Kommentar

Man må da smage først!

At smage er at søge og at finde både variation og intensitet
5. marts 2008

Det er interessant, at smag nu diskuteres igen foranlediget af et bad-taste program som X-faktor. Især er det Thomas Blachmans evne og forsøg på at tale om både det ligegyldige, det talentfulde og det der griber os, som giver programmet en ekstra kant.

Jeg tror, at man uden at fornærme nogen kan sige, at det ikke er tale om kunst, der produceres på scenen. Alligevel gribes man, når man lytter efter inderlighed og efter rent sangtalent. Samtidig ser vi ser ind i deltagerne, vi ser deres forventninger og deres håb og deres skuffelser. Og det er nervepirrende. Og måske kan vi nå helt derind bag smagens facade og blive revet med ind i livets svære situationer og blinde skæbne, så vi opnår denne katharsis fornemmelse - og er det ikke netop det, kunst handler om?

Har nogen bedre adgang til den gode og dårlige smag, når god smag er dårlig smag for andre. Nogen mener at danske møbelkunst i 1950'erne er god smag. Andre kaster op over denne gode smags pænhed og forudsigelighed. Lad os begynde i smagsløgene, som jo er der smagen begynder, før den når sin bedømmelse og betydning i hjernen.

Kvalme ved overspisning

Nogen kan lide bitre ting, andre søde, nogen kan lide indvolde, andre afskyr dem. Hvis man mangler vand, så er smagen af vand ekstra vederkvægende. Får man serveret det samme igen og igen, så falmer smagen. Og overspiser man, får man kvalme og afsmag for det pågældende. Alle disse forhold kan nogenlunde let overføres på andre forhold, ser man PH-lamper i alle hjem, så bliver man træt af den manglende fantasi. Smag er ikke bare dårlig eller god, sådan som Per Arnoldi er inde på i sidste fredags Information. Smag handler om variation og intensitet, det handler om, at vi gerne vil opleve og smage verden. Slet ikke om, at vi gerne vil have god smag defineret. Deri havde opgøret med smagsdommeriet en pointe. Men de mange kanonlister er akkurat det samme som de udskældte smagsdommere: Lister, der vil definere, hvad den gode smag er. Den som smager med pligtens modstand synes sjældent om serveringen. Det er vigtigt med folk, der har viden og kan pege vigtige værker ud for os og fortælle om deres betydning. Men smagen og lysten må de ikke tage fra os.

Men en ting kan man sige, og det er at kræsenhed ikke er god smag. Vi kender børns manglende vilje til at ville smage på maden, fordi den lugter mærkelig, eller ser underlig ud. Det vil stort set alle forældre karakterisere som pjat, som unoder og dårlig opførsel. Man må smage først!

Variation nødvendig

Kun at spise leverpostej og toastbrød er dårlig smag. At leverpostej og toastbrød kan smage fantastisk er ikke dårlig smag. (Derfor kan X-faktor godt være god smag, men for meget popstars og deslignende er afgjort dårlig smag) Der findes ikke en endegyldig god smag, god smag behøver variation, den kræver den rette situation, og den er stedsspecifik. En god middag skal ikke nydes på McDonalds, god vin kræver glas. Men igen en vin bliver god i den gode samlede oplevelse. Smag er individuel, og for at finde sin smag, må man smage, se, høre, læse, opleve det selv.

Når noget er rigtig godt, når det er kunst, så rammer det os på dybere måder end bare som velsmag. Der kan være bitterhed, tragedie, tristhed, modstand med i det. Kunst og store oplevelser er svære at overstå.

Måske er det derfor, at man kan smage på det igen og igen og opleve det på forskellige måder: Det ypperste, det mest subtile og dybe kan man blive ved med at smage på og stadig opleve ved det. Ja, faktisk bliver smagen intensiveret, hvis man smager efter, ligesom en pianist eller sanger stadig skal arbejde med sangen, for at finde nyt i den.

Man må lade sig overraske, først i den proces opstår det som levende. For det vigtigste er, at værket stadig er levende for os, for at vi ikke bare skal havne der, hvor det er forestillingen om smagen, og at det dermed bliver erindringen om, hvordan den gode smag er, som vi oplever. Det er lysten og viljen til at opleve, der gør smagen levende. Ellers er det ren nostalgi, kitsch eller værst ligegyldighed. At smage er at søge og at finde både variation og intensitet. Det er at tage del i verdens fornyelse, at lytte efter hvad mennesket er og søge denne enestående kreativitet.

Kaspar Bonnén er billedkunstner

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu