Læsetid 5 min.

De radikale kan også være farlige

Margrethe Vestager bør skrue ned for den uforsonende retorik og de uforsonende holdninger over for Dansk Folkeparti og vise lidt mere i mødekommenhed
29. marts 2008

Pia Kjærsgaard gør det. Statsministeren har gjort det, men lader nu vagthunden Søren Pind gøre det. Erhard Jakobsen var en mester i at gøre det, og Glistrup kunne slet ikke lade være med at gøre det. Karen Jespersen satte helt nye standarder for at gøre det, og nu er Villy Søvndal også begyndt at gøre det.

På tværs af de politiske partier og holdninger er det blandt flere og flere folkevalgte politikere blevet in at bruge en retorik, der hører hjemme i gadens parlament og ikke på Christiansborg.

Det har fået Margrethe Vestager til at slå i bordet og dømme Villy Søvndal ude af det gode, demokratiske selskab og ind i de farliges klub, hvor statsministeren præsiderer eller i hvert fald har gjort det.

Så langt, så enig.

Som folkevalgt politiker undergraver man sin egen legitimitet, når man fravælger de demokratiske idéer og løsninger på samfundets udfordringer. Der er således noget, man må ha' misforstået, når man i stedet vælger anti-demokratiets uforsonende sprog og kommer med ytringer om, at kriminelle hører hjemme på øde øer, at fårene skal skilles fra bukkene, og at 'de' kan rejse ad helvede.

Ja undskyld mig, men hvad skal man på magtens tinde, når man alligevel ikke vil se tingene fra oven og fra flere sider, men fra en mørk krog i det ene hjørne? Hvis Villy Søvndal og ligestillede gerne vil udnytte deres høje position til at skyde med skarpt lige ned i de krudttønder, som uundgåeligt af og til opstår i et samfund med over fem millioner borgere med forskellige holdninger, værdier og interesser, ja så burde de måske finde sig en anden beskæftigelse.

For hvis ikke det er deres ansvar at finde ind på midten og få enderne til at mødes, hvis er det så? Er det politiet, som de vil udstyre med vandkanoner? Er det de rodløse unges forældre, som de vil have til at betale for deres børns hærværk - starthjælp eller ej?

Margrete Vestager og senest radikal ungdom har stået fast på, at det er politikernes ansvar at samle i stedet for at splitte samfundet yderligere ad. Især i en globaliseret tid, der byder på så mange konflikter og spændinger, grupperinger og radikaliseringer. Dermed har de overtaget analysen fra Marianne Jelved, der var den første politiker, der kaldte Anderes Foghs retorik under kulturkampen for farlig, fordi den var baseret på en syndebuksfilosofi, hvor man fremhæver sig selv ved at tage skarpt afstand fra de andre. Bl.a. de røde lejesvende, rundkredspædagogerne, pladderhumanisterne, de bedrevidende eksperter, de socialistiske ballademagere og så videre.

Rå og brutal

Hele den radikale fødekæde synes altså at have forstået den dybe sammenhæng, der er mellem det sprog, man bruger, og så den virkelighed, man skaber. Jo mere rå og brutal, man er i munden, jo mere rå og brutal bliver verden. Sprogbrugeren påvirker med andre ord verden med sit sprog, men sproget afspejler selvfølgelig også den holdning, sprogbrugeren i forvejen har til verden.

Når Dansk Folkeparti ofte taler ud fra modsætningernes uforenenlige poler, hvor verden er delt op i os og dem, danskere og indvandrere, folket og eliten osv., så er det fordi, Dansk Folkeparti ikke fører politik ud fra et ønske om at samle på tværs og på trods af forskelle, men netop ud fra et ønske om at holde forskellighederne adskilt. Det er denne uforenelighed, Dansk Folkeparti fører kulturkamp ud fra

Derfor har det chokeret de radikale så meget desto mere, at en socialist som Villy Søvndal nu begynder at bruge det samme afstandsskabende sprog, når han ellers er kendt for at stå for et meget mere rummeligt og mangfoldigt kultursyn. Og de radikales tese synes at være, at uanset hvor meget café latte Søvndal lokker Vestager med, og hvor meget han end forsikrer, at hans ærinde og værdigrundlag er et helt andet end Dansk Folkepartis og de andre farlige politikeres, så står han nu på deres side og ikke på oppositionens - alene på grund af hans retorik.

Stoltheden falmer

Som radikal bliver man stolt af partiets kloge leder og de unge partisoldater, når de sådan holder den sproglige fane højt og holder fast på dialogens nødvendighed, (selv eller snarere netop i kontroversielle og kriseramte tider) hvis vi vil demokratiet det godt og sikre den eftertragtede sammenhængskraft i vores samfund.

Men stoltheden falmer en del, når man samtidig husker, hvordan de radikale for mindre end et halvt år siden førte valgkamp på at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Her går grænsen for dialog og tolerance åbenbart, og den indstilling er ikke just med til at fremme en holdbar sameksistens, hvor der er plads til ikke bare etniske og religiøse, men også mere generelle værdi- og holdningsmæssige skel. For uanset, hvor forskellige grundholdninger og værdier, Radikale Venstre og Dansk Folkepartis vælgere måtte have, så findes der fællesnævnere. Det handler blot om lysten til at få øje på dem og viljen til at beskæftige sig med dem. De politikere, der har den lyst og den vilje, er de sande ledere. En dygtig leder fokuserer mere på det, der samler og forener end det, der adskiller.

Hvis Margrethe Vestager således skulle have ambitioner om en dag at blive landets leder eller mere beskedent generobre den indflydelsesrige position i midten af dansk politik, så forudsætter det altså, at hun kan få nogle af yderenderne til at mødes på selvsamme midte. Derfor bør hun starte med at gribe i egen barm og skrue ned for den uforsonende retorik og de uforsonende holdninger over for Dansk Folkeparti og vise lidt mere i mødekommenhed. Også alene af den grund, at der er langt flere danskere, der stemmer på det parti end på hendes eget.

De højt besungne værdier om åbenhed, dialog og tolerance bør altså ikke blot gælde på visse politikområder som integration og indvandring, men for selve måden Radikale Venstre forholder sig til omverdenen på - uanset om den er repræsenteret af frustrede unge muslimer, der tror, at vold er en acceptabel handlemulighed i et demokrati eller af Dansk Folkeparti, der tror, at man kan tvinge folk til at være gode demokrater.

Trine Vendelboe Juul er medlem af Radikale Venstre og inde-haver af en kommunikations-virksomhed. Hun underviser i strategisk kommunikation på Danmarks Journalisthøjskole og er forfatter til bogen 'Forstand og følelse - kulturkampen alvorlig talt'

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Jaja, gaa du ned paa det lokale DF-værtshus og se
hvor mange af dem der forstaar halvdelen af hvad du siger .
Synes du ikke vi skal nuke Mellemøsten ? pladderhumanist ..

Brugerbillede for Mette Aaby Pedersen
Mette Aaby Pedersen

Overordnet set er jeg enig med Trine Vendelboe Juul. Jeg anser det også for en politikers ansvar (i hvert fald den gode af slagsen) at samle befolkningen,- fremfor at splitte og adskille.

Jeg synes selvfølgelig, at der er overordentligt ærgerligt, at oppositionen ikke kan stå sammen. Af samme årsag bliver det ikke nemmere at bevare håbet om en alternativ fremtid i nærmeste fremtid. Når det så er sagt, så forstår jeg godt Margrethe Vestager. Jeg er også sur på Villy Søvndal. Han fik min stemme (eller nærmere partiet gjorde) ved sidste folketingsvalg, men nu er jeg kommet i tvivl. Jeg synes på ingen måde, at hans retorik klæder en SF'er (eller nogen anden). At jeg så er rygende uenig i hans analyse af, at urolighederne på Nørrebro og andre steder i landet også er kulturelt betingede, det er en anden sag.

Jeg forstår også godt, at Det Radikale Venstre ikke gider samarbejde med Dansk Folkeparti. På en eller anden måde kan man jo godt have en masse principper, som vel nok er gode, men der er vel altid en grænse? Det grænse kan meget vel være Dansk Folkeparti. Jeg sætter Dansk Folkeparti og Hizb ut-Tahrir på samme linie (som to ekstremer), men der er jo altså den afgørende forskel, at Hizb ut-Tahrir ikke er regeringens parlementariske grundlag.

Når det så er sagt, så ville det klæde dem alle; Dansk Folkeparti, Villy Søvndal, Det Radikale etc. at føre en ordentlig og forsonelig tone. Igen, overordnet set er jeg enig med skribenten, men der er jo altid et men eller to.

Brugerbillede for Anonym

Selvfølgelig er der kun én acceptabel måde at behandle dansk folkeparti på, og det er efteruddannelse, efteruddannelse, efteruddannelse - og så måske borgerløn: hvis DFs vælgere kan være sikre på en minimumsbetaling hver måned, vil de helt sikkert blive mere forsonlige og ophøre med at se verden som en kampplads, den på ingen måde behøver at være, og som man ihvertfald skal kæmpe for, at den skal ophøre med at være.

Brugerbillede for Anonym

Jeg var glad og lettet (overvældet af ønsketænkning?),da oppositionen fandt hinanden lige før valget.

Og nu er tingene tilbage hvor de var...og værre endnu. Flygtningespørgsmålet er lagt dødt tilsyneladende. Vi drukner i en mærkelig blanding af floskel, ligegyldighed, egoisme, uvidenhed og racistiske/religiøse fundanmentalisme (fra alle sider).
Jeg anede ikke, at DK kunne blive så "ignorant" eller at svinehunden kunne overtage efter kun nogle få år.

Søvndal kunne ikke styre munden i et moment af "lets join the bandwagon" hubris og desværre lignede hans ord ( til mange muslimske ører og til mine skotske-franske ører) Pias toneleje og retorik. NA er en fiasko, hvor Malou på beskæmmende vis viste ,man er sig selv nærmest. Helle....well, nothing to say........Alle de gode intentioner er kommet til ingenting. Alle er blevet til får (eller rhinos). Ionesco ville nikke genkendende.

Hvor blinker lyset i disse danske "mørketider"?

Det er faktisk kun de Radikale som har holdt fanen højt for fundamentale (ikke fundamentalistiske) humanistiske værdier. Et eller andet sted er det vigtigt at fastholde - ikke politiske holdninger fra venstre eller højre - de demokratiske og humanistiske holdninger - de er ikke til at tage fejl af. De står i UNs Charter og Geneva Conventionen.

Man kan ikke være populær hele tiden. Vi får allesammen vores tid. Og nogle skal vente længere end andre.

Lige nu kæmper disse værdier for deres liv. Dette er også deres historie: der har altid været en kamp mellem de primitive, fundamentaliske anti-humanistiske holdninger og de mere "reflekterende". Vi lever i en tid i DK , og i andre vestlige lande, hvor de nemme populistiske løsninger har taget overhånd. Det betyder ikke at de er de ønskelig, de rigtige, de uundgåelige.

Historien (nogle af vores børn gør det allerede) vil dømme Villy, Helle, Pia, Anders, et al. Og jeg er sikker på, at dagens Zeitgeist vil dø af udmættelse på et tidspunkt. Desværre vil nogle tragiske konsekvenser blive.

Som socialist takker jeg de Radikale, Marianne, Margrethe, at al, for deres lange vedholdenhed i "værdikampen". Som socialist er jeg mere end villig til at ofre nogle grundlæggende "socialistiske" grundholdninger til at bevare decency. De radikale har vist heltemod over de sidste mange år. og DK har et massivt behov for nogle helte lige nu. Vi behøver kun genlæse Ionesco for at bevare fokusen her, før vi falder i Søvndalen. (my apologies for my imperfect Danish...I resisted the urge to write in English as at the moment I find the Danish discourse so ugly at times that sometimes I wish I did not understand the language)

Brugerbillede for Anonym

Den radikale såkaldte bestræbelse på at være samlende i stedet for konfrontatoriske, er vel dybest set et udtryk for manglende evne til at erkende og konfrontere mørke kræfter.

Vi så dette under 2. verdenskrig, under Den Kolde Krig, og nu hvor islamismens ondskab truer den vesteuropæiske civilisation.

Brugerbillede for Anonym

"Islamismens ondskab.".....what does this actually mean apart from being the latest anxiety-producing, for-all-occassions- generalising slogan? Danish education truly has failed in some cases apparently.... in religious education, linguistics and history.and

Brugerbillede for Anonym

"Islamismens ondskab" Please Jennifer, go to the litterature.

The hanging of homosexuals, as they do right now in Iran where 4.000 have sufferede this death since 1980. The killing of christians as in Egypt right now. The torture as committed by police in Saudi Arabia right now. The stoning of women. The killing of teachers and burning of schools in Afgahnistan, because they teach girls. The burning of 15% of public shcools in southern Thailand for the same reason. The death threats aginst Hirsi Ali, The killing of Theo van Gogh, more than 50 muslims killed in cartoon riots, .... I could continue for hours listing "Islamismens ondskab." Yes, Danish education has failed in not teaching the evils of islam.

Brugerbillede for Per Vadmand

Jørn Bent: "Vestager er enten en uvidende ignorant eller en kæmpe kujon!"

Efter dette korte, koncise og dybt saglige argument må vi vist fastslå, at Jørn Bent indtager førstepladsen bland debattørerene her i spalterne.

Brugerbillede for Anonym

Jennifer Conway må virkelig være i besiddelse af særegen stærk psyke. tænk at kunne udholde at leve i et samfund hun hader så intenst og hvor næsten hele befolkningen vover at tale det svinske danske sprog, for slet ikke at tale om at hver 7. stemmer på DF.

det er virkelig beundringsværdig hvad fruen kan kapere, hvis hun altså ikke har taget konsekvensen af sit had og slået sig ned i danskerfrie zoner som f.eks. gellerupparken eller vollsmose

Brugerbillede for Anonym

Jennifer Conway:

"Som socialist er jeg mere end villig til at ofre nogle grundlæggende "socialistiske" grundholdninger til at bevare decency. "

???

Med andre ord, socialisme er altså ikke en anstændig ideologi, tja egentlig er der ikke noget revolutionerende ved denne oplysning, men det er selvfølgelig vidunderligt, at du/i selv er begyndt at erkende det!

Et spørgsmål trænger sig dog på, hvilke socialistiske grundholdninger skal ofres, og til hvem og hvad?

" (my apologies for my imperfect Danish...I resisted the urge to write in English as at the moment I find the Danish discourse so ugly at times that sometimes I wish I did not understand the language)"

Solution: Leave the country and redeem your poor soul!

Brugerbillede for Anonym

Jennifer,

Flygtningespørgsmålet er dødt, fordi alle undersøgelser viser, at et stort flertal af danskerne, også de der stemmer på oppositionen, ønsker en stram udlændingepolitik.

Det er heller ikke underligt at De Radikale går imod folkets ønsker. Det har de altid gjort, så demokratiet har levet bedre siden 2001, da deres tunge blev fjernet fra vægtskålen.

Du må se i øjenene, at du tilhører en lille sekterisk gruppe af militante humanister, der nægter at se overdreven indvandring som et problem.

Brugerbillede for Anonym

Per Vadmand:

"Efter dette korte, koncise og dybt saglige argument må vi vist fastslå, at Jørn Bent indtager førstepladsen bland debattørerene her i spalterne."

Så må "vi" hellere spørge den dybt saglige og koncise Per Vadmand, hvad det er for en førsteplads Jørn Bent indtager?

Brugerbillede for Per Vadmand

Villy S, synes du selv, at en kommentar, der i sin helhed lyder: ""Vestager er enten en uvidende ignorant eller en kæmpe kujon!"" er nogen gevinst for en debat?

Brugerbillede for Anonym

Det er rabiate, islam-elskere som Vestager, Seidenfaden og Jelved, der har skabt DF og vedbliver med at holde DF på toppen.

Well done!

Brugerbillede for Anonym

Jeg undrer mig over hvilken ideologisk skole Trine Vendelboe Juul har gået i. Hendes forestillinger om Margrethe Vestager skal få DF til at danse kædedans med HuT og Villy Søvndal hører vist hjemme derude, hvor de politiske ideologier hører op og de religiøse utopier starter. Vestager som Messias.

De idéer om sammenhængskraft og om at vi dybest set alle er i samme båd er i bund og grund ikke spor radikale, men kristent konservative. (så må matrosen, der får klø at skipper ellers bare opføre sig ordentligt og vi må henstille til at skipper optræder lidt mere hensynsfuldt en anden gang, når hierarkiet skal sættes på plads)

Brugerbillede for Anonym

Jørgen Bent

Måske har du ret i at det faktisk er Vestager, Uffe Ellemann Jensen, DIIS, Seidenfaden, Jelved og ligesindede der har skabt Dansk Folkeparti. De virker dog ikke særligt lykkelige over deres kreation. De snakker altid om at de ikke vil kendes ved deres egen frembringelse. Ingen dialog med Pia Kjærsgaard, men gerne med diverse mørkemænd fra lande der ikke har det så godt med demokrati, frihedsrettigheder og ligestilling.