Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
22. marts 2008

En bagatel?

J. Thorsen, Aalborg

Det er dog utroligt, som Venstres medlemmer hele tiden ikke kan hold fingrene fra småkagedåsen.

Men glem småpengene som Lars Løkke har anvendt - måske mod love og regler.

Det er dog meget mere interessant, hvad han havde gang i med Brixtofte i Farum. Kan I huske? Da Brixtofte var det store lys? Altimedens Løkke havde overopsynet (?) med Farum Kommune. Hvem dækkede hvem dengang? Her taler vi om betragtelige summer. Kan vi måske få indsigt i dette - eller er det også for småt for tilsynsmyndighederne ?

Baron von Münchausen

Pietro Cini, Bælum

Under overskriften "Kunsten at elske en muslim" leverer standup-komikeren Shabana Rehman den 14. marts endnu en af de efterhånden temmelig forudsigelige performancer udi kunsten at springe over, hvor gærdet er lavest. Indrømmet: Splatterbogen Derfor er jeg ikke muslim indeholder også sporadiske angreb på jødedom og kristendom, men er ellers et typisk produkt af den fjendebilledindustri, som islam er blevet genstand for som optakt til George W. Bush' Irak-korstog anno 2003. Bogens engelske udgave udkom jo allerede i 1995 - i kølvandet på Bush seniors (ex-CIA) vellykkede ekspedition mod den tidligere USA-allierede Saddam Hussein.

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Trykkefrihedsselskabet, der er så kritisk over for Jørgen Bæk Simonsen, kan finde på at premiere Ibn Warraq. Hvem bliver den næste premierede? Baron von Münchhausen?

Ny strategi i Afghanistan

Bjarne Gårdsvoll, København V

Så blev endnu to unge danskere dræbt i Afghanistan, og vi må frygte en evighedskrig i lighed med tidligere kolonikrige. Kolonimagterne talte ikke deres døde. De var indstillet på disse ofre og trak sig ikke ud, før omkostningerne blev så store, at de måtte revidere deres strategi. Naturligvis nægter USA, at det drejer sig om at erobre landet med de vigtige resurser og strategiske beliggenhed. Men efterhånden ved de fleste bedre. Gang på gang skriver medierne om den voldsomme mangel på råstoffer i fremtiden. Skal ulandene op på vores niveau, vil det kræve seks jordkloder. Disse mangler vil få priserne til at accelerere. Der er penge at tjene, se blot på olien.

Er danskerne indstillet på disse ofre? Ja, det bør vi være ifølge flertallet af danske politikere, som taler varmt om demokrati og kamp mod terrorisme. Men er det noget, som styrker opslutningen om Taleban og andre oprørsgrupper, så er det besættelsen og de mange drab på civile. Det er på tide, vi finder ud af, hvordan vi kommer ud af krigen og det morads, som mere og mere ligner irakiske tilstande.

Det er ikke vores krig, og danskerne vil ikke vente i 100 år på en ny strategi.

Spradebassen i dyreriget

Ulf Tophøj, Hønseavler

Ulrik Dahlin betragter sig selv som en morsom mand og en stor mand. Det lader han jævnligt sine læsere forstå, som nu på bagsiden af Inf. i fredag den 14. marts: "Stop holocaustlignende fuglebure." Og hvis morskaben ikke lyser helt klart, kan han hente ny kraft ved sammenligning med små dyr eller folk, der tror på noget eller tager ting alvorligt.

Når han så finder et ganske lille dyr, en undulat for eksempel, da er det nemt at glimre på avispapiret: Har I set hvor latterlig ubetydelig den dér lille fugl ser ud, ha-ha-ha.

Ulrik Dahlin er et eksempel på mennesket, der som spradebasse tramper rundt i dyreriget: Hovmod sat i relief af en kanariefugl.

Man skyder da demokrati!

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

Indtil for nylig var det kun forbeholdt irakerne og afghanerne den tvivlsomme ære at stifte nærmere bekendtskab med den danske regerings 'demokratikanóner'. Men nu er turen også kommet til den danske befolkning. Regeringen har i sin evige visdom besluttet, at demokrati er noget, der kan besluttes i et ekspertudvalg for derefter at blive skrevet på formel og facit. Og oven i købet af et ekspertudvalg, der hovedsageligt består af borgerlige/liberalistiske personer heriblandt to medlemmer af den berygtede liberalistiske lobbygruppe Cepos.

Demokratikanónen indeholder en lang række historiske begivenheder og personer, som er - og har været - vigtige for vores demokrati i Danmark. Demokratiet er ikke, har aldrig været og bliver heller aldrig en selvfølge, men er noget vi konstant må kæmpe for. Derfor er det også vigtigt at huske, hvor det kommer fra.

Problemet er bare, at regeringen med denne Demokratikanón endegyldigt har slået fast, hvad demokrati er. Og dermed også, hvad demokrati ikke er. Bevares, vi kan jo diskutere Demokratikanónen til vi segner, men det endegyldige svar for eftertiden vil altid være det, der er at læse deri.

Allerede nu er der en del debat om indholdet af Demokratikanónen. Det er klart, at der altid vil være nogen, der mener, at der mangler noget. Eller at der er noget med, som ikke burde være der. Men det understreger egentlig absurditeten i at sætte noget så grundlæggende som demokrati på formel. For demokrati er altid til diskussion. Ellers er det ikke demokrati.

Demokratikanónen er med andre ord et ganske effektivt våben, hvis man gerne vil skyde demokrati i stykker.

Skoderhvervet på svinestien

Hanne Ahm, Gentofte

Så er svinebaronerne på grisestien igen. De lemlæster 13 millioner smågrise om året, skærer testiklerne af dem og klipper halerne - for at undgå halebid, siger de. Så hellere hakke halen af med det samme. Den form for mishandling hører fortiden til. Med den offentlige støtte, særbehandling og EU-tilskud, landmændene rager til sig, må vi forlange, at dyrene behandles ordentligt - fri for lemlæstelse, fiksering, sult og smerte, som danske svin har lidt under, siden bønderne opfandt den industrielle svineproduktion. Har man gennem længere tid oplevet moderdyr af enhver art tage vare på sit afkom, forstår man hvor stort et afsavn, landbrugsdyrene lider, når de hindres i tæt kontakt med deres unger efter kort tid. Justitsminister Lene Espersen stikker jævnligt sit konservative kontrafej frem på tv og lover, at dyrplageriet bliver stoppet - uden at der sker noget. Svineavlerne nøjes ikke med at mishandle dyrene. Sammen med landbrugstoppen og de landbrugsejede slagterier lægger skod-erhvervet også hindringer i vejen for de landmænd, som gerne vil drive et ordentligt, dyrevenligt og miljømæssigt bæredygtigt landbrug. På den snedige måde gør de det svært for forbrugerne at får adgang til at købe økologisk kød fra fritgående dyr, der har haft en ordentlig opvækst - det gælder ikke blot svin, men i endnu højere grad fjerkræ. Så kan de jo påstå, at ingen gider købe økologisk. Men heller ikke det er noget, som interesserer regeringen.

Stats- og krigsminister Anders Fogh Rasmussen har på intet tidspunkt ytret sig om dansk landbrugs dyremishandling og miljøsvineri. For ham er det mere interessant at tage kollega Bush på mørbraden og lave lort i hele verden.

Hvad sker der for P1's journalister?

Annette Biilmann, København S

P1 Orientering 18.marts kl. 18. Programpunkter: Karen Jespersen kræver undersøgelse af SF's Özlem Cekic for pligtforsømmelse. Konservativ borgmester angriber Lars Løkke Rasmussen for misbrug af kommunale midler. Politisk skandalehistorie i Finland. Grænseproblemer for danskere i Øresundsregionen.

De 3 af programmets emner blev - som jo altid på P1 - grundigt gennemlyst og kommenteret af både programværten og andre. Men om Karen Jespersen blev det blot nævnt at ministeren har bedt om en undersøgelse af, om Özlem Cekic i sin tid som sygeplejerske har gjort sig skyldig i pligtforsømmelse. Ingen uddybning, ingen kommentarer. Jeg er målløs!

Karen Jespersen er blevet kritiseret af Özlem Cekic for de manglende ressourcer i socialsektoren til bl.a. at tage sig af udsatte børn, og Özlem Cekic har i den forbindelse refereret til sine egne oplevelser som sygeplejerske og konsekvenserne af det underprioriterede område.

Karen Jespersen har reageret på kritiken ved at kræve en undersøgelse af Özlem Cekics ansvarlighed som sygeplejerske dengang.

Jeg er målløs over, at P1 vælger at skøjte så let hen over denne sag. For det er jo ikke bare politisk mudderkastning eller et tarveligt trick for at flytte fokus fra en betændt sag - jo, det er det selvfølgelig også - men det er meget værre. Det er rent magtmisbrug.

Den konservative borgmester valgte at forlade sit parti, fordi der ikke var politisk opbakning til hans angreb på Lars Løkke Rasmussen, for sådan er de politiske spilleregler. Men når et embedsmandsværk af en minister bliver bedt om at iværksætte en undersøgelse, gælder der ikke den slags politiske spilleregler.

Karen Jespersens misbrug af sin ministerstilling i denne sag minder mig om Tamil-sagen og jeg kan slet ikke forstå at journalisterne på P1 bare kan lade det passere uden nogen som helst kommentarer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu