Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
17. marts 2008

Venstre-orienteret?

Gry Möger Poulsen, fmd. DGS

Jeg har svært ved at forstå Martin Henriksens (MH) vredesudbrud imod undertegnede 14. marts. MH finder det åbenbart venstreorienteret, at Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) mener, at der er behov for investeringer i uddannelse. MH finder det venstreorienteret, at DGS ikke finder det ambitiøst bare at trække en halv besparelse tilbage frem for at investere i løsninger på de markante problemer med f.eks. frafald vi oplever i uddannelsessektoren i dag.

Jeg kan derimod godt forstå, at MH ville synes, det var rart, hvis vi i DGS roste DF noget mere. Men bare at ty til den gamle traver og påstå, at undertegnede er på et "venstreorienteret, ideologisk korstog," fordi jeg ikke roser DF nok, synes jeg måske er lige i overkanten.

Det er yderligere noget vrøvl at påstå, at vi aldrig bliver tilfredse. Først og fremmest er vi faktisk glade for at den halve procent er trukket tilbage, men det er jo tydeligt for enhver, at det ikke er det, der løser uddannelsessystemets problemer. For den andet kan jeg fortælle MH, at vi er tilfredse, den dag vi får en ambitiøs uddannelsespolitik, der investerer i vores fremtidige velfærd.

S-krisen

Carsten Skov Teisen, Slagelse

Socialdemokratiet er inde i en dyb krise. Ikke bare har partiet svært ved at profilere sig med et klart alternativ til VKO-regeringen. Partiet har desuden ikke formået at formulere en strategi, som har givet ny fremgang for partiet. Markante forslag er blevet lagt i skuffen for at sikre den interne borgfred. Endelig har tilslutningen til SF vist, at vælgerne går andre steder hen, når Socialdemokratiet ikke formår at 'læse' den politiske situation.

Desværre oplever man så, at Mogens Lykketoft og Svend Auken fornærmet siger, at SF bare har kopieret Socialdemokraternes politik. Måske har jeg misforstået noget, men jeg troede, at Socialdemokratiet ønskede at sætte VKO-regeringen på porten. I den situation gælder det om at samle et troværdigt flertal for en ny politik. I stedet høvler partiet rundt i at se det politiske landskab i bakspejlet i stedet for gennem frontruden. Det giver selvsagt ujævn kørsel - og på et tidspunkt vil man havne i grøften.

Tilslutningen til Villy Søvndal og SF viser, at der er opbakning til en markant integrationspolitik kombineret med solidarisk velfærdspolitik. En kombination, der sender borgerlige politikere og ministre i pressen med skrækscenarier for, hvad et sammenrend af S og SF måtte finde på.

De to socialdemokratiske politikere vælger meget lidt konstruktivt en selvforståelse, der langt har overskredet sidste salgsdato. Villys synspunkter er derimod gjort af det stof, der kan vælte en borgerlig regering - og det ønsker jeg ham bestemt al mulig held og lykke med.

Syge flygtninge

Mette Blauenfeldt, Koordinator for Center for Udsatte Flygtninge, Dansk Flygtningehjælp

Når irakere, somaliere og bosniere falder igennem netmaskerne i velfærdssamfundet, er det, fordi de er flygtninge - og syge. Under overskriften 'udsatte indvandrere' fik vi i Information tirsdag en meget præcis skildring af en dansk-irakers sociale deroute i et land, der bruger økonomisk pres og 'motivationsfremmende ydelser' som midler til at få nye danskere i arbejde.

Alligevel mangler vi den vigtigste pointe i historien om Yousef, nemlig at han ikke er indvandrer, men flygtning. Yousef har været udsat for tortur i Irak og været i fængsel syv-otte gange. Og værst af alt har han set sin far blive slået ihjel under tortur.

Det er meget simpelt, men vi har en tendens til at glemme det: Flygtninge, der har været udsat for tortur, har typisk fysiske og psykiske følgevirkninger resten af livet. De er syge, og lidelsen er behandlingskrævende. Yousefs lidelser er ikke ukendte for torturoverlevere: Han lider af kroniske smerter, isolation, opfarenhed, dårlig søvn, manglende koncentrationsevne, tristhed og depression.

Det er på tide, at vi i tilrettelæggelsen af vores integrationspolitik her i landet får ordentligt fokus på, at flygtninge har særlige problemer, som kræver en specialiseret støtte og behandling. Med den rette hjælp fint kan lykkes at få nye aktive, deltagende medborgere i vores samfund, men at den hjælp ikke er fattigdom, udsættelse af egen bolig og manglende behandlingstilbud.

De polske jøders flugt

Geoffrey Cain og Leon Nikulin, henh. formand og stifter af Raoul Wallenberg Foreningen

Der er stadig mange elementer af kommunismens historie, som ikke rigtigt er kommet frem, og et af dem er de såkaldt 'martsbegivenheder' i Polen i 1968 for nøjagtig 40 år siden. Det var som bekendt året efter Israels sejr over de arabiske lande, og da den politiske situation i Polen var blevet spændt som følge af den dårlige levestandard og manglende frihed, så regering sit snit til at vende vreden mod 'zionisterne'. Polske videnskabsmænd erklærede at 'zionisten ' Albert Einsteins relativitetsteori var fup og svindel, aviserne bragte angreb på 'zionister', og så sent som i 1971 var der demonstrationer under banneret 'Zionister til Palæstina', 'Straf til provokatørerne' m.m. Mere alvorligt var de åbne afstemninger på arbejdspladserne, hvor man debatterede, hvorvidt jøder skulle afskediges. Nogle blev allerede sat på porten dagen efter, og kampagnen fortsatte til 1971. Alt i alt blev 20 kunstnere, 26 skuespillere, 525 universitetsmedarbejdere, 370 læger og 90 direktører sagt op, og 998 jødiske studenter blev smidt ud af universiteterne. Det tillodes dem at forlade landet med en enkelt billet og begrænset bagage og valuta.

25 000 rejste, hvoraf ca. 3.000 havnede i Danmark og omtrent lige så mange i Sverige. Officielt var der ikke tale om etnisk rensning, kun om fjernelse af statsfjendtlige elementer fra det politiske legeme. Og hvem kunne have noget imod det? Det var i hvert fald de færreste, der protesterede.

Dummer Stein

Morten Jacobsen, Odense

Er kunstnerduoen Surrends meget omtalte kunstprojekt i Berlin et berettiget projekt, bare fordi der er modtagere, der føler sig krænkede?

Et af de vedholdende argumenter for værket, har været; at når værket Dummer Stein kan vække så kraftig anstød har kunstprojektet (fået) sin berettigelse. Det er i mine øjne et temmelig hult argument, det vil jo sige, at enhver støjende adfærd har sin berettigelse, hvis modtageren reagerer tvært.

Der er en tendens til at lade de forudsætningsløse definere kunsten. I slutningen af 90'erne udspillede der sig en lignende situation. Nikolai Kirke blev lukket pga., at et rasende publikum forsøgte at destruere værk og kunstner. Værket hed Love og var ifølge kunstneren en kærlighedserklæring. Kunstneren havde aflivet nogle hundehvalpe og udstillet dem. Hvilket fik hr. og fru Danmark til at gå amok og kræve, at udstillingen skulle lukkes, og kunstneren skulle fængsles.

I dag ville sådan en reaktion være et slag mod ytringsfrihed, og gøre værket Love til et vigtigt bidrag i kampen for ytringsfrihed. I dag har vi reduceret kritik af ytringer til at være for eller imod ytringsfrihed. Det borgerlige Danmark hylder i dag provokation for provokationens skyld, netop det ophavsmanden til Love blev kritiseret for. Vi er tilsyneladende kommet langt siden hundehvalpene og guldfiskene.

Kære Villy, Fogh og Pia!

Troels Grum-Schwensen, København Ø

Kan der overhovedet tales om en kulturs overlegenhed i forhold til andre, må den vel kunne vise det ved at besvare: Vrede med venlighed. Ufornuft med fornuft. Råben med besindighed. Doktriner med indlevelse. Forstokkethed med fantasi

Kanon

Morten Hansson, Farum

Kanonerne buldrer fortsat, denne gang står demokratiet for skud med den nye demokratikanon. Udvalget fik til opgave at "udpege de centrale begivenheder, filosofiske strømninger og politiske tekster, som har bidraget til debatten om og påvirket udviklingen af frihedsrettighederne og folkestyret i Danmark".

35 udvalgte emner er kommet med i kanonen, der går frem til år 2000 - så det irakiske demokratieventyr er altså ikke med. Hele herligheden er blåstemplet med forord af statsminister Fogh.

Det er suspekt at regeringen gennem nedsættelsen af dette kanonudvalg vil definerer hvad der er centralt for udviklingen af det danske demokrati. Som om det kan begrænses til 35 emner. Der findes jo allerede masser af tekster der belyser disse emner og mange flere, så hvad er pointen i et regeringssponsoreret sammenkog?

At man i nedsættelsen af udvalget har taget en uforholdsmæssig stor svingom omkring den borgerlig- liberale tænketank CEPOS øger ikke sammenkogets troværdighed. Foghs smagsdommerudrensning - det røde fatamorgana - huskes nok af de fleste. Siden har regeringen åbenbart fået en anden indstilling til smagsdommeri, for kanontanken er dog om noget et udtryk for smagsdomme! Men nu har Fogh hånd i hanke med det og så er det jo en anden snak.

At lige netop demokratiet skal kanoniseres er paradoksalt. Den frie tanke er dog ret afgørende i et demokrati. Hvorfor begrænse os til 35 udvalgte emner? Fri os dog for kanoneringen - vi kan godt tænke selv!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her