Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
25. marts 2008

Er Vesten dum, arrogant eller keder sig?

Marianne Wiltrup, Frederiksberg C

Hvad havde man tænkt sig, da man genoptrykte Muhammedtegningerne? Havde man forventet en reaktion, hvilken, hvor stærk og hvorfra, og med hvilke konsekvenser?

Hvad havde man tænkt sig, da man anerkendte Kosovo som selvstændig stat? Ingen, mumlen i krogene, demonstrationer, vold, krig?

I begge tilfælde er der fortilfælde for ikke så længe siden, som man kunne have lært af.

I begge tilfælde har Vesten pustet til de ulmende gløder, og sat et stort ukontrolleret bål i gang, som de nu hælder benzin på i demokratiets navn.

Med hvilket formål?

Demokrati-(kanon)debat

Oskar Liset Pryds Hansen, Aabenraa

Demokratikanonen har den forkerte afsender. Det er meget sympatisk og en god tanke at starte en diskussion om demokrati, men det lyder forkert, når et ministerium udgiver en demokratikanon. Uden at jeg vil forholde mig til det konkrete indhold, vil jeg mene, at en regering som udgangspunkt ikke skal udgive den slags bøger/hæfter. Det sender et forkert signal, når afsenderen er den danske regering. Det har allerede vist sig at være en debat i sig selv, om de emner, som nu en gang er med også er dækkende. Burde Muhammedkrisen i 2005 ikke have været med? Er der andre begivenheder, som er undladt af forskellige årsager?

Tanken er god som en debat. Men selv om det bliver nævnt i forordet, at det skal læses som et indlæg i en demokratidebat, tror jeg, at den hurtigt får status som mere end blot et indlæg. Debatten ville være langt bedre tjent med at det f.eks. var en række organisationer, som kom med deres bud på demokrati. På den måde ville problemet om afsenderen og smagen af en facitliste være væk.

Flygtninges usle vilkår

Bodil C. E. Nielsen, Tåstrup

Det er ulykkeligt, at vores boligpolitik fungerer så dårligt, at syge indvandrere, tidligere mishandlede flygtninge, bliver smidt ud af deres boliger, som i Yousef Latif Hamedans tilfælde (artikel bragt i Inf. 11. marts). Det bør ikke kunne ske.

Samtidig vil jeg gerne gøre eventuelle uvidende opmærksomme på, at vi her i dagens Danmark gang på gang afviser syge, tidligere torturofre til de torturlande, de kom/flygtede fra. Har vi glemt Ashkan-sagen? Iraneren der blev nægtet asyl og sendt retur til tortur, og først efter to år slap væk til Danmark og så først fik asyl?

Det danske asylsystem skal skrues tilbage til et humant system, hvis ikke vi fortsat vil bryde de internationale menneskerettighedskonventioner, vi har skrevet under på i Danmark.

Og derfor vil jeg gerne have politikerne på banen nu.

Integration på mikroplan

Hanne Wilian, Espergærde

Er det så banalt? At vi skal i gang med at konkretisere integrationsbegrebet fra at være tanker og holdninger til at blive helt daglige handlinger, som enhver demokrat har ansvar for at gøre: invitere hjem på kaffe og kage, gå med smukke tørklæder på hovedet, smile til andre tørklædebærere på gaden, spørge om de af børnenes kammerater, der har mere end dansk familie- og kulturbaggrund, vil med hjem og lege, invitere børnenes forældre - prøve at arrangere fælles spisning, skovture i dansk forår, gå på sjove eller smukke museer sammen, stille op til lektiehjælp og nabosnak.

Kort sagt: Vi skal være konkret nysgerrige, komme i møde, mødes i sang og dans, bevæges sammen på krop og sjæl. Måske der skal infiltration til at skabe integration. Der skal i hvert fald bevægelse til fra begge sider. Tror jeg.

Fascinationen af Maos Kina

Lars Sørensen, Roskilde

I dag er det svært at forstå, hvorfor vi - flest venstreorienterede, men også en del borgerlige og socialdemokrater - i 1970'erne beundrede Maos Kina, som vi opfattede som et socialistisk samfund, der var kendetegnet ved fællesskab, mennesket i centrum, decentralisering, afbureaukratisering m.m.

Der er ingen tvivl om, at den kinesiske magtelite i vid udstrækning havde succes med at hemmeligholde miskrediterende oplysninger om regimet. En trænet iagttager som Erling Bjøl skrev i 1978 i sit værk Verdenshistorien efter 1945 (bind 3, s. 232), at Kina undgik en sultkatastrofe under Det Store Spring Fremad fra 1958 til 1962: "Men hungersnød blev kun afværget ved kornimport fra Canada og Australien".

I dag er det ikke ualmindeligt at mene, at måske 30 millioner kinesere omkom af sult i disse år.

Trods regimets propaganda og manipulationer med virkeligheden var der rigeligt med alarmklokker, der burde have advaret alle Kinavenner om, at der ikke var nogen væsentlig moralsk forskel på maoisme og stalinisme.

I Maos tid som diktator hang der på Den Himmelske Freds Plads i Beijing et kæmpeportræt af Stalin ved siden af tilsvarende billeder af Marx, Engels og Lenin. Efter Stalins død forsvarede Mao Sovjetunionens nedkæmpelse af opstanden i Ungarn i 1956. De mange rygter - som var sande - om vold og undertrykkelse under Kulturrevolutionen, også i Tibet, burde have foruroliget os. Den stereotype kunst og litteratur burde have mobiliseret vores kritiske sans. Frem for alt burde det primitive partisprog have brudt fortryllelsen og konfronteret os med de barske kendsgerninger.

Ingen har vel i virkeligheden karakteriseret Maos Kina tydeligere end daværende forsvarsminister Lin Biao. Ifølge Hanna Kobylinskis kildeskrift Mao Tse-tung og Kulturrevolutionen (1973, s. 56) udtalte Lin Biao på den niende partikongres i 1969: "Enhver, der går imod formand Mao, enhver der går imod Mao Tse-tung Tænkningen, på et hvilket som helst tidspunkt og under hvilke omstændigheder som helst, vil blive fordømt og straffet af hele partiet og hele nationen."

Lin Biaos truende ord var reelt en åbenlys afsløring af regimets tyranniske karakter.

Vi blev således ikke bedraget af Mao og hans håndgangne mænd. Vi lod os bedrage.

Skarpere profil hos politikerne ønskes

Edgar Dahlin, Charlottenlund

Hvis vore politikere var interesseret i at skabe respekt hos de vælgere, som interesserer sig for politik, burde de sætte sig ind i de problemer af faglig art, som de udtaler sig offentligt om. Eklatante eksempler på det modsatte demonstreres af de fleste ministre i denne regering (pladshensyn hindrer en opremsning her), som nok så alvorligt også handler derefter. Med katastrofale resultater for den velfærdsstat, som de samtidigt hyklerisk hylder. Professor Chr. Sørensen nævner et enkelt eksempel. B. Haarder, som vistnok nyder nogen respekt i visse kredse, blot ikke i de faglige.

Tilsvarende ses hos Socialdemokraterne, hvis højeste ambition synes at ville overtage de vælgere, som uforståeligt nok stemmer på VKO. Deres egne vælgere kan jo bare sætte kryds som vanligt, må tanken vel være. Med det formål har partiet åbenbart lagt en strategi, som går ud på at blive så lidt synlig som muligt - hvilket så i det mindste ikke kan støde nogen.

Engang imellem lokkes en ordfører dog ud af busken hos Socialdemokraterne, forleden i Information i form af videnskabsordfører. Et sådant interview måtte være gefundenes Fressen (måtte ligge lige for, red.) for et oppositionsparti - hvis man har orienteret sig hos videnskabsfolket. Om ikke andet så ved daglig læsning af aviser samt løbende i forskellige relevante fagblade, vel et beskedent krav. Det er muligt, at Kirsten Brosbøl også har gjort dette - det fremgår bare ikke af hendes udtalelser, som munder ud i, at bare rolig - det skal nok gå alt sammen, tiden løser det hele. Partistrategien følges pænt op - og giver måske respekt hos ledelsen. Men ikke hos os andre, skal jeg hilse og sige.

Hvem sagde skarpere profil?

Om blasfemi

Hans Vammen, Fåborg

Tænk, hvad vi havde undgået, hvis rigsadvokaten havde rumpet sig op til at tiltale Jyllands-Posten efter blasfemiparagraffen, som jo stadig gælder, selv om Pia Kjærs-gaard og Naser Khader vil have den afskaffet. Den jødisk-kristne bibels andet bud lyder: "Du må ikke misbruge Herren din Guds navn." Muhammed har samme guddommelige status i Islam som Jesus i kristendommen. De er begge ukrænkelige, og det er derfor blasfemi at spotte og håne dem.

Deprimerende

Hans Bredahl, Roskilde

Det er lidt deprimerende at nogen tror, at det er godt for de narkoprostituerede kvinder at sexkøb forbydes. Det svarer til, at man troede, at hash ville forsvinde, hvis man lukkede pusherstreet. Det eneste, der hjælper narkoprostituerede ud af deres forfærdelige situation, er lægeordineret heroin og hjælp til at komme i gang med en normal tilværelse. Et forbud mod købesex vil være døden - bogstaveligt talt - for disse kvinder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Holger Nielsen

Hvad er bæredygtighed, Connie Hedegård?
Når du taler om uafhængighed af fossile brændsler, kan jeg kan forstå, at ”på sigt” for dig er på langt sigt, eller måske endda på meget langt sigt. Vi skal reducere vores CO2-udslip til mellem 20 og 40% inden 2050, din klimavidenskab er åbenbart ikke særlig eksakt. Eller taler vi om hvilke risici ”vi” er villige til at løbe? Eller er det fordi, at du er usikker på om rederibranchen skal debiteres i hjemlandet? Kan vi få relativt mere CO2 at lege med, hvis vi outsourcer resten af vores energitunge industri til Kina og Indien? Business as usual er bestemt ikke indrettet på klimapolitik, og det er jo et problem. Hvis reduktionsøvelsen fortsætter, som den er begyndt er 60% reduktion sikkert alt for ambitiøst, så vi skal nok være mere end heldige hvis vi kan holde den globale temperaturstigning på 3 grader C, måske allerede i 2040.
I lyset af den seneste tids udmeldinger i verdenspressen om bl.a. afsmeltning af havis, indlandsis og gletchere over hele verden er det ved at være klart, at den temperaturforøgelse på 2 grade C, som de fleste ved festlige lejligheder sværger til som maximum, er alt for meget, i betragtning af at vi i dag ”kun” er nået til i underkanten af 0,9 grader C. En forøgelse på 3 grader C bliver det rene mareridt, og er i sig selv i stand til at udløse langsomtvirkende feedbacks, som automatisk vil kulminere i 6 grader C inden for en ikke nærmere specificeret tidshorisont, som meget vel kan tænkes at ligge inden for dette århundrede. Vi taler om vandstandsstigninger på 6 meter! I sidste uge var der skovbrande i Grækenland. Med temperaturstigninger på 3-6 grader C vil det sikkert blive et årligt tilbagevendende forårsfænomen. De alvorlige fødevareproblemer, som FN allerede dagligt informerer om, vil nogle steder komme helt ud af kontrol på grund af tørke i vækstsæssonen, og andre steder vil høsten blive druknet i monstermonsuner, så det er nok tvivlsomt om Kinesere og Indere får det store udbytte af at kopiere vores form for vækst. Nogle vil jo nok nyde godt af det, men endnu flere vil lide nød. Vi vil heller ikke have så mange fødevarer at hjælpe dem med, efterhånden som Sahara under ledsagelse af hyppige skovbrande spreder sig op i Sydeuropa, hvor man også må være forberedt på, at sommerorkaner kunne blive jævnlige gæster. Det kunne gå hen og blive et heldigt år, når regnen ikke ødelægger store dele af høsten i Dannevang. I en vis forstand taler vi ikke om fremtiden, for den er begyndt. Og at det virkelig går så galt med den politik, der føres i dag, er der ingen af de førende klimatologer der er i tvivl om. Ban Ki-Moon ved det, Al Gore ved, IPPCs generalseretær ved det og titusinder af miljøaktivister ved det, ja vi bliver flere og flere hver dag, der ved det. Du må også vide det Connie! Hvis du mener, at business as usual er vigtigt, så er det dig, der har bevisbyrden for, at det kan lade sig gøre. Hvordan? Det ved du åbenbart ikke noget om, men jeg synes, at du skal bede din klimakomission om at hæve overliggeren lidt, fx. til total udfasning af fossile brændsler hvor CO2-udledningen ikke renses fra og opbevares for evigt inden for maksimun 25 år.
Om det er dig eller mig, der er amoralsk, vil jeg overlade til den opmærksomme læser at bedømme. Men det står fast, at der ikke er sket en hylende fis, i de tyve år problemet har stået på dagsordenen. Læbebekendelser er der nok af, men virkeligheden er et kvotesystem, som er hullet som en si, fortsat projektering af kulkraftværker og flylandingsbaner og en dødsensfarlig satsen på biobrændsler. Virkeligheden er også en dansk regering, der tilsyneladende agter at give grønt lys for en vækst på 70% i vejstransporten, hovedsagelig som privatbilisme. Det kunne være interessant at høre, om den vækstglade klimaminister er i stand til at forestille sig et 2050, hvor vi vil være 9 milliarder individer på kloden. Synes du det virker realistisk med 4 milliarder batteri- og biodiseldrevne (hybrid)køretøjer på verdens landeveje og bygader? Jeg synes det er både urealistisk og hasarderet. Jeg forstår, at du er parat til at tage ganske alvorlige risici på vi allesammens vegne, i hvert fald er det ikke meget du bidrager til en tiltrængt folkelig diskussion af disse spørgsmål. Det er selvfølgelig også svært, hvis dagsordenen er materiel vækst, som vi kender den. Du bliver nødt til at indse, at dette ikke er et spørgsmål for eksperter, de er alligevel ikke i stand til at opfylde dine våde drømme. Det er et folkeligt spørgsmål, for det er vores og vores efterkommeres liv det handler om. Vi vil godt være med til at beslutte hvilke risici, der er acceptable, og hvorledes vores liv skal forandres, herunder hvilket klima vi har lyst til at leve i. Der er givetvis mange af dine venner i DI, som kan være med til at løse problemerne, men der er også venner man bør kvitte sig. Energiselskaber som ikke kan forstå at CO2 udledninger er out fx.
PS. Hvad mener du med: ”Når det er sagt, er det klart, at klimaudfordringen maner til en vis form for eftertanke i forhold til materielle goder.”? Lige her har du fat i noget meget interessant, som du ikke må holde for dig selv.