Kommentar

Når forskere springer badut

Ni døgn accepterede otte DMU-forskere som frist for at udarbejde det afgørende faglige notat om den største potentielt skadelige forandring af miljø og natur i de senere årtier
Debat
12. marts 2008

Hvad sker der med miljø og natur, når Danmark udvider sit dyrkede landbrugsareal med syv procent?

Stort set ikke en pind. Det påstår projektchefen hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) i et notat til Fødevareministeriet.

På de fleste lægfolk virker det forbøffende, at en udvidelse af det dyrkede areal med 190.000 hektar - eller syv procent - stort set ingen betydning vil have. Kan det virkelig være sandt? Rent ud sagt forekommer det utroligt, at det nærmest ikke gør fra eller til for vandmiljøet, substralregnen og drivhuseffekten eller for flora og fauna, at ploven nu kan sættes i 190.000 hektar tidligere brakjord. Hvad med de sidste harer og agerhøns, der har deres hovedhabitat netop i brakken, tænker man ved sig selv? Bliver de heller ikke påvirket? 190.000 hektar svarer immervæk til mere end hele Lolland-Falster.

Men når DMU-forskerne siger "ingen betydning," må det være rigtigt. Man kan vel stole på, at forskerne ved Århus Universitet har gennemført en seriøs, sandfærdig og dybtgående analyse af alle følgevirkninger ved denne dramatiske forøgelse af landbrugsarealet, før de lægger faglig anseelse til beroligende ministernotater? Forskerne har vel konsulteret alle deres omhyggeligt konstruerede modeller og opstillet diverse scenarier - for ellers var de vel ikke ægte forskere?

Og altsammen ikke bare på landbrugets præmisser, men også på basis af almindelig sund fornuft og ved en logisk fremskrivning af udviklingen med både best og worse case scenarier. Eller hvad?

Hvilken deadline

Den chokerende kendsgerning er, at sådan spiller det faglige klaver ikke længere på Århus Universitet.

Ni døgn accepterede de otte implicerede DMU-forskere som frist for at udarbejde det afgørende faglige notat om den største potentielt skadelige forandring af miljø og natur i de senere årtier. Det siger sig selv med en sådan deadline, at de fik hverken tid til det ene eller det andet, ja, selv en så banal oplysning som brakarealernes fordeling geografisk og på jordboniteter var der ingen mulighed for at nå at fremskaffe.

Selve notatet blev sammenskrevet og færdigredigeret af DMU's projektchef, men de otte medarbejderne fik aldrig lejlighed til at læse teksten, endsige godkende den 'politiske' bearbejdning af deres bidrag, før notatet var sendt videre til ministeren. Ydermere blev DMU-forskernes bidrag kogt sammen med andre ingredienser fra forskere fra henholdsvis Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Århus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet. Det hele blev rørt sammen til en stor gryderet, som ingen har en kinamands chance for at analysere, endsige efterprøve lødigheden af.

Alene på grund af tidspresset siger det også sig selv, at et sådant notat aldrig kan blive andet end en sludder for en sladder. Her er hverken dokumentation, kildehenvisninger eller håndfaste beregninger. Kun tro, skøn, formodninger og ønsketænkning. Både dette første (og et senere notat om brakjorden i fremtiden) er fyldt med ord som 'forventet', 'sandsynligt', 'vurderes' og 'skønnes'. I nok så høj grad er der tale om primitiv spåmandskunst med et stærkt stænk politisk diktat, som egentlige faglige redegørelser.

Fatalt skønmaleri

Det er ikke første gang, projektchefen på DMU bruger den brede pensel til et fatalt skønmaleri. Hvem husker ikke vandmiljøplanvurderingen i december 2000, hvor man voldtolkede midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II med de berømte ord: "Nu mangler der bare det sidste nøk for at nå målet". Også dengang baserede man bombastiske udtalelser på hvis og hvis og hvis - og de kom aldrig til at gå i opfyldelse. Men beroligelsen virkede. Landbrugsrådet kunne læne sig selvtilfreds tilbage, mens myndighederne slap for at gøre noget ved vandmiljøproblemerne. Forskerne havde jo forsikret, at det nok skulle gå godt.

I dag, hvor DMU er en forskningsinstitution under Århus Universitet, burde det ikke længere være acceptabelt med den slags badutspring. De to braknotater har intet med forskning og kun meget lidt med rådgivning at gøre, ihvertfald hvis den skal foregive at være åben, fair og til at efterprøve for alle. Spørgsmålet er vel, om DMU overhovedet bør fortsætte med at yde 'forskningsbaseret myndighedsrådgivning' mod betaling, når det foregår på et så åbenlyst underlødigt niveau.

Kjeld Hansen er journalist og forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lysenkoismen stortrives i de danske universitetsmiljø.
http://en.wikipedia.org/wiki/Lysenkoism

Steen Rasmussen

HVAD ER TIL FOR HVAD?
Nedlæggelsen af braklægningsordningen, eksekveret pr. dekret fra EU kommissionen, og udelukkende fordi kornpriserne er blevet fordoblet på mindre end et år, er det største enkelte tilbageslag for biodiversiteten på europæisk plan der er set endnu.

Når noget sådant kan ske, helt uden debat, offentlig opmærksomhed så siger det alt om den magtfordeling og de realitetsprincipper som styrer europastaten.

Al snak om andre hensyn end den selvnegerende økonomiske rationalitet, al snak om demokrati og oplysning er propaganda.

Vi har institutionaliseret monetaristisk diktatur på EU-plan. Omverdenen til det økonomiske system er til for økonomien, ellers er den at forstå som illegitime former for væren. Amen.

mennesket er tydeligvis for dumt et dyr til at sikre sin egen overlevelse. Vi ødelægger vore egne habitater med foruroligende ubekymrethed.

Det viste sig altså, at den klogeste abe ikke var tilstrækkeligt klog

Den skyldige er naturligvis ikke EU, men IPCC. Allerede da den sidste klimarapport udkom med sin politiske beslutning om give CO2 skylden for klimaforandringerne, reagerede vores kære landbrugskommissær med at give tilladelse til dyrkning af energiafgrøder på de udtagne landbrugsarealer.
At det for den danske natur naturligvis er en langt større katastrofe end klimaforandringerne, gjorde jeg opmæksom på i de mange debatter om klimaet. Da intereserede det ikke nogen. At DMU, åbenbart i lommen på politikere, nu føjer spot til skade ved at ignorere de konsekvenser, det får for dyre- og plantearter, er intet midre end en skandale.

Ledere der er himmelstræbere, hvad rager jorden dem. Gud står med åbne arme for at tage imod, når de kommer i deres raketter.

BROK OM BRAK

På vegne af direktør Henrik Sandbech, Danmarks Mijløundersøgelser ved Aarhus Universitet, fremsendes nedenstående kommentar.

venlig hilsen

Steen Voigt
informationsmedarbejder
Danmarks Miljøundersøgelser
Aarhus Universitet

Brok om brak

Af Henrik Sandbech, direktør for Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universi-tet

Skyd budbringeren hvis du ikke kan lide budskabet. Det er åbenbart forfat-teren Kjeld Hansens (KH) motto at dømme ud fra hans indlæg i Information den 12. marts 2008 under den poetiske overskrift ”Når forskere springer badut”.

Indlægget er en uskøn blanding af udokumenterede påstande, misinforma-tion, mistænkeliggørelse og personangreb. KH påstår således at Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) ved Aarhus Universitet i to notater til Fødeva-reministeriet og Miljøministeriet negligerer miljø- og naturmæssige konse-kvenser af ophævelsen af den obligatoriske braklægning i år og af en mulig permanent ophævelse af ordningen.

Påstanden er naturligvis ukorrekt. I begge notater peges på en række over-vejende negative konsekvenser for miljø og natur.

Notaterne blev udarbejdet i samarbejde mellem Det Jordbrugsvidenskabeli-ge Fakultet og Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet og Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet på anmodning fra de to ministerier.

KH bebrejder tillige DMU for at have arbejdet under et, forstår jeg, uaccep-tabelt tidspres i rådgivningen af myndighederne. Det er imidlertid kernen i forskningsbaseret myndighedsrådgivning, at den netop skal kunne leveres med kort varsel.

Årsagen til den korte frist var, at regeringen ønskede mulighed for hurtigt at kompensere eventuelle negative effekter af brakordningens ophør på miljø og natur. Og det har man gjort, f.eks. ved allerede fra i år at kræve efterafgrøder på et større landbrugsareal for at modvirke øget kvælstofud-vaskning.

Den forskningsbaserede rådgivning, som Danmarks Miljøundersøgelser leverer, er åben og offentligt tilgængelig. Således kan de to notater findes på vores hjemmeside, hvor vi også giver svar på tiltale i forhold til de ni værste eksempler på KH’s insinuationer og misinformationer.

Link til DMU: http://www.dmu.dk/Nyheder/brakbrok_nyhed.htm

Når forskningsdirektøren springer badut

Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter

En vred Henrik Sandbech har reageret voldsomt på mit debatindlæg ”Når forskere springer badut” (Inf. 12.3.), hvor jeg udtrykte min forbløffelse over, at forskerne på Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Århus Universitet på bare 9 døgn kunne nå frem til, at det stort set ikke betyder en pind for miljø og natur, når Danmark udvider sit dyrkede landbrugsareal med syv procent.
Nu er Sandbech jo ikke forsker, men direktør for den kommercielle virksomhed, DMU, der tjener gode penge ved at levere såkaldt “forskningsbaseret myndighedsrådgivning”, når især Fødevareministeriet har brug for at legitimere tiltag, der øger landbrugets pres på natur og miljø. Sandbech er derfor næppe det bedste sandhedsvidne i en kritisk diskussion om Århus Universitet og kvaliteten af DMU-forskernes vidtløftige påstande. Alligevel er det ham, der udtaler sig på vegne af den anonyme forskergruppe bag braknotaterne fra efteråret 2007. Disse notater blev bestilt af Fødevareministeriet til at dokumentere den ringe effekt af at genopdyrke op til 190.000 hektar tidligere brakjord.
Den samme stille undren nærer jeg også, når DMU-projektchef Torben Moth Iversen også hævder, at der “ikke er noget at komme efter”. Moth Iversen påstår endog, at han selv er en af de anonyme DMU-forskere bag braknotatet, men den går altså ikke. Iversen har ikke publiceret et eneste selvstændigt forskningsresultat i de seneste 12 år! Hvis man skal sætte en retvisende stillingsbetegnelse på Iversen, så er han vel nærmest marketingschef eller spindoktor hos DMU.
Det bør vække uro, at forskerne ikke selv får lov at forsvare deres påstande, men at direktøren og marketingschefen kører løbet. Trods alt er der tale om det potentielt mest skadelige naturindgreb i årtier.
Min hovedanke mod DMU's såkaldte “brak-notater” er dog, at man – hvem “man” så end er - som udgangspunkt vælger at tro, at de ialt 190.000 hektar tidligere brakjord ikke vil blive inddraget i dyrkningen. Man skønner, at højst 25.-50.000 ha vil blive opdyrket i første omgang. Jeg har spurgt Moth Iversen på en mail om baggrunden for dette optimistiske skøn. Det lakoniske svar var, at det byggede på - et skøn...
Med udgangspunkt i denne tro på at kun 13-26 pct. af de 190.000 hektar vil blive konverteret til kornjord gennemregner DMU-forskerne så effekten på udvaskning af kvælstof og fosfor samt emissionen af ammoniak og lattergas. Det siger sig selv, at det ikke bliver til alverden. Dernæst gør man ovenikøbet den antagelse, at “megen” brakjord nu vil blive udlagt som græsarealer og – vupti! - så er der en rigtig god chance for, at udvaskningen af kvælstof rent faktisk vil falde!
Nu er jeg ikke selv forsker, men så meget har jeg dog lært, at god forskning af denne alvorlige type, hvor der drejer sig om forudsigelser med stor rækkevidde, altid bør præsentere både best case og worst case. Men det gælder helt åbenbart ikke i DMU-sammenhæng.
Endelig er der den ultrakorte tidsfrist på ni dage. Direktør Sandbech kan kategorisk afvise, at der skulle have været tale om et “uacceptabelt tidspres”. Sandbech fastslår derimod, at det netop er kernen i DMU's “forskningsbaserede myndighedsrådgivning”, at den kan leveres med ultrakort varsel.
Jo, tak – men desværre har DMU leveret flere eksempler på, hvor farligt dette hastværk kan være. Så sent som i december 2007 demonstrerede direktør Sandbech hvor megen fortræd ukvalificeret rådgivning kan medføre, da han - på mindre end en uge - lod DMU blåstemple en genåbning af muslingefiskeriet i Vadehavet. Muslingebankerne og de dertil knyttede fuglebestande i Vadehavet har været i rivende tilbagegang siden starten af 1990'erne, hvor muslingebestanden blev opgjort til 117.000 tons, mens den i 2007 var styrtdykket på grund af rovfiskeri til omkring 10.000 tons. Alligevel nåede den forskningsbaserede myndighedsrådgivning fra DMU på mindre end en uge frem til, at fiskeriet godt kunne genåbnes med en kvote på 700 tons.
Den rådgivning var lodret forkert. Efter en række indsigelser fra uafhængige forskere måtte DMU og Sandbech bide i det sure æble og erkende, at man ikke havde gjort sit hjemmearbejde ordentligt. DMU-forskerne havde dels overset en række elementære, internationale forskningsresultater, og dels foretaget nogle banale regnefejl i deres iver efter at præstere en lynvurdering. Denne “forskningsbaserede myndighedsrådgivning” var så ukvalificeret, at miljøministeren i februar blev tvunget til at trække hele kvoten tilbage!
Hvis kvaliteten af Sandbechs og Moth Iversens braknotater er af samme standard, bør man nok snart se grundigt på, om Århus Universitets renomme kan blive ved med at holde til DMU-forskernes badutspring.

xxx

Kurt Svennevig Christensen

Det er et noget rodet forsvar for DMU Henrik Sandbeck leverer, og det hænger sikkert sammen med, at det også er rodet det der står i de notater som DMU leverer.

Keld Hansens mange forbehold over for DMU's metoder og tidsforbrug, dvs. mangel på samme, har jeg intet begreb om, men der er godt nok mange påstande i de notater.

Jeg er særlig opmærksom på harmonikravene. 190.000 ha. giver på papiret i hvert fald, mulighed for 120.000 flere dyrenheder. Til det skriver DMU, at det tror de ikke vil ske. Og denne tro har de fra priserne på svin som er lave og noget med at der i så fald skal investeres i nye stalde osv.

Og det er da muligt at DMU har, men det er det ligeså muligt, at DMU tager fejl. For hvilke kompetencer har DMU for at kunne forudsige noget fornuftigt om udviklingen på markedet for svin og mælk? For ikke at nævne mink, kyllinger og andet fjerkræ?

Jeg læser Keld Hansens anke mod DMU, i DMU's påstande om at det ikke betyder ret meget for naturen hvis vi fjerner kravet til landmændene om at de skal braklægge. Det er sikkert rigtig på DMU's præmisser - men hvad er de værd? I hvert fald kan DMU efter min mening ikke fjerne alle de gode præmisser for brak, med påstande om at "det tror vi ikke vil ske".

Jeg læser de notater som et klart bestillingsarbejde og de har ikke ret meget med videnskab at gøre. Dvs. videnskab til fordel for det danske samfund og vor fælles natur.

Fremragende artikel!