsaget af menneskers frivillige valg af selvbedrag frem for afklaring.

Det er ørkesløst at diskutere, om kristendom er bedre end andre religioner, for religionerne kunne have været anderledes. Det er mere frugtbart at se indse, at alle religiøse udsagn er sprogligt meningsløse. Heri er de ligestillede. Denne sandhed er uafhængig af historien.

Økologisk performance

Carsten Friskytte, Risskov

En af de mere kuriøse pudsigheder oplever jeg, når jeg en sjælden gang kommer forbi de rigtige caféer, hvor repræsentanter for den kreative klasse spiser økologisk mad. Bevidstheden om deres generelt energislugende livsstil får det til at boble af hånlatter i mit aldrende bryst.

Helt barokt bliver det, når skabagtige gastronomiske koryfæer stiller sig op på forsiderne af diverse livsstilsmagasiner og lobhudler økologien - sandsynligvis med næsen fuld af pulvere, der fremmer deres præstationer i det kulinariske.

Økologiske fødevarer er blevet til en del af den politiske korrektheds performance. En let - og relativt billig - måde at vise sine progressive og ansvarlige holdninger på og købe sig aflad for sit syndefald. Denne livsstilens lemmingeeffekt breder sig - godt hjulpet på vej af letbenede journalister, der ikke har tid og råd til at sammenligne analyser og undersøgelser af klima og miljø. Det er lettere at gentage de sandheder, som alle er enige om, og man støder ikke læserne fra sig.

For min skyld kan øde deres rigelige indtægter bort til hvad som helst. På den måde får økobonden og økogartneren råd til sin firhjulstrækker og ekstremt energiforbrugende tonstunge landbrugsmaskiner - medsamt et par ekstra flyrejser til eksotiske feriemål. Her kan han så sidde og grine højt af den fjogede åndselite, som elsker at iscenesætte sig selv.

Tal dansk!

Søren Krarup, København K

Forleden så jeg den fremragende kinesiske film fra Shanghai i 1942, filmen, der har fået titlen Lust, Caution. Det er længe siden, jeg har set noget så fængslende og gribende - en sand og ægte menneskeverden, hvor lidenskaberne hersker og krydser hinanden med en sådan intensitet, at skildringen bliver til stor og uafrystelig kunst.

Kun ét generer mig. Kun én omstændighed vedrørende dette kunstværk giver mislyd. Det er den titel, filmen har i Danmark. Lust, Caution hedder den altså i de danske biografer - en engelsk titel, som sætter danske biografgængeres oplevelse ind i en billig, forfladiget, amerikaniseret sammenhæng. Hvor fladpandede kan danske filmudlejere være? Hvorfor ikke lade en ægte film få en ægte titel på det sprog, der tales her i landet?

Havde filmen heddet Begær og vagtsomhed, så havde den talt om det, der er filmens tema. Så havde det hele været ægte. Nu er selve overskriften reklamepræget og ukultiveret. Det er en vulgaritet, som føles af den, der går fra biografen.

Mozarts plads

Helgi Breiner, København

Så fik vi vores demokratikanon. Men i modsætning til kunstens kanoner, kan man her glæde sig over en kanon med betydelig vægtning af internationale fænomener.

For lige så absurd som det er at tale om dansk demokrati uden samtidig at indrage den sammenhæng den er opstået af og i, lige så ligegyldigt er det at tale om dansk kunst uden det stærk link til den europæiske kulturhistorie.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Undtagelsesvis et godt og relevant indlæg fra Krarup. Til gengæld forsøger Friskytte vist at sætte bundrekord i udokumenterede konspirationsteorier.