Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
19. marts 2008

Religiøs konkurrence-forvridning

G. Petersen, Hornslet

Eksportører til muslimske lande burde protestere over, at kun deres markeder skal rammes af det ateistiske korstog i ytringsfrihedens navn. Også konkurrenternes markeder burde rammes. Det må være muligt gennem

karrikaturtegninger at 'demonstrere ytringsfrihed' over for kristne (Jesus), katolikker (Jomfru Maria), Jøder (Moses), hinduer (Shiva), buddhister (Buddha) og diverse mindre kendte retninger.

Den internationale presse har fejlagtigt fået det indtryk, at danskerne udelukkende fører krig mod Islam. De mere end 80 procent af jordens befolkning, som ikke kan tilslutte sig den danske form for ateisme, er derfor lykkeligt uvidende om, at de selv er potentielle ofre for ytringsfriheden. Derfor undlader de at benytte deres egen ytringsfrihed: At undlade at købe danske varer.

Det er således alene uvidenhed hos de internationale forbrugere, der giver eksportører til ikkemuslimske lande fordele. Dette er unfair konkurrence. Sandheden må frem så boykotten også kan komme til at omfatte alle ikke-muslimske lande.

SM i folkekirken

P. Henriksen,, Odense C

Biskopperne raser over, at man i Sønderjylland åbner en sexmesse langfredag. Men samme dag har kirken deres årlige ophængning af deres religiøse frontfigur på et gammelt torturinstrument. God påske!

Studerende er fanget i juridisk mudderkastning

Ingrid Stage, formand for Dansk Magisterforening

De studerende på den europæiske eliteuddannelse, Erasmus Mundus, er fanget i juridisk mudderkastning mellem Videnskabsministeriet og universiteterne.

Universiteterne - med Aarhus Universitet i spidsen - nægter nemlig at betale deltagerbetalingen tilbage til de studerende, selv om universiteterne allerede har fået pengene ind en gang via taxametertilskuddet.

Københavns Universitet har da også tidligere erkendt, at pengene skal betales tilbage til de studerende, men er gået i baglås på grund af pres fra Aarhus Universitet.

Derfor vil jeg opfordre videnskabsminister Helge Sander (V) til at rette skriftlig henvendelse til universiteterne, så tilbagebetalingen kan ske hurtigst muligt.

Det er dog til alles tilfredshed, at videnskabsministeren har slået gratisprincippet fast og fastholder, at universiteterne ikke kan opkræve deltagerbetaling af studerende, når der allerede er ydet fuldt taxametertilskud.

Men Videnskabsministeriet burde for længst have tolket regelgrundlaget mere præcist og klart over for universiteterne, så de blev økonomisk kreative ud over de lovmæssige rammer.

Fremadrettet må Videnskabsministeriet derfor sikre, at aftaler vedrørende europæiske og internationale fællesuddannelser holder de danske studerende økonomisk skadefrie.

På banen opposition

Søren Blaabjerg, Hørning

Når makkerparret Anders Fogh Rasmussen og Pia Kjærsgaard fortsat sidder så fast i sadlen som tilfældet er, så skyldes det efter min opfattelse først og fremmest, at der p.t. ikke eksisterer klare attraktive og troværdige alternativer.

Modparten (SF og Socialdemokraterne først og fremmest) savner ganske simpelt et enkelt samlende og attraktivt budskab og fremstår derfor logisk nok som famlende og usikker, næsten fægtende vildt med armene efter et eller andet frelsende halmstrå.

Min opfordring lyder: Hold for himlens og Muhammeds skyld inde med denne forhippede jagt på følelsesladede enkeltsager! Tag i stedet til efterretning at tiderne er skiftet! Vælgerne er ikke længere hverken tro partisoldater eller specielt ideologisk forgabede. Ej heller står omfattende økonomiske omfordelinger øverst på dagsordenen. Moderne danske vælgere er i politisk henseende mest af alt at betragte som forbrugere, der reagerer på markedets tilbud. Den politiske konstellation, der (efter alt at dømme og med samtidig varetagelse af en sund overordnet økonomi) kan levere den bedste vare - alias offentlige ydelser såsom velfærd, sikkerhed, miljøbeskyttelse osv. - til den gunstigste pris - alias samlede skatter og afgifter - er på forhånd en sikker vinder!

1. Der skal findes nogle nøgterne praktiske løsninger - som notabene er markant bedre og mere fremadrettede end de, det siddende flertal kan præstere, i alt fald set i relation til flertallets interesser.

2. De skal markedsføres på en for menigmand klar og overbevisende måde.

(3. Måske kunne en eller anden lederskikkelse med en vis folkelig personlig karisma også hjælpe gevaldigt)

Kan dette lykkes, så er der måske lys for ende af tunnellen.

Åbenhed omkring lønforhold

Elisabeth Degn, Stenløse,

I morgen-tv for en uge siden var der en debat om åbne lønforhold.

Dvs. ikke hemmeligholdelse på dette område, hvad vi er vant til. Med de store og ulykkelige skævheder, der hersker på kloden, vil en ændret bevidsthed på dette lukkede område måske revolutionere mere, end man sådan lige kan forestille sig?

En chef kender de ansattes lønforhold og har således fod på de ansatte, men en fælles kollegial åbenhed ville skabe større retfærdighed, idet mange ansatte vill undgå at færdes i et 'tomrum', for der ville skabes større åbenhed og ligefremhed til gavn for fællesskabet på arbejds- pladsen, hvor chefens løn jo også skulle være kendt. Der ville blive tænkt i helheder og ikke i første omgang i egoisme.

På mere internationalt plan - idet sådanne ringe kunne tænkes at sprede sig som ringe i vandet - kunne dette f. eks. bevirke, at karteller, hvis en sådan åbenhed angående lønforhold findes at have gode fremtidsudsigter i sig, da f. eks. også stress kunne modvirkes, så skulle fremlægge deres regnskaber. Og netop de store karteller, der sidder og styrer selv de mest magtfulde regeringer med deres enorme pengemagt, og som ikke betaler skat, kunne ved åbenhed her i høj grad være med til - ved en sådan ændret bevidsthed om pengeforhold og løn - at retfærdighed vandt større indpas her på kloden, hvilket ville skabe bedre muligheder for den enkelte i en lykkeligere helhed.

Bare mig?

Lars Rasborg, København

Er det bare mig? Er jeg ved at være en sur, gammel mand? Eller er der noget om, at det er kedsommeligt forudsigeligt indtil det provokerende, når Inf. den 13. marts bringer udtalelser vedr. demokratikanonen, der mest går på, hvad der mangler, nemlig mere om islam og noget om Muhammedtegningerne?

Kanonen skulle kun gå til år 2000. Er det egentlig ikke en klog betragtning, at lidt mere holdbare vurderinger af historien bedst foretages, når man har en tidsmæssig afstand til den? Og kanonen forhindrer jo ikke udgivelsen af andre bøger om det nuet's historie, set fra et demokratisynspunkt.

Vil det ikke være mere udfordrende, hvis Inf. sætter sig for at se på, hvilket billede af demokratiet frem til år 2000, der tegnes med de 35 milepæle, som er med i kanonen? Og vil det ikke være mere udfordrende at se på, hvilke milepæle indtil år 2000, som ikke er med, men som måske også kan siges at udtrykke væsentlige sider af demokratiet? Ved at søge svar på spørgsmål som disse, kunne avisen fungere folkeoplysende, og fortælle om noget i verden, snarere end om, hvad der er inde i nogle meningsdanneres hoveder af meninger om kanonen. Men det er måske bare mig?

Fordummende journalistik

Kirsten Porse, Lyngby

Så er kulturmedarbejder Bent Blüdnikow fra Berlingske Tidende atter ude med riven. Nu med fokus på den australske journalist Wilfred Burchett, som beskyldes for at være sovjetisk spion.

Jeg skal ikke forholde mig til Wilfred Burchett politiske ståsted, men blot fortælle Bent Blüdnikow, hvad det er der gør Information til en pokkers god avis at læse.

Information kommer hver morgen. Dagligt kæmper mig igennem lange artikler, sat med små bogstaver og med markant færre billeder end andre aviser. Det interessante ved Information er jo netop, at den giver indsigt og viden om en sag. Jeg skal ikke forføres af farvebilleder og lette tekster, hvor det journalistiske håndværk indskrænkes til fordummende artikler, således som det ses i Berlingske Tidende.

Jeg har også bemærket, at når jeg på mig vej gennem livet møder mennesker med holdninger og meninger til politik, klima, krig og råstoffer, viser det sig uden undtagelse at disse mennesker enten læser Information eller tidligere har gjort det. De fortæller det med stolthed og understreger hvilke oplevelser de gennem årene har haft med avisen.

Interessant - lignende historier har jeg aldrig hørt om Berlingske Tidende!

Derfor Kære Bent Blüdnikow, som læser af Information, er jeg selv i stand til at adskille skidt for kanel. Jeg ved journalisterne har holdninger og meninger og jeg lader mig dagligt udfordrer af disse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her